Fyrliv Nørre Lyngvig Fyr 1906–1965

1954 — logbog og dagbog fra Nørre Lyngvig Fyr

271 indførsler fra 1954 i Nørre Lyngvig Fyrs logbog, heraf 100 fra fyrmester Ejnar Nedergaards dagbog.

Januar 1954

Januar 1954 (uden dato)

: Vejret været meget uroligt: 2 stærke storme af NW, som har anrettet betydelig skade på kysten og i Limfjorden m.fl. steder. NB: Skulle have undervist på AOF' aftenskole i Hvide Sande, men til alt held meldte der sig ingen! Lovede egentlig Posten at undervise hans søn, Carl Ludvig, i matematik og engelsk (forberedelse til maskinistskolen); men opgav det på grund af min sygdom (heller ikke noget for mig).

2. januar 1954

Til fyrdir.: I henhold til instruktionernes §62 udbedes tilsendt kontant kr.2200. Beholdningen udgør d.d. kr. 990,54. Indsendt: Pengeregnskab for december måned Maskinrapport ” ” ” Månedsrapport ” ” ” Fortegnelse over andre indtægter Oversigt over fremmedbesøg Indberetning om 40% - tilskud. Grå telefonrapport for oktober kvartal. Rød telefonrapport for november månedsrapport Fyrjournal for 1953. P.M.Nielsen, fyrassistent

Skulle til Brogaard (efter 2 års forløb) kl.1235 – alt klar – fik ”vand” – formnemmelser – blev hjemme. Kl.1630 – feber 39,7 grader. Ringet efter dr. Joseph. Penicillin. – – Enten nyrebækkenbetædelse eller blærehals do.

3. januar 1954

Til fyrdir.: Herved indberettes at fyrmester E.Nedergaard i går lørdag d.2.ds. Blev syg af nyrebækkenbetændelse. Om sygdommens varighed kan lægen ikke udtale sig i øjeblikket. Medhjælperen er taget i tjeneste. P.M.Nielsen, fyrassistent

5. januar 1954

Fra fyrdir.. Cirkulære til fyr med stadig vagt: Hoslagt følger 2 eksemplarer til brug ved indberetning om særlige indtægter ved fyret i kalenderåret 1953. Indtægter ved fremmedbesøg, samt time- og tågesignal føres ikke. Samtlige indtægter ved hverv udover den egentlige fyrtjeneste føres. Det udfyldte skema træder i stedet for den indberetning om hverv, der i henhold til instuktionernes §10 skal fremsendes til fyrdirektoratet ved hverts års slutning. P.Fink – Jensen

6. januar 1954

Til fyrdir.: I henhold til telefonisk samtale med fuldmægtig Jacobsen fremsendes hermed en genpart af den pr. 1.december 1953 af fyrmesteren indsendte fortegnelse over indtægter fra Fyr- og Vagervæsenet. P.M.Nielsen, fyrassistent

Fra fyrdir.: Modtaget tillæg nr.4 og nr.5 til beskrivelsen af danske og islandske fyr- og tågesignalstationer. Lyngvig Fyr d.13. – 1. – 1954. P.M.Nielsen, fyrassistent

9. januar 1954

Om morgenen 37,2 – og dermed var feberen forbi. – Begyndt at drikke kaffe og ryge lidt.

11. januar 1954

Oppe fra kl.1530 – 2000 – temmelig ondt i højre ben. NB: 6/1 Modtaget ”Mads” fra dr. Brassøe i Kvissel. Tegner rigtig godt – men desværre kunne jeg jo ikke tage mig af ham.

18. januar 1954

Fra fyrdir.: Cirkulære til fyr med kasse: Det meddeles herved at fyrdirektoratets cirkulære vedrørende telefonkontrol m.m. nemlig cirkulære af 26.juni f.å., nr.2593 og af 25.august s.å., nr.3439, journal 96h/1953, herved annulleres. Fra 1.januar 1954 fastsættes herved følgende bestemmelser: Vedrørende rigstelefonsamtaler og telegrammer: Regningen bilagt kuponer tilsendes fyret direkte og betales af fyrets kasse (konto 8292). Kuponerne sorteres i fem grupper, nemlig: Fyr- og Vagervæsenet Kystudkigsvæsenet Flyvevejrtjenensten Meterologisk Institut Private og andre. Kuponerne ”private og andre” samtaler afregnes med afsenderne, det samlede beløb noteres på ”månedsrapport over rigstelefon- og telegramudgifter” i rubrikken ”private og andre” og tages til indtægt i fyrets kasse. De resterende kuponer sammentælles bundtevis (hver institution for sig) summerne føres på ovennævnte månedsrapport i de afsatte rubrikker. Månedsrapporten – bilagt kuponerne indsendes sammen med pengeregnskabet; fyrdirektoratet afregner med de forskellige institutioner. Vedrørende samtaleafregning med lokale telefonselskaber: Udgifterne betales af F.T.F. ved direkte afregning med telefonselskaberne. Kuponerne vil derefter af F.T.F. blive tilsendt fyrstationerne. Fyns kommunale telefonselskab leverer ikke kuponer; i stedet modtager fyrstationer, som har abonnement under nævnte selskab, en meddelelse fra fyrdirektoratet om hvor stort et beløb, der er betalt for samtaler og for hvilken periode. Ved disse stationer må der føres en nøjagtig liste over gebyrpligtige samtaler således, at det fra fyrdirektoratet meddelte udgiftsbeløb kan fordeles fra kvartalsrapporten fra de enkelte institutioner på grundlag af listen. Kuponerne sorteres på samme måde som angivet for rigssamtaler. Kuponerne for ”private og andre” samtaler afregnes med afsenderne, og det samlede beløb noteres på ”kvartalsrapport over gebyrpligtige telefonsamtaler” i rubrikken ”private og andre” og tages til indtægt i fyrets kasse. De resterende kuponer sammentælles bundtevis (hver institution for sig) og summen påføres ovennævnte kvartalsrapport. Kvartalsrapporten indsendes derefter til fyrdirektoratet – bilagt kuponerne, og fyrdirektoratet foretager den videre afregning med de forskellige institutioner. Fyrdirektoratets cirkulære af 21.november 1940, A.nr.7284, journal nr. 79/1940 angående godtgørelse af telefongebyrer m.v. vedrørende kystudkigsvæsenet ophæves herved. P.Fink-Jensen

Til fyrdir.: I fortsættelse af skrivelse herfra af 3.ds. nr.2 meddeles herved at fyrmester E.Nedergaard nu er i god bedring og antagelig vil kunne tiltræde tjenesten i løbet af en uges tid. P.M.

19. januar 1954

Benet blevet noget bedre. Taget til Ringkøbing i SW 7, regn. Gik ikke så godt – kunne ikke træde til. Fra kystrudkigsvæsenet: Fjernkendingsopgaverne S.75 og L.26. Løsning på S.74 og L.25. Modtaget d.19 – 1 – 54, afsendt d.26 – 1 – 54. Fra Skatterådet, Rindum pr. Ringkøbing: Modtaget lønningslister fra skatterådet til udfyldelse m.m. i henhold til lov nr. 392 af 12/7 – 1946. sign. Anton Svendsen P.M.Nielsen, fyrass.

20. januar 1954

Til Skatterådet, Rindum pr. Ringkøbing: Lønangivelser til skatterådet for de ved fyret beskæftigede personer i 1953 afsendt. Følgende beløb stort kr. 41.411,00 fordelt på 10 lønningslister. P.M.Nielsen, fyrassistent

Til fyrdir.. Indsendt af- og tilgangsliste til beskrivelsen. Fortegnelse over vedligeholdelsesarbejder. P.M.Nielsen, fyrassistent

21. januar 1954

Om natten igen fået et ”galdestens” anfald kl.2305. Taget 2 piller. – I dagene derefter gået og været noget ”søsyg”, og kun spist ganske lidt.

26. januar 1954

Til fyrdir.. Herved indberettes at jeg i dag, tirsdag d. 26.jan. Har tiltrådt tjeneste efter at have været sygemeldt fra og med d. 3.jan. til og med d. 25.jan., i alt 23dage. E.Nedergaard, fyrmest

Trådt til efter 23 dages sygdom skønt fantastisk træt og appetitløs – i SE 5, minus 3 grader! Uha! Opgjort beholdninger kl.09 – 1230.

27. januar 1954

E 3, minus 7 til minus 2 grader. Slæbte mig møjsommeligt gennem en dagvagt og en hundevagt. – –

Fra fyrdir.: Cirkulære. Rettelse til cirkulære af 18.ds., nr.173 (indkommen skrivelse nr.2): Hele afsnittet ”Vedrørende rigstelefonsamtaler og telegrammer” bortfalder ! For dem gælder fremtidig afsnittet ”Vedrørende samtaleberegning med lokale telefonselskaber”. P.Fink-Jensen

28. januar 1954

Fra forsvarets telegrafforvaltning, Borgmester Jensens Alle 19, København Ø: Telefonkuponer for juni, juli og august måned (i skrivelsen fejlagtig angivet som ”oktober kvartal”) til beløb kr. 209,20. Jessen Fra fyrdir: Af- og tilgangslister til beskrivelsen for året 1953.

Februar 1954

1. februar 1954

Til fyrdir.: I henhold til instruks §62 udbedes tilsendt kr. 3200. Beholdningen udgør d.d. kr. minus 18,28. E.Nedergaard

Til fyrdir.: Indsendt: Pengeregnskab for januar md. m/bilag Maskinrapport ” ” ” Månedsrapport ” ” ” Behovliste Rød telefonrapport for december måned 1953 (beløb = 0).

2. februar 1954

Til fyrdir.. Hermed fremsendes 2 telefonkuponer til beløb kr.0,70 vedrørende fyrets tjenstlige samtaler i juni md. f.å. (kuponerne er modtaget fra F.T.F.). Samtidig fremsendes (med særskilt skrivelse) et antal tlf.kuponer til beløb kr.19,00, vedrørende kystudkigsstationens telefonsamtaler i samme måned. Restbeløbet (af kr.88,25, vil blive indbetalet til fyrets kasse, efterhånden som det indgår. E.Nedergaard

til kystudkigsvæsenet: Hermed fremsendes 14 telefonkuponer til beløb kr.19,00, vedrørende kystudkigsstationens telefonsamtaler i juni md. f.å. E.Nedergaard

Til Forsvarets telegrafforvaltning, Borgmester Jensens Alle 19, Ø: Hermed fremsendes de med F.T.F.s skrivelse af 28. f.m., A.nr.0642, modtagne telefonkuponer til beløb kr.120,95 for juli og august md. f.å. (i følgeskrivelsen fejlagtig angivet som ”oktober kvartal”), i det disse i henhold til Fyrdir.s cirkulære af 26/6 – f.å., A.nr.2593, jr.nr. 96h/53 skal tilsendes fyrdirektøren og ikke Lyngvig Fyr. I øvrigt er – i henhold til nævnte cirkulære – fyrets telefonregnskab for juli og august indsendt til fyrdirektoratet pr.30. September f.å. og beløbene berigtiget her. Telefonkuponer for juni md. (til beløb kr.88,25) har jeg beholdt, idet de – ligeledes ifølge nævnte cirkulære – skal afregnes efter den gamle ordning, hvorefter fyrmesteren skal afregne med de forskellige institutioner m.fl. E.Nedergaard

Til fyrdir.: Hermed fremsendes en regning på kr. 1180,61 fra snedkermester K.Juul Mikkelsen, Hvide Sande i attesteret stand. E.Nedergaard

3. februar 1954

Stadig streng frost: minus 11 til 5 til 2 grader, ingen sne. Isen begynder at vise sig i hovedfarvandene! Alle isbrydere i gang. (Og før jul snakkede man om ”tropeklima”!). – – Min voldsomme træthed ataget efterhånden – appetitten blevet bedre – begynder at føle mig som et menneske igen. NB: Fra 1/2 – 1954 er al ålestangning på isen forbudt!!

5. februar 1954

Til fyrdir.: På malerarbejdet fremsendes hermed 2 sæt tilbudslister i 3 eksemplarer fra malermester H.Nørgaard Noe, Ringkøbing. Jeg tillader mig at henstille at der snarest tages stilling til om arbejdet må udføres, for at malerne kan komme i gang inden deres forårstravlhed rigtig sætter ind. E.Nedergaard

Fra fyrdir.: Signalflag og flagpose skal snarest indsendes til fyrmagasinet til aflevering. D.f.V. sign. P.Fink Jensen

Til fyrdir.: Da fisker Åge Fjordside der har afgivet det højeste bud på fyrets koksbeholding (170 kr), har anmodet mig om en afgørelse, udbeder jeg mig meddelelse om hvorvidt de den 27. f.m. pr. telefon indgivne tilbud er antaget eller ikke. E.Nedergaard

7. februar 1954

Stadig temmelig streng frost (endda over hele Europa), skønt profeterne i 3 dage har lovet rigtig tøvejr!! Søndag: SE 5, minus 6 til 4 grader: forfærdelig koldt i stedet for. Signe rejst efter sin lange ferie. J. noget sløj. – Om eftermiddagen hos Lodbjergs til kaffe (hundekoldt dernede). – Kl. 18 kørt med Fryds til Ringkøbing i biograf og set Chaplinfilmen – god, men var jo ikke den gamle Chaplin fra tidligere. NB: Hvide Sande sat rekord i 1953: fisket for 5,8 millioner kr. mod 4,6 i 1952 (heraf fremmede fiskere godt 900.000 kr.).

10. februar 1954

Til fyrmagasinet: Fra Lyngvig Fyr er den 10/2 indsendt pr. bane til aflevering nedennævnte regnskabsgods: 7 stk. fordampningsrør 1 ” pakkasse 4 ” flasker, alm. 3 ” do ,balloner 7 ” blikdunke 1 ” tromle til sprit 40 ” signalflag 1 ” flagpose 1 ” ekstinktør --- --- --- ” ” ” vedrørende behovlisten: 1 stk. fremmedbog, udskrevet Tårn + krone til gl. fyrpasserkasket. Lyngvig Fyr d.10/2 – 1954. E.Nedergaard, fyrmster

Til fyrdir.: Indberetning nr.32 om foranstående indsendte gods + 1 stk. loddelampe til reparation. Lyngvig Fyr. d.10/2 – 1954. E.Nedergaard, fyrmester

12. februar 1954

Fra fyrdir.: Rød indlægskontrolseddel nr.90 med bemyndigelse til at sælge fyrets koks – og tørvebeholdning for henholdsvis 170 kr. og 120 kr. sign. Dahl Jensen Fra kysrudkigsvæsenet: Marinekalender for 1954 (1953 indsendt 24/2 – 1954). Den gamle for 1953 bedes indsendt. Fjernkendingsopgaverne L.27 og S.76. Løsning på L.26 og S.75. (Modtaget d.18/2 – afsendt d.24/2 – 1954). EN.

14. februar 1954

Stadig frost, østlig blæst + megen sne i København. – Nu en del is i Kattegat! Fyrskibene inddraget. (NB: 10/2 var Mads Lambæk og biografejer Petersen herude og bad mig ”sige noget” ved ”Dansk Jagtforening”s årlige amtsmøde i Ringkøbing d.20/2).

15. februar 1954

Fra fyrdir.: Meddelelser: 7. Opslag: Stillingen som fyrassistent ved Hestehoved Fyr pr. 1.maj d.å. Fristen udløber d.1.marts 1954. Legind

20. februar 1954

E 6, minus 5 grader. Vagt kl.06 – 14. afhentet af Bio-dir. Johannes Pedersen til D.J.' årlige amtsmøde i Ringkøbing. – Kun mødt ca.25. Idet alle nordfra ikke kunne komme igennem. – Gik ellers godt – talte en del med landsformand Schack – hjemme kl.2030 (NB: Voldsom jordflugt på Holmsland, hvor man nogle steder ikke kunne se ret langt!!). – NB: Foredraget nød den ”ære” at blive refereret særskilt og ret udførligt i ”Dagbladet”.

21. februar 1954

Søndag: Hundevagt. Kom en flok (ca. 25) stære i haven i SE 5, minus 5 grader. Senere dårlig: madlede, mat og utilpas; klarede dog aftenvagten. Antagelig ”Roskilde” (J. + Iv. Haft noget lignende).

22. februar 1954

Fra Nordsøens marinedistrikt, Esbjerg: 1 eksemplar af søværnskommando – bestemmelser nr.258. (Angående den fremtidige affattelse af kystudkigsmeldinger m.m.). sign. Holm (Kvittering herfor afsendt d.24/2 – 54). EN.

24. februar 1954

Fra fyrdir.: Meddelelse om at inventarie- & materialregnskabet skal indsendes pr. 1/4 d.å. sign. E.P.Hansen

Om natten: SSE 5, regn og minus 2 = voldsomt isslag til kl.05, da der pludselig kom et træk på ca. 100 stære og 25 viber(!!) ved fyret. NB: 24/2 sejlede en Storebæltsfærge ”Broen” isbryderen ”Holger Danske” i sænk, 2 mand omkom!! – – Sejladsen indstillet indtil 26/2.

27. februar 1954

Fra fyrdir.: Cirkulære til landfyr: Meddelelse om at stationens forbrug af standardvarer fremtidig påtænkes indkøbt direkte hos de lokale handlende. Bemyndigelse (+ K-seddel) vil blive tilsendt på indkøb af diverse behovliste gods m.m., rekvirerede pr.1/2 d.å. Alle vareindkøb føres til udgift på en konto B. 1. b. Regningerne attesteres i henhold til instruks §67. (NB: ligger i den brune mappe). sign. P.Fink Jensen

Marts 1954

1. marts 1954

Til fyrdir.: I henhold til instruks §62 udbedes tilsendt kontant kr.2300. Beholdningen udgør d.d. kr. 564,65. E.Nedergaard

Til fyrdir.: Undertegnede fyrmester v/Lyngvig Fyr, E.N.Nedergaard, tillader mig herved at ansøge om orlov fra d.25.ds. til d.27.ds., begge dage inklusive, for at rejse til København i anlening af mit sølvbryllup. E.Nedergaard, fyrmester

Til fyrdir.: Hermed tilbagesendes den med fyrdir.s skrivelse af 10/6 f.å., A nr.2367, jr. nr. 22a/1953, modtagne røde K-seddel nr.8660, vedrørende indkøb af brændsel, idet et sådant indkøb ikke har fundet sted. E.Nedergaard, fyrmester

Til fyrdir.: Indsendt: Pengeregnskab for februar md. m/bilag Maskinrapport ” ” ” Månedsrapport ” ” ” Maskinblanket 1 med følgende påtegning: ”Kølevandsbeholderen til dieselmoteren er optæret og kan ikke repareres mere. Den vil dog formentlig kunne anvendes, indtil indtil strømmen fra højspændingsværket føres herud, såfremt dette sker inden så længe.” E.Nedergaard, fyrmester

2. marts 1954

Fra fyrdir.: Opslag: Stillingen som fyrassistent ved Sejrø Fyr pr. 1/5 d.å. Udløber den 18. marts d.å. P.Fink Jensen

3. marts 1954

E 5, sne kl.1200 – 2200; derefter slud + regn indtil 4/3 kl.12. Fået i alt 18,2 mm!! – heldigvis mest som regn. NB: Er blevet opfordret til at indtræde i Hjemmeværnets oplysningsudvalg af en Hjemmeværnskonsulent, Skovmand.

5. marts 1954

Fra fyrdir.: Meddelelse om at dispositionshonoraret er uforandret i 1954/1955. Procent tillæget udgør fra 1/4 – 1954 80%. P.Fink Jensen

6. marts 1954

Fra J.A.Jensen, Ringkøbing: Regning på diverse forbrugsvarer kr. 23,20.

7. marts 1954

Søndag: S 6 til 8, regn = 10 mm, plus 3 grader. – Kl.16 så jeg tilfældigvis en sortand komme spadserende (!!) ned ad en klit hen mod boligerne. Gik ud og fik fat i den – halepartiet m.m. indsmurt i tjære – og satte den ind i tørvehusets smuld. Samlet en stor bjergandrik, der var helt indsmurt i tjære, med hjem i tørveskuret, hvor sortanden straks for i hovedet på den. Fodret dem med brød, æbleskræller o. lign. en uge – sat dem ud i haven – sortanden stak af ned ad fyrvejen samme dag (slået ihjel af Enevold Frich) og bjerganden døde 2 dage efter!!

9. marts 1954

Fra fyrdir.: B – cirkulære til landfyr m/kasse angående ændring i lønudbetaling og i pengeregnskabsskemaer, kontobetegnelser m.m.m. Lønningskvitteringer bliver fremtidig udfærdiget i fyrdirektoratet og tilsendt fyrene. P.Fink Jensen

12. marts 1954

Fra Frydendal Pedersen: Regning: An 25 kg sprit a 1,80 kr. = 45 kr. Kystudkigsvæsenet: Fjernkendingsopgaverne S.77 og L.28, samt løsning af S.76 og L.27. Modtaget d. 18/3 – afsendt d. 26/3 – 1954.

23. marts 1954

Fra forsvarets telegrafforvaltning, Borgmester Jensens Alle 19, København: Telefonkuponer (rigssamtaler) til beløb, stor kr. 17,15 for januar kvartal. Sign Jessen

24. marts 1954

Fra fyrdir.: Opslag: Vedrørende stillingen som fyrassistent ved Æbelø Fyr, der skal besættes d. 1.maj d.å. Ansøgningsfristen udløber d.6/4 – 54. sign. P.Fink Jensen

Fra malermester H.Nørgaard Noe, Ringkøbing: Materialer kr. 43,08.

Stille varmt solskinsvejr. Rejst til København kl.08 – god rejse. Talt med Jens (Borris) fra Skjern til Esbjerg.

25. marts 1954

Vejret slået helt om til stærk slud hele formiddagen!! – været lidt dårlig om natten = ringe søvn. I forretninger det meste af dagen – uha – om aftenen ”kaffegilde” på hotellet for ”Tanterne” + Ellen og Gustav – tilsyneladende vellykket.

26. marts 1954

Pænt køligt vejr. Om formiddagen hos Ludvig Sv. – Derefter i Varedirektoratet, hvor man ikke kunne finde Fiskeriforeningens ansøgning (Otto Hejde har her spillet mig et slemt puds – osv). – Senere snakket med konservator Harry Madsen (ville give frokost!). Kl.1330 bryllupsmiddag på ”Vivex” – virkelig godt, hyggeligt og stilfuldt; kunne vist ikke være bedre. – Kl.16 ude i Signes hybel – Kl.18 til 19 hos ”Tanterne” – Kl.20 i det kgl. Teater og hørt ”Bajadser” (med en berømt russer som gæst) samt en god ballet – meget festligt. Alt i alt en god sølvbryllupsdag. –

27. marts 1954

Let regn. Rejst hjem kl.0822. – Tog og færge overfyldt – ingen god rejse. – NB: På fyrvejen lettede vi en sneppe(!!); men ellers har der vist ikke været noget videre sneppefald herhjemme – trods vejret. – det havde jeg ellers regnet med. P.S. På udrejsen ver der megen drivis i Lillebælt og Fjorden omtrent lukket – – 27/3: intet tilbage af isen!!

29. marts 1954

Til fyrdir.: I henhold til fyrdir.s cirkulære af 27/1 d.å., B.nr.333, jr. nr.96d/1954, fremsendes hermed 1 telefonkupon til beløb af kr. 2,10, vedrørende fyrets tjenstlige rigstelefonsamtaler i januar md. d.å. samt rød telefonrapport for s.md. E.Nedergaard, fyrmester P.S.: Et antal grå telefonrapporter bedes tilsendt.

30. marts 1954

Til fyrdir.: Herved indberettes at fyrpersonalets ferier i 1954/55 er fastlagt således: Fyrmester E.N.Nedergaard: 16/9 – 29/9 + 9/10 – 15/10 + 28/12 – 30/12 + ca. 26/3 – 29/3 1955. Fyrassistent P.M.Nielsen: 17/8 – 6/9. Fyrpasser C.M.Andersen: 11/4 – 22/4 + 7/9 – 15/9. E.Nedergaard, fyrmester

Fra fyrdir.: Bemyndigelse til at overdrage malerarbejdet til malermester H.Nøegaard Noe, Ringkøbing for i alt kr. 3365,45 (K-seddel nr.9967) + 40% arbejder på henholdsvis kr.309,40 og kr. 272,00 (K- seddel nr.9968 af 29/3 – 54). Erik Christensen

31. marts 1954

Til fyrdir.: Opmærksomheden henledes på, at der ikke er overensstemmelse mellem de modtagne lønningslister og fyrdir.s skrivelse af 5.ds., A. nr. 814, jr.nr.33b/1954, idet dispositionstillæget ifølge skrivelsen skal være kr. 54,00, men på lønningslisterne er opført med kr. 27,00 pr.md. E.Nedergaard

Fra vognmand A.Mathisen: Regning: Leveret til fyrets vej (+ kørsel 38 km): 9 m3 ler a kr. 13,00 = 117,00 kr.

Fra A.Poulsen, Nr.Lyngvig: Regning: Leveret til fyrets vej: 1 læs bundsten = kr.8,00.

April 1954

1. april 1954

Til fyrdir.: I henhold til instruks §62 udbedes tilsendt kontant kr. 3500. Beholdningen udgør d.d. kr. 196,15. E.Nedergaard

Til fyrdir.: Indsendt: Pengeregnskab for marts md. m/bilag. Maskinrapport ” ” ” Månedsrapport ” ” ”. Inventarie & materialregnskab. Afskrift af vedligeholdesesregninger. Oversigt over medhjælperens benyttelse.

Fra snedkermester K.Juul Mikkelsen: Regning på i alt kr. 957,45 til attest.

2. april 1954

Af og til sneppevejr, men ingen set. Kun lidt ude – Klaus arbejder ellers forbavsende godt, skønt han kun er et skelet med hængemave = ser forfærdelig ud! Ude kl.10 – 11. Set et glimt af en sneppe i Gravesens – snød os.

5. april 1954

Ude om formiddagen – ingen set. Bøgner ringet om aftenen: han har alt i alt set 1!! ”Sivanus” vist heller ingen fået! – Blikkenslageren kommer.

6. april 1954

Til fyrdir.: Hermed fremsendes en regning på kr. 957,45 fra tømrermester K.Juul MikkelsenHvide Sande pr Ringkøbing i attesteret stand. E.Nedergaard

Fra kystudkigsvæsenet: Meddelelse om at der d.d. er afsendt en pejlskive til stationen. Såfremt pejlskiven skal stå konstant i fri luft, skal der laves en beskyttelseshætte el. lign. til den. Udgiften i forbindelse hermed sendes til Kystudkigsvæsenet. Sign. Pontoppidan

Til fyrdir.: Rekvisition: 3 Stk. fordampningsrør - beholdning 4 (kun 2 anvendelige) 15 Stk. tjenesterapport - ” 17. Lyngvig Fyr d.6/4 – 1954. E.Nedergaard

7. april 1954

Fra fyrdir.: Svar på min skrivelse af 31/3, nr.23 angående den mærkelige fremgangsmåde med hensyn til fastsættelse af dispositionstillægets størrelse for 1954/55. Sign. P.Fink Jensen

Omtrent stille – klart – let dis. Ude fra hundevagten – intet – reddet en harekilling, som ”Klaus” fandt. – Kl. 1630 gået ud med ”Klaus”, uden at nogen vidste det – og skudt og begravet ham bag bakkerne (ved Nybølles ”hus”) – blev vel lidt rørstrømsk – næste gang bliver det måske min egen tur osv. ”Klaus” anede intet og mærkede intet. – Alt i alt en lettelse at få det overstået.

8. april 1954

Stille omtrent klart. Sat båden i vandet. I den ”bløde rende” var der kun en enkelt ål at se. Motoren ville ikke starte – har fået en skidt behandling i vinter.

12. april 1954

Fra fyrdir.: Meddelelser: Punkt.7: Cirkulære vedrørende honorarer m.v. Punkt.8.: Cirkulære vedrørende særlige ydelser. Sign. Legind

Fra fyrdir.: B – Cirkulære: Et antal ny pengeregnskabsformularer. Anmodning om at fremme fortegnelse over hvad der fra 1/1 – 31/3 d.å. er udbetalt i lønning m.m. af hensyn? til skattelisten. Ny regler for udbetaling af honorarer m.m. for Meteorologisk Institut og Flyvevejrtjenesten . Skal fremtidig gå gennem fyrets kasse. Sign. P.Fink Jensen

17. april 1954

Til fyrdir.: I anledning af fyrdir.s skrivelse af 7.ds., nr.1378, jr. nr.33 b/1954, angående dispositionstillægets nedsættelse for 1954/55 tillader jeg mig herved at forespørge om, med hvilken begrundelse denne nedsættelse er foretaget, idet fyrpersonalets ”andre indtægter i 1953 har været mindre end i 1952, jfr. indberetningerne herom. Så vidt jeg kan se har sagen principel interesse. E.Nedergaard, fyrmester

Til fyrdir.: Indsendt: ”Fortegnelse over indtægter ved Fyr- og Vagervæsenet” i tiden 1/1 – 31/3 1954 samt over indtægter fra flyvevejrtjenesten i samme tidsrum. Lyngvig Fyr d.17/4 – 1954. E.Nedergaard

19. april 1954

2.Påskedag: Alle mine søskende herude til ”sølvbryllup” – hyggeligt – sker vel aldrig mere.

20. april 1954

Pænt vejr: Frede rejst (han kom påskedag). – Om aftenen spisning for ”klitfolk” + Hans Bertram + husbestyrer + fru Gerhardts søster – gik rigtig godt. Vestergaard afleveret en ”revy”.

Fra fyrdir.: Opslag: Stillingen som fyrmester II ved Møn Fyr pr.1/7 – 1954. Ansøgningsfristen udløber d.4/5 – 1954. sign. P.Fink Jensen Marts 1954 fra Søværnskommandoen: Søværnskommando – bestemmelse nr.21 (A) vedrørende udfærdigelse og afgivelse af observationsmeldinger fra kystudkigsstationerne. SVK BST nr.21 skal tilintetgøres. Sign. --- (NB: Nr.21 tilsendt Marinedistriktet i Esbjerg d. 24/4 – 1954). EN.

22. april 1954

Signe rejst. Fra Kystudkigsvæsenet: Fjernkendingsopgaverne S.78 og L.29. Løsning af S.77 og L.28. (Modtaget d.20/4 – afsendt d.28/4 – 1954). EN.

26. april 1954

Til fyrdir.: Indberetning nr.33 om gods, der d.26/4 er indsendt pr. post til ombytning: Stk. 3 fordampningsrør til 80 mm (?) autoform- (eng.) brænder. (Fyrmagasinet sendt 80 mm i stedet for de rekvirerede 55 mm rør, jfr. rekv. af 6.ds.) L.F., E.Ne

Til fyrforvalteren: Telegram: Sendt omgående 3 stk. 55 mm engelske fordampningsrør, M.537, i stedet for i modtagne forkerte. Fyrmesteren, Lyngvig

28. april 1954

Til kystudkigsvæsenet: I henhold til skrivelse af 6.ds. fremsendes hermed regnskab over udgifterne i forbindelse med det ny pejleapparat. De beløber sig til kr.2,00, der bedes tilsendt mig. Pejleapparatet har jeg anbragt på en svær træplade, der ved hjælp af 2 skruer let kan anbringes på stativet på fyrbakken. Med hensyn til sejldugsbetræk til apparatet, ville jeg anse det for praktisk at K.V. lod et (nogle) sådanne sy i København. – Herude kan det vanskeligt fås, og det bliver dyrt. E.Nedergaard

Fra fyrdir.: Rød kontrolseddel nr.1136 på kost og logi til blikkenslagerne....ca 500 kr.

30. april 1954

Fra fyrdir.: Bemyndigelse til at indkøbe det på behovlistens side 1 – 9 + 13 rekvirerede gods – med undtagelse af tvist og ekstinktørladninger, samt nogle nærmere angivne materialer. Rød K, nr.1991 (konto B.1.b.) af 30/4 – 1954 vedlagt. Sign. P.Fink Jensen

Maj 1954

1. maj 1954

til fyrdir.: I henhold til instruks §62 udbedes tilsendt kontant kr.3300. Beholdningen udgør d.d. kr. 335,03. E.Nedergaard

til fyrdir.: Indsendt: Pengeregnskab for april md. m/bilag Maskinrapport ” ” ” Månedsrapport ” ” ”.

fra snedkermester K.Juul Mikkelsen: Regning: An 2 vinduesrammer, 2 glasruder + arbejde …kr. 70,50. (Indsendt med attest d.5/5 – 1954) EN.

2. maj 1954

SE 4, ret kraftige regnbyger. Om eftermiddagen i ”Hytten” og drukket te sammen med den 88-årige provst Tetens, der er fuldstændig åndsfrisk og har alle sine sanser i behold!!

4. maj 1954

fra fyrdir.: Rød K-seddel nr.1188 (konto B2 – 44) på ”afbankning af gelænder” og ”reparation af hegn”....... 400 kr. 4/5 – 19654. sign. ER

5. maj 1954

til fyrdir.: Hermed fremsendes regning på kr. 70,50 fra snedkermester K.Juul Mikkelsen, Hvide Sande pr. Ringkøbing, i attesteret stand, – samt rød k-seddel nr.9213 af 6/10 – 1953. Samtidig meddeles i henhold til telefonisk aftale, at malermesteren har lovet st påbegynde arbejdet i tårnet ved pinsetid. E.Nedergaard

6. maj 1954

– 10. Fået tapetseret m.m. i stuerne. (Tungefiskeriet skidt).

17. maj 1954

Frydendahls ejendom brændt på et hængende hår – skader for 16 til 18.000 kr. – – Tungefiskeriet nu bedre.

fra forsvarets telegrafforvaltning: Telefonkuponer for september, oktober og november 1953 til beløb af kr. 198,65, samt 2 rigstelefonkuponer til beløb af kr. 5,20 for februar 1953. Jessen Fra kystudkigsvæsenet: Fjernkendingsopgaverne S.79 og L.30. Løsning på S.78 og L.29. Danmarks skibsliste 1954, nr.63. (Modtaget d.19/5 – afsendt d. - 1954)EN.

20. maj 1954

til fyrdir.: Fra F.T.F. er modtaget telefonkuponer for september, oktober og november f.å. til beløb af kr. 196,65 (+ specifikation kr. 2,00), samt rigstelefon kuponer for februar d.å. til beløb af kr. 5,20 (alt af forsvarets telegrafforvirring betegnet som ”januar kvartal”). Heraf fremsendes kuponer til beløb kr. 15,75 vedrørende fyrets tjenstlige samtaler i det pågående år (+ specifikation kr. 2,00), samt kuponer til beløb kr.134,50 vedrørende flyvevejrtjenestens samtaler. Restbeløbet er formentlig indbetalt til fyrets kasse pr. 30/9 og 31/12 f.å. i henhold til cirkulære af 25/8 f.å.; men da de indsendte grå telefonrapporter jo er opgjort kvartalsvis, kan beløbene ikke sammenlignes. Beløbet for rigstelefonsamtaler i februar, kr. 5,20 er d.d. indbetalt til fyrets kasse. Rød telefonrapport vedlagt. E.Nedergaard

fra Bollerups boghandel: Regning på diverse papirartikler … kr. 14,79.

22. maj 1954

fra fyrmagasinet er afsendt pr.bane: 1 Stk. ildslukker 1 ” nationalflag 1 ” pakkasse. Modtaget og ført til indtægt i inventarie- & materialregnskabet. Lyngvig Fyr d.29/5 – 54. E.Ne

23. maj 1954

Søndag: omtrent stille, + 18 grader. Herude regnbyger (kl.1430 – 1800). Med Fryds ”cirkus” på biltur til Silkeborg, Rye, Gl. Rye, Salten.

24. maj 1954

Silkeborg og hjem. Set Kaj Munks mindesten i Hørbylunde Krat. – Dejligt vejr, skoven skøn og alt gik rigtig godt – trods 4 unger – blot for langvarig = ca.12 timer. – og minus havde nær kørt sammen i Silkeborg, og Ivar blev søsyg.

fra fyrdir.: Cirkulære angående brændselsindkøb i den kommende fyringsperiode. SkovK

fra fyrdir.: Meddelelser: (1)Uddrag af normeringslov for 1954/55. (2)Alle baneforsendelser til fyrmagasinet skal adresseres til Københavns Godsbanegård. Legi

26. maj 1954

Tungefiskeriet så småt begyndt (ca. 8 dage forsinket). Besøg af Fyrdirektøren med frue kl.1500 – 1730. – Rigtig godt.

31. maj 1954

fra fyrdir.: Redegørelse for hvorfor fyrpersonalets dispositionstillæg for 1954/55 er nedsat til det halve - - - - ? ? (se om skrivelsen ligger i papirerne, vil gerne have forklaringen med).SN Sign. A.Legind

Fået en meget kraftig tordenbyge m.m. = 15 mm regn. – Om aftenen sad en lille, nyfødt harekilling (som en stor knytnæve) i hjørnet mellem makinhussdøren og fundamentet = tørt, men tåbeligt. Derefter igen varmt og meget tørt vejr til 7/6: Pinsedag. (NB: Hørt regnspover næsten hver aften i længere tid).

Juni 1954

1. juni 1954

Til fyrdir.: I henhold til instruks §62 udbedes tilsendt kontant kr.2900. Beholdningen udgør d.d. kr. 832,05. E.Nedergaard

Til fyrdir.. Indsendt: Pengeregnskab for maj md m/bilag Maskinrapport ” ” ” Månedsrapport ” ” ”.

13. juni 1954

Søndag: NE 2, koldt, pænt vejr om formiddagen – lidt regn om eftermiddagen. Den ny kirke i Hvide Sande indviet i Kongeparrets nærværelse.

14. juni 1954

En sekretær i Landbrugsministeriet ringet og sagt, at den af Hvide Sande Fiskeriforening (Otto Hejde) i november i fjor gennem fiskeriministeren indsendte ansøgning om en bil til mig er sporløst forsvundet!!!

16. juni 1954

Lidt regn. Taget til Ringkøbing og købt en moderne Ford Anglia ”Angelica” på dollarbevilling formedelst 14.500 kr.

19. juni 1954

Varmt og tørt (torden inde i landet). Kl.2300 ankom Thora + Valde + deres 2 drenge + gamle Simesen + 1 hund fra Sønderborg.

20. juni 1954

Som i går indtil kl.1330, så regnbyger + havgus!. Søndag – vagt – ca. 440 (incl. ca. 220 soldater) i tårnet – noget anstrengende. Kl. 2030 kørte hele forsamlingen efter et vist ganske vellykket ophold.

24. juni 1954

Fra fyrdir.: Genpart af skrivelse til R.A.H., Ringkøbing, bilagt afskrift af overenskomst med samme angående fyrets fremtidige elektricitetsforsyning. I skrivelsen anføres bl.a., at R.A.H. Skal overtage justering og eftersyn af lys- og kraftmålerne, og at selvstændig regning skal sendes til Lyngvig Fyr over fyrets forbrug, afgift på fyrets lampesteder og H.K. Samt den årlige afgift og afgifter efter ejendomsskyld og målerjustering. For boligernes vedkommende sendes regningerne til de respektive indehavere på strømforbrug + afgift pr. lampested og H.K. Samt målerjustering. A. Skov Knudsen Ringkøbing d.7/5 – 1954. Overenskomst med fyrvæsenet: Fyrvæsenet bekoster luftledningen og dennes vedligeholdelse ifølge regning fra R.A.H., der fører tilsyn med anlæget. Fyrvæsenet betaler årligt kr. 330 til forrentning og afdrag af højspændingsanlæget. Der betales i lighed med R.A.H.s øvrige forbrugere 1,00 kr. pr. H.K. Eller installeret koge eller varmeplade omregnet til H.K. og kr. 1,00 pr. 1000 kr. ejendomsskyld (Fyrmesterboligen anslået til 40.000 kr.). Elektriciteten leveres til samme pris som vore andelshavere, der for tiden betaler 16 øre pr. kwh ab ? Nr. Lyngvig tårn. R.A.H. overtager justeringen og eftersyn af lys og kraftmålere for en pris af kr. 1,00 årlig pr. lysmåler og kr. 2,00 for en kraftmåler. Elektricitetsforbruget opkræves af R.A.F. ved kvartalsregninger, hvorpå er opført forbruget samt 1/4 af forannævnte faste afgifter (som kan anslås til ca. kr. 413 årlig). Sign. A.Dolleris (Ligger i kassebogen).

Fra medhjælper A.Poulsen, Nr. Lyngvig: Regning: Marts 1954: Tårntrapperækværket renset for rust og mønjet: 35 timer a kr.3,13 …...= kr. 109,55 April 1954: Rækværket omkring omgangen ” ” ” ” : 30½ ” ” ”3,27 …...= kr. 99,74 Juni: Repereret fyrets hegn: Udskiftet 58 hegnspæle, opsat ca. 30 m nyt trådvæv m.m. : 36½ ” ” ”3,27 ….. = kr. 119,36 i alt kr. 328,65

25. juni 1954

Blæst og regnbyger, – regn hele eftermiddagen. I Ringkøbing kl.9 og prøvet at køre skolekørsel til kl.10 – dumpede til ”prøven”, men gik dog nogenlunde. Kl. 10 på sygehuset for at få ”tanden” fotograferet (tandrodsbetændelse) – varede til kl.1150 – de duede ikke til det – tog det om 3 gange.

26. juni 1954

SW 5 til 6, – enkelte regnbyger + 15 grader. Signe oppe i mundtlig Zoo- og Plantefysiologi og skulle dermed have klaret 1.del på normal tid, trods hendes ”eskapader” med Kantussen. – Ganske godt.

27. juni 1954

Søndag: W 7, regn det meste af tiden + 11 grader. Fantastisk midsommervejr!! – Signe ankommen kl.1025. Bemærkninger: Ikke så mange harer omkring husene som foregående år – min gamle ”veninde” antagelig blevet skudt – så dog 4 på pladsen forleden morgen. Min gamle Guldbugmand har ikke optrådt på fliserne i år; men gøgen på radiomasten har optrådt så fru Andersen ikke kunne sove! (NB: har også haft en episode med deres Ivar). Stranden har hidtil været fri for tjære; men nu sætter kulingen så meget ind som aldrig før!!

28. juni 1954

Fra fyrdir.: Efter henstilling fra kystudkigschefen indskærpes at regnskabsførerne er lige så ansvarlige for K.U.s materiel som for fyrvæsenets do. Emil P. Hansen

Juli 1954

1. juli 1954

Til fyrdir.: I henhold til instruks §62 udbedes tilsendt kontant kr. 3800. Beholdningen udgør d.d. kr. 53,30. E.Nedergaard

Til fyrdir.: Indsendt: Pengeregnskab for juni md. m/bilag Maskinrapport ” ” ” Månedsrapport ” ” ”.

2. juli 1954

Fra fyrdir.: Afskrift af elektroinstallatør W.Meinertz' overslag af 22. f.md. over luftledning og installation samt ændringer ved den gamle – ved fyrets overgang til vekselstrøm under R.A.H. (ca. kr. 10.186). Rød K-seddel nr.2172 vedlagt (dateret 26/6 – 1954). A.Skov Knudsen

8. juli 1954

Vejret blevet bedre efter 3 ugers blæst, regn og kulde! Peter Meder været her fra 2/7 – 7/7 (en af drengene fra Sønderborg). – 7/7 Besøg af ”Mares” (min bedste lærer fra VGT, gymnasiet i Tarm) (lige holdt sølvbryllup) + andre. NB: Der er nu pludselig kommen bekendtgørelse om at alle vildgæs er fredet om foråret i de kommende 8 år!! – uden at Ministeriet har spurgt Jagtforeningen om noget som helst!! – Dermed er min forårs gåsejagt definitivt forbi (hvad den faktisk var i forvejen). – For vildtets skyld er det absolut rigtigt og godt. Endvidere er alle rovfugle nu blevet totalfredet, med udtagelse af due- og spuvehøge, der må skydes fra 1.november – 31. marts, + almindlig musvåge, der må skydes fra 1.november – 31.januar.

9. juli 1954

Fra fyrdir.. Genpart af skrivelse nr.2891 af 9/7 – 54 til R.A.H., hvori fyrdirektoratet erklærer sig indforstået med at elforbruget aflæses på én måler, og at regning på hele forbruget og faste afgifter m.m. kvartalsvis sendes til fyret og betales ved fyrets kasse. Fyrdir. foretager herefter afregning med personalet på grundlag af bimålerne, som fyrmesteren aflæser. E. Christensen

10. juli 1954

Fra fyrdir.. Meddelelser: Ansættelser, forfremmelser etc.etc. Pkt.8. Vedlagt oversigt over de fra 1/4 – 54 gældende satser for reguleringstillæg m.m.m. Pkt.9. Honorartillæget er fra 1/4 forhøjet til 85% (Kystudkiggen undtaget). Legin

12. juli 1954

Fra fyrdir.: Opslag: Nedenstående stillinger opslås ledige: Fyrmester ved Hirtshals Fyr pr. 1/9 – 1954 Fyrassistent ved Hanstholm Fyr pr. 1/8 – 1954 do ved Skagen Fyr pr. 1/10 – 1954. Ansøgningfristen udløber d.27.ds. E.Hansen Fra kystudkigsvæsenet: Fjernkendingsopgaverne S.81 og L.32. Løsning på S.80 og L.31. (Modtaget d.17/7 – afsendt d.23/7 – 1954). EN

Omtrent stille om eftermiddagen – sat 2 ned for en gangs skyld.

13. juli 1954

VW 4, senere 6! – Lige til øllet med at få garnene op. Kun 21 fisk.

18. juli 1954

Søren og Svend på besøg i Sørens ny dollargrin!!

20. juli 1954

Våbenstilstand afsluttet i Indo-Kina efter 7-8 års kampe. En ny verdenskrig undgået; men Kommunist-kina og R. (?? io) vundet en del terræn.

22. juli 1954

Gamle dr. Borberg + frue til kaffe om aftenen. Hyggeligt.

Fra Th. Frydendal Pedersen, Hvide Sande: Regning: Forbrugsgods til fyret kr. 272,72.

25. juli 1954

Søndag: For en gangs skyld nogenlunde ordentligt vejr. Brogaards + kunstmaleren Peter Sand Holm + en søster til eftermiddagskaffe.

31. juli 1954

Da jeg stod op af min eftermiddagssøvn fik jeg et mærkeligt ”ildebefindende”: kunne pludselig ikke foretage mig noget!

Fra fyrdir.. Meddelelser: Ændring i Punkt.2 i ”Uniformsreglerne for Fyr-og Vagervæsenet” af 14/1 – 1953 vedrørende landfyrene: Regler for fyrmestres og fyrassistenters uniformskasketter. Cirkulære vedrørende reguleringstillæg: Angående ændrede beregningsregler for reguleringstillæg når den ægteskabelige stilling ændres. Legin

August 1954

1. august 1954

Pænt søndagsvejr – ville have været på spovejagt, men turde ikke – havde sovet dårligt – nokså dårlig tilpas. Kl 1130 kom Gøthgen.

2. august 1954

Til fyrdir.: I henhold til instruks §62 udbedes tilsendt kontant kr.3200. Beholdningen udgør d.d. kr.746,79.

Til fyrdir.: Indsendt: Pengeregnskab for juli md. m/bilag Maskinrapport ” ” ” Månedsrapport ” ” ”.

Regn ca. hele dagen. Holdt ”ferie” (Anders taget vagterne som han skyldte mig).

3. august 1954

Nogenlunde pænt vejr. – Frede kommen om aftenen!!

4. august 1954

Vejret som 3/8 (lidt regn om formiddagen). Gøthgen kørt kl. 1035. Fransk visit af fyrmester Odgaard m/frue, Skjoldnæs, og senere fyrmester Roed m/frue, Kelds Nor. – Sidstnævnte siger, at fyrdirektøren (+ fyringeniøren) sidder i Finck Jensens lomme!?

Fra fyrdir.: Opslag. Nedennævnte stillinger: Fyrassistent ved Hesselø Fyr pr. 1/9 – 1954 Fyrassistent ” Anholt Fyr ” 1/10 – 1954 Fyrassistent ” Hov Fyr ” 1/11 – 1954. P.Fink Jensen

Fra forsvarets F.T.F.: Telefonkuponer for tiden 1/12 – 53 til 28/2 54, i alt kr.168,10. Jessen

9. august 1954

Fra fyrdir.: Opslag: Stillingen som fyrmester II ved Lodbjerg Fyr. Udløber d.21.ds. P.Fink J

Til fyrdir.:I henhold til instruks §22 indberettes herved at fyret var slukket iaftes (søndag d.8.ds.) fra kl 2043 – 2057 på grund af skiftning af brænder. Årsag rørene revnede. E.Nedergaard

10. august 1954

Til fyrdir.: Herved tillader jeg mig at forespørge, om fyret vil blive elektrificeret i den nærmeste fremtid, da der ellers skal rekvireres petroleum – ligesom det vil være af betydning for malerarbejdets tilrettelæggelse. En af dagene vil elektrikerne formentlig være nået så vidt, at der kan skiftes over til højspænding. Bemyndigelse udbedes til at lade de ny kabler m.m. male samt til at lade kældrene kalke. E.Neder

Vejret sat rekord med SW 7 til 9, – regn + regnbyger. (Ikke meldt af profeterne!!). – Mange Hvide Sande kuttere på fiskeri, ca. 50 sm ude! En fik rorskade og blev slæbt ind i nærheden af fyret af ”Capella”. – En anden ”Kis”, R.I. 142, fik maskinskade og lå opankret ud for fyret – og da redningsbåden ville gå ud til den fik den også maskinskade!! (I forvejen ligger Esbjerg redningsbåd på bedding – strandede ved Vejrs efter maskinskade forleden!!! + en af redningsvæsenets dampere + ”H.V.Ravn” + ”F.V.Mortensen” lå oppe ved Norges kyst!!! – en skandale). Hele natten lå redningsmandskabet her på stranden med raketapparat m.m. – Svitzers ”Mimer” tilkaldt. – – Birthe Ernst, stud.med. (Signes veninde) ankommen.

11. august 1954

WSW 7 til 5 til 7, – regnbyger. – ”Kis” slæbt ind af ”Blåbjerg”. Fra kystudkigsvæsenet: Fjernkendingsopgaverne S.82 og L.33. Løsning på S.80 og L.32. (Modtaget d. 17/8).

12. august 1954

W 6, regnbyger. – Hentet ”Angelica” i Ringkøbing.

14. august 1954

Skiftet til højspænding (220 V). ”Gedser Rev” fyrskib (Trondal) sejlet i sænk af norsk tankbåd – telegrafisten druknet.

15. august 1954

Søndag – pænt vejr. Kl. 1100 fået et kraftigt anfald af ”galdesten” – varmt omslag – i sengen hele dagen – (fridag)!!

16. august 1954

Nokså dårlig – kun klaret vagten ved Signes hjælp! Nielsens rejst på ferie.

17. august 1954

Fra fyrdir.: Meddelelse om at fyret vil blive elektrificeret i løbet af efteråret, sandsynligvis i første halvdel af oktober md. Samtidig bemyndigelse til at lade de ny kabler male og kælderrummene kalke. Beløbene påføres røde K-sedler nr.9335 og 9967. A.Skov Knudsen

18. august 1954

Fra forsvarets T.F.: Rigstelefonkuponer og telegramblanketter m.m. for tiden 1/4 – 31/7 1954 til beløb af kr. 41,10. Jessen

20. august 1954

Til fyrdir.: I henhold til fyrdir.s cirkulære af 27/1 d.å. nr.333 jr. nr.96 d/54, fremsendes hermed et antal rigstelefon- og telegramkuponer til beløb kr.36,90 vedrørende fyrets tjenstlige samtaler i perioden 1/4 – 31/7 d.å. Restbeløbet (af kr.41,10) kr. 4,20 vedrørende private samtaler, er indbetalt til fyrets kasse d.d. E.N

24. august 1954

Fra fyrdir.. Opslag: Stillingen som fyrmester II ved Anholt Fyr pr.1.oktber d.å. Ansøgningsfristen udløber d. 15/9. P.Fink Jensen

26. august 1954

Fra fyrdir.: Cirkulære angående garager til private personbiler. Indretning af garager på fyrets grund eller bygninger må kun ske efter indhentet tilladelse, som kun vil blive givet (i udhuse, portrum etc), for så vidt disse ikke anvendes til andet formål. Legin

27. august 1954

Fra malermester H.Nørgaard Noe, Ringkøbing: Regning på malerarbejde kr. 157,70.

Fra fyrdir.: Genpart af skrivelse nr.3499 af 27/8 – 1954 til A/S akkumulator fabrikken, Lyngby, hvori denne anmodes om at nedtage og emballere batteriet ved Lyngvig Fyr. Rød K- seddel nr.261 vedlægges. A.Skov Knudsen

Fra fyrdir.: Genpart af skrivelse nr.3505 af 27/8 – 54 til installatør W.Meinertz Olesen, Ringkøbing, hvori meddeles ham at hans tilbud på nedtagning m.m. af motordynamo, batteri m.v. ved Lyngvig Fyr ikke er antaget. A.Skov Knudsen

29. august 1954

Søndag: Blæst og regn. Sigurds, alle 5, herude kl.15 – 2030.

31. august 1954

Til fyrdir.: Herved indberettes at højspændingsværket (R.A.H.) d.14.ds. begyndte at levere elektrisk strøm til fyretablissementet, og at fyrets eget værk blev sat ud af drift fra samme dato. Fyrpersonalet har derefter d.d. betalt til fyrets kasse for elektrisk lys i tiden 1/7 – 14/8 = ½ kvartal = kr. 18,75 (se august måneds regnskab og fyrdir.s skrivelse af 24/10 – 1946, A.nr.7093, jr.nr.226 b/46). E.Nedergaard Fra fyrdir.: Personale- og stationsfortegnelse 1954 – 55. (Modtaget 9/9 – 1954).

September 1954

1. september 1954

Til fyrdir.: Da kviksølvet i fyrets rotationsværk ikke er blevet renset siden krigen, og det må formodes at kviksølvet er blevet en del forurenet under de omfattende reparationsarbejder, der nu er tilendebragt, tillader jeg mig at foreslå at en rensning bliver foretaget, når fyrvæsenets tekniker kommer herud i oktober. Det bemærkes at der ikke her ved fyret findes beholdere, som kviksølvet kan aftappes i. Nedergaard

Til fyrdir.: I anledning af at fyrets maskinanlæg skal demonteres osv., henledes opmærksomheden på at dieselmotorens kølevandspumpe i den senere tid har lækket værre end nogensinde. En undersøgelse har vist at kolbe? - køle?stemplet slides på den ene side (”styret” skævt), så der må være begået en fejl på fabrikken (”Frichs”), da pumpen i fjor var indsendt til hovedreparation. E.Ne

Til fyrdir.: I henhold til instruks §62 udbedes tilsendt kontant kr. 3100. Beholdningen udgør d.d. kr.702,30. E.Nedergaard

Til fyrdir.: Indsendt: Pengeregnskab for august md. m/bilag Maskinrapport ” ” ” Månedsrapport ” ” ”.

8. september 1954

– 9.: Demonteret og pakket aukulatorbatteriet.

9. september 1954

Fra fyrdir.: Anmodning om at foranledige at personalet indbetaler privat elforbrug (+ målerleje og faste afgifter) til fyrets kasse, efter fremkomst af regning fra elværket (R.A.H.). Alle målere aflæses ved hver periodes begyndelse og slutning, og tallene noteres i pengeregnskabets indtægtsside med henvisning til denne skrivelse. A.Skov Knudsen

Fra J.Iversen, Nr.Lyngvig: Regning: 9/9: Assistance ved demontering og pakning af akkumulatorbatteriet. 6 timer a kr. 3.35 …....kr. 20,10.

11. september 1954

Fra Tarben Poulsen: Regning: 8/9: assistance ved demontering af akkumulatorbatteriet: 4 timer a kr. 3,35 …..........kr. 13,40.

15. september 1954

Fra F.T.F.: Telefonkuponer for tiden 1/3 – 31/5 1954 fra Jysk Tlf. A/S, samt rigstelefonsamtaler i august md. 1954. sign. Jessen Fra R.A.F., Ringkøbing: Forbrugeranmeldelser for henholdsvis fyret, fyrmesteren, fyrassistenten og fyrpasseren, i alt 4 blanketter.

16. september 1954

Fra fyrarkitekten: Rød kontrolseddel nr.4421 af 16/9 – 54 på snedkerarbejde (150 kr.).

Til fyrdir.: I anledning af fyr.dir.s cirkulære af 26.f.m., nr.3459, jr.nr. 151 h/1954, tillader jeg mig herved at meddele, at jeg har købt bil (Ford Anglia 1954) for ca. 3 md. siden, og at jeg som garage har brugt fyrmesterboligens udhusrum nr.7, hvori der ikke er foretaget ændringer af nogen art i den anledning. Jeg tillader mig derfor at andrage om, at jeg fortsat må benytte dette udhusrum som garage. E.Nede

Til fyrdir.: I henhold til fyrdir.s cirkulære af 27/1, d.å., nr.333, jr.nr. 96 d/54, fremsendes hermed et antal telefonkuponer til beløb kr. 5,45, vedrørende fyrets tjenstlige samtaler i marts, april og maj d.å., samt telefonkuponer til beløb kr. 139,50 vedrørende flyvevejrtjenesten i samme tidsrum. Restbeløbet (af kr. 189,90), vedrørende private telefonsamtaler, kr. 44,95, er d.d. indbetalt til fyrets kasse. Samtidig meddeles, under henvisning til medfølgende røde månedsrapport, vedrørende rigstelefonsamtaler i august md. d.å., at hele beløbet kr.5,40, d.d. er indbetalt til fyrets kasse, da det kun vedrører private samtaler. E.Nedergaard

Fyrarkitekten og konstruktør Dahl Jensen været her kl.10 – 17.

17. september 1954

W 9 til 5 – torden, regnbyger. Kørt til Bork kl. 14. – Ved æ Saansi = intet.

19. september 1954

Søndag – pænt vejr. Søren kørt korn – jeg alene ved æ Lo – intet – afbrænder.

20. september 1954

Fra kystudkigsvæsenet: Modtaget fjernkendingsopgaverne S.83 og L.34 samt løsning på S.82 og L.33 og 2 stk. flykendingsbøger 1954. 27/9. Afsendt 2 stk. flykendingsbøger 1952 og løsning på S.83 og L.34. Modtaget skrivelse vedrørende udrangeret materiel. Sign. Kystudkigsvæsenet

21. september 1954

SW 5 til 3, – regnbyger. På træk ved Skråvejen – intet. (NB: Lodsede, efter anmodning, en tiltalende, yngre, lollandsk godsejer (Danneskjold?) over æ Saan – ejede ca 1000 tønder land og megen jagt på Lolland – havde selvanden skudt 48 gråænder d.1/8, men ville hellere skyde 2 brunnakker herude end 10 grå derhjemme – – hvis ellers man osv.

22. september 1954

Fra Marinestationen, Esbjerg: Anmodning om oplysninger vedrørende ”vind og styrke” søndag d.19/9 – 1954 kl. 0400 og 0800 til brug for marinestationen i Esbjerg. Oplysningerne afsendt d.23/9 – 1954. Kl. 0400: WNW 2, kl. 0800: W 2.

24. september 1954

Fra fyrdir.: Vedlagte regninger vil være at attestere i overensstemmelse med instruktionerne og derefter at tilbagesende til fyrdirektoratet samt rød K-seddel nr.2172. (Regninger vedrørende Nr. Lyngvig Fyrs overgang til vekselstrømsforsyning). Sign. Fyrdir.

27. september 1954

Fra Statens luftfartsvæsen: Skrivelse vedrørende opstilling af brinthus ved Lyngvig Fyr. Bemyndigelse hertil er givet af fyrdirektoratet. Når tegninger og støbeform er modtaget, skal tilbud på støbning indhentes og indsendes til Statens luftfartsvæsen. Sign. Th. Larsen

Fra fyrdir.: Regning vedrørende demontering af akkumulatorbatteriet ved Lyngvig Fyr fra A/S Accumulatorfabrikken, Kgs. Lyngby. Regningen skal attesteres og indsendes sammen med rød K-seddel. Sign. Fyrdirektoratet

Fra fyrdir.: Tilladelse til at anvende rum nr.7 som garage, når loftet beklædes med eternit- gipsplader el.lign. Udgiften påhviler brugeren. Man imødeser indberetning når arbejdet er udført. Sign.Fyrdirektoratet.

WNW 7 til 5: Skidenbugtvejen oversvømmet. Kl.1445 vesterude med Svend – roet over. – Afbrænder som sædvanlig – overhovedet ingen ænder i luften – set 3 på aftentræk.

29. september 1954

SW 2, stærke regnbyger. Saansi om aftenen i NW 4, regnbyger (2 mand kom og satte sig lige foran mig!!) – set ca. 10 ænder – skudt 1 krik, sjif, – Søren ingen. Kørt hjem kl.21 i NW 8, stærke regnbyger!! Hovedindtryk: usandsynlig masse vand – kunne næsten ikke vade over æ Saan + en ganske usandsynlig masse jægere (skal være solgt jagtkort for 36.000 kr. den første dag!!) NB: ikke rigtig siger Søren. – Tønderne utilgængelige – ”kant”jagt umulig – ingen krikænder – noget brunnakketræk, men de kan aldrig få lov at komme ned for jægerne: flyver i 1½ – 2 bøsseskuds højde på trækket – ikke haft en eneste reel chance! Æ Ilsig ikke afvandet endnu, men ingen ænder. – kornet står i vand rundt omkring. – Da vi kom, havde Søren ikke fået eet neg ind fra sine 20 td.land – da vi rejste, manglede han ca. 8 td.land!!. Udbytte = 3 ænder; Søren 6; Svend 0. Alligevel en rigtig god ferie, bl.a. takket være ”Angelica”.

30. september 1954

Til fyrdir.: Hermed tilbagesendes 3 regninger fra installatør W.Meinertz Olesen, Ringkøbing, i attesteret stand, samt rød K-seddel nr.2172 af 26/6 d.å. Opmærksomheden henledes på at der muligvis er indløbet en fejl i hovedregningen, side 1 under posten ”140 m 4x10 mm kabel i jord m/sten”, idet stenene er leveret af fyret (restparti fra tårnreparation). Såfremt stenenes værdi er indkalkuleret i beløbet er dette følgelig ikke rigtigt. E.Ne

Til fyrdir.: Hermed tilbagesendes en regning på kr.327,50 fra accumulator fabrikken i attesteret stand, samt rød K-seddel nr.261 af 25/8 d.å. E.Nedergaard

Oktober 1954

1. oktober 1954

Til fyrdir.: I henhold til instruks §62 udbedes tilsendt kontant kr. 3500. Beholdningen udgør d.d. kr.354,36. E.Nedergaard

Til fyrdir.: Indsendt: Pengeregnskab for september md. m/bilag Maskinrapport ” ” ” Månedsrapport ” ” ”.

Fra fyrdir.: Tegning nr. 5201 in triplo med anmodning om at indsende tilbud på ombygning af maskinhuset til vagtkammer. Opmuring af piller i kælderen må kunne udføres af en lokal arbejdsmand. Nødvendige materialer hertil må indkøbes. Erik Christensen

Fra fyrdir.: Opslag. Stillingen som fyrmester I ved Nolsø Fyr pr. 1.november d.å. Udløber d.14.ds. P. Fink Jensen

5. oktober 1954

Demonteret og nedtaget motorerne ved fyrkontrollør Orla Hansen (behagelig mand) + Chaffør Stæhr Hansen. Nokså slidsomt. NB: September gav 164 mm regn, mod normalt 65!!

6. oktober 1954

Pakket og afsendt maskineri og akkumulatorbatteri med tilbehør pr. fyrvæsenets lastbil kl. 1100. – – Et kapitel afsluttet i Lyngvig Fyrs historie.

Til fyrmagasinet: Fra Lyngvig Fyr er d.6/10 indsendt pr. fyrvæsenets lastbil nedennævnte gods vedrørende beskrivelsen: Akkumulatorbatteriet m/ tilbehør 1 stk. ”D.K.W” motor, nr.40868 + 1 stk. dynamo, Transmotor nr.12688, 1 stk dieselmotor ”Frichs” type 1100 C, + 1 stk 3 kw dynamo ”Thrige” type K8 + diverse. Do til aflevering nedennævnte regnskabsgods: 22 typer diverse. Do til aflevering nedennævnte forbrugsmaterialer vedrørende behovlisten: 51 typer diverse.

Til fyrdir.: Indberetning nr.35 – 41 om indsendelsen af ovennævnte gods. E.Nedergaard

7. oktober 1954

Til fyrdir.: Hermed fremsendes en regning på kr. 186,65 fra tømrermester K.Juul Mikkelsen, Hvide Sande pr Ringkøbing til evt. godkendelse og udbetaling ved fyrdir.s foranstaltning. Rød K-seddel nr.4421 af 16. f.m. følger vedlagt. E.Nedergaard, fyrmester

8. oktober 1954

Pænt vejr. J. syg om natten. – Alligevel kørt på ferie kl.1430. På træk i Skidenbugt – passende vandstand – lidt træk – få folk!!! – Søren fik 1.

9. oktober 1954

Pænt vejr. (Søren leveret 16 stude, købt 14 i Sønderjylland): Ilsig = 0. Skidenbugt med Svend – lidt træk – mange jægere. 1 Brunnakke, Svend 0.

10. oktober 1954

Søndag SW 2: Sejlet til æ Flægbusk kl.1530 – gæssene været alle vegne. Efterhånden været 6 gåseflokke i nærheden af mig, men ikke nær nok – kun set 1 flok ænder.

W 2, regn til kl.17. (NB: Tora hos Svends). På træk ved æ LO – lidt træk, 1 brunnakke og Søren 1 brunnakke. Vandret hjem i stille fuldmåneskin, mens gæssene skræppede og fløj omkring osv.

11. oktober 1954

SW 2: Søren kørt korn fra Bjålum – Svend syg. Om formiddagen harejagt: ingen set.

12. oktober 1954

SW 5,7: Søren fået det sidste korn læsset!! – Flægbusk kl.1630 – gæssene trak godt – Søren havde 5 - 6 tilbud = 1 gås + 1 brunnakke. – Jeg 1 tilbud = 1 gås (8½ pund). Skrap sejltur hjem. Virkelig godt og spændende træk.

15. oktober 1954

Fra fyrdir.: Hermed bemyndiges De til at overdrage arbejdet vedrørende indretning af vagtkammer ved Lyngvig Fyr ifølge tegning nr. 5201 til tømrermester J.P.Jørgensen, Ringkøbing ifølge tilbud af d.11/10 – 1954 på kr. 1.105,58. Rød K-seddel nr.4496 vedlægges samt afskrift af tilbud.E.Chr Fra kystudkigsvæsenet: Fjernkendingsopgaverne S.84 og L.35 og løsning af S.83 og L.34. (Modtaget d. 18/10 – 1954).

16. oktober 1954

Fra fyrdir.: Opslag: Stillingen som fyrmester II ved Myggenæs Fyr pr.1. November d.å. Udløber d.31. ds. P.Fink Jensen

SW 4 til 5, – støvregn. Lørdag! Alene ved æ Lo, hvor min plads var optaget af kun 7 jægere, – intet træk.

17. oktober 1954

Pænt vejr – søndag – alle i Bork til HansVestervangs sølvbryllup, – kørt til Borris kl.15 – og derfra hjem kl.2030. Dermed var mine egentlige ferier forbi – og de har været virkelig gode – trods den dårligste jagt, jeg kan mindes: Alt for meget vand! + tøndejagt umulig. Ingen krikænder – kun enkelte grå-, spids- og skeænder. En del brunnakker men de kunne ikke få lov at komme ned. – Jægerantallet sat stor rekord! Mange gæs – som der blev skudt en del af – særlig på morgentrækket – naturligvis.

18. oktober 1954

En time efter, at vi var kommen hjem, blev jeg syg af ”galdesten” – blev værre og værre – doktor kl. 16 = morfin + en sprøjte sovemedicin = sov og døsede i ca. 30 timer.

19. oktober 1954

Til fyrdir.: I henhold til instruks §31 indberettes herved at fyrmester E.Nedergaard i går mandag d.18. ds. blev syg. Lægen har ikke kunnet konstatere sygdommens art eller varighed. Medhjælperen er taget i tjeneste. J.M.Nielsen, fyrassistent

20. oktober 1954

Til fyrdir.: Rekvisition nr.19: 5 stk. glødenet ? til 55 mm autoform (engelsk) brænder M 528. Beholdning 3 stk. J.M.Nielsen, fyrassistent

Kl.10 kom Bruus Jensen med frue og 3 børn og blev til kl.14. – Hyggeligt, men anstrengende for mig.

22. oktober 1954

På ny tiltrådt, skønt noget sløj.

Til fyrdir.: I fortsættelse af skrivelse herfra af 19. ds., nr.61, meddeles at jeg, i dag d.22., på ny er tiltrådt tjeneste efter min sygdom. E.Nedergaard

24. oktober 1954

Til fyrdir.: Da snedkerarbejdet i vagthuset antagelig bliver udført i denne uge udbeder jeg mig bemyndigelse til at lade installatøren og malermesteren udføre de derefter påkrævede arbejder. Endvidere bedes det nødvendige udstyr fremskaffet så snart som muligt, bl.a.: 1 bord (skrivebord) helst med en eller flere skuffer 1 bordlampe, elektrisk 1 varmeovn, elektrisk. E.Nedergaard

26. oktober 1954

Fra fyrmagasinet: Til Lyngvig Fyr er tilsendt pr. post 5 stk. glødenet. Modtaget og optaget i behovlisten. Lyngvig Fyr den 29/10 – 1954. E.Nedergaard, fyrmester

27. oktober 1954

Fra fyrdir.: Bemyndigelse til at lade el – og malerarbejdet i det ny vagtrum udføre efter regning, samt til at anskaffe 1 stk. ”Flink” elektroradiator. Bordlampe og skrivebord bliver tilsendt fra fyrmagasinet. Rød K-seddel nr.4479 – 4480 vedlægges. Erik Christensen

28. oktober 1954

Fra fyrdir.: Rød K-seddel nr.4459 på et skrivebord + en stol til vagtkammer. (Leveres af Magasin du Nord).

I fyrets nordhegn fandt vi 3 snepper – skød 1 og forbi til en anden – fandt en på fyrbakken – faldt. Efter omstændighederne arbejdede ”Mads” særdeles godt. I alt set 6 snepper her ved fyret. Ude igen kl.1545 – 1645, og fandt ikke en eneste – mærkeligt. (NB: Havde nær ringet til Poul Raae om fuglefotografering).

29. oktober 1954

SW 2 til 4 – om natten. Enkelte fugle ved fyret (duede ikke til fotografering). Ude kl.10 – 1130, intet set. Om eftermiddagen SE 5 til 7, – stærk regn kl.1500 – 1715 (7 mm). – Kl.1445 kørt til æ stur Mjøl (efter at have talt længe på knapperne) – ”svømmet” ud øst for J.L.' hus – og så holdt regnen omtrent op. – Kunne ikke sidde ”tørt”, men det gjode tilsyneladende ikke noget – trækket godt – ingen jægere i nærheden! – skød efterhånden 5 brunnakker. Rigtig god gammeldaws trækaften.

30. oktober 1954

fra fyrdir.: Meddelelser: Punkt.9: El-fyrlamper henhører under behovlisten (forbrugsgods).

31. oktober 1954

Søndag: W 4, regnbyger. – Hundevagt. – Til middag og kaffe hos amtmanden fra kl.12 – 17 sammen med familien Sommer Andersen. Rigtig hyggeligt.

November 1954

1. november 1954

Omtent stille – lidt regn. Ville have værete til æ Værn, men turde ikke da jeg var noget sløj.

Til fyrdir.: I henhold til instruksen §62 udbedes tilsendt kontant kr. 3500. Beholdningen udgør d.d. kr.764,17.

Til fyrdir.: Indsendt: Pengeregnskab for oktober md. m/bilag Månedsrapport ” ” ”.

Fra Magasin du Nord: Efterkrav, ildgods fragtbrev på kr. 385 (+ bilfragt kr. 4,00): 1 stk. stol 1 stk. skrivebord. Tilført inventarie- og materialregnskabet. Lyngvig fyr d.5/11 – 1954. EN.

2. november 1954

Fra fyrdir.: A cirkulære: Betalingen til medhjælpere og kystudkigsmænd er fra 1.oktober d.å. forhøjet til for sommerhalvåret kr.22 per døgn og vinterhalvåret til kr. 23 per døgn.

4. november 1954

Fra malermester H.Nørgaard Noe: Regning: An 40% arbejde ifølge overslag: i fyrmesterens lejlighed kr. 309,40 i fyrpasserens lejlighed kr. 272,00

5. november 1954

Fra tømrermester Jørgen Jørgensen, Ringkøbing: Regning: Indretning af vagtkammer ved Lyngvig Fyr ifølge tilbud: kr.1.105,58.

Til brødrene Trillingsgaard, Ringkøbing: Vedlagte regning på kr. 110,40 bedes kvitteret og tilbagesendt. Beløbet er d.d. indbetalt på Deres postkonto. E.Nedergaard, fyrmester

Til fyrdir.: Hermed fremsendes 2 regninger fra malermester H.Nørgaard Noe på henholdsvis kr. 581,40 og kr. 61,00 i attesteret stand til evt. godkendelse og udbetaling ved fyrdir.s foranstaltning. Rød K-seddel nr.9968 af 29/3 d.å. vedlagt. E.Nedergaard

8. november 1954

Til fyrdir.: Hermed fremsendes en regning fra tømrermester J.Jørgensen, Kongevejen 27, Ringkøbing, på kr.1105,58 i attesteret stand – til evt. godkendelse og udbetaling ved fyrdir.s foranstaltning. Rød K-seddel nr.4476 af 15/10 – 54 vedlagt. E.Nedergaard

9. november 1954

Fra Dansk Esso, Esbjerg: Salgsnota A 607227 – 11. Leveret 640 l Esso w w. For modtagelsen kvitteres. (Indsendt til fyrmagasinet d. 10/11 – 1954) .

10. november 1954

SW 5 til 7. Kørt til æ stur Mjøl og truffet Søren kl.1510 – på træk øst for J.L.' hus – og ikke set en and!!! – – Der faldt ellers henved 200 skud, og ænderne havde været over det hele – for sent – for sent. – – Søren ingenting fået siden ferien, – Sigfred set nogle gråænder ved æ Saanside dagen før (NW 7, regnbyger) men ingen fået.

11. november 1954

Fra A.Poulsen, Nr. Lyngvig: Regning: Oktober 1954: Opmuring af 6 bærepiller i det gamle maskinrum, udhugning af kølevand og udstødsrør af fundamentet, samt reparation af huller i murværk: 44 timer a kr.3,27 = kr.143,88.

Fra Dansk Esso, Esbjerg: Kvittering B 221312 – ii for aflevering af 6 stk. 1/1 jerntønder. (Indsendt til fyrmagasinet d. 16/11 – 54). EN.

Fra fyrmagasinet: Til Lyngvig Fyr er afsendt pr. post 1 stk. D.S.B. Bordlampe. Modtaget og ført til indtægt i inventarie-&materialregnskabet. Lyngvig Fyr d.17/11 – 1954. E.Ne

13. november 1954

Forholsvis pænt vejr. – God fødselsdag. Fra fyrdir.: Regning på kr. 143,35 (reparation efter lynnedslag) fra installatør W.Meinertz Olesen. + Rød K-seddel nr.4511.

17. november 1954

Til fyrdir.: Ved hermed at tilbagesende en regning på kr. 143,35 fra installatør W.Meinertz Olesen, Bredgade 10, Ringkøbing, i attesteret stand meddeles, at der under det voldsomme og vedvarende tordenvejr i efteråret skete et lynnedslag i tårnet d.11/9, kl. 0530, som bevirkede en kortslutning i det gamle lyskabel i tårnet. Det samme gentog sig den 17. s. md., således at det efterhånden blev nødvendigt at udskifte ca. 10 m af det gamle kabel. Kontrol-seddel nr.4511 (in duplo) af 15/11 følger vedlagt. E.Nedergaard

Fra skorstensfejer P.Jensen Pedersen: Regning: Fejning af etablissementets skorstene + brandeftersyn ----------------------------------- kr. 9,60. Fra kystudkigsvæsenet: Fjernkendingsopgaverne S.85 og L.36 samt løsning på S.84 og L.35. (Modtaget d.18/11 – afsendt d.24/11 – 1954) EN.

18. november 1954

Fra fyrdir.: Genpart af skrivelse til firmaet R.H.Nydam, hvori dette anmodes om a levere 2 stk. slæberinge med tilhørende kul og kulholdere samt moteringsbeslag – til brug ved Lyngvig Fyr. Tilstilles fyrmesteren med 2 bilag: tegning nr.6274 og 6265. A.Skov Knudsen

fra fyrdir.: Genpart af skrivelse til firmaet G.W.Frydenlund & Søn, hvori dette anmodes om at levere 1 stk. lampefod med fokusapparat og monteringssøjle – til brug ved Lyngvig Fyr. A.Skov

19. november 1954

Pænt vejr. I Staby til biblioteksmøde og besigtigelse af den ”berømte” sognegård. – Kørt hjem i mosekonebryg – føj.

21. november 1954

– 25. Østlig kuling til storm og hundekoldt. NB: Inviteret på støverjagt af Biograf-Petersen sammen med ”nazisten” (kunne – ville – heldigvis ikke) – umuligt vejr. Om aftenen faldt sæsonens første sne – derefter mildere vejr.

28. november 1954

: søndag: S 6 til 4, – regn om formiddagen. (Profeterne lovede storm og regn). Kørt til Bork og besøgt Svends – på træk i ”æ Pækker” næsten ingen vand!! set 1 and – Svend fået 1 krik – hørt ca. 100 skud. Kørt hjem kl.1930 i temmelig tæt tåge – bestemt ikke rart – – ellers hyggelig tur – vi var velkomne!

December 1954

1. december 1954

Til fyrdir.: I henhold til instruks §62 udbedes tilsendt kontant kr.3100. Beholdningen udgør d.d. kr.755,40. E.Nedergaard

Til fyrdir.: Indsendt: Pengeregnskab for november md. m/bilag Månedsrapport ” ” ”.

Fra fyrdir.: Cirkulære: Statens præmieobligationer af 1954 kan købes mod afdragsvis betaling i form af afkortning i lønnen. Tegningsliste vedlagt. P.Fink Jensen

Til fyrdir.: Rekvisition nr.20: 6 stk. glødenet M528 – beholdning 3 stk.

Til fyrdir.: Rekvisition nr.21: 2 stk. fremmedbøger – beholdning 0 6 stk. form. nr.99 (el – forbrug) 10 stk. store grå telefonblanketter. Lyngvig Fyr d.1/12 – 1954. E.Nedergaard, fyrmester

2. december 1954

Fra fyrdir.: Genpart af skrivelse til firmaet ”Holms Køleservice” hvori dette anmodes om at levere 1 stk. el-rotationsværk til brug ved Lyngvig Fyr (for kr.1975). Tilstilles fyrmesteren med 2 bilag: Tegning nr.6276 og 6387. A.Skov Knudsen

4. december 1954

Om formiddagen voldsom regn – om eftermiddagen W 7, regnbyger. Til kaffe og harejagt hos Lodbjergs – duede naturligvis ikke – jeg så ikke én. (NB: Gøthgen meddelt, at han er blevet tvunget til at søge sin afsked fra 1/4 1956 – meget fortørnet! Har ikke været på sygehuset siden 1.juli).

5. december 1954

Søndag:WNW 9, regnbyger – uha! Til indbudt (Bøgner og biograf-Petersen) støverjagt øst for Hee kl.10 – 1530. Fiasko naturligvis i det vejr, – kunne ikke høre hundene osv. 15 – 20 Mand skød i alt 2 ræve + 2 harer. Jeg skød den ene ræv, lige som jagten skulle holde op – så nogle snepper. Ellers ganske hyggeligt.

9. december 1954

Til fyrmagasinet: Fra Lyngvig Fyr er d.15.november 1954 indsendt til EssoA/S, Esbjerg pr. tankvogn til aflevering nedennævnte regnskabsgods: 1 stk. 1/1 petroleumstønder af jern. Lyngvig Fyr d.9. December 1954. E.Nedergaard

Fra fyrdir.: Cirkulære: Fremtidig vil der ikke blive tilsendt telefonkuponer af nogen art. Telegrammer og telefonsamtaler føres på én liste, hvorpå anføres gebyret for de forskellige kategorier – undtagen fyr- og vagervæsenets, hvor der kun skrives ”F.V.V.”. Listerne skal opbevares et år. Gebyrerne for ”private og andre” skal opkræves månedsvis og føres til indtægt under konto 9702. Hvert kvartal indsendes en kvartalsrapport på form nr.209 (16 stk. vedlagt), omfattende alle de på listen noterede gebyrer. Telefonregninger af enhver art må ikke betales ved fyrets kasse, men henvises til F.V.V. P.Fink Je

13. december 1954

Fra fyrmagasinet: Fra Lyngvig Fyr er modtaget til aflevering nedennævnte regnskabsgods: 1 stk. petroleumstønder af jern. Fyrmagasinet d.13/12 – 1954. sign. C.C.Christensen Fra kystudkigsvæsenet: Fjernkendingsopgaverne S.86 og L.37 og løsninger til S.85 og L.36. (Modtaget d.19/12 – afsendt d.23/12 – 54) EN.

15. december 1954

Til fyrdir.: Rekvisition nr.22: 300 kg petroleum w. wh.. Beholdning 306 kg (bedes leveret inden 15.januar). Lyngvig Fyr d.15/12 – 1954. E.Nedergaard, fyrmester.

19. december 1954

Til fyrdir.: Ansøgning fra fyrassistent P.M.Nielsen om orlov i tiden 23. til 25. december d.å. for at rejse til Sædenstrand Fyr, hvor hans kone ligger syg af gigtfeber og leddegigt. Fremsendt med anbefaling. E.Nedergaard

Hentet Signe i Ringkøbing (kl.0926) i nogenlunde vejr.

21. december 1954

Barometret nede på 716 mm, storm, – en del skibe i havsnød. E.R. Fyrskib drevet.

23. december 1954

En belgisk damper sunket med 19 mand, – ”Karen Toft” ligeså (det andet dampskib der er totalforlist i år!) med 30 mand.

24. december 1954

Ret pænt vejr. – Aftenvagt. – God og hyggelig juleaften.

28. december 1954

W 4 til 3, – regnbyger. Kørt til bork kl. 14 (J. + S. rejst til Hornsyl kl.08). På træk ved æ Ilsig, hvor der er skudt en del ænder. – Intet set.

29. december 1954

Fra Dansk Esso, Esbjerg: Salgsnota: A 608547 – 11 på 375 l petroleum Esso w.wh. A kr. 29,70 = kr. 111,38. (Indsendt til fyrmagasinet d.3/1 – 1955) EN

Fra fyrdir.: Meddelelse om at der som vederlag for klimatologiske meldinger i 1954 må udbetales i alt kr. 315,00 ved stationens kasse. P.Fink Jensen

Stille fint vejr!! – Ilsig om formiddagen – intet. I Skidenbugt om eftermiddagen – ingen ”tegn”. Set en del gæs. – På træk ved æ Dæmningshoved – enkelte ænder i luften – kunne ikke se dem.

30. december 1954

E 1 til 3, – frost og rim!! Om formiddagen skudt 5 skud på en dykand i æ Kast og fik den ikke! På træk i æ Pækker (NB: ikke is på æ Saand) – kom en del ænder – kunne ikke se dem.

31. december 1954

Stille fint vejr, – 0 grader. Kørt hjem kl.14 efter en god og hyggelig ferie. (J. + S. kommen dagen før). – Rolig nytårsaften. (”Angelica” kørt ca. 2100 km i 1954). 1954 satte nedbørsrekord for tiden siden man begyndte observationer. Over 200 mm over normalen.

Noter 1954

Noter 1954

Indkomne skrivelser i 1954: 84. Udgåede skrivelser i 1954: 75.

Vælg år

år med fyrmesterens dagbog