Til fyrdir.: Indsendt regnskabet for fremmedbesøget ved fyret i 1909. P.Larsen Jan.1. Til fyrdir. Indsendt fortrolig indberetning. P.Larsen
Fortællinger fra fyret
Udvalgte indførsler om krig, forlis, storme, jagt og livet på fyret.
Denne dag på fyret
Historien om livet på et fyr fortalt gennem Nørre Lyngvig Fyrs logbog og fyrmesterens dagbog.
Vælg et år og læs måned for måned. Brug pilene til at gå videre. Tal og grafer
Se indførsler, breve og ord år for år 1906–1965.
På de danske fyr blev der ført regnskab med alt hvad der ankom, alt hvad der forlod fyret og alt hvad der blev brugt. Der blev ført lister over alt hvad der skete, alt arbejde, alle observationer. Meget af det, nok det meste, blev ført på flere lister og skemaer, så det med passende mellemrum kunne indsendes til fyrdirektoratet, meteorologisk institut, kystudkigsvæsenet og andre instanser, samtidig med at fyret havde en kopi. Der blev ført journaler over alle indgåede skrivelser til fyret og alle udgåede skrivelser. De er skrevet med pen og blæk, alle sider er nummererede og der måtte ikke forekomme rettelser.
Journalerne på Lyngvig Fyr er indbundet i sort lærred med rødt skind til titlen, der er skrevet med guld og rammet ind med guld. De blev fundet bag fyrassistentens hønsehus, blev det fortalt, i begyndelsen af 2000 årene. Sammen med dem, sirligt indpakket, hvert år for sig, lå originale indkomne skrivelser. Der er fra alle år fra 1906, hvor fyret stod færdig og til 1965.
Ud over journalerne er de daglige iagttagelser fra fyrmester Ejnar Nedergaards jagtdagbog også dokumenteret. De første optegnelser i fyrmester Ejnar Nedergaards jagtdagbog er fra 1930'erne, hvor han er ansat ved Rubjerg Knude Fyr og senere ved Vejrø Fyr.
Journalerne fra 1906 til 1965 og fyrmesterens jagtdagbog fra 1939 til 1965 ligger til grund for denne fortælling om livet på et dansk fyr.
Om udvalget
Den første indførsel i journalens udgåede skrivelser er fra d.7.september 1906 og er til fyrdirektøren: ”Jeg tillader mig herved at indberette, at jeg er ankommen til fyret i dag”. Underskrevet P.Larsen (Fyrmesteren).
Den første indkomne skrivelse er fra fyrdirektøren, dateret d.3.august 1906, dvs længe før fyrmesteren ankom til fyret, der står: ”At de med skrivelsen vedlagte ordre vil være at ihændegive fyrpasser Foss i oktober måned ved hans ankomst til fyret, og at de forlangte papirer indsendes af fyrmesteren”. Signeret H.V.Ravn (Fyrdirektøren)
Den 31.august er der modtaget 2 pakker fra fyrmagasinet med henholdsvis et ur i messingkapsel og diverse fornødenheder, såsom journaler, fremmedbog, hvidt og gult skrivepapir, trækpapir, karduspapir, penne og penneholdere, blyanter, 2 flag (forskellig størrelse), væger til rapsolielygter, smergellærred, polerskind, blæklineal osv. Fra fyrdirektøren er der samme dato modtaget: A. cirkulærer som endnu er gældende, udsendte fra 1895 til 1906. B. 1 sæt af de for fyrvæsenet gældende lønninger og pensionslove samt bestemmelser og vejledninger vedrørende alderdoms og enkeforsørgelse. C. bemyndigelse til at indkøbe brændsel til fyret.
De efterfølgende skrivelser er indført i journalerne efter at fyrmesteren er ankommen til fyret. Skrivelserne er udvalgt så de giver et indtryk af hvad der foregår (forhåbentlig), det er altså langtfra en fyldig gengivelse af materialet. Udeladt er især kvitteringer (for modtagne- og afsendte varer, betalte regninger m.m.), gentagelser (hver måned, hvert år: rekvisitioner af penge, regnskaber, indberetninger f.eks om at der er afsendt noget til reparation, det sendes til fyrmagasinet og fyrdirektoratet, som så kvitterer for at de har fået det at vide, fyrdirektoratet, og at de har modtaget det, fyrmagasinet, og til fyret når det bliver sendt den anden vej, som så kvitterer for modtagelsen og indfører det i de aktuelle journaler, rekvisitioner af varer til den daglige drift, f.eks glødenet, m.v.). Af og til er dog medtaget lidt af dette.
De første optegnelser i fyrmester Ejnar Nedergaards jagtdagbog er fra 1939, hvor han er ansat ved Vejrø Fyr.
Tal og grafer
Tallene tæller de indførsler, der er skrevet af til fyrliv.dk. Journalerne er gengivet i udvalg (se Om udvalget på forsiden), så graferne viser, hvor meget der er gengivet fra hvert år — ikke nødvendigvis alt, hvad der skete. Fra 1908, 1928, 1929 og 1936 er der ingen optegnelser.
Indførsler pr. år
Logbogen er fyrets tjenstlige journal. Fyrmesterens dagbog begynder i 1933. Klik på et år for at læse det (på mobil: tryk to gange).
Vis tallene som tabel
Breve til og fra fyrdirektoratet pr. år
Logbogsindførsler der begynder med "Til fyrdir." eller "Fra fyrdir.".
Vis tallene som tabel
Ord over tid
Antal indførsler pr. år hvor ordet forekommer — også som del af et længere ord ("tysk" finder også "tyskerne").
Vis tallene som tabel
1910 — logbog og dagbog fra Nørre Lyngvig Fyr
23 indførsler fra 1910 i Nørre Lyngvig Fyrs logbog.
Januar 1910
1. januar 1910
10. januar 1910
Fra fyrdir. At der vil blive tilsendt fyret glødenæt foruden bærestifter, samt angående fremtidig rekvisition af glødenæt. Ravn
19. januar 1910
Fra fyrdir.: Til hr.fyrassistent G.A.Petersen, Lyngvig fyr: De beordres herved til tjeneste ved Rubjerg Knude fyr fra 1.apr. d.å. at regne. De vil efter nærmere ordre, komme til at afrejse fra Lyngvig Fyr i sidste halvdel af marts måned. Der vil blive tilstået Dem en passende flyttehjælp, om hvis størrelse De senere vil fåe underretning. Det ønskes for at bestemme denne størrelse, opgivet hvormange læs flyttegods De har og hvormange personer der hører til husstanden og evt.børnenes alder. Ravn Skrivelsen overleveret til assistenten d.21.jan.1910.
Fra fyrdir.: det meddeles Dem herved til efterretning at fyrassistent G.A.Petersen er beordret til tjeneste ved Rubjerg Knude fyr og fyrassistent G.F.S.Jacobsen til tjeneste ved Lyngvig fyr begge fra 1.apr.d.å. at regne. Førstnævnte vil være at indhændige hoslagte skrivelse efter at De har taget dens indhold til efterretning. Fyrassistent G.F.S.Jacobsens lønning m.v. er således: Lønning 1560 kr årlig. Alderstillæg 600 kr årlig i alt kr 2160 årlig, der fra nævnte dag udbetales med 1/12 månedlig forud med fradrag for tjenestebolig 300 kr årlig og for 4.årig afkortning 46.40 kr. hvilke beløb på sædvanlig måde fradrages henholdsvis i lønning og alderstillæg med 1/12 månedlig og for at gøre udbetalingen delelig med 12 tillægges 20 øre månedlig i den 4-årige periode. Den 4.årige afkortning afdrages og afrundingsbeløbet tillægges i alderstillæget. Da assistenten er enkemand har han intet afdrag til enkeforsørgelse. Assistenten har ordre til at melde sig til tjeneste d.1.apr. evt i den sidste del af marts måned. Han er fortrolig med acetylengasfyr, men må dog ikke overtage selvstændig vagt før De har forvisset Dem om, at han er fortrolig med apparaterne. Ravn
Februar 1910
9. februar 1910
Fra fyrdir.: Til fyrassistent G.A.Petersen: Da Deres værnepligtstid formentlig er udløben i 1908 skal jeg under henvisning til skr. herfra 24/6 1907 nr.2014 herved anmode Dem om at indsende Deres afskedspas, hvilket efter afbenyttelsen vil blive Dem tilbagesendt. Ravn
10. februar 1910
Til fyrdir.: I henhold til fyrdirektørns skr. af 19.d.m. Nr 237 tillader jeg mig herved at meddele at mit flyttegods vil udgøre 3 a 4 læs, samt at min husstand består af mig og min hustru. G.A.Petersen Feb.10. Til fyrdir.: I henhold til fyrdirektørens skr. af 9.ds.nr.491 tillader jeg mig herved at meddele, at jeg ikke har fået mit afskedspas fra militærtjenesten, men såsnart jeg kan fåe det tilvejebragt skal det blive indsendt. G.A.Petersen
28. februar 1910
Fra fyrdir.: De anmodes om at indhændige assistent Petersen hoslagte skrivelse efter at De har gjort Dem bekendt med dens indhold. Angående den nye assistents tilstedekomst ved fyret vil De fåe nærmere besked. Ravn Feb.28. fra fyrdir.: Under henvisning til min skr. af 19.jan.d.å. nr.237 beordres De til at fraflytte Lyngvig Fyr så betids, at De kan melde Dem til tjeneste ved Rubjerg Knude Fyr omkring d.17. Marts d.å. Ravn
Marts 1910
19. marts 1910
Fra fyrdir.: Det meddeles Dem herved at fyrassistent G.F.S.Jacobsen efter ansøgning på grund af svagelighed er afskediget af fyrvæsenets tjeneste fra 1.juni d.å. og har erholdt orlov i månederne april og maj. Han vil således ikke komme til at tiltræde tjeneste ved Lyngvig fyr. I hans sted er underkanoner J.L.A.Dahl ansat som fyrassistent fra 1.april d.å. og beordret til tjeneste ved Lyngvig Fyr, hvortil han vil indfræffe i begyndelsen af april måned. Han tilkommer lønning kr 1560 årlig, der med fradrag kr 330 årlig for tjenestebolig, fra nævnte dag vil være at føre henholdsvis til udgift og indtægt i fyrets pengeregnskab med 1/12 månedlig forud. Angående enkeforsørgelse vil De senere få underretning. Når fyrassistenten er indøvet i tjenesten og efter Deres og hans skøn kan udføre denne på eget ansvar overtager han selvstændig vagt, og imødeses indberetning herom. Instruks, reglement, lønningslov m.v. vedrørende hans tjenesteforhold har han fået tilsendt herfra ved ansættelsen. Ravn
31. marts 1910
Fra fyrdir.: Det meddeles Dem herved at fyrassistent I.L.A.Dahl som underkanoner har modtaget et lønningsforskud på 330 kr, hvorpå der endnu resterer at afdrage 137.50 kr, der vil være at indeholde i hans lønning med 13.75 kr pr måned at føre til indtægt i Lyngvig Fyrs pengeregnskab, første gang d.1.april d.å. og sidste gang 1.januar 1911. P.Christensen
April 1910
9. april 1910
Til fyrdir.: Jeg tillader mig herved at indberette at assistent Dahl nu er så vel indøvet i tjenesten at han fra i dag kan overtage selvstændig vagt. P.Larsen
15. april 1910
Til fyrdir.: Efter aftale med bygningsinspektionen fremsendes hermed fortegnelserne og tilbudslisternepå vedligeholdelsesarbejderne for i år. Fra Knud Kirk Nielsen har jeg fået meddelt at den omtalte rulle med jernstativ og håndsving til brug ved ophejsningen af tårnstilladset vil koste ca 15 kr at levere, og da jeg mener det vil være en stor lettelse for udførelsen af arbejdet ved hvidtningen af tårnet, udbeder jeg mig herved bemyndigelse til at anskaffe rullen med tilbehør. P.Larsen
25. april 1910
Fra fyrdir.: Det meddeles Dem herved, at det d.d. er overdraget malermester Nørgaard Noe, at udføre malerarbejdet ved fyretablissementet, alt i nøje overensstemmelse med vedlagte afskrift af tilbudet og fyrvæsenets betingelser for vedligeholdelsesarbejder, for en betaling af 425,13 kr; endvidere er det overdraget malermesteren, at male indkørselsporten og lågen 3 gange, - efter regning. Samtidig hermed bemyndiges De til at lade assistenten og fyrpasseren udføre de på vedlagte liste angivne arbejder mod en timebetaling a 30 øre, at lade fisker Knud Kirk Nielsen udføre det på vedlagte liste angivne tømrer- og hvidtearbejde mod en betaling af 116,00 kr. At lade Knud Kirk levere og anbringe en rulle med tilbehør til tårnstilladset. E.Blytmann
30. april 1910
Fra fyrdir.: De bemyndiges herved til at indkøbe de fornødne materialier til de arbejder, som er overdraget assistenten og fyrpasseren at udføre. T.Veden
Maj 1910
5. maj 1910
til fyrdir.: Da der ikke med bygningsingeniørens skrivelse af 25.f.m. nr.42 fulgte nogen tilbudsliste angående murerarbejdet som assistenten og fyrpasseren havde tilbudt at udføre, og da jeg ikke siden har fået nogen ordre derom, tillader jeg mig herved at forespørge, om dette arbejde ikke skal udføres i år, da det helst skulle tilendebringes inden malerarbejdet påbegyndes. P.Larsen
14. maj 1910
fra fyrdir.: Cirkulære: De beordres herved til i anledning af Hans Majestæt Kong Edwards bisættelse den 2. dennes at have stationens flag vajende fra kl.8 f.m. Til kl.4 e.m. og derefter på hel stang til solnedgang. Ravn
Juni 1910
5. juni 1910
Fra fyrdir.: I henhold til Deres skrivelse af 15.maj d.å., nr.53, sendes Dem herved vedlagte fortegnelse over de arbejder som personalet skal udføre for timebetaling. Når De har taget en afskrift heraf, bedes de tilbagesende listen. T.Veden
11. juni 1910
Fra fyrdir.: I henhold til finansministeriets skrivelse af 7.ds folio 7445 skal jeg herved beordre Dem til at indeholde i den fyrassiatent J.L.A.Dahl tillagte lønning og at føre til indtægt i det Dem underlagte pengeregnskab et beløb af kr 7.00 den 1ste i hver måned, første gang den 1. august d.å. og sidste gang den 1.april 1947. Den første juli vil være at indbetale 14 kr til dækning af præmien pr. 18/6 og 18/7, til dækning af de præmier, som fyrassistenten i 37 år skal betale for en hans hustru i statsanstalten for livsforsikring tegnet pligtig enkeforsørgelse, pligtig overlevelsesrente Litra DDIII nr.39403, stor 400 kr. Præmien forfalder den 18. dag i hver måned, første gang i indeværende måned og sidste gan i april 1947. Ravn Jun.11. Fra marineministeriet: til fyrmesteren ved Lyngvig Fyr: Ved de af Dem aflagte pengeregnskaber for Lyngvig Fyr for finansåret 1909 – 10 er vist rigtighed for de Dem i samme tidsrum anviste pengebeløb. Dette meddeles herved til efterretning. P.M.V. ?? med flere
Juli 1910
12. juli 1910
Fra fyrdir.: Det meddeles Dem herved at De om nogen tid vil få tilsendt: 4.stk net bundne på magnesiumstifter, (to slags vævning) som jeg skal anmode dem om at prøve, hvorefter jeg imødeser en udtalelse fra Dem om deres anvendelighed. Ravn
31. juli 1910
Til fyrdir.: I henhold til fyrdirektørens skrivelse af 12.ds nr. 2407 tillader jeg mig herved at meddele, at de 4 stk glødenæt, som er sendt fyret til prøve, er af en så dårlig kvalitet at de ikke kan anvendes. De tre af dem faldt straks sammen ved afbrændeingen og var helt ubrugelige, og den fjerde som var af almindelige vævning har været i brug i fire nætter, men kan nu ikke bruges mere. P.Larsen
Oktober 1910
13. oktober 1910
Fra fyrdir.: Cirkulære til landfyrene: Det meddeles herved, at der er fastsat en ny regnskabsordning fra begyndelsen af næste finansår, hvorom nærmere ordre vil følge. Som følge heraf skal det inventarie- og materialregnskab, der i henhold til mit cirkullære af 10.januar d.å.,nr 112, foreløbig er ført i indeværende finansår, være gældende og på sædvanlig måde afsluttes den 31.marts næste år, hvorefter der skal tages en genpart, så regnskabet med tilhørende bilag indsendes hertil, så snart det er muligt. Det vil derefter blive gennemgået i fyrdirektoratet, hvorefter ordre vil følge til anlæggelse af regnskabet for næste finansår efter den nye ordning. Beholdningerne ved finansårets udløb skal derfor ikke overføres på et sæt af de nuværende regnskabsskemaer, idet disse afskaffes fra 1.april n.å. at regne. For at hvert fyr, foruden det sæt der er taget i brug, kan være forsynet med et sæt regnsskabsskemaer til genparten, beordres de fyr, der har inventarie- og matrialskemaer at undvære, til at indsende disse hertil, hvorimod fyr de fyr, der mangler, må rekvirere. Ravn
November 1910
19. november 1910
Til fyrdir.: Fyrpasser Foss søger orlov fra d.20. til d.28.november for at rejse til København i anledning af moderens dødsfald. Fyrmeteren, Lyngvig Fyr
26. november 1910
Fra marineministeriet: Til fyrmesteren ved Lyngvig Fyr: Ved det af Dem aflagte material – og inventarie regnskab for Lyngvig Fyr for finansåret 1909/10 er intet fundet at bemærke. Det meddeles herved til efterretning. P.M.V. ?? Olsen? Dec.15. Til fyrdir.:Det strandede skibs art og navn: tremastet skonnert ”Livadia”, bramsejlsskonnert, diesel. Hjemsted: Riga. Førerens navn: D.Freimann. Afgangshavn: Langør, Søderhamn. Bestemmelsessted: Newry, Irland. Ladning: brædder. Strandingssted og tid: Sdr. Lyngvig den 14.december kl 5 em. Strandingsårsag: Strøm og forveksling af Lyngvig og Helgolands Fyr. Vejrforhold: SSO. Fyret observeret: ja. Fyret funktionerede normalt: Besætningens bjærgning: Besætningen 9 mand og førerens hustru er alle reddet af redningsbåden fra Sdr. Lyngvig. Skonnerten er 261 tons drægtig og er ca 30 år gammel. De to bagerste master blev før grundstødningen. Skibet er fuld af vand. Switzers damper er ankommen. P.Larsen
Noter 1910
Noter 1910
Fint billede i Chr.Tarbensen p.76, men vist ingen tekst, men det er der hos P.Chr.Dahl. ”beskrivelse af strandingen de to steder, (se efter om der er andre mere vigtige standinger der skal med i stedet, men denne er et vejnavn)I 1910: Arkitekten AntonioGaudi påbegynder byggeriet af ”La Sagrada Familie” i Barcelona, der endnu ved hans død i 1926 ikke var færdig, og heller ikke i dag hvor man stadig bygger på kirken. Picasso og George Braque udvikler den analytiske kubisme. Russeren Kandinsky begynder at eksperimentere med et abstrakt formsprog. Den franske kemiker George Claude udvikler neonlyset. Premiere i Paris på Stravinskys og Michael Fokines ”Oiseau de Feu”. Hollywood bliver filmens Mekka.