Fyrliv Nørre Lyngvig Fyr 1906–1965

1920 — logbog og dagbog fra Nørre Lyngvig Fyr

92 indførsler fra 1920 i Nørre Lyngvig Fyrs logbog.

Januar 1920

3. januar 1920

Til fyrdir.: Opgørelse af carbidforbruget 1919. Opgørelse af fremmedbesøg 1919.

Til Marineministeriet: Skematisk indberetning om landing af 18 søfolk fra minesprængt hollandsk S/S ”Nicolaas” på Doggerbanke N. hvorved 11 mand blev reddet medens 7 druknede, ved at den ene båd, hvori der var 13 mand kæntrede i brændingen, en anden båd havde 5 mand inde som alle blev reddet. C.A.Hansen

6. januar 1920

Til fyrdir.: Indsendt fyrjournalen for 1919.

9. januar 1920

Fra Meteorologisk Institut: Barometeraflæsningerne kan indstilles indtil videre. Aftenaflæsningen af termometret ønsker instituttet sker kl 9.

13. januar 1920

fra Marineministeriet: I inventarie og materialregnskabet for 1918/1919 er som beholdning den 1.april ikke overført fra forrige regnskab: vaskehusbænke 2 stk. Til berigtigelse anmodes De om at opføre de manglende bænke som begyndelsesbeholdning i regnskabet for indeværende finansår d.1/4 1919. Deres svar påtegnes denne skrivelse og indsendes til Finansministeriet. Svar: Fejlen anerkendes og skyldes en forglemmelse. 2 stk vaskehusbænke opføres i henhold til omstående som begyndelsesbeholdning d.1/4 1919. C.A.Hansen

16. januar 1920

Til Marineministeriet: Afsendt revisionsantegnelse om 2 ikke opførte vaskehusbænke d.1/4 1918 som beordres opførte d.1/4 1919 som begyndelsesbeholdning. Svar i overensstemmelse hermed. C.A.Hansen

Februar 1920

11. februar 1920

Fra fyrdir.: Hoslagt tilbagesendes Deres pengeregnskab for januarmåned til rettelse, idet der er forefundet en regnefejl på 6 kr. Regnskabet ønskes derefter snarest tilbagesendt. H.V.Ravn

18. februar 1920

Til fyrdir.: Jeg tillader mig herved at indsende hoslagte skema til vurdering til ejendomsskyld, som bedes tilbagesendt hertil eller direkte til vurderingsmanden, gårdejer Klaus Jensen Søndervig pr Ringkøbing, inden udgangen af denne måned. C.A.Hansen

23. februar 1920

Fra fyrdir.: Ejendomsskyld – skema i udfyldt stand fra fyrdirektøren, videresendt til vurderingsmanden.

Marts 1920

12. marts 1920

Fra fyrdir.: Det meddeles Dem herved til efterretning, at Lyngvig Fyr i løbet af sommeren vil blive forandret til petroleums - glødenæts fyr med 80 mm Pintsch - glødenætsbrænder. Som følge heraf får De ikke tilsendt calcium - carbid med forårsforsyningen, men i stedet for dette 2000 kg russisk og 2000 kg standard white petroleum, der anvendes i lige blanding til glødenætsbrænderen, der bruger ca 1 kg pr brændtime eller ca 4000 kg årlig. De forespørges om, hvorledes De mener bedst, at kunne skaffe plads til denne forøgede petroleumsbeholdning. Petroleum kan jo godt henligge på jerntønderne, indtil de efterhånden kan overføres til oliebeholdere. Til opvarmning af glødenætsbrænderen anvendes der sprit, hvorfor der med forårsforsyningen tilsendes 50 kg sprit i stedet for de rekvirerede 2 kg. Så vidt ses haves der 5 oliebeholdere ved fyret, hvoraf 2 bruges til amerikansk petroleum; de 3 kunne da anvendes henholdsvis til russisk og Standard White, så der ikke behøves at tilsende nye oliebeholdere. Deres udtalelse herom imødeses. Blandingen af russisk og amerikansk petroleum skal foretages efterhånden som olien anvendes. Nyt overtrækstøj vil ikke blive tilsendt. H.V.Ravn

17. marts 1920

Til fyrdir.: I besvarelse af fyrdirektørens skrivelse af 12.ds.nr.12, tillader jeg mig med hensyn til at skaffe plads til den med forårsforsyningen bebudede forhøjede petroleumsbeholdning, at bemærke, at denne kan anbringes dels i det nuværende olierum og dels i det hidtilværende carbidrum, som til den tid bliver frigjort. Der kan muligvis træffes aftale med bygningsinspektionen om en dørforbindelse igennem bræddevæggen imellem de to rum, hvilket vil være praktisk, men ikke absolut nøvendigt. Der haves ved fyret, som i ovennævnte skrivelse angivet 5 oliebeholdere, hvilket kan være tilstrækkeligt, idet man forholder sig som i skrivelsen angivet. Ved forårsforsyningens ekspedition kan jo også koksafharpning, og alt hvad der ellers hører til et gasfyr, bortfalde, dog vil jeg gerne anmode om, at der medsendes 10 kg klorkalk, da der kun haves en beholdning tilstrækkelig til skiftning af rensemåtte en gang, hvilket skal ske sidst i april. Samtidig tillader jeg mig at foreslå at jeg får bemyndigelse til på forårsauktionen nu i foråret, at købe ca 4 m2 fyrreplanker til et nyt brønddække til regnvandsbrønden, samt et passende stykke spir til en ny ringeledningspæl. Jeg mener, det vil blive en del billigere end om det anskaffes på anden måde. Begge dele er opført på vedligeholdelseslisten. C.A.Hansen

19. marts 1920

Fra fyrdir.: Hoslagte skrivelse til fyrpasser T.K.foss anmodes De om at indhændige den pågældende.

20. marts 1920

Fra Jens Nyborg: For planeringsarbejde på fyrets vej: 26 timer a 1,40 kr = kr 36,40.

22. marts 1920

Til fyrdir.: I henhold til hr. Fyrdirektørens forespørgsel af 19.ds. nr. 1294 tillader jeg mig at meddele, at jeg gerne ønsker at min ansøgning om Sprogø også må gælde for den ledigtblivende plads som assistent ved Hesselø Fyr. T.Foss, fyrpasser

24. marts 1920

Fra A.Larsen: For rensning af 5 skorstene a 1,25 kr = kr 6,25.

25. marts 1920

Meddelelser fra fyrdirektoratet: Cirkulære til samtlige kassebetjente: 5.Det meddeles herved til efterretning at dyrtidstillæg for halvåret 1.april til 30.september d.å. er fastsat til 972 kr årlig og 648 kr årlig, henholdsvis for tjenestemænd under punkt a og b i tjenestemandslovens §92 stk3. For nævnte halvår ville disse beløb være at udbetale med 1/12 månedlig, i stedet for de hidtil udbetalte dyrtidstillæg. Der vil senere udgå ordre om udbetalingen for det følgende halvår. (Disse dyrtidstillæg gælder altså kun fyrbetjente, der er på tjenestemandsloven, ikke de tidligere 1.klasses fyrpassere m.v. hvis lønninger fremdeles beregnes efter fyrvæsenets gl. lønningslov af 27.maj 1908 indtil videre. Cirkulære til fyr med kasse: 7.Opmærksomheden henledes på, at der ved forårsforsyningen i år til en del fyr udsendes nye pengeregnskabsskemaer (formular nr. 41/1920) og tilsvarende indlæg dertil, samt nye lønningskvitteringsblanketter (formular nr.45/1920). Det gamle oplag af disse blanketter kan dog bruges op, kun vil rubrikken ”timepenge for tågesignaltjeneste” være at slette på den gamle lønningskvittering (formular nr.45/1919), idet kvittering for timepenge for tågesignaltjeneste fra den 1.april d.å. atter vil være at afgive på henholdsvis formular nr.50 eller 51, som det tidligere fandt sted.

26. marts 1920

Fra Meteorologisk Institut, klimatologidk afdeling: Cirkulære til observatorerne af nedbør. I det instituttet bringer Dem sin bedste tak for Deres tilsagn om at indsende ugentlige brevkort om nedbøren i april – september incl, skal man samtidig med at sende Dem de dertil nødvendige brevkort, tillade sig at tilføje følgende bemærkninger vedrørende kortenes udfyldning og afsendelse. Nedbøren, der måles kl.8 form., indføres på brevkortene udfor den dag, på hvilken den er målt, og ikke ud for den dag den muligvis er falden. Falder regnen således søndag efterm., måles den altså først mandag form., og indføres derfor på brevkortene udfor ”mandag”. Brevkortene afsendes snarest muligt efter, at målingen er foretaget lørdag form. For at meldingerne kan komme med i ugeberetningen, er det nøvendigt, at brevkortene kommer instituttet i hænde snarest muligt, senest tirsdag formiddag kl.10. Indsendelsen af brevkort begynder lørdag den 3.april og fortsættes hver lørdag også i de tilfælde, da der ingen nedbør er falden i den forløbne uge. Indsendelsen ophører med udgangen af september, således at det sidste brevkort afsendes efter målingen lørdag den 25.september. Antallet af brevkort, der hermed tilstilles Dem, svarer netop til dette tidsrum (26 uger). Brevkortene bedes derfor ikke anvendt til alm. korrespondance med instituttet. Det bedes bemærket, at de ugentlige indberetninger ingen forandring gør i den bestående ordning med hensyn til opførelsen af nedbøren på de månedlige lister og disses indsendelse til instituttet. Ugeberetningen om nedbør vil blive tilstillet observatorerne gennem postvæsenet som avissag. Klager over uregelmæssig modtagelse af beretningen bedes derfor rettet til nærmeste posthus.

April 1920

7. april 1920

Fra fyrdirektoratets bygningsafdeling: Foranlediget ved Deres indberetning af 17.f.m. Hvori De foreslår, at indkøbe planker til et nyt brønddæksel – meddeles Dem, at der ved den forestående bygningsinspektion, vil blive taget bestemmelse om, hvorvidt nævnte dæksel skal udføres af træ eller af jern-beton. E.Blytmann

10. april 1920

Fra fyrdirektoratets tekniske afdeling: I anledning af fyrets forandring til petroleumsglødelys anmodes De om snarest at opgive diameteren og rundmålet på lampesøjlen forneden eller på den del af tjenestebordet, der bærer lampesøjlen, se hoslagte skitse mål A. Finch

13. april 1920

Til fyrdir.: Idet jeg herved indsender skitse og forlangte mål af lampesøjlen i henhold til skrivelse af 10.ds. B nr.43 tillader jeg mig samtidig at udbede mig tilsendt sammen med den årlige forsyning yderligere til vaskekomfur nr.3: 1 stk rist og 1 stk askeskuffe. Disse to genstande har nemlig vist sig at være opbrændte dels bortfortæret af rust. C.A.Hansen

21. april 1920

Fra fyrdir.: Fyrpasser Foss' ansættelsesbrev som fyrassistent.

23. april 1920

Til fyrdir.: Afsendt pengeregnskab med tilhørende bilag for april måned, vedlagt troskabserklæring fra fyrpasser Foss, i anledning af hans udnævnelse til fyrassistent.

24. april 1920

Fra fyrdir.: Hoslagte skrivelse med bilag anmodes De om at indhændige fyrpasser T.K.Foss, efter at De har gjort Dem bekendt med dens indhold. H.V.Ravn Hr. fyrpasser Foss. Hoslagt tilstilles Dem ansættelsesbrev fra 1.juni d.å. at regne, samt en skrivelse fra Marineministeriet hvorefter De fra samme dato at regne beordres til tjeneste ved Hesselø fyr.

27. april 1920

Fra fyrdir.: Hr. fyrmester C.A.Hansen. Som følge af at præmier til forsikringer til pligtig enkeforsørgelse fra den 1.oktober f.å. Ikke mere skal betales af tjenestemanden, men af staten, skal De have tilbagebetalt de beløb, som i august og september måneder er indeholdt i lønningen til dækning af den den 24.januar d.å. forfaldne halvårspræmie, stor kr 33,38. Beløbet udgør henholdsvis kr 5,56 og 5,56, altså i alt kr 11,12, der vil være at tilbagebetale og at føre til udgift i stationens pengeregnskab (i den blanke rubrik, og i sammendraget for sig selv) med henvisning til denne skrivelse. H.V.Ravn

Fra fyrdir.: Identisk med ovenstående, med undtagelse af månederne, som her er juni til september, og forfaldsdatoen, her 26.november samt præmien, her kr 9,47. Beløbet udgør 4 x 1,58 kr, altså i alt kr 6,32. H.V.Ravn

Maj 1920

1. maj 1920

fra fyrdir.: Det meddeles Dem herved til efterretning, at Fyrskibsmatros M.S.Brinch er ansat som fyrpasser og beordret til tjeneste ved Lyngvig Fyr fra den 1.juni d.å. at regne. Han tilkommer lønning af 1920 kr årlig, og alderstillæg 450 kr årlig samt konjunkturtillæg 810 kr årlig. Endvidere tilkommer der ham dyrtidstillæg efter de gældende regler. Der fradrages for egen pension og for tjenestebolig efter de gældende bestemmelser. - Beløbene føres henholdsvis til udgift og indtægt med 1/12 månedlig forud fra den 1.juni at regne. Fyrpasseren har ordre at melde sig til tjeneste den 1.juni, men tilflytter antagelig fyret nogle dage forinden. Han er godt kendt med fyrtjenesten i almindelighed, men har dog ikke kendskab til acetylengasfyr, hvorfor han må instrueres i denne særlige tjenste, før den overlades ham på eget ansvar. Han hører til Grådyb Fyrskibs besætning, men er for tiden til midlertidig tjeneste ved Bovbjerg Fyr. Den pågældende er tilbageholdt for militærindkaldelse efter de gældende bestemmelser. H.V.Ravn

8. maj 1920

til fyrdir.: Fyrassistent E.M.Hansen ansøger om pladsen som fyrmester ved Hyllekrog Fyr. E.M.Hansen, fyrassistent

til fyrdir.: Fyrmester C.A.Hansen ansøger om pladsen som fyrmester ved Fornæs Fyr (1) eller ved Stevns Fyr (2). C.A.Hansen, fyrmester

11. maj 1920

fra fyrdir.: I anledning af at De i fyrets pengeregnskab for f.m. under ”lønninger og alderstillæg” fejlagtigt har opført kr 1123,00 – formodentlig det i marts måned udbetalte beløb – medens der i lønningskvitteringen er opført det rigtige beløb kr 1190,50, tilbagesendes regnskabet med bilag hoslagt. Regnskabet vil være at rette i henhold til ovenstående, hvorefter det tilbagesendes omgående. R.Christensen

12. maj 1920

Meddelelser fra fyrdirektoratet: Annulering af cirkulære i meddelelser fra fyrdirektoratet af 15/5 1918 nr.5. punkt 2. Der skal atter hejses flag under inspektion, samt ved fyr med særlig udkigstjeneste, tillige når orlogs og inspektionsskibe er i sigte.

19. maj 1920

fra fyrdir.: Det meddeles Dem herved til efterretning, at fyrpasserskiftet først kan finde sted noget ind i juni måned. Hoslagte skrivelse vil være at indhændige fyrpasseren, efter at De har gjort Dem bekendt med dens indhold. For den tid, der hengår fra fyrpasser Foss afrejse til fyrpasser M.S.Brinch tiltræder tjenesten, bemyndiges De til at udbetale af fyrets kasse, konto A.d., for assistance 6 kr pr. dag, der fordeles ligeligt mellem Dem og fyrassistenten for udførelsen af fyrpasserens tjeneste. H.V.Ravn Ovennævnte bilag til fyrpasser T.K.Foss: Om at han ikke kan fraflytte Lyngvig Fyr før ind i juni md., efter nærmere ordre fra fyrinspektionen. Udskibningsstedet bliver Århus.

22. maj 1920

Meddelelse fra fyrinspektøren: Herved meddeles at fyrinspektionsskibet ankommer til Lemvig med forsyning til Lyngvig Fyr omkring den 29/5 med forsyning til til Lyngvig Fyr. De anmodes om at afsende tomt gods så betids, at det kan være i Lemvig til nævnte dato. N.Larsen

24. maj 1920

til fyrdir.: Fyrmester C.A.Hansen ansøger om pladsen som fyrmester ved Hirsholm Fyr. C.A.Hansen, fyrmester

25. maj 1920

fra fyrdir.: Det meddeles Dem herved til efterretning, at jeg d.d. har tilsendt matros M.S.Brinch en sålydende skrivelse: I anledning af Deres skrivelse af 21.ds. meddeles herved, at jeg, da De nødvendigvis skal fraflytte Deres nuværende lejlighed den 1.juni, har tilskrevet fyrmesteren ved Lyngvig Fyr om at tilvejebringe en sådan ordning, så der kan afgives et værelse til Deres møbler, indtil De ved fyrpasserens fraflytning kan disponere over dennes lejlighed. De beordres således til med husstand og indbo at tilflytte fyret den 1.juni eller snarest derefter. Ravn

26. maj 1920

fra fyrdirektoratets bygningsafdeling: De anmodes om at udarbejde tilbudslister over vedligeholdelsesarbejderne for hvert fag for sig, i overensstemmelse med den indsendte fortegnelse og de bestemmelser, der blev truffet ved min inspektion d.9.ds. I fyrpasserens lejlighed må der hvidtes og tapeseres og ovnpladsen limfarves i begge værelser i stueetagen, ligesom loft og vægge i køkkenet og spisekammer må hvidtes og kalkes. I tagetagen må det lille værelse tapeseres og loftet hvidtes. Indretning af værelse i loftrummet kan der ikke tages bestemmelse om nu. Brøndækket udføres af 10 cm tykt beton m/jernindlæg bestående af 8 mm tykke rundjern lagt i kryds med indbyrdes afstand af 10 cm. Der skal i dækket være en aftagelig lem ligeledes støbt af jernbeton og med en indstøbt jernring i oversiden. Lemmen gøres skrå i kanten med tilsvarende skrå kant i dækket som nedenstående skitse viser. Holger Rye

27. maj 1920

fra stationsofficeren i Esbjerg: Det meddeles herved, at jeg med denne måneds udgang fra træder tjenesten som stationsofficer i Esbjerg. Stationen vil derefter midlertidigt blive ledet af bådsmand nr.61 F.E.Hansen, indtil en ny stationsofficer overtager posten. Stationens adresse er uforandret: Kronprinsensgade 5, Esbjerg. Telefon 855. Malthe – Bruun

fra fyrdir.: Under henvisning til min skrivelse af 23/2 1918 nr.764 meddeles Dem herved til efterretning, at tomme carbidbeholdere ikke længere behøver at opbevares ved fyret, men kan anvendes af personalet som tidligere.

28. maj 1920

fra Meteorologisk Institut: Det norske meteorologiske institut i Christiania har anmodet om i månederne juli, august og september at få tilsendt meteorologiske telegrammer 3 gange dagligt, nemlig kl 8 fm, kl 2 og 7 em. Jeg tillader mig i den anledning at spørge Dem, om De er villig til at tage en ekstra observation kl 7 em. og sende de 3 daglige telegrammer mod et honorar af 25 kr pr måned, samt om telegrafkontoret er åbent så længe, at De kan afsende telegram efter observationen kl 7 em. Jeg beder dem sende mig svar snarest belejligt. I tilfælde af at telegrammerne kunne afsendes, skal nærmere meddelelse om disse blive Dem tilsendt. Carl Ryder

31. maj 1920

til Meteorologisk Institut: I anledning af instituttets skrivelse af 28.ds. meddeles herved at Lyngvig fyr kan tage en ekstra observation kl 7 e.m. og sende 3 daglige telegrammer, kl 8 f.m., kl 2 e.m. og kl 7 e.m. til Kristiania for et honorar af 25 kr pr måned, i månederne juli, august og september, samt at telegrafstationen i Ringkøbing har åbent til kl 9 e.m., så telegrammet kl 7 e.m. må antages at kunne blive ekspederet. C.A.Hansen

Meddeleleser fra fyrdirektoratet: Cirkulære til samtlige under fyrvæsenet sorterende eller ansatte stats – tjenestemænd. Marineministeriet har som svar på fyrdirektørens skrivelse af 8.ds. nr.2100, under 22.maj 1920, nr.1509 tilskrevet fyrdirektøren, at den med hensyn til fyrvæsenets skibsmandskaber og arbejdere ved fyrmagasinet er fastsat følgende i det reglement, som er under udarbejdelse i anledning af lov om statens tjenestemænd af 12. september 1919, som lyder således: For dampskibene: Mandskabet er forpligtet til at arbejde også i andre af fyrvæsenets skibe end det, hvortil de hører, eller i det hele overalt hvor der kræves arbejde af dem for fyrvæsenet. For fyrskibene: Fyrskibsbesætningerne er forpligtet til også at at udføre arbejde i andre af fyrvæsenets skibe, end det hvortil de hører, samt i øvrigt hvor der kræves arbejde af dem for fyrvæsenet. For magasinarbejderne: De er forpligtet til at arbejde udenfor den reglementerede arbejdstid så ofte det forlanges, samt til at arbejde borte fra magasinet såvel i fyrvæsenets skibe som andet steds. Disse bestemmelser anmodes Hr fyrdirektøren om at indskærpe samtlige i fyrvæsenet ansatte personer. Enhver tjenestemand er ifølge tjenestemandslovens §5 forpligtet til at underkaste sig de bestemmelser og forandringer i hans tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som måtte blive bestemt, uden at det er fornødent, at noget dertil sigtende forbehold er optaget i hans ansættelsesbrev. Under hensyn hertil pådrager enhver tjenestemand sig ved vægring af det tjenstelige arbejde der bliver pålagt ham, ansvar for begået tjenesteforseelse, og det samme må for dem eller den, der ved at opfordre til overtrædelse af disse bestemmelser, f.eks. ved at opfordre til ikke at overtage ”nedlagt arbejde” er at anse som anstiftere. Fyrvæsenets tjeneste er en sikringstjeneste for skibsfarten, hvis punktlige udførelse til enhver tid er af gennemgribende betydning, og at det må derfor kunne kræves af de i denne tjeneste ansatte tjenestemænd, at de udfører ethvert arbejde, af hvilken tjenestens udøvelse er afhængig, hvorfor de i tilfælde af vægring vil kunne pådrage sig straf af degradation eller afskedigelse uden varsel og uden pension. De herom handlede bestemmelser må i samfundets interesse kræves strengt overholdt, og der vil med de til ministeriets til rådighed stående midler blive skredet ind overfor enhver fremtidig overtrædelse, ligesom – på den anden side – ministeriet i tilfælde af strejke eller lignende vil gøre alt, hvad der står i dets magt, for at beskytte de tjenestemænd, der opfylder deres tjenestelige pligter. Signeret Klaus Berntsen Til efterretning for samtllige tjenestemænd, idet enhver af disse beordres til at underskrive og fremsende den hermed følgende erklæring. - De underskrevne erklæringer sendes samlede igennem den overordnede.

Juni 1920

4. juni 1920

Til fyrdir.: Jeg tillader mig herved at indberette at jeg bl. det modtagne fyrgods savner 101 lm Ikopal tagpap og 101 lm Ikopal tagpapstrimler. Da jeg ikke har modtaget nogen meddelelse om, at denne post i den af mig indsendte behovliste er strøget, og da jeg opfatter skrivelse fra fyrdirektoratets bygningsafdeling af 28.f.m. nr.118, således at det arbejde hvortil pappet skulle bruges må udføres, tillader jeg mig herved at anmode om at få det tilsendt – samt at der medsendes 8 pakker tagpapsøm med stort hoved. C.A.Hansen

8. juni 1920

Fra fyrdir.: I anledning af Deres indberetning af 4.ds.,nr.44, hvorefter De ikke har modtaget 101 m Icopaltagpap mv. sammen med fyrets forsyningsgods meddeles herved, at dette ikke er rekvireret. På behovlisten står tagpap ikke anført i rubriken ”behøves tilsendt”, men er anført i anmærkningsrubriken og er blevet opfattet som en nærmere specifikation af det i behold anførte. Tagpap m.v. vil nu blive tilsendt fyret. H.V.Ravn

14. juni 1920

Til fyrdir.: Vedlagt tillader jeg mig herved at indsende følgende tjenstlige indsendinger: 3 Stk underskrevne erklæringer fra de herværende fyrbetjente. Ansøgning om flyttehjælp fra fyrpasser Brinch. Tilbud på malerarbejdet her ved fyret fra malermester Nørgaard Noe, Ringkøbing, med to genparter af samme, samt tilbud på forskelligt arbejde fra fyrassistent Hansen og fyrpasser Brinch for timebetaling i to eksemplarer. Murermester Jakob Hansen, Ringkøbing, har givet tilbud på på murerarbejdet, men ikke underskrevet med navn, hvorfor jeg har tilbagesendt ham listen og anmodet ham om at underskrive den og derpå indsende listen direkte til fyrdirektøren. De nødvendige genparter bedes derfor udfærdigede i fyrdirektoratet. Fyrpasser Brinch har indtrængende anmodet mig om at henstille til fyrdirektoratet, at loftsrummet i fyrpasserlejligheden optrækkes med kalkpuds for at kunne benyttes til soveværelse enten for ham selv eller for børnene. Om så må være foreslår han, at tapeseringen i det lille loftsværelse udsættes til næste år til fordel for loftsrummets optrækning med kalkpuds. Endvidere at henstille, at han får indrettet et hønsehus. - I dette tilfælde, tillader jeg mig at bemærke, at der kan indreettes et hønsehus af de to møddingsgruber, som ligger tæt nord for udhuset, og som i dag ikke benyttes. Gruberne er 1½ x 4 ¼ m2 og 0,60 m dybe. Ved at fjerne skillevæggen og sætte f.eks 1½ m høj ½ stensmur ovenpå, afdækket med tagpap på bræddeunderlag, med et vindue i den ene gavl og en dør og lem i den modsatte gavl, kunne der efter min mening blive et ikke helt dårligt hønsehus. Jeg tillader mig derfor på fyrpasser Brinch's vegne at anbefale dette til fyrdirektoratets velvillige overvejelse. Pumpeakslen til trykpumpen er knækket. Jeg har derfor sendt den til Ringkøbing til reparation og tillader mig at udbede mig bemyndigelse til denne udgifts afholdelse. 3 Stk tilbudslister vedrørende tømrerarbejdet fra tømrermester J.M.Nielsen, Nr Lyngvig. Da jeg har opbrugt alle lister formular 132, bedes 20 stk tilsendt. C.A.Hansen

17. juni 1920

Til fyrmagasinet: Fra Lyngvig Fyr er indsendt 1 stk nationalflag, 2½ dugs, som forvalteren anmodes om at lade reparere eller ombytte for fyret.

Fra fyrdir.: I anledning af Deres skrivelse af 14.ds. nr.46, punkt 5, meddeles herved bemyndigelse til at afholde udgiften til reparation af trykpumpen af fyrets kasse. Beløbet føres til udgift i pengeregnskabet med henvisning til denne skrivelse. H.V.Ravn

28. juni 1920

Fra fyrdir.: De anmodes om at indberette til hvor lang tid De har calciumcarbid. H.V.Ravn

29. juni 1920

Fra fyrdirektoratets tekniske afdeling. I henhold til vedlagte tilbudsliste over vedligeholdelsesarbejderne bemyndiges De til: ( ) at overdrage murermester Jakob Hansen, Ringkøbing, at udføre det på listen anførte murerarbejde – hvidtning af tårn og brønddæksel af beton udsættes til næste år. ( ) at overdrage tømrermester Nielsen, Nr.Lyngvig, at udføre den på listen anførte omlægning af Icopal tagpap på udhuset for en timebetaling af kr 1,75 kr. ( ) at lade samme udføre en lettere reparation af brønddækslet med nogle brædder, så det kan være holdbart til næste år. ( ) at overdrage malermester Nørgaard Noe, Ringkøbing, at udføre det på listen anførte malerarbejde. Malingen af hovedbygningens bræddegavle samt af oliehuset udskydes til næste år. De anmodes om at lade malermesteren korrigere de på tilbudslisten med spørgsmålstegn anførte priser. ( ) at overdrage fyrpersonalet at udføre det på listen anførte arbejde for en timebetaling af 1 kr. I anledning af Deres indberetning at 14.ds. meddeles det Dem, at fyrpasserens loftsrum må indrettes til værelse, idet den nødvendige forskalling udføres af 2 cm tykke brædder, røres? og pudses; der opsættes den nødvendige fodliste, og lyskassen om tagvinduet. Væggene limfarves. - De bemyndiges til at lade dette arbejde udføre. - Vedrørende fyrpasserens hønsehus, vil der senere blive taget bestemmelse. Holger Rye

Juli 1920

1. juli 1920

Fra statstelegrafvæsenet, Ringkøbing: Det meddeles, at der fra 1.juli d.å. sker følgende ændringer i de nuværende takster for statstelefonsamtaler og statstelefonabonnement: Abonnementstakster: A.Abonnement ved stationer med indtil 50 abonnenter 90 kr årlig. B. Abonnement ved stationer med mellem 50 og 200 abonnenter 100 kr årlig. 2.Samtaleret: a Abonnenter under takstklasse A.og B. har fri samtaleret inden for egen central. b. Abonnenter under takstklasse A. får 600 fri samtaler årlig med abonnenter ved stats eller privat centraler inden for en afstand af 5 km; såfremt der ingen cental findes inden for denne afstand, da til den nærmest liggende. c. Abonnenter under takstklasse A.og B. kan for en årlig betaling af henholdsvis 7 kr 50 øre og 15 kr få 600 samtaler til abonnenter under centraler inden for en afstand af 10 km. d. Abonnenter under takstklasse A.og B. kan for en årllig betaling af 15 kr få fri samtaleret til centraler i nærmeste købstad eller bymæssigt bebyggede handelsplads eller lignende med mindst 200 abonnenter. Abonnementet giver kun ret til almindelige samtaler af 3 minutters varighed. For ilsamtaler inden for området betales 30 øre pr samtaleperiode. Oplandssamtaler (oplandet: 25 km's radius om centralen): Enkelte samtaler til centraler i oplandet betales med 20 øre. Ved samtaler udover 25 km fra centralen kan forbindelse efter eget valg fås enten ved benyttelse af statstelefonens eller de private telefonselskabers ledninger; såfremt statens ledninger benyttes, betales den for mellembys statstelefonsamtaler fastsatte takst. Såfremt abonnementet ikke ønskes fortsat efter de ændrede bestemmelser, må opsigelse senest den 10. juli d.å. indsendes til telegrafstationen i Ringkøbing. M.Klagenberg

Til fyrdir.: I besvarelse af fyrdirektørens skrivelse af 28. f.m. nr.2880 indberettes herved, at fyret dd. har i behold 1100 kg calciumcarbid, som rigeligt må kunne strække til 65 – 70 dages forbrug. C.A.Hansen E.S. Under hensyn til, at tiden for fyrets forandring endnu ikke er bestemt, tillader jeg mig herved samtidig at indberette, at fyrets beholdning af glødenæt er 7 stk, som antagelig vil kunne strække til en måned. - Hvis tiden for forandringen trækker ret meget derudover, tillader jeg mig at udbede mig tilsendt 10 stk. Hvis glødenættene bliver at samme størrelse og sort efter forandringen som nu, kan jeg modtage fuld forsendelse 20 stk.

Meddelelser fra fyrdirektoratet: For time og dagpenge på tjenesterejse og ved udstationering (tjenestemandslovens §1289) træffes der herved efter forhandling med lønningsrådet følgende bestemmelser for fyrvæsenets tjenestemænd: Timepenge Fulde dagpenge Nedsatte dagpenge Grundbeløb Nattillæg - 3. løntrin 1 kr 13 kr 6 kr 10 kr 4.- 5. ” 70 øre 11 kr 5 kr 8 kr - 9. ” 60 øre 9 kr 4 kr 7 kr - 12. ” 50 øre 8 kr 3 kr 6 kr Af de anførste satser for nedsatte dagpenge regnes de 2 kr for nattillæg. Dagpenge beregnes for hvert døgn (24 timer) som den pågældendes fraværelse varer. For overskydende dele af døgn eller fraværelse, der ikke varer 24 timer, beregnes for indtil 10 timer timepenge og for 10 timer eller derover dagpenge for et døgn. Den som nattillæg af de fulde dagpenge betegnede del ydes kun for så vidt der i vedkommende døgn eller den del af døgnet, hvorfor dagpengene beregnes – må overnattes (dvs tilbringes over 4 timer af tidsrummet mellem kl 10 aften og kl 6 morgen) udenfor vedkommendes hjemsted, uden at der af institutionen stilles soverum til rådighed for den pågældende tjenestemand. For hvert overnatningssted på tjenesterejsen forhøjes dog nattillæget fo.ngsklasse. Ved soverum forstås værelse med seng (sovesofa eller lign.) og sengeklæder eller tilsvarende soverum i tog eller i et af statens skibe. Når en tjenestemand får time eller dagpenge, fulde eller nedsatte, kan han ikke samtidig erholde kosttilskud, ligesom der ikke kan erholdes overarbejdspenge for den til tjenesterejser medgåede tid. Disse bestemmelser gives med tilbagevirkende kraft fra d.1.april d.å. for egenlige tjenesterejsers vedkommende i de tilfælde i hvilke der haves de tilstrækkelige optegnelser til, at den den fornødne beregning kan fortages, medens de for landlovsrejsers vedkommende kun har gyldighed for det tidspunkt, på hvilke de kommer til alm. kundskab. Overarbejdspenge udbetales med følgende satser: 1. - 7. lønklasse 2 kr 40 pr time, 8., 9. og 10 lønklasse 2 kr 00 pr time og 11. - 12. lønklasse 1 kr 75 pr time og efter 3 års tjenestetid i lønklassen 2 kr pr time. De nævnete timebeløb (kr 2,40, kr 2,00 og kr 1,75) betragtes som grundbeløb, der ændres med dyrtidstillæget jfr (tjenestemandslovens §92), således at de for hver 54 kr, som dyrtidstillæget for gifte afviger fra 702 kr årlig, forhøjes, henholdsvis formindskes med 3 øre pr time. I fyrvæsenets dampskibe betales overarbejdspengenene for de arter af arbejde, for hvilke der i henhold til de reglementerede bestemmelser betales overarbejdspenge, i tiden fra kl 5 efm. til kl 7 fm. og på søn- og helligdage. Disse bestemmelser er gældende fra den 1.april d.å. Overarbejdspenge i fyrskibe gives ligesom tidligere kun når der i det dampskib, der bringer forsyninger til fyrskibet gives overarbejdspenge.

3. juli 1920

Til fyrdir.: I anledning af de nye telefontaksters ikrafttræden tillader jeg mig herved at indsende et fra telegrafstationen i Ringkøbing tilsendte eksemplar af bekendtgørelse herom, idet jeg på eksemplaret afkrydser de stykker og punkter som vil få betydning for Lyngvig Fyrs vedkommende, udbedende mig fyrdirektørens bemyndigelse til at afholde den som følge heraf forbundne årlige merudgift. Til de afkrydsede punkters forklaring følgende: årlig merudgift kr 10,00, årlig merudgift for at tale med Søndervig kr 7,50, årlig merudgift for at kunne tale med Ringkøbing kr 15,00. I alt årlig merudgift kr 32,50. Såvidt jeg kan skønne vil ovenstående merudgift være formålstjenlig for Lyngvig Fyr. Hoslagte eksemplar bedes tilbagesendt fyret sammen med det eventuelle svar. C.A.Hansen

5. juli 1920

Fra fyrdir.: I anledning af Deres skrivelse af 3.ds., nr 53, bemyndiges De til, i henhold til hoslagte bekendtgørelse fra statstelegrafvæsenet, at afholde af fyrets kasse en merudgift af kr 32,50 til forhøjet abonnement for fyrets telefon fra den 1.juli d.å. at regne. H.V.Ravn

7. juli 1920

Til fyrdir.: Reparationen af fyrets trykpumpe, som indberettet i min skrivelse af 14. f.m. nr. 46 punkt 5 trak længe ud, så jeg først fik den tilbage den 4.ds. og begyndte opstillingen den 5.ds. Efter opstillingen viste det sig, at rørledningen var tilstoppet, rimeligvis ved at løs rust i rørene som følge af den lange tid, hvori ingen vandstrøm var gået igennem. Vi måtte så grave ledningen op øverst på fyrbakken og nede ved pumpen (de strækninger hvor rørledningen ikke har fald, skrue rørene fra hinanden og rense dem ud. Dette arbejde fandt sted på d.5. og 6., den sidste dag blev det tilendebragt og pumpeværket fungerer nu godt. Jeg tillader mig i den anledning at indstille det samlede personale til en godtgørelse (overarbejde i henhold til meddelelser fra fyrdiektoratet af 1.ds. nr.7): fyrmesteren 7 timer af kr 2,40 = 16,80 kr, fyrassistenten 7 timer a kr 2,40 = 16,80 kr, fyrpasseren 7 timer a kr 1,75 = 12,35 kr, i alt kr 45,85 kr. I tilfælde af fyrdirektøren ikke kan anerkende denne min fortolkning af ovennævnte ”meddelelser fra fyrdirektoratet”, tillader jeg mig at indstille det samlede personale til et gratiale for veludført nyttigt arbejde. C.A.Hansen

10. juli 1920

Fra fyrdir.: I anledning af Deres skrivelse af 4.ds. nr.54, vedrørende personalets hjælp ved reparation af fyrets trykpumpe, meddeles herved bemyndigelse til af fyrets kasse at udbetale: fyrmesteren 15 kr, fyrassistenten og fyrpasseren hver 12½ kr. Beløbene opføres som ”arbejdshjælp” i pengeregnskabet, konto A.d., med henvisning til denne skrivelse. Den af Dem foreslåede ordning, jfr. meddelelser fra fyrdirektoratet af 1.ds. nr.7, kan jeg ikke tiltræde. H.V.Ravn

28. juli 1920

Fra stationsofficeren i Esbjerg: Det meddeles herved, at stationen fremtidig ikke ønsker melding om almindelige koffardifartøjers passage, hvorimod man vedblivende forventer at få rapporteret drivende eller fortøjrede miner, orlogsskibe – danske såvel som fremmede – strandinger og skibe i nød, samt hvad der i øvrigt kan have særlig maritim interesse. Såfremt stationen ønsker koffardiskibe rapporteret, vil der i hvert enkelt tilfælde blive rettet anmodning til fyret. Vejrmelding bedes stadig tilsendt stationen kl 8 hver morgen, såfremt stationen ikke forinden har udbedt sig den. Såsnart de tyske minestrygere er i Esbjerg, vil stationen almindeligvis telefonere om vejrmelding også kl 6 e.m. F.C.Hansen

August 1920

2. august 1920

Til fyrdir.: Under hensyn til fyrpasserskiftet i begyndelsen af juni md. og til at fyrbetjentene i år har påtaget sig en del af vedligeholdelsesarbejdet, tillader jeg mig herved at ansøge hr. fyrdirektøren om, at der i år gives Lyngvig Fyr dispensation fra de gældende regler for sommerferie, således at ferierne her ved fyret falder således: fyrassistenten ferie 10. til 31.august, fyrpasseren ferie 1.september til 21.september, fyrmesteren 22.september til 15.oktober. Hvis fyrdirektøren ikke kan gå med til en sådan ordning, tillader jeg mig at indstille at hver fyrbetjent i år får 2 ugers ferie, som begynder den 10.august og er tilendebragt den 24.september, idet der gives en dags mellemrum imellem de faldende ferier. C.A.Hansen

9. august 1920

Fra fyrdir.: I anledning af Deres skrivelse af 2.ds. nr.60 meddeles, at jeg henset til de særlige forhold ved fyret kan gå med til, at ferierne i år lægges således som af Dem foreslået, nemlig: fyrmesteren får ferie fra 22.september til 15.oktober, fyrassistenten fra 10.august til 31.august og fyrpasseren fra 1.september til 21.september. H.V.Ravn

16. august 1920

fra V.B.V. Ingeniørkontor, Ringkøbing: Meddelelse om at betalingen til fyrpersonalet for aflæsning af vandstanden i havet 2 gange dagligt fra 1.april d.å. er forhøjet til 120 kr kvartalet.

28. august 1920

Meddelelser fra fyrdirektoratet: nr.6. Cirkulære til samtlige kassebetjente. Dyrtidstillæget for halvåret 1.oktober – 31.marts 1921 er fastsat til 1134 kr og 756 kr årlig henholdsvis for tjenestemænd under punkt a. og b. i tjenestemandslovens §92 stk 3. - For nævnte halvår udbetales disse beløb med 1/12 mdl., i stedet for de hidtil udbetalte dyrtidstillæg. Dog kan dyrtidstillæg ikke udbetales med højere end til 63% til tjenestemænd under a. og 42% til tjenestemænd under b. af grundlønning og alderstillæg tilsammen. For samme halvår forhøjes satserne for overarbejdspenge med 24 øre pr time, jfr. meddelelser nr.7/1920.

September 1920

1. september 1920

Fra Marinens station i Esbjerg: Herved tillader jeg mig at meddele, at kommandostationen for Marinens minedesarmering i Jylland er bleven forlagt fra Esbjerg til Skagen, hvor posten som stationsofficer er overtaget af kaptajn Potoppidan. Stationens post- og telegramadresse er nu: Stationsofficeren, Skagen. I øvrigt vil tjenesten foregå som hidtil. F.C.Hansen, bådsmand P.S. Stationen i Skagen ønsker fremtidig meddelelse om alt angående miner, fremmede orlogsfartøjers opankring samt anden bemærkelsesværdig optræden på søterritoriet. C.F.H.

Til fyrdir.: Iflg. Skrivelse fra ingeniør i Vandbygningsvæsenet Ishøj af 15.f.m. nr.155, til V.B.V. Ingeniørkontor og samme kontors skrivelse til fyret af 16. f.m. A.nr 41b er honoraret til det herværende fyrpersonale for aflæsning af vandstanden i havet 2 gange daglig, fra 1.april d.å. at regne forhøjet til 120 kr kvartalet = 480 kr årlig. Fordelingen af ovenstående honorar foreslås som hidtil: fyrmestern ½, fyrassistenten og fyrpasseren hver ¼ af det samlede beløb. C.A.Hansen

Til fyrdir.: Til fornyelse af en del af udhusets paptag rekvirerede jeg i foråret 101 lm tagpap og 101 bm trimler. Rimeligvis ved en fejltagelse fra fyrmagasinet blev der tilsendt mig ca 500 lm strimler. Imidlertid var tagpappet af 60 cm bredde, medens der kun krævedes 46 cm, så der måtte bortskæres en strimmel langs tagpappet på ca 14 cm. Hvis dette ikke var sket, skulle påsømningenlisterne flyttes. Disse afskårne strimler egnede sig bedre end de tilsendte som dækningsstrimler og blev derfor benyttet. Som følge heraf er der nu i behold ved fyret ca 480 lm strimler af Ikopaltagpap, som jeg tillader mig at udbede mig bestemelse om, om jeg lejlighedsvis skal indsende dem eller optage dem i behovlisten og holde? dem. I sidste tilfælde bedes opgivet hvor i behovlisten, da der ikke findes nogen trykt position for tagpapstrimler. De er i 11 ruller, men jeg kan jo ikke, uden videre, godt optage dem under tagpap rulle side 8 i behovlisten. C.A.Hansen

4. september 1920

Fra fyrdir.: I anledning af Deres indberetning af 1.ds. nr.65, meddeles Dem herved til efterretning, at honoraret fra Vandbygningsvæsenet for vandaflæsning i havet 2 gange daglig, der fra den 1.april d.å. at regne er forhøjet til 480 krårlig, vil være at fordele således: fyrmesteren 240 kr årlig, fyrassistenten og fyrpasseren hver 120 kr årlig fra den 1.april d.å. at regne. H.V.Ravn

6. september 1920

Fra fyrdirektoratets bygningsafdeling: Foranlediget af Deres indbdretning af 1.ds. bemyndiges De herved til lejlighedsvis at indsende til fyrmagasinet de omhandlede 480 meter strimler Icopaltagpap. E.Blytmann

17. september 1920

Til fyrdir.: Jeg tillader mig herved at indberette at fyrets nyinstallerede Pintsch lampe blev taget i brug som fyrlampe om aftenen den 15.ds. og har brændt godt de 2 nætter den nu har været i brug og lyser en del bedre end acetylenlampen. C.A.Hansen

20. september 1920

Til fyrdir.: Jeg tillader mig herved at indsende følgende tjenstlige indberetninger: ( ) De med blanket P nr.875 tilsendte 4 stk glødenæt til acetylengas, var som følge af dårlig emballering ubrugelige, idet de var fuldstændig sammentrykkede. Heldigvis får jeg jo nu ikke brug for dem. Af de modtagne 20 stk glødenæt til Pintschlampen var 3 stk ubrugellige, idet de var knækket ved ophængningsstroppen. Flere var flossede og ombøjede. Kanten forneden, hvilket hidrører (formentlig) fra for lidt indstopning af bomuld indeni nettene og i bunden af kassen. ( ) Det har vist sig at den ene petroleumsbeholder til Pintschlampen er utæt, hvilket især viser sig under brændingen, når der er tryk på beholderen. Lækagen er dog ikke større end at beholderen godt kan bruges foreløbig, den anden kan jo holdes i brug til daglig. ( ) Da der ikke er tilsendt rensekorkskiver til pakning af topskruen på oliebeholderne til Pintschlampen, tillader jeg mig at udbede mig 10 stk tilsendt. ( ) Indberetning at jeg i henhold til fyrdirektørens skrivelse af 9/8 d.å. nr.3623 tiltræder 3 ugers ferie fra den 23.ds. Og at min adresse under ferien er Tolbøl pr. Vestervig. ( ) Fyrpasser Brinch tillader sig at forespørge om muligheden i, at der bygges et hønsehus til ham i hans have af ca 2000 stk ????sten, som støbes på byggeplads for ca 70 0/00 ? Medgående træ og tagpap på arbejdsløn antages at kunne holdes til 150 kr, hele huset altså for ca 300 kr. C.A.Hansen

24. september 1920

Fra fyrdir.: De beordres herved til lejlighedsvis, når der haves befordring, at tilsende Fornæs Fyr pr. Grenå fyrets beholdning af calciumcarbid. Kvittering herfor indhendtes fra fyrmesteren ved Fornæs Fyr, og anvendes som udgiftsbilag. Fyrmesteren ved Fornæs Fyr er underrettet herom. Ravn

Fra fyrdirektoratets tekniske afdeling: Foranlediget ved Deres indberetning af 20/9, meddeles Dem herved, at der vil blive truffet bestemmelse angående fyrpasserens hønsehus, når jeg i oktober måned kommer til fyret. De anmodes om til den tid at opnotere, hvad der muligt skal udføres af vedligeholdelsesarbejde til foråret. Holger Rye

28. september 1920

Fra fyrdirektoratets tekniske afdeling: I anledning af Deres skrivelse nr.80 stk 2 anmodes De om at indberette på hvilket sted petroleumsbeholderen er utæt. ?T.Finch

Fra Meteororlogisk institut: Stationen anmodes herved om med udgangen af september måned at ophøre med afsendelsen af alle daglige telegrammer til Christiania. D.la

29. september 1920

Meddelelser fra fyrdirektoratet: Punkt 5. cirkulære: Til forståelsen af mit cirkulære i ”Meddelelser fra fyrdirektoratet” nr.7 af 1/7 d.å. meddeles: Ved tjeneste- og landlovsrejser betales dele af en time med den for en fuld time fastsatte sats for timepenge. For over 9 men under 10 timer, beregnes timepenge for 10 timer. – På udgiftsbilaget opives rejsens varighed (hvormange døgn og timer), samt dato og klokkeslæt for rejsens begyndelse og afslutning. Punkt 6. Cirkulære til fyr og fyrskibe: Da fyrmagasinet mangler sække, ønskes sække indsendt fra fyr og fyrskibe, når dette kan ske uden for store transportudgifter.

fra Meteorologisk Institut: instituttet har dd. modtaget en skrivelse fra det norske meteororlogiske institut, hvori dette anmoder om, at telegraferingen til Christiania må blive fortsat som hidtil. Man skal derfor anmode Dem om at fortsætte afsendelsen af telegrammerne til Christiania. D.la Cour

Oktober 1920

1. oktober 1920

Til fyrdir.: Pengeregnskab +9 bilag for september md. samt regninger vedrørende vedligeholdelsesarbejde (8 regninger). I anledning af skrivelse 28/ 1920 B. nr.377, skal jeg herved tillade mig at indberette at lækagen på petroleumsbeholderen findes forneden ved påskruningsflagen. Der findes ingen mærker af tryk eller stød på malingen, så lækagen hidrører rimeligvis fra før petroleumsbeholderen blev malet. E.M.Hansen, fyrassistent

2. oktober 1920

Fra fyrdir.: Det meddeles Dem herved til efterretning, at der, i henhold til lov nr.489 af 12/9 1919, fra den 1.december d.å. at regne tilkommer fyrassistent E.M.Hansen for 6 års tjeneste alderstillæg af 600 kr årlig, der, eventuelt i stedet for tidligere oppebårne alderstillæg, fra nævnte dag vil være at føre til udgift i det Dem underlagte pengeregnskab, med 1/12 månedlig forud. Ravn

12. oktober 1920

Fra Teodor Jensen, Ringkøbing: For transport af 500 kg calciumcarbid fra Lyngvig Fyr til Ringkøbing banegård har jeg dd. modtaget kr 10,00.

14. oktober 1920

Fra Anders Larsen, Nr.Lyngvig: For planeringsarbejde på fyrets vej: 3 timer a 60 øre = kr 1,80.

16. oktober 1920

Fra Jens Nyborg: Arbejdet ved aflæsning af tørv til Lyngvig Fyr, 5 timer af kr 1,50 = kr7,50

17. oktober 1920

Fra N.Chr.Juelsgaard, Holmsland: 2000 kg tørv ab. Ringkøbing kr 126,00, kørsel af samme kr 51,00, i alt kr 177,00.

22. oktober 1920

Fra Anders Larsen, Nr.Lyngvig: For rensning af 3 stk skorstene d.d. modtaget kr 4,50.

26. oktober 1920

Fra fyrdirektoratets tekniske afdeling.: Det meddeles Dem herved at det d.d. er overdraget tømrermester J.M.Nielsen, Nr.Lyngvig, at opføre et hønsehus til fyrpasser Brinch i henhold til nedenstående beskrivelse for kr 300,00. Huset opføres med ½stensmur af støbte cementsten i forhold: 1 sæk cement til 500 sten og i dimensioner 3 m langt, 2 m bredt og 2,10 m højt i den høje – og 1,80 m i den lave side. En indgangsdør (revledør) efter fyrpasserens ønske, 1,85 x 0,70 m, i plankekarm med stabelhængsler, lås med jernhåndtag og nøgle. Et stk 1 – ram vindue med 3 ruder i plankekarm 0,75 x 0,54 m med bladhængsler og kroge. Fundamentet bliver cementmursten, 1 sten 20 cm under grundoverfladen. Gulv lægges ikke. Tagværket 5 stk plankespær, afdækket med 2 cm brædder, og herpå alm. tagpap nr.0; halvtag. Fyrpasseren forpligter sig til at udføre håndlangerarbejde for mureren. Holger Rye

November 1920

1. november 1920

Til fyrdir.: Fyrmester J.K.Hansen må formodentlig have glemt at rekvirere 2 oliekander til Lyngvig Fyr, da jeg endnu ingen har modtaget. Hr fyringeniør Brinch lovede at se på sagen ved sin hjemkomst, men da jeg fremdeles ingen underretning har fået i så henseende, tillader jeg mig at indsende anmodning om, at fyret får 2 stk oliekander, som kan rumme: den ene 14 kg, den anden 8 kg. Som motivering for denne størrelse tillader jeg mig at bemærke, at hver af beholderne rummer lidt over 13 kg, om sommeren, i de korte nætters tid kan vi så benytte den lille og om vinteren begge oliekander.

6. november 1920

Til fyrdir.: Jeg tillader mig herved at indberette, at to stk skorstene på henholdsvis fyrassistentens og fyrpasserens loft, har fået hver en horisontal revne og at det kommunale brandsyn overfor mig har udtalt, at disse revner bør tætnes. – Jeg tillader mig derfor at udbede mig bemyndigelse til at lade dette arbejde udføre. C.A.Hansen

11. november 1920

Fra fyrdirektoratets tekniske afdeling: Foranlediget ved Deres indberetning af 6/11, bemyndiges De til at lade tætte de i indberetningen nævnte revner i skorstenene, disse formenes dog at være uden betydning. Holger Rye

12. november 1920

fra fyrdir.: Cirkulære til samtlige skibe og fyr med stadig vagt: Herved bringes til personalets kundskab, at lønningsrådet efter henvendelse fra Marineministeriet har udtalt sig således om overarbejde ved institutionerne underlagt Marineministeriet: ”Som i tjenestemandslovens §1291 bestemt er det en forudsætning for udbetaling af overarbejdspenge, at der er fastsat en vis højeste tjenestetid for pågældende personale osv. --------”. Landfyrene udbetales ikke overarbejdspenge, da tjenesten unddrager sig kontrol og mandskabet er afpasset således, at der ikke er brug for overarbejde. Pålægges der en tjenestemand f.eks. på grund af sygdom i fyrpersonalet forhøjet tjeneste, indtilles vedkommende til et passende honorar for denne ekstratjeneste. H.V.Ravn

17. november 1920

Fra Meteorologisk Institut: For at samle så fuldstændige oplysninger som muligt om vandstandsforholdene under den sidste storm tillader instuttet sig at anmode Dem om godhedsfuldt at meddele instituttet alle de oplysninger om vandstanden i dagene den 14. til den 17. d.m., som De vil være i stand til at fremskaffe. Foruden oplysninger om det største højvande og om hvornår dette er indtruffet, vil man sætte pris på at få opgivet vandstanden til så mange andre klokkeslæt som muligt i de nævnte dage. Endvidere ønsker man meddelelse, om der forekom flere højvande med mellemliggende lavere vandstand. D. laCour

18. november 1920

Til fyrdir.: Jeg tillader mig herved at indberette følgende urelmæssighed ved fyret brænding natten imellem 16. og 17. ds. fra kl ca 3 til 4.10: I løbet af natten viste brænderdysen tegn til tilstopning, så rensenålen måtte buges hyppigere end sædvanligt, hvilket blev mig meddelt af fyrpasser Brinch, efter hvem jeg selv overtog vagten kl.12. Da jeg så kl. 3 ville bruge rensenålen, kunne jeg trods gentagne forsøg ikke få den ønskede virkning og til sidst gav lampen undertænding. Jeg prøvede at slukke og tænde igen 2 gange, men hver gang gav det undertænding. Da vi nu kun har et stk nikkeltvist til øverste lag, hvorom jeg har tilladt mig at telegrafere, turde jeg af frygt for at undertændingen skulle blive til hvad Hr ingeniør Brinch kaldte den farlige, som ofte forårsager at nikkeltvisten smelter, hvilket alt er sket to gange under alm. tænding, ikke eksperimentere videre med lampen, men besluttede at anbringe nødlampen og få en anden fyrlampe med det hidtil brugte brænderhoved (med det eneste nikkeltvist som haves) i brug. Brænderhovedet måtte dog først afkøles og renses. Fyrpasser Brinch blev tilkaldt og kom tilstede. Kl 4.10 var den reglementerede fyrlampe atter i funktion og brændte nu godt til slukningstid. Vil man spørge til årsagentil uregelmassigheden, må jeg svare at dyssehullet burde være udboret og udrenset for tjæredannelse efter foregående to nætters brug. Dette var ikke sket, men det foregåede skal være mig en advarsel for fremtiden. Jeg tillader mig dog at oplyse, at lampen plejer at kunne brænde klart og godt 3 – 4 nætter før der behøves udrensning og rimeligvis også ville have gjort det den nat, hvis jeg havde nøjes med 1 eller 2 stik med rensenålen, olieforbruget ville kun være blevet mindre. Efter fyrmester J.K.Hansens anvisning var under rensenålens brug spritfakkelen tændt og indlagt i foden af lampen. I henhold til min skrivelse af 14.ds. nr.95 og telegram af 15.ds modtog jeg som meddelt i telegram af samme dato d.17 ds. 20 stk nikkeltvist – øverste 55 mm i stedet for 80 mm. Jeg venter derfor i morgen at modtage nikkeltvist af sidstnævnte størrelse og fyrets mangel vil dermed være afhjulpet; hvis jeg så ikke modtager anden ordre, vil jeg tilbagesende til Fyrmagasinet de først modtagne 20 stk 55 mm med upåtegnet kvitteringsblanket og uden at optage dem i fyrets behovliste og kun optage hvad jeg modtager af str.80 mm. Det stk nikkeltvist som haves holder nok til den nye sending kommer. C.A.Hansen

22. november 1920

Til Meteorologisk Institut: Udskrift af vandstandsobservationsbogen hvoraf det fremgår, at der har været to højvande, den 14. og den 16. ds. med mellemliggende lavere vandstand den 15.ds. Ved lavvandstid den 16. aflæstes som ovenstående 15 dm over 0. Imellem lavvande og højvande kl 2,48 e.m. aflæstes kun 14,5. Den største vandhøjde har været om morgenen kl 5,44 d.16., men mørket tillod ikke aflæsning. Gennemsnitsdifferencen imellem ebbe og flod regner vi at være 5,5 dm, ved særlige lejligheder, som i dette tilfælde, kan vi nok regne med en difference af 7 dm. Lægger man dette tal til de 15 ved ebbetid, får vi et højvande kl 5,44 f.m. den 16. på 22 dm over 0 og det vil også på det nærmeste passe. Den 15. om f.m. trak fiskerne deres fartøjer op. Nogle trak dem helt op i klitten, andre nøjedes med at trække op til foden af klitterne, men disse fartøjer blev taget af havet. Fyrassistenten som aflæste vandstanden den 16, har yderligere fundet anledning til at bekræfte sin aflæsning ved at tilføje i aflæsningsrubrikken: ”aflæsningen er rigtig”. C.A.Hansen

24. november 1920

Fra fyrdir.: Cirkulære til fyr med stadig vagt: Til det hermed følgende cirkulære med lønningsrådets udtalelse om overarbejde og Marineministeriet udtalelse herom skal jeg angående tjenestefordelingen ved landfyr med 3 mands betjening oplyse følgende: Hver mand skal have 21 dages ferie og 49 fridøgn. Med 8 timers effektiv arbejdsydelse skal hver mand årlig præstere: 8 x (365 – 70) arbejdstimer = 2360 timer, for 3 mand 7080 timer. Til vagt i fyret medgår 12 x 365 = 4380 timer, omsat til effektive arbejdstimer (10 timers vagttjeneste = 8 timers effektivt arbejde = 8/10 x 4380 = 3504 timer. Til udførelse af dagtjenesten regnes gennemgående 2 timers effektivt arbejde pr. mand pr. dag = 6 x 365 arbejdstimer = 2190 timer. Ved vagttjeneste om dagen regnes, at den, der skal være på etablissementet, i ca 5 minutter hver halve time iagttager hvad der passerer på søen og i fyrets nærhed, hvilket giver 1/6 x 10 x 365 timer = 609 timer. I alt effektiv arbejdsydelse 6303 timer. Rest timer: 7080 timer minus 6303 timer = 777 timer. Til udførelse af uregelmæssigt forefaldende arbejde, som ekstra rengøring om lørdagen, modtagelse af forsyning m.v. haves altså 777 timer tilovers, hvilket må siges at være rimeligt. – Det særlige honorar ved tågesignalstationer og timepenge skal dække det merarbejde som tågetjenesten medfører. H.V.Ravn

December 1920

3. december 1920

Fra tømrermester J.M.Nielsen: For opførelse at et hønsehus i henhold til approberet tilbud af 20/10 d.å. stort 300 kr. Ovenstående hus er opført i overensstemmelse med ovennævnte tilbud af 20/10 1920 og vil blive optaget som ”tilgang” i listen over forandringer i fyrets beskrivelse. C.A.Hansen

6. december 1920

Til fyrdir.: Indsendt fortrolig bedømmelse vedrørende fyrassistent E.M.Hansen og fyrpasser M.S.Brinch. C.A.Hansen

11. december 1920

Fra fyrmagasinet: 5 stk kalibernåle til 80 mm, 10 stk glødenætsstifter til 80 mm. Modtaget og optaget i behovlisten d.15/12 1920. C.A.Hansen

19. december 1920

Til A.Olsen, maskinsmed, Ringkøbing: Afsendt postanvisning kr 44,80 for leverede smedeartikler ved fyrets omændring til Pintschlampe. C.A.Hansen

Vælg år

år med fyrmesterens dagbog