Fyrliv Nørre Lyngvig Fyr 1906–1965

1930 — logbog og dagbog fra Nørre Lyngvig Fyr

129 indførsler fra 1930 i Nørre Lyngvig Fyrs logbog.

Januar 1930

1. januar 1930

til fyrdir.: Indsendt fortegnelse over indtægter ved fyrvæsenet i 1929: Fyrmester (Haubirk) Ass. (Nielsen) Ass. (Poulsen) FyrPass. (Brinch) Grundløn 3900,00 925,00 1110,00 1920,00 Alderstillæg - 500,00 600,00 450,00 Konjunkturtillæg 390,60 159,00 190,00 343,80 Dyrtidstillæg 216,00 90,00 108,00 216,00 I alt 4506,60 1674,00 2008,80 2929,80

til fyrdir.: Indsendt pengeregnskab for december måned 1929, og fyrjournalen for 1929.

Til Meteorologisk Institut: Indsendt månedslisterne for december måned 1929.

til Zoologisk Museum: Indsendt ”Iagttagelse over fuglefald” for 2. halvår 1929.

til fyrdir.: Indsendt oversigt over fremmedbesøg 1929: Fyrmester E.Haubirk: personer 1667, indtægt kr 373,30 Fyrassistent O.C.Nielsen: ” 66, ” ” 16,50 Fyrassistent M.U.Poulsen: ” 583, ” ” 141,15 Fyrpasser M.S.Brinch: ” 1656, ” ” 345,10

til fyrdir.: Ifølge instruksens §11 indberettes herved følgende om hverv udover fyrvæsenet: Meteorologisk Institut og Vandbygningsvæsenet og indtjeningerne herved.

til fyrdir.: Indberetning om sygedagenes antal for fyrbetjentene ved Lyngvig Fyr for året 1929: Ingen.

Til Marineministeriet: Pengerekvisition 2000 kr. Kassebeholdningen er i øjeblikket 128 kr.

7. januar 1930

til Skatterådet for Ringkøbing skattekreds: Indsendt fortegnelse over indtægter ved fyrvæsenet 1929: Fyrmester E.Haubirk: kr 4506, fyrassistent O.C.Nielsen kr 1674, fyrassistent M.H.Poulsen kr 2008, fyrpasser M.S.Brinch: kr 2929.

8. januar 1930

Fra fyrmagasinet: Modtaget 1 stk fyrpasserkasket.

Til fyrmagasinet: Afsendt kvittering for 1 stk fyrpasserkasket.

15. januar 1930

Til fyrdir.: Herved tillader jeg mig at indberette, at fyret har været slukket på grund af lampeskiftning d.15.ds. fra kl 0120 til kl 0135. Lampen var efter kun 26 timers brændetid fuldstændig tilstoppet.

21. januar 1930

fra fyrdir.: Modtaget 2000 kr til fyrets kasse.

Til fyrdir.: Afsendt kvittering for modtaget 2000 kr til fyrets kasse.

29. januar 1930

Fra fyrdir.: Modtaget af- og tilgangslisten til beskrivelsen.

Fra fyrdir.: Jeg skal herved anmode Dem om på vedlagte skema at udarbejde en skønsmæssig fordeling af udgifterne til bygningernes vedligeholdelse i overensstemmelse med skemaets påtryk. – Skema og afskrift af regninger vil være at indsende den 31.mart d.å. og skal omfatte alle beløb, som i finansåret 1.april 1929 – 31.marts 1930 er opført under rubrik 3 i pengeregnskabet (konto A.c.3). Sinding

Februar 1930

1. februar 1930

Til fyrdir.: Herved udbeder jeg mig tilsendt 10 stk glødenet til 80 mm Pintschlampe. Beholdningen er i øjeblikket 4 stk.

10. februar 1930

Fra fyrmagasinet: Modtaget 10 stk glødenet til fyrlampen. Modtaget 1 stk pakkasse.

13. februar 1930

Fra fyrdir.: I anledning af, at den engelske fiskeflåde under stormen den 11.november f.å. har lidt betydeligt havari, hvorved en del fiskeredskaber o.lign. er gået tabt, har den engelske regering gennem det danske udenrigsministerium anmodet om marineministeriets bistand til at foranledige, at fiskeredskaber o lign. der har tilhørt den engelske fiskeflåde, og som måtte være inddrevet på danske kyster, tilbagegives til ejerne. De beordres i overensstemmelse hermed til, såfremt fiskeredskaber (net, snurpenot? og lign.), som må formodes at stamme fra den engelske fiskerflåde, indbjerges at indsende disse til fyrmagasinet til aflevering; samtidig ønskes indberetning indsendt hertil. Sinding

17. februar 1930

Fra fyrdirektoratets tekniske afdeling: Af vedlagte 3 stk tegninger anmodes De herved om: (et) at indhefte nr 1060 i fyrets beskrivelse i stedet for den nuværende. (to) at indlægge nr 1052 i fyrets tegningsmappe i stedet for den nuværende, som kasseres. (tre) at indlægge nr 2390 i fyrets tegningsmappe og anføre den i registret foran i mappen. H.Rye

Marts 1930

1. marts 1930

Til Marineministeriet: Pengerekvisition 600 kr. Kassebeholdningen er i øjeblikket 426 kr.

Til fyrdir.: Indsendt pengeregnskab for februar, behovslisten 1930 og fortegnelsen over vedlligeholdelsesarbejderne i 1930.

Til Meteorologisk Institut: Indsendt månedslisterne for februar måned 1930.

21. marts 1930

Fra fyrdir.: Modtaget 600 kr til fyrets kassse.

Til fyrdir.: Indsendt kvittering for 600 kr til fyrets kasse.

Fra fyrdirektoratets tekniske afdeling: Herved anmodes De om at fremskaffe og indsende nødvendige tilbud på vedligeholdelsesarbejdet, i henhold til vedlagte fortegnelse. E.Blytmann

24. marts 1930

Meddelelser fra fyrdirektoratet nr.2 1930. Cirkulære til fyr og skibe: Punkt II. På given foranledning pålægges det herved personalet ved fyr og skibe i indberetninger f. eks. vedrørende sygdomsforfald, som sendes direkte til fyrdirektoratet, under navnet at anføre stilling og stationen, hvor den pågældende er tjenstgørende. Cirkulære til kassebetjente: Dyrtidstillæg m.v. for halvåret 1.april til 30.september d.å. er uforandret. De i supplement til ”Meddelelser fra fyrdirektoratet” af 11.juni 1927 nr.4 anførte satser er ligeledes uforandrede. Det samme gælder de i punkt 5 omhandlede konjunkturtillæg. Det midlertidige tillæg til honorarer er uforandret 5% ligesom for finansåret 1929/30.

April 1930

1. april 1930

Til fyrdir.: Indsendt pengeregnskabet for marts. Indsendt afskrift af regninger over vedligeholdelsesudgifterne samt en skønsmæssig fordeling af udgifterne. Materialregnskabet for 1929/30.

Til Meteorologisk Institut: Indsendt månedslisterne for marts måned 1930.

Til Marineministeriet: Pengerekvisition. Kassebeholdningen er i øjeblikket 100 kr.

Fra gartner Poulsen: Regning fra Ringkøbing planteskole: An 300 stk pil a 15 øre = 45,00 kr, 1000 stk hvidgran kr 19,00, fragt kr 1,25. I alt kr 65,25.

2. april 1930

Til fyrdir.: I anledning af bygningsingeniørens forespørgsel af 21/3 – 30 om komfuret i fyrpasserens lejlighed, meddeles herved at komfuret (D.&M. nr.42) er 24 år gammelt og en del medtaget. Ovnen, der består af støbejernsplader, har været fornyet flere gange og er nu igen revnet i bundpladen. Frontpladen er også revnet, så det er et spørgsmål om det kan betale sig at reparere yderligere. Fyrpasseren ønsker meget gerne et nytkomfur og helst af en lidt større model. Hvad havehegnet angår trænger dette også stærkt til fornyelse. Det nuværende hegn består mest af pakkassetræ og er meget lidt pyntelig. Hegnet kan dog måske med en mindre reparation i år holde et år endnu. Hegnet går i lige linie fra fyrpasserens hønsehus til det nordlige hjørne af beboelseshuset, samt fra indkørselsporten langs havens SW ogW ende til husets sydlige hjørne, i alt 88,5 løbende meter med 3 låger og 1 hjørnepæl. Jeg forventer nærmere ordre angående komfuret. Udplantning af 1000 stk gran og 300 stk pil er nu tilendebragt. (6 bilag).

3. april 1930

Fra fyrdir.: I anledning af fyrets behovliste af 1.f.m. skal jeg anmode dem om nærmere at oplyse: De rekvirerer 30 meter hegnsnæt 75 cm x 50 mm x 19; hvad forstås der ved disse mål? De anmodes om at opgive længde på de 25 stk hegnspæle, samt hvilken form der ønskes (runde, halvrunde, firkantede). Hvad er diametermålet foroven og forneden på den rekvirerede glaskuppel til 80 mm pintschbrænder? Det meddeles Dem samtidig, at 14''' Viktoriabrændere er gået ud af handelen ligesom beholdningen af lampeglas dertil er opbrugt. De må derfor bruge de 5 lampeglas op, som De har i behold, hvorefter der må rekvireres en ny brænder. Sinding

5. april 1930

Til fyrdir.: I anledning af fyrdirektørens skrivelse af 3/4 nr.1127 vedrørende behovlisten oplyses følgende: I. der ønskes ca. 30 meter hegnsnet (alm hønsevæv) 75 cm bredt med en maskevidde af 50 m/m. Tallet 19 er kommet med ved en fejltagelse. II. hegnspælene ønskes 170 cm lange. Formen har mindre at sige. Oprindelig anvendtes egekærve, men i de senere år runde fyrrepæle (props). III. Glaskuplens diameter er (udvendig målt) 138 m/m og forneden 270 m/m.

8. april 1930

Fra fyrdirektoratets tekniske afdeling: Det meddeles Dem herved, at der fra firmaet Matthissen & Dittmann vil blive fremsendt et komfur til fyrpasserens lejlighed. Regningen bemyndiges De til at betale af fyrets kasse, under henvisning til denne skrivelse. Vedlagt tilbagesendes murermester Kjeldsens tilbud, idet De anmodes om at konferere med ham om priserne under henvisning til mine bemærkninger på tilbuddet. E.Blytmann

11. april 1930

Fra fyrdir.: Telegram: Flag hejses på halv stang i morgen fra solopgang til kl 1600, derefter på hel stang til solnedgang i anledning af den svenske dronnings bisættelse.

19. april 1930

Fra Hvistendahl: Transport af et komfur fra Ringkøbing til Lyngvig Fyr kr 2,50.

22. april 1930

Til C.M.Hess, Vejle: 1 Stativ og 1 kurv – tom emballage tilbagesendes i dag pr bane.

23. april 1930

Fra fyrdir.: Modtaget 2000 kr til fyrets kasse.

Fra fyrdirektoratets tekniske tjeneste: Herved bemyndiges De til at lade murermester C.Kjeldsen udføre murerarbejdet ved fyret, for en betaling af 480,20 kr, i henhold til vedlagte genpart af tilbudet. Endvidere bemyndiges De til at lade det på vedlagte liste angivne angivne vedligeholdelsesarbejde udføre. Med hensyn til hegnene o.lign., vil jeg tage bestemmelse, når jeg i løbet af foråret, kommer til fyret. E.Blytmann

Fra købmand J.A.Jensen, Ringkøbing: 1stk 1 x 18''rør 4,35, 1 stk knærør 4,50, 2 pk søm 2,05, 1 pk kramper 1,60, i alt = 12,60 kr.

24. april 1930

Til fyrdir.: Indsendt kvittering for 2000 kr til fyrets kasse.

30. april 1930

Fra fyrpasser Brinch: For fyrvejens vedligehold vinteren 1930 ialt 45 timer a 0,80 kr = 36kr.

Maj 1930

1. maj 1930

Til fyrdir.: Indsendt pengeregnskabet for april.

Til Meteororlogisk Institut: Indsendt månedslisterne for april 1930.

10. maj 1930

Fra fyrdir.: Ved gennemgang af fyrets pengeregnskab for april måned d.å. viser det sig, at bilag nr.6 (portoudgifter) er ført til udgift med 2,29 kr i stedet for som bilaget viser med 3,29 kr; den for lidt opførte 1,00 kr vil være at føre til udgift i indeværende måneds pengeregnskab under henvisning til denne skrivelse. Sinding

12. maj 1930

Fra inspektionsskibet C.F.Grove: Fyrmesteren meddeles herved at ”C:F.Grove” forventer at ankomme til Lemvig ca den 24.ds. med forsyning til Lyngvig Fyr. Nærmere tidspunkt vil blive Dem meddelt senere. Venlig hilsen E.Rasmussen

19. maj 1930

Fra Matthissen & Dittmann: Regning: ifølge ordre B.nr.147. Leveret til fyrmestern ved Lyngvig Fyr: 1 fritstående sparekomfur nr.30. Kr 210,00 minus 15% = 178,50 kr.

20. maj 1930

Til fyrmagasinet: Følgende regnskabsgods indsendes til aflevering: 2 stk blikdunke, 1 stk halvtønde, 5 stk pakkasser, 30 stk petroleumstønder af jern, 1 stk oliebeholder til petroleum.

Til Matthissen & Dittmann: Afsendt pengebrev kr 178,50 som betaling for 1 stk komfur til fyrpasserens lejlighed.

21. maj 1930

Til fyrdir.: I dag afsendes følgende regnskabsgods til aflevering på fyrmagasinet: 2 stk blikdunke, 1 stk halvtønde, 5 stk pakkasser, 30 stk petroleumstønder af jern, 1 stk oliebeholder til petroleum. Godset sendes pr. bane til Lemvig til videre befordring med inspektionsskibet ”C.F.Grove”. Fyrpasser M.S.Brinch er afrejst på 3 ugers ferie til Sønderho.

Til havnemesteren i Lemvig: Overstyrmanden i inspektionskibet ”C.F.Grove”. I dag afsendes følgende gods til videre befordring med inspektionsskibet ”C.F.Grove”: 4 stk kasser, 1stk tjæretønde, 1 stk oliebeholder, 30 stk petroleumstønder, i alt 36 stk.

24. maj 1930

Fra inspektionsskibet ”C.F.Grove”: hr. fyrmester E.Haubirk, Lyngvig Fyr. Hermed følger ladeseddel på gods, som d.d. er af sendt pr jernbane til Lyngvig Fyr. De bedes sende mig ladeseddelen i kvitteret stand. Deres returgods er rigtig modtaget. Venlig hilsen til Dem og Deres familie. E.Rasmussen

26. maj 1930

Blev journalerne for indkomne- og udgåede skrivelser forevist for fyrdirektøren, som underskrev på dette sted i begge journaler. Sinding.

27. maj 1930

fra fyrmagasinet: Årsforsyningen 1930. ”C.F.Grove”: 1 stk filtrerapparater (vandfilter) 1 stk ekstinktør (Protektor) 2 stk spader 1stk pladesaks 3000 kg amerikansk petroleum 3 stk blikdunke 1 stk flaske af alm glas 4 stk pakkasser 20 stk petroleumstønder af jern 1 stk sæk 1 stk stativ til ekstinktør 10 stk gardinringe 50 stk mærkesedler 3 dus papirbindere 2 stk pakringe af læder til luftpumpe 10 stk mundstykker til brænder 5 stk rensenåle 30 stk idealpakninger 1 kg benzin 3 stk blyanter ½ liter blæk 10 kg bomuldsaffald 1 stk filtrerklæde til oliefilter 1 pk filtrermasse 28 m flagline 1 kg klamper af jern 8 kg hegnsnet 25 stk hegnspæle 2 kg kit til vinduesruder 2 stk am. koste 1 stk fjerkost 2 stk støvekoste korte 6 stk lampeglas 14''' (Viktoria) 5 kg farve drap 10 kg farve grøn 10 kg farve rød 15 kg gulvfernis 2 kg terpentin 1 kg tørrelse 1 flaske natronlud 1 kg paragonolie 20 ark skrivepapir almindeligt 10 ark ” linieret 1 ark trækpapir 3 dusin penne 2 stk malerpensler 1 stk polerskind 6 dunke pudsecrem 1 meter ravndug 50 meter rotationsline af stål 4 mm 4 ark smergellærred 10 kg soda 25 kg sprit 10 kg sæbe, blød ½ kg talg 2 stk rottehalebørster 1 stk skaftebørster af stål 1 stk ladning til ekstinktør (Protektor).

28. maj 1930

til overstyrmanden ”C.F.Grove”: Indsendt kvittering (ladeseddel) for modtaget gods.

29. maj 1930

til fyrmagasinet: Indsendt kvitteringer for modtaget årsforsyning – modtaget 27.maj fra inspektionsskibet ”C.F.Grove”. (F.311, F.160, R.161, R.312).

30. maj 1930

Meddelelser fra fyrdiektoratet nr.3 1930, punkt 6: Cirkulære til samtlige fyrstationer. Følgende betegnelser vil være at anvende for vindstyrker efter Beauforts skala: 0 stille 1 flov brise eller vind 2 let ” 3 jævn ” 4 frisk ” 5 kuling eller blæst 6 stiv kuling eller blæst 7 hård ” 8 stormende ” 9 storm 10 svær storm 11 orkanagtig storm 12 orkan

Juni 1930

1. juni 1930

Til marineministeriet: pengerekvisition 3000 kr. Kassebeholdningen er i øjeblikket 0 kr.

Til fyrdir.: Indsendt pengeregnskabet for maj måned 1930.

Til Meteorologisk Institut: Indsendt månedslisterne for maj måned 1930.

14. juni 1930

Fra fyrdirektoratets tekniske afdeling: Herved bemyndiges De til: at lade murermester Kjeldsen – efter regning – stryge den nederste del af tårnet med cementfarve, samt efterfuge skorstenspiberne, at lade en tømrer udføre følgende arbejder – således som aftalt ved bygningsinspektionen – :spærene på fyrmesterens loft at beklæde med høvlede planker og staffede? brædder, klosetrum at fjerne på fyrpasserens loft, skræntetrappen at reparere samt indretning af et klosetrum og et pissoir i oliehuset, således som angivet på vedlagte tegning. Endvidere bemyndiges De til at lade ringeapparaterne efterse. Vedlagt sendes en tegning af et stakit, idet De anmodes om at fremskaffe et tilbud på opsætning af et stakit, som angivet på vedlagte tegning, med levering af alle materialer. E.Blytmann

18. juni 1930

Meddelelser fra fyrdirektoratet nr.4 1930, punkt 4: Pengeregnskaberne for finansåret 1929/1930 er reviderede, og de deri gjorte udsættelser berigtigede.

21. juni 1930

Fra fyrdir.: Modtaget 3000 kr til fyrets kasse.

Til fyrdir.: Indsendt kvittering for 3000 kr til fyrets kasse.

Fra installatør Christensen, Ringkøbing: Regning for reparation af ringeledning fra tårnet til boligen med tillæg for forskelligt materiale. I alt kr 41,50.

Juli 1930

5. juli 1930

Til fyrdir.: Herved tillader jeg mig at fremsende tilbud fra tømrer Nielsen, Nr.Lyngvig, på levering og opstilling af det nye havestakit i overensstemmelse med den tilsendte tegning. Cementstøberiet havde ikke pæle på lager af den omtalte størrelse, hvorfor der vil hengå godt en måned efter bestillingen før pælene kan leveres, da disse ikke før er hærdet nok til at tåle transport og opstilling. Jeg udbeder mig eventuelt bemyndigelse til at indkøbe 7 sække cement til brug ved støbning rundt de 25 stk stakitstolper og 6 stk tøjtørringsstolper. Noget cement skal også bruges ved arbejderne i oliehuset. Det til støbningen fornødne ral og grus haves ved fyret.

8. juli 1930

Til fyrmagasinet: Indsendt en pintschlampe og en bøjle til trissehjul til reparation.

Til fyrdir.: I dag indsendes 1 stk pintschlampe i kasse og et stk bøjle til trissehjul til fyrmagasinet til reparation. Lampens forstærkningsring er sprængt og brænderhovedets keglemøtrik og gevind er itu. Krogen til bøjlen er itu.

12. juli 1930

Fra fyrmagasinet: Modtaget kvittering for indsendt reparationsgods: 1 stk pinschlampe og 1 stk bøjle til trissehjul.

14. juli 1930

Fra fyrdirektoratets tekniske afdeling: Under henvisning til Deres skrivelse af 5.ds., bemyndiges De til at indkøbe 10 og 15 stk betonpæle med jernindlæg til en pris af 100 kr og 97 kr, frit leveret på fyret. Pælene skal have et tværsnit af mindst 10 x 13 cm; såfremt støberiet fører et større nr., må dette gerne anvendes. Opmærksomheden henledes på at stolpen mellem det høje og det lave stakit skal have 3 huller for bærejernene. Priserne på planker og brædder forekommer mig at være noget høje, da det dog alt sammen skal være af ru træ. Såfremt terrainet ikke er helt jævnt, kan de lodrette brædder gøres lidt kortere og i stedet erstattes med et vandret bræt – som angivet på vedlagte tegning – til udligning af ujævnhederne. De anmodes om at fremsende et specificeret tilbud på beslaget, samt opgive om faststøbningen af cementpælene er medtaget i tilbudet. Nødvendig cement til brug ved forandringen i udhuset bemyndiges De herved til at købe. E.Blytm

15. juli 1930

Til fyrmagasinet: Indsendt kvittering for 1 stk pintschlampe i ombytning.

16. juli 1930

Til cementstøber N.Poulsen, Ringkøbing: Bestilling på 25 stk betonstolper til nyt havestakit. Specificeret tilbud på beslaget ønskes tilsendt.

19. juli 1930

Til fyrdir.: I henhold til skrivelse af 14.ds. B.nr.369 fremsendes hermed specificeret tilbud på beslaget til havestakittet. Tømrer Nielsens tilbud på opstilling m.m. omfatter ikke faststøbning af pælene; men tømreren er villig til at udføre hele arbejdet ifølge regning. Timebetalingen er henholdsvis 1,25 og 1,05 kr for tømrer og arbejdsmand. Jeg vil antage at vi kan nøjes med noget mindre cement end først beregnet ca 4 a 5 sække i alt. Cement og ral leveres af fyret. Under inspektionen gav fyrdirektøren tilladelse til anskaffelse af 3 stk forsatsvinduer til loftsrum i fyrpasserens lejlighed – samt en ny røghat til fyret. Skriftlig bemyndigelse hertil udbedes. Ønsker ingeniøren een bestemt pladetykkelse til røret?

22. juli 1930

Fra J.Vejlgaards enke: Levering af 12 læs ral og grus til Lyngvig Fyr a kr 4,00 = 48,00 kr.

Fra V.Lange, Ringkøbing: Levering af messinghængsler, andre hængsler, messingskruer, søm af forskellig slags i pakker, poser, dusin og kilo. I alt kr 9,35. Juli.22. Fra N Charles, Ringkøbing: Levering af forskelligt slag træ og andet, samt kørsel til fyret kr 194,69. (ret ulæseligt for uvidende, der er f.eks. klo og ledere af forskellig art, og træet er i mange længder og tykkelser).

23. juli 1930

Fra bygningsingeniøren: bemyndigelse til at lade tømrer J.M.Nielsen levere og opsætte et stakit for en betaling af 753,55 kr – og at faststøbe pælene imod timebetaling. 3 stk fortsatsvinduer, 1 røgrør til lanternen af 2 m/m plade, som autogensvejses. (skr. findes ikke)

24. juli 1930

Til fyrmagasinet: Indsendt kvittering for 1 stk bøjle til trissehjul efter reparation.

31. juli 1930

Til fyrdir.: Fra godsbanegården i Ringkøbing har jeg den 19.ds.modtaget et beløb af kr 9,30, som er betalt for meget i fragt for en vognladning tomt returgods til Lemvig. Beløbet er taget til indtægt i denne måneds pengeregnskab, under henvisning til denne skrivelse. Fyrasssistent M.H.Poulsen afrejser i morgen på 14 dages ferie til Sønderho.

August 1930

1. august 1930

Til Marineministeriet: Pengerekvisition. Kassebeholdningen er i øjeblikket ca 500 kr – 2000 kr ønskes tilsendt.

Til fyrdir.: Indsendt pengeregnskabet for juli måned 1930.

Til Meteorologisk Institut: Indsendt månedslisterne for juli måned 1930.

5. august 1930

Fra fyrdir.: Cirkulære til samtlige fyr og fyrskibe. Da de til Meteorologisk Institut indsendte vejrmeldinger ofte er forkerte, idet vindstyrken eksempelvis opgives til højere tal end 12, hvilke tal ikke findes på Beauforts skala, oplyses det herved, at vindstyrke som hidtil skal opgives med tallene fra 0 til 12, og at tallene fra 13 til 15 i den udsendte tegntabel intet har med de meteorologiske meldinger at gøre, men kun er opført af hensyn til nummerfølgen for fyrskibenes besætning, jfr. ”Meddelelser fra Fyrdirektoratet” nr.3/1930, punkt 6. Sinding

8. august 1930

Til fyrdir.: Herved tillader jeg mig at indberette at murerarbejdet ved Lyngvig Fyr er tilendebragt. Efter anmodning fra murermester Kjeldsen og under henvisning til at murerarbejdet ved inspektionen i foråret på det nærmeste var færdigt, skal jeg tillade mig at forespørge om regningsbeløbet må udbetales.

18. august 1930

Fra fyrdirektoratets tekniske afdeling: Hermed tilbagesendes murermester Chr.Kjeldsens regning – stor 555,45 kr – forsynet med fornøden attest for udbetaling. E.Blytmann

21. august 1930

Fra fyrdir.: Modtaget kr. 2000 til fyrets kasse.

Tl fyrdir.: Indsendt kvittering for modtaget 2000 kr til fyrets kasse.

29. august 1930

Fra J.A.Jensen, Ringkøbing: Regning 19 8/10 gl jernplade a 0/70 kr = 13,86 kr.

Fra smed Chr.P.Dahl, Ringkøbing: Regning 1 stk nyt H-rør af 2 m/m pladejern kr 35,00 og 1 stk beholder autogensvejset 3 steder kr 2,50 = 37,50 kr.

Fra murermester Chr.Kjeldsen, Ringkøbing: regning: Tårnet udvendig hvidtet 2 gange 270,00 kr, invendig 1 gang 96,00 kr Lanternerum, materialrum, vagtlokale kalkfarves 2 gange 29,60 kr Beboelseshuset hvidtet 2 gange 54,00 kr Udhuset hvidtet 2 gange 30,60 kr alt ifølge tilbud: 480,20kr Udført ifølge regning: opstilling af et komfur, 1 mand i 7 timer a 1,60 kr = 11,20 kr Reparation af puds på fyrpasserens loftsværelse m.m., 1 mand i 8 timer a 1,60 kr = 12,80 kr Støbning af gulv i oliehuset, 1 mand i 8 timer a 1,60 kr = 12,80 kr Tårnets indgangsparti og sokkel cementfarvet, beboelseshusets gavl hvidtet, skorstenspiberne fuget, 1 mand i 8 timer a 1,60 kr = 12,80 kr. 2 sække cement a 5,25 kr = 10,50 kr, 9 pund gips 0,90 kr, 7½ pund farve = 3,00 kr, 2 pot saltsyre = 1,00 kr, rørnæv? og søm = 1,25 kr, Rejseudgifter = 9,00 kr i alt: 555,45 kr

September 1930

1. september 1930

Til fyrdir.: Indsendt pengeregnskab for august måned 1930.

Til Meteorologisk Institut: Indsendt månedslisterne for august måned 1930.

Til Vandbygningsvæsenet: Indsendt listerne over høj- og lavvande i august måned 1930.

Fra smed Chr.Kulsholm. Regning: Reparation af komfur 2,00 kr, 2 pumpestænger a 3,00 kr, 2 manchetter a 2,00 kr, 4 hjerteklapper a 1,50 kr, 3 bolte a 0,20 kr, arbejdsløn 3,75 kr, fragt 2,00 kr, i alt = 24,35 kr.

4. september 1930

Fra fyrdir.: til Hr. fyrmester E.Haubirk, Lyngvig fyr. Det meddeles Dem herved til efterretning, at der, i henhold til lov nr.126 af 27/6 1927, fra den 1. oktober d.å. at regne tilkommer Dem for 3 års tjeneste aldertillæg a 360 kr årlig, der, eventuelt i stedet for tidligere oppebårne alderstillæg, fra nævnte dag vil være at føre til udgift i det Dem underlagte pengeregnskab med 1/12 månedlig forud. Sinding

12. september 1930

Fra fyrpasser M.S.Brinch: regning: Tårn udvendig: skrabet lanternetag, sprosser malet m.m. alle døre og vinduer kittet og malet,brystmur afskrabet og tjæret. 32 timer a 0,80 kr = 25,60 kr. Tårn indvendig: malet paneler, lister, vange til trappen, olieret alle vinduesrammer, bronceret skjold og osrør i lanternen. 28 timer a 0,80 kr = 22,40 kr. Bolig udvendig: vinduer, døre kittet, pletmalet og malet en gang, gelændere malet. 38 timer a 0,80 kr = 30,40 kr. Tjærearbejde: tjæret tagene på udhus, oliehus og gashus m.m. skræntetrappen samt alle kloakdæksler, havestakittet m.m. 46 timer a 0,80 kr = 36,80 kr. Olieret og malet det nye closetrum og pissoir i oliehuset. 13 timer a 0,80 kr = 10,40 kr Repareret hovedhegn og låge, nedsat nye støtter. 5 timer a 0,80 kr. I alt 162 timer = 129,60 kr.

Fra tømrer J.M.Nielsen: regning: Opstillet beklædning og et skab i loftsrummet i fyrmesterboligen. Repareret gulv og forskalling i et loftsværelse i fyrpasserens lejlighed. Flyttet skillerum i oliehuset. Nedbrudt gerikt og dørkarme i gashuset. Indrettet kloset og pissoir i oliehuset. Klittrappen og gelænderet repareret. Plankeværket i gården repareret. En rude indsat i oliehuset. Udvendigt: Dørkarmene i oliehuset fastspigrede. I alt 132 timer a 1,25 kr = 165,00 kr. 1 Arbejdsmand i 22 timer a 1,05 kr = 23,10 kr.

Fra tømrer J.M.Nielsen: regning: Materialer: gelænderplanker, hulkehl – 2 slags, lister, gulvbrædt, fodlister, søm – 5 slags, 1 skilt med messingskruer, 1 rude. I alt 14,12 kr. Modtaget brædder retur 8,64 kr. Rest 5,48 kr.

23. september 1930

Fra fyrdirektoratets tekniske afdeling: Herved anmodes De om at meddele, om den del af oliehuset, som ligger syd for det flyttede skillerum er delt i to dele eller om det kun er et rum. Samtidig ønskes oplyst størrelse og plads for hylder og bord. Holger Rye

Meddelelser fra fyrdirektoratet nr5 1930. Punkt 7. Cirkulære til kassebetjente: Dyrtidstillæg m.m. for halvåret 1.oktober til 31.marts er uforandret. Punkt 10. Cirkulære til landfyr: På given foranledning indskærpes bestemmelsen i §26 i instruktioner for tjenesten ved landfyr med stadig vagt, hvorefter der – ved overdragelse af tjenesten – skal afleveres nøgler, papirer, etc således at den pågældende er i stand til at udføre tjenesten og besørge skriftlige udfærdigelser uden at afvente den overordnede fyrtjenestemands tilbagekomst.

25. september 1930

Til fyrdir.: Som svar på forespørgsel af 23.ds. B. nr.485 skal jeg meddele følgende: Den del af udhuset der ligger syd for det flyttede skillerum er delt i to dele, men skillerummet er fjernet på midten i en bredde af 160 cm. Hylde og bord i materialrummet som på hosstående skitse.

Oktober 1930

1. oktober 1930

Til Marineministeriet: Pengerekvisition 3000 kr til fyrets kasse. Beholdningen er i øjeblikket 177 kr.

Til fyrdir.: Herved indberettes at fyret har været slukket på grund af undertænding og lampeskiftning den 30.september fra kl 2050 til kl 2105. 6 stk glødenet til 80 mm pintschlampe ønskes tilsendt. I behold 4 stk.

Til fyrdir.: Indsendt pengeregnskab for september.

Til Meteorologisk Institut: Indsendt månedslisterne for september måned 1930.

2. oktober 1930

Fra malermester H.Nørgaard Noe, Ringkøbing: Regning: 10 kg lakfernis mar.1. 5 9/10 kg brun maling maj 3. 5 8/10 kg grøn maling ” 2 pund prima kønrøg jun.11. 1 pk aluminiumbronce – tinktur jun.18. 1 skilt hvidlakeret med indskrift aug.12. 4 pund zinkhvidt aug.21. 10 pund chromgrønt ” 2 pund hvid emalie ” 20 pund ren linoliefernis ” 1 pund hvid maling ” i alt 52,06 kr.

6. oktober 1930

Fra fyrmagasinet: Modtaget 6 stk glødenet 80 mm og 1 stk pakkasse.

Til fyrmagasinet: Indsendt kvittering for 1 stk pakkasse og 6 stk glødenet.

15. oktober 1930

Til fyrdir.: Under henvisning til en samtale med arkitekten under inspektionen i efteråret indberettes herved at der til den resterende del af havehegnet vil medgå 20 stk betonpæle. Støberiet har tilbudt at levere disse ved fyret for en pris af 6 kr pr stk. Hvis jernbeslag også skal indkøbes nu bliver udgifterne som følgende: 20 stk pæle (190 cm x 10 x 13 cm) kr 120. Beslag galvaniseret. 2 sæt hængselsbeslag, 4 stk hælstabler?, 2 stk klinkefald, 4 stk vinkeljern, 40 stk bærejern, 400 stk 2'' skruer, galvanisering og transport. I alt ca 228,00 kr.

20. oktober 1930

Fra fyrdir.: Modtaget 3000 kr til fyrets kasse.

Fyrdir. Indsendt kvittering for modtaget 3000 kr til fyrets kasse.

25. oktober 1930

Fra fyrmagasinet modtaget 1 stk glaskuppel og 1 stk pakkasse.

27. oktober 1930

Til fyrmagasinet: Indsendt kvittering for 1 stk glaskuppel til pintschlampen og et stk pakkasse.

November 1930

1. november 1930

Til fyrdir.: Indsendt pengeregnskabet for oktober måned 1930

Til Meteorologisk Institut: Indsendt månedslisterne for oktober.

Til Vandbygningsvæsenet: Indsendt månedslisten for oktober 1930.

4. november 1930

Fra fyrdir.: Opslag. Stillingen som fyrmester af 3.grad ved Sprogø Fyr skal besættes den 1. december d.å. og opslås herved ledig. Stillingen kan søges af ældre fyrassistenter. Ansøgningen stiles til Marineministeriet og fremsendes til Fyrdirektoratet. Ansøgningsfristen udløber den 18.ds. Fyrassistenter der tilligere har ansøgt om stillingen ved Vejrø Fyr, skal i ansøgningen om stillingen som fyrmester ved Sprogø Fyr opgive, hvilken af de to stillinger der foretrækkes. Sinding

25. november 1930

Fra fyrdir.: telegram: Der flages i dag for kong Håkons regeringsjubilæum.

26. november 1930

Fra fyrdirektoratets tekniske afdeling: Vedlagte tegning anmodes De om at indklæbe i fyrets beskrivelse i stedet for den nuværende, som kasseres. Holger Rye

29. november 1930

Fra J.P.Laursen, Ringkøbing: Regning: 5 kg grøn cuprinol okt.31. 5 sække cement ” 10 kg grøn cuprinol ” 10 kg grøn cuprinol nov.22. Fragt 5 kg grøn cuprinol nov.27. Fragt 2 kg grøn cuprinol nov.29. I alt 75,15 kr.

December 1930

1. december 1930

Til fyrdir.: Indsendt pengeregnskabet for 1930 november måned.

Til Meteorologisk Institut: Indsendt månedlisterne for november måned 1930.

Til Marineministeriet: Pengerekvisition 2500 kr. Kassebeholdningen er i øjeblikket 486 kr.

2. december 1930

Fra tømrer J.M.Nielsen: regning: Leveret og opstillet havestakit ifølge tilbud: 10 stk jernbetonpæle a 10 kr 15 stk do a 6,50 kr galvaniserede beslag Løsholt? 25 stk Brædder 160 do 240 Lågestolper (eg) 2 stk Søm, galvaniserede Faststøbning af pælede og opstilling af stakit 150,00 kr i alt 753,55 kr Fradrag: retur: 2 sække cement 65 brædder 22,85 kr 3 stk fortsatsvinduer med karm Beslag og glas arbejdsløn 13 timer a 1,25 29,25 kr Samlet regning at betale 759,95 kr

11. december 1930

Til fyrdir.: Indsendt ansøgning fra fyrpasser M.S.Brinch om pladsen som fyrassistent ved Nordre Røse Fyr.

21. december 1930

Fra fyrdir.: Modtaget 2500 kr til fyrets kasse.

Til fyrdir.: Indsendt kvittering for 2500 kr til fyret kasse.

26. december 1930

Til fyrdir.: Hermed afsendes af- og tilgangslisten til beskrivelsen. Jeg tillader mig at indberette, at der ikke i år er udført noget arbejde eller anskaffet småting, anskaffet riste o.lign., hvortil fyrbetjentene skal deltage med 40% i udgifterne. Timeantallet, for de arbejder der er udført af fyrbetjentene imod at fyret betaler materialerne, er ca 100 timer. Arbejdet med det nye havestakit, der ved inspektionen i efteråret ikke var færdig, blev afsluttet i november måned. Arbejdet er tilfredstillende udført i overensstemmelse med tilbudet og de tilsendte tegninger. Regningsbeløbet som jeg har tilladt mig at udbetale, står opført i pengeregnskabet for december måned. En del brædder og 2 sække cement, som var beregnet for meget, er overdraget tømreren til indkøbspris og beløbet er fradraget på regningen.

27. december 1930

Til fyrdir.: Fyrassistent M.H.Poulsen er bortrejst på ferie fra 24/12 til 31/12. Hermed udbeder jeg mig tilsendt 6 stk glødenet til 80 m/m Pintschlampe. Beholdningen er i øjeblikket 4 stk. Enkelte af de tilsendte glødenet synes at have for stor vidde forneden, dette medfører at nettet hænger uroligt på stiften, hvorved nettets holdbarhed forringes. I fortegnelsen over fyrvæsenets personale (sidste side) står ud for fyrmester V.L.Saxtorph opført konstitutionstid, da jeg således tør formode, at dette ved given lejlighed, kan have sin betydning tillader jeg mig herved at anmode fyrdirektøren om, at min konstitutionstid ligeledes må blive opført på listen. Jeg var konstitueret som fyrmester ved Rubjerg Knude Fyr i tiden fra 23/10 1920 til 1/4 1921. E.Haubirk

Vælg år

år med fyrmesterens dagbog