1917 — logbog og dagbog fra Nørre Lyngvig Fyr

Til fyrdir.: Månedlig opgørelse af beholdning og forbrug af calciumcarbid i året 1916. Oversigt over fremmedbesøg i året 1916. Afsendt pengeregnskab for december 1916 med 10 stk udgiftsbilag og 2 stk indtægtsbilag, vedlagt ovenstående to indberetninger. C.A.Hansen

til fyrdir.: I anledning af at det lokale bjærgelav er villig til at tildele fyrpersonalet 1 bjærgepart i tilfælde af stranding indenfor bjærgelavets distrikt, imod at en af personalet giver møde, når der skal arbejdes, tillader jeg mig herved at forespørge hr. fyrdirektøren, om der kan gives sanktion til dette arrangement? Det bemærkes at bjærgeparten deles ligeligt mellem personalet, samt at altid 2 af dette bliver ved fyret. C.A.Hansen

Fra fyrdir.: I anledning af Deres skrivelse af 11.ds. nr.5 meddeles herved den ønskede tilladelse til, at fyrpersonalet indtræder i det lokale bjærgelav. Eventuelle bjergeparter deles ligeligt imellem fyrpersonalet og i tilfælde af stranding skal 2 af fyrpersonalet altid forblive ved fyret. H.N.Ravn

Fra Skatterådet for Ringkøbing Skattekreds: I henhold til §26 2.stk, i lov nr.144 af 8. juni 1912 om indkomst- og formueskat til Staten tillader Skatterådet sig herved til brug ved den forestående ligning for skatteåret 1917 – 1918 at bede oplyst størrelsen af samtlige lønninger, dyrtidstillæg, sportler, gratialer, emolumenter og andre beløb, der i årets 1916 ere udbetalte til de ved Lyngvig Fyr ansatte personer med angivelse af disse personers navne, stillinger og bopæle og således, at der eventuelt, hvis de pågjældende bo i forskellige kommuner, affattes særskilte lønningsfortegnelser for hver kommune. Ulæselig

Fra fyrdir.: Meddelelser: Linoleum kan vadskes og skures som et alm. trægulv, men bør tørres helt tør. Soda er meget skadeligt for linoleum og må aldrig anvendes til linoleum. Grøn eller brun sæbe, som indeholder megen soda, er altså også skadeligt. I reglen er vand alene fuldstændig tilstrækkeligt til linoleums afvaskning, men om fornødent kan tilsættes lidt salmiak spiritus, hvilket er mere rensende end soda og forholdvis uskadeligt. Lejlighedsvis er det godt at indgnide linoliet, efter at det er renvasket med linolie (ikke fernis), der gnides på med en klud og anvendes sparsomt, således at der ikke anvendes mere end linoliet kan optage. For at undgå rustdannelse på fritstående vadskekedler skal disse efter endt brug børstes og pudses udvendig som en alm. kakkelovn med alm. kakkelovnssværte, evt ibladet lidt vaselin. Ved udfyldningen af de udsendte skemaer til brug ved beregningen af dyrtidstillæg for året 1917 har der vist sig nogen usikkerhed ved besvarelsen af spørgsmålet: ”Har De nogen anden tjeneste med lønning af statskassen”. Det meddeles derfor, at der ved beregningen af dyrtidstillæget i almindelighed ikke tages hensyn til de særlige honorarer som oppebæres ved siden af lønningen i fyrvæsenet, og i overensstemmelse hermed vil der i kvitteringsblanketterne, som udsendes herfra, i reglen komme til at stå ”nej” ud for det nævnte spørgsmål.

Til Skatterådet for Ringkøbing Skattekreds: I anledning af Skatterådets skrivelse af 12.ds. Oplyses følgende: Fyrmester Carl August Hansen, bopæl fyret: Lønning 2400 kr Dyrtidstillæg 225 kr For aflæsning af vandstand 100 kr For udført vedligeholdelsesarbejde 100 kr For omvisning af fremmede 80 kr i alt for 1916 2905 kr For brug af tjenestebolig afdrages alle fyrmestre årlig 450 kr, hvilket jeg mener er 150 kr for meget efter lokale forhold. Fyrassistent Erik Mouritz Hansen, bopæl fyret: Lønning 1560 kr Dyrtidstillæg 225 kr For aflæsning af vandstand 100 kr For udført vedligeholdelsesarbejde 100 kr For omvisning af fremmede 80 kr i alt for 1916 2015 kr Afdrag for tjenestebolig 330 kt årlig, anses for 70 kr for meget efter lokale forhold. Fyrpasser Troels Knud Foss, bopæl fyret: Lønning 1470 kr Dyrtidstillæg 225 kr For afslæsning af vandstand 100 kr For udført vedligeholdelsesarbejde 100 kr For omvisning af fremmede 80 kr i alt for 1916 1925 kr Afdrag for tjenestebolig 210 kr, det anses for 50 kr for meget efter lokale forhold. C.A.Hansen

Fra fyrdir.: Det meddeles Dem herved til efterretning, at fyrmester J.K.Hansen i næste uge kommer til fyret for at omregulere fyrets brænder til mindre gasforbrug. H.V.Ravn

Fra fyrdir.: Det meddeles Dem herved til efterretning, at jeg i anledning af en henvendelse fra gårdejer Chr. Fjord af Nr.Lyngvig d.d. har tilskrevet den pågældende således: I anledning af Deres skrivelse af 27.f.m. meddeles Dem herved den ønskede tilladelse til uden vederlag at måtte tage en del af den på fyrbakkens søndre side ophobede kalkbunke til forsøgsvis anveldelse på Deres jord, imod at De bringer den forstyrrelse, som transporten forårsager, i orden. H.V.Ravn

Til fyrdir.: Behovlisten for 1917. Fortegnelse over vedligeholdelsesarbejder 1917. Tilbud fra fyrbetjentene på do. C.A.Hansen

Fra fyrdir.: Meddelelser: Cirkulærer: 5. Anvisning på rensning af gulvmåtter. 6. Pålæg om at udvise stor sparsommelighed ved brugen af papir. Gult konceptpapir er billigere end det hvide skrivepapir, hvorfor dette sidste kun må benyttes til tjenstlige skrivelser, medens der til kladder, afskrifter o.l. skal benyttes gult konceptpapir. Det hvide skrivepapir afleveres herefter fra fyrmagasinet i halvark. Alle unødvendige følgeskrivelser til behovlister, regnskaber, fyrjounaler etc bør udelades. Hvis følgeskrivelse er nødvendig til fremsendelsen af bilag, benyttes dertil et sammenlagt halvark (17 x 20 cm) og skrivelsen affattes ligesom ved helark, på den forreste af de 4 sider. Papir må ikke kasseres fordi der indløber en mindre fejlskrift, men rettelse heraf må foretages ved overstregning såvel i skrivelser som i skemaer. Der må særlig vises stor økonomi med de dyrere tryksager, såsom behovlister og inventarieregnskaber. Der vil herfra blive foretaget nedsættelse af rekvisitioner i behovlisterne af papir og tryksager, når det skønnes, at der er rekvireret for rigeligt heraf. 7. Cirkulære til landfyr med stadig vagt. I anledning af en indsendt artikel i ”Dansk Fyrblad” af 15.februar d.å. nr.2, udtales, at det beror på en misforståelse, når det anføres, at instruktionerne hjemler personalet ved landfyrene ret til 2 måneders orlov årlig. Instrutionerne, §7, indskrænker fyrdirektørens ret til at give orlov til 2 måneder. Så lang orlov gives imidlertid kun rent undtagelsesvis, særlig kun som rekreationsorlov efter eller under sygdom. Under almindelige forhold gives ved fyr med 3 vagthold ikke længere orlov end én måned. Ved fyr med 2 vagthold og hvor der altså under orlov må benyttes reservemand er bevillingen til denne under Rigsdagssamlingen 1909 – 1910 fastsat således, at hver betjent kan få et ugentligt fridøgn i de 6 mørke vintermåneder, samt 15 dages samlet ferie i sommertiden. I øvrigt er forvaltningen af medhjælperbevillingen nærmest overladt til personalet selv. H.V.Ravn

Fra fyrdir.: Da fyrmester Hansen var ved fyret for at indstille til mindre forbrug, bemærkede han, at da brænderens lysstyrke nu blev sat ned, måtte nættene ikke bruges for længe, for at fyrets lysstyrke ikke skulle gå yderligere ned. Det var ham ikke bekendt, at der var vanskeligheder ved at få glødenæt. Da vi imidlertid netop har fået meddelelse om, at de hidtil brugte acetylennæt ikke mere kan skaffes, forandres dette pålæg derhen, at der netop må spares så meget som muligt på glødenæt. H.V.Ravn

Til fyrdir.: Jeg tillader mig herved at indberette at jeg dd. har insendt til reparation ved fyrmagasinet 2 stk brændere for acetylengas, hvoraf den ene må have 3 – 4 piber fornyet, da disse er nedbrændte. Den anden er itubrændt forneden ved udskæringen for lufttilstrømning. E.S. I anledning af at en kasse blev borte under jernbanetransporten Ringkøbing – Lemvig, da jeg i fjor sendte returgods ind, tillader jeg mig at udbede mig en forliserklæring fra fyrdirektoratet på denne kasse. C.A.Hansen

til fyrdir.: I anledning af at gårdejer Chr.Mose har henvendt sig til mig, med forespørgsel om det kan tillades ham, i lighed med den tilladelse, som ifølge fyrdirektørens skrivelse af 1.ds. nr.845 er givet til Chr. Fjord, at tage en del af karbidkalken her ved fyret til forsøg som gødningskalk, tillader jeg mig herved at lade denne forespørgsel gå videre til hr. fyrdirektørens afgørelse. Jeg tillader mig at bemærke, at jeg foreslår, hvis tilladelsen gives, hvad jeg anbefaler, at det da bliver på den betingelse at de to gårdejeres bortkørsel sker samtidigt og at de i fælleskab bringer hegnet i den stand det var i da kørslen tog sin begyndelse. C.A.Hansen

Fra fyrdir.: I anledning af Deres skrivelse af 26.ds. nr.20 meddeles at jeg intet har at indvende mod, at De giver gårdejer Chr.Mose tilladelse til at afhente carbidkalk ved fyret til forsøg som gødningskalk på samme betingelse, som tilladelsen er givet Chr.Fjord ved min skrivelse af 1.ds. nr.845, dog således, at de to gårdejeres bortkørsel af kalk skal ske samtidigt, og at de i fællesskab skal bringe hegnet i den stand, det var i, da kørslen tog sin begyndelse. H.N.Ravn

til fyrdir.: Da stemplet til fyrets trykpumpe er itubrudt og pumpen desuden tiltrænger en ny pakdåse ved akslen, tillader jeg mig herved at udbede bemyndigelse til at lade sumpen reparere ved Ringkøbing Jernstøberi, hvorfra den i sin tid blev anskaffet. C.A.Hansen

fra fyrdir.: Herved meddeles Dem den i Deres skrivelse af 4.ds. nr.24, søgte bemyndigelse til at lade fyrets trykpumpe efterse, samt stemplet dertil reparere ved Ringkjøbing Jernstøberi og afholde udgiften derved af fyrets kasse. Udgiften opføres i pengeregnskabet med henvisning til denne bemyndigelse. H.V.Ravn

Til fyrdir.: Jeg tillader mig herved at indberette, at assistent Hansen fra i går ligger med leddevand i det ene knæ. Lægen som han har konsulteret udtaler, at han måtte holde sig i fuldstændig ro for at få knæet helbredet, samt at det ville blive langvarigt. Under disse forhold tillader jeg mig høfligt at andrage om, at der tilskikkes fyret ekstra hjælp under assistentens sygdomsforfald, eventuelt en pengegodtgørelse til fyrpasser og fyrmester for forøget arbejde og vagthold. Ligeså tillader jeg mig i al beskedenhed at gøre opmærksom på, at det muligvis kan blive nødvendigt at forflytte assistenten til et mindre anstrengende fyr. C.A.Hansen

Fra fyrdir.: I anledning af Deres skrivelse af 11.ds. nr.25, meddeles Dem herved, at der ikke kan gives nogen godtgørelse til Dem og fyrpasseren for forøget tjeneste under fyassistent E.M.Hansens sygdomsforfald, hvorimod reservefyrskibsmatros Frederiksen fra fyrmagasinet i løbet af næste uge vil blive beordret til midlertidig tjeneste ved fyret. H.V.Ravn

Fra fyrdir.: Det meddeles Dem herved at reservefyrskibsmatros S.C.Frederiksen ved fyrmagasinet afrejser herfra i morgen for at gøre midlertidig tjeneste ved fyret under fyrassistent Hansens sygdomsforfald. Der vil være at udbetale matrosen dagpenge a 4,50 kr pr. dag for de dage, han opholder sig ved fyret af fyrets kasse, medens dagpengene for rejsedagene udbetales ham af fyrmagasinets kasse. P.Christensen

Fra fyrdir.: Det meddeles Dem herved, at der, for det tilfælde at det skulle blive nøvendigt at anvende 55 mm luxnet i stedet for de sædvanlige net, vil blive Dem tilsendt 2 stk netholdere. Desuden vil De fra fyrmagasinet få tilsendt 10 stk glødenetsstifter til brug ved luxnet. H.V.Ravn

Fra fyrdir.: I anledning af, at De på fyrets behovliste bl.a. har rekvireret 20 kg christol og 40 kg finsk tjære, meddeles Dem herved, at De på grund af vanskeligheden ved at fremskaffe disse varer ikke vil få dem tilsendt i år. Samtidig skal jeg anmode Dem om at oplyse, hvortil de rekvirerede malervarer skulle anvendes. Hvis de ere bestemte til gasværket, vil de blive sendt, i modsat fald vil også malervarerne og penslerne blive slettede i år. Endvidere meddeles, at den på behovlisten rekvirerede 14''' viktoriabrænder ikke kan skaffes. H.V.Ravn

fra fyrdir.: Meddelelser: Cirkulære til samtlige fyr og skibe: Sæbefoustager skal fremtidig lejlighedsvis tilbagesendes til fyrmagasinet. Lågene medfølger. lov af 2/12 1916 nr.362, om ”et ¼ års efterindtægt for tjenestemænds efterladte” tilkommer der fremtidig en tjenestemands efterladte en indtægt i 3 måneder efter mandens død svarende til mandens sidste indtægt. Loven har følgende ordlyd: §1. Enken efter en tjenestemand, som havde lovbestemt adgang til pension af staten eller nød ventepenge, pension eller fast understøttelse for tjenestetid, og efter en præst i folkekirken, er berettiget til i 3 måneder efter mandens død at oppebære månedlig 1/12 henholdsvis af hans sidste tjenesteindtægt (honorarer en gang for alle, sygehjælp og deslige er ikke herunder indbefattede), ventepenge, pension og understøttelse. Samme ret tilfalder den pågældendes uforsørgede børn under 18 år, når enke ikke efterlades. Når tjestemandens enke dør, oppbærer de uforsørgede børn under 18 år for 3 måneder den pension eller understøttelse, der var enken tillagt. §2. Enkepensionen eller børnepensionen (understøttelse) kan ikke oppebæres for det tidsrum, i hvilket den i §1 nævnte ydelse er løbende. 9. Indenrigsministeriet har udstedt følgende bekendtgørelse af 29.marts 1917 vedrørende en foreløbig ordning af statens pligt til at yde sine tjenestemænd og arbejdere erstatning efter lov af 6.juli 1916 om forsikring mod følger af ulykkestilfælde: Ved §2 i lov nr 205 af 6 juli 1916 om forsikring mod følger af ulykkestilfælde er det fastsat, at staten yder sine tjenestemænd og arbejdere erstatning i overensstemmelse med lovens regler. Under hensyn til at loven træder i kraft d.1.april d.å. har indenrigsministeriet fundet det rettest at henlede opmærksomheden på følgende: Efter forhandling med finansministeriet er der i medfør af lovens §17 truffet bestemmelse om, at staten selv overtager sin efter loven påhvilende risiko, og der vil således ikke være at tegne forsikring i forsikringsselskaber for nogen under statens forsikring henhørende tjenestemænd eller arbejdere. Statens forsikringspligt ifølge §2 omfattter enhver i statens tjeneste beskæftiget person, der efter lovens regler er forsikringsberettiget overfor sin arbejdsgiver, hvad enten hans lønning udredes i henhold til lønningslov, af særlig bevilling på finanslov eller tillægsbevillingsloven, eller af den kontorholdsgodtgørelse der måtte være tillagt et embede under staten. Om den endelige ordning af statens ulykkesforsikring vil nærmere bestemmelser senere udgå, men indtil en sådan ordning er truffet, vil der om et hvert ulykkestilfælde, der måtte overgå en under statens forsikring indbefattet tjenestemand eller arbejder, samtidig med at der i henhold til lovens §44 indsendes meddelelse til arbejdsforsikringsrådet, være at ske indberetning til indenrigsministeriet.

til fyrdir.: I anledning af fyrdirektørens skr. af 27.f.m. nr.1644 tillader jeg mig at meddele at jeg har taget fyrdirektørens meddelelse om christol og finsk tjære til efterretning. Med de i behold havede finsk tjære og fernis kan brønddæksler stryges medens klittrappen og stakitter uden skade kan vente til næste år. Malervarerne er nærmest bestemt til maling af bygningernes tagudhæng, som under bygningsingeniøren havde udtalt ønske om at få malet i år. Dette kan dog uden skade udsættes til næste år, medens flagstang og nogle vinduer indvendig kan males så langt det rækker med den zinkhvidt og fernis som haves i behold. At en 14''' viktoriabrænder ikke kan skaffes tages til efterretning. Endvidere tillader jeg mig at indberette at assistent E.M.Hansen fremdeles er uarbejdsdygtig. Knæet er vel svunden en del, men han må fremdelses holde sig i ro. C.A.Hansen

til fyrdir.: Jeg tillader mig herved at indberette, at lægen i går har erklæret, at fyrassistent E.M.Hansen nu var fri for vand i knæet og kunne gøre tjeneste efter nogle dage, når benet med lempelig træning var blevet helt bøjeligt, hvilket det nu ikke er, grundet på den lange tid, hvori det har været holdt i udstrakt stilling. Hvis fyrdirektøren ikke giver anden ordre vedrørende matros S.C.Frederiksen, vil jeg derfor lade denne afrejse om nogle dage, når assistenten er fuldt arbejdsdygtig. Ved Frederiksens afrejse medgiver jeg ham 1 stk sæk at aflevere på fyrmagasinet, hvilket herved indberettes til fyrdirektøren. C.A.Hansen

fra fyrdir.: Telegram: Reservefyrskibsmatros Frederiksen skal afrejse, så han kan er her i løbet af torsdagen. H.V.Ravn

til fyrdir.: I overensstemmelse med min skrivelse til fyrdirektøren af 10.ds. nr.32 tillader jeg mig herved at indberette, at matros S.C.Frederiksen afsluttede sin tjeneste her ved fyret i går d.14.ds. og afrejser herfra i dag d.15. ds., samtidig som næværende skrivelse afsendes. C.A.Hansen

fra fyrdir.: Til hr. Fyrmster C.A.Hansen, Lyngvig Fyr. Det meddeles Dem herved til efterretning at der, i henhold til lov af 27ende maj 1908 om ”Lønninger m.m. ved Fyrvæsenet” fra den 1.juli d.å. at regne tilkommer Dem for 8 års tjeneste aldertillæg a 420 kr årlig, der fra nævnte dag vil være at føre til udgift i det Dem underlagte fyrs pengeregnskab med 1/12 månedlig forud i stedet for det hidtil oppebårne alderstillæg. Hoslagte enkeforsørgelsesskema vil være at udfylde af Dem den 1. juli d.å. hvorefter det snarest indsendes hertil. Der skal ikke vedlægges attester. Hvis sådanne er behøves, vil de få direkte henvendelse derom fra finansministeriet. H.N.Ravn

fra fyrdir.: Et tilsvarende brev som det overstående til fyrpasser T.K.Foss, som for 12 års tjeneste, også fra 1.juli d.å., tilkommer et alderstillæg på 360 kr årligt. H.N.Ravn

til fyrdir.: Jeg tillader mig herved at udbede mig tilsendt 20 stk glødenæt. Beholdningen i dag er 5 stk. Samtidig tillader jeg mig at indberette, at fyrets brændere, siden gasforbrugets nedsættelse, ofte giver eksplosion,når det pt normale forbrug overholdes. Som oftest går nættet da i stykker, hvilket medfører stort forbrug af disse. Navnlig i de sidste 3 nætter har der været eksplosion flere gange. Ved at bruge rensenål rammes jo efterhånden dysehullet op, hvorved carbidforbruget bliver stigende, men lampen brænder samtidig mere pålidelig. For nu at holde carbidforbruget på det for tiden anordnede har jeg søgt at bøde på dette stigende forbrug ved enten at snævre dysehullet ind eller ved ikke at åbne helt for gashanen. Begge måder har vist sig lige vanskelige med hensyn til sikker og pålidelig brænden, og medfører ved de ofte indtræffende eksplosioner et stort nætforbrug. Hvis det kunne tillades at carbidforbruget blev noget større f.eks. 2/3 i stedet for ½ af det tidligere forbrug, troer jeg at kunne få en rolig og pålidelig brand, samtidig med besparelse af næt. Jeg tillader altså at fremsætte dette spørgsmål til hr.fyrdirektørens overvejelse. Følgende uregelmæssigheder ved fyrets brænding indberettes: Natten 20. - 21. eksplosion kl 9.40 – 10.10 – 10.20: 2 næt ødelagt ” 21. - 22. ” kl 10.10 intet næt ødelagt ” 22. - 23. ” kl 9.25 – 9.30 – 9.45 – 9.55 – 10.10 – 10.25 og 1.25 3 næt ødelagt Når samme brænder tændes igen efter en eksplosion medgår ca 2 minutter. Når brænder skiftes ca 5 minutter før fuld brand opnås. C.A.Hansen

til fyrdir.: Under hensyn til den vanskelighed der er forbundet med at få koks og kul og de høje priser herpå, tillader jeg mig herved at forespørge fyrdirektøren om ikke fyret kunne få 1600kg koks fra fyrmagasinet, sammen med den øvrige årlige forsyning. C.A.Hansen

fra fyrdir.: I anledning af Deres skrivelse af 23.ds. nr.36 vedrørende de vanskeligheder, som nedsættelsen af carbidforbruget til det halve har medført, meddeles Dem herved den søgte tilladelse til i overensstemmelse med Deres forslag at gøre carbidforbruget større (2/3 af normalforbruget) for derved om muligt at opnå en mere pålidelig funktionering af fyrets brænder, H.V.Ravn

fra fyrdir.: I anledning af Deres skrivelse af 24.ds. nr.37, hvori De anmoder om at få tilsendt 1600 kg koks fra fyrmagasinet, meddeles Dem herved, at De på grund af vanskeligheden ved at fremskaffe koks vil få tilsendt: 800 kg koks og 800 kg kul. Der sendes hele koks og Newcastlekul, og personalet må selv besørge knusningen og blandingen af de to brændselssorter. H.V.Ravn

Fra ”C.F.Grove”: Fyrinspektionsskibet kommer om en uges tid til Lemvig, hvorfor De anmodes om at sende fyrets tomme returgods dertil. Buhl, styrmand.

Fra fyrdir.s bygningsafdeling: I henhold til tilbud, hvoraf genpart vedlægges, overdrages det herved fyrpersonalet at udføre vedligeholdelsesarbejdet for en betaling af 185,95 kr. Samtidig hermed bemyndiges De til, at indkøbe: manglende malervarer, fornødne lægter til hegnets vedligeholdelse samt en trillebør. E.Blytmann

Til fyrdir.: Afsendt pengeregnskabet for juni med tilhørende 6 bilag vedlagt udfyldte skemaer om pligtig enkeforsørgelse i anledning af oprykkende alderstillæg for fyrmester C.A.Hansen og fyrpasser T.K.Foss. C.A.Hansen

Fra Ringkjøbing byfoged og Ulfborg og Hind herrreders kontor: Ved at tilstille hr. fyrmesteren hoslagte eksemplar af ”Ringkøbing Avis” skal jeg tjenstlig forespørge, om den i samme indeholdte notits ”Zeppelinere og Vandflyvere” er rigtig, samt i bekræftende fald, hvorpå De støtter den anskuelse, at zeppelineren var inde over dansk territorium, hvorhos det særlig bedes oplyst, om den var inde over landjorden eller indenfor søterritoriets grænse, hvadenten denne sættes til dansk mil eller ¾ mil. Ulæselig underskrift (SN)

Til Herredskontoret i Ringkøbing: Den omhandlede zeppeliner iagttoges af fyrassistenten omkring slukningstid, temlig nær land uden at assistenten dog turde erklære, at den var indenfor territorialgrænsen. En flyvemaskine så assistenten ikke noget til. Artiklen i tilsendte nr. af Ringkøbing avis skyldes lærer Petersen, Ringkøbing, som p.t. beboer træboligen tæt ved fyret. Det var dennes beboere som vækkedes ved larmen fra propelleren. Minetrawlere, ubåde, L.skibe og flyvemaskiner passerer næsten daglig her forbi, men er endnu ikke iagttaget indenfor territorialgrænsen. C.A.Hansen

Til fyrdir.: Jeg tillader mig herved at indberetter at jeg dd. pr. post indsender til fyrmagasinet til reparation: 1 stk acetylenbrænder, hvortil godset forneden ved udskæringen for lufttilførsel er dels forvreden og dels knækket, 1 stk bordlampe (uden kuppel, fyrets vagtlampe), som tiltrænger en større reparation imellem foden af beholderen, lodning af lampering og ny vægekanal, som ved pusning efterhånden er blevet forlav, samt 1 stk pakkasse. Lampn kan evt ombyttes med en 10''' Viktoria eller Kosmosbrænder, da begge slags lampeglas haves, hvorimod ingen lampeglas til 14''' Kosmosbrænder haves. C.A.Hansen

Til Marineministeriet og fyrdir.: Skonnerttjalk ”Semper Spera” af Haugesand? Kaptajn Wolthuis fra Rotterdam til Bogense med kul? Standede p.g.a. Kompasfejl tæt syd for Hvide Sande, d.26. ds. kl 5 fm. Besætningen 4. mand kom i land i egen båd.

Fra fyrmagasinet: Pr. omgående anmodes De om at tilsende fyrmagasinet den til indsendte brænder hørende dyse. Ulæselig (SN)

til fyrmagasinet: Dysen til den indsendte brænder er medsendt. Den var indviklet i stift papir og bundet fast til selve brænderen, som efter min formening ikke kunne tages op af kassen uden at dysen fulgte med. Den må altså søges i emballagen. C.A.Hansen

Fra Esbjerg: Telegram: Overkommandoen ønsker oplyst tid og retning: for første observation af engelske og tyske krigsskibe, for kampens begyndelse og afslutning, samt i hvilken retning englænderne gik af sigte. Carstensen

Til flådens overkommando: Telegram afs. ca kl 7½ fm over Esbjerg: 8 engelske torpedobåde, G78 – 8 – 79 – 82 – 90 – 97 – 35 angrebet 4 tyske trawlere ud for Haurvig. Trawlerne søgte ind mod kysten, hvor de til sidst grundstødte. Beskydningen vedblev en kort tid efter grundstødningen, hvorpå bådene gik nordpå ca 1 sml fra land. Fyrmesteren ved Lyngvig Fyr

Til flådens overkomando og stationsofficeren i Esbjerg: Telegram, kl ca 12 md over Ringkøbing: Skydningen iagttoges fra fyret kl 5 ¼ , vedvarede en tid efter trawlernes grundstødning ved Bjerregaard. Kl ca 6 ¼ passerede bådene Lyngvig Fyr for nordgående i stærk fart, ca 1 sml ude. Under passagen observedes nr. og flag som omtelegraferet. En anden afdeling: 3 panserskibe med trebenede master, 4 krydsere eller større torpedojagere langt til søs vekslede lyssignaler med bådene og holdt parallel kurs med disse. Begge afdelinger forsvandt nordpå under stærk fart kl 6 ¾ – 2 flyvemaskiner kom sydfra, da bådene var ca 4 sml nord for fyret, højt til vejrs sættende efter bådene. Luftkamp ikke iagttaget – kl 11 fm: 4 større krigsskibe ses nu tæt ved de strandede trawlere, nærmere oplysning kan ikke gives herom. Sårede skal være bragt i land ved Bjerregaard. Skriftlig rapport senere. Fyrmesteren

Til flådens overkommando og marinens stationsofficer i Esbjerg: Rapport om affæren ved Bjerregaard den 1/9 1917: I morges kl 5 ¼ iagttoges fra Lyngvig Fyr 2 flådeafdelinger: Den 1. bestående af 8 mindre torpedobåde i WSWlig retning ca 3 sml af land vedligeholdt en livlig skydning imod 4 trawlere, der med projektilnedslag stadig piskende om sig søgte ind mod kysten ved Bjerregaard, hvor de tilsidst stod fast? nær havstokken. Beskydningen fortsattes endnu en tid efter grundstødningen, hvorefter bådene som hidtil havde holdt en sydlig kurs vendte og stod imod nord, passerende Lyngvig Fyr under stærk fart omtrent 1sml fra land kl 6 ¼. Under passagen observeredes fra fyret de i mit første telegram opgivne nr. på bådene, samt at de førte engelsk krigsflag. På grund af en frisk vestlig vind hørtes skudlyden kun ganske svagt {afstanden 4 – 5 sømil også taget i betragtning}. 2. Afdeling bestående af 3 større panserskibe med trebenede master (2 med 3 og 1 med 2 skorstene) samt 4 krydsere eller større torpedojagere holdt sig betydelig længere til søs, ca 8 a 10 sml, vekslede lyssignaler med bådene og holdt kurs parallel med disse . Begge afdelinger forsvandt tilsidst nord på under stærk fart kl 6 ¾. Da torpedobådene var ca 4 sømil nord for fyret, iagttoges 2 flyvemaskiner kommende sydfra, begge meget højt tilvejrs. Den ene holdt sig over havet i lignende afstand som bådene, som den satte kurs efter. Den anden iagttoges da den var over land og passerede lige over fyrets beboelseshus og satte derpå ud over havet efter bådene. Luftkampe iagttoges ikke. I løbet af formiddagen var der i øvrigt livlig flyvertrafik langs kysten, med flyvemaskiner, hvilket foranledigede mig kl 11 til at gå op i tårnet, for om muligt at opdage noget nyt. Det viste sig da, at der lå 4 større krigsskibe tæt ved ved de strandede trawlere, rimeligvis tyske, som ville undersøge, om der kunne gøres i retning af at bjerge trawlerne, eller sikre sig mandskabet, eventuelt ødelægge hvad der ikke kunne bortføres. Herom kan dog ikke gives nærmere oplysning; men flyvertrafikken skulle rimeligvis sikre imod en ny overrumpling af englændere. Af trawlernes besætning skal 1 mand være druknet og en anden bragt såret i land. Projektiler er der faldet flere af i land ved Bjerregaard og et hus skal være truffet. C.A.Hansen

til fyrdir.: Indberetning om stranding: Da skemaerne hertil er opbrugte, tillader jeg mig herved at indberette på alm. skrivepapir: Den 1/9 kl 5 ¼ opdagedes fra Lyngvig Fyr 4 trawlere som ilsomt søgte ind mod kysten ved Bjerregaard, idet de blev heftig beskudt af 8 torpedobåde, som senere viste sig at være engelske. Trawlerne vedblev at gå mod land til de kom på grund nær havstokken. Beskydningen fortsatte en kort tid efter grundstødningen, hvorpå trawlerne stod nordpå, passerende Lyngvig Fyr kl 6 ¼. Under passagen observeredes bådenes nationalitet. De 4 trawlere står endnu på land ved Bjerregaard. Besætningen ca 100 mand er kommen i land ved egen hjælp, som de bedst kunne. 1 Mand druknet, nogle sårede. Skematisk indberetning iflg. instruksen er indsendt til ministeriet. Skematisk indberetning iflg. instruksen er indsendt til ministeriet. Udførlige telegrammer og rapport til flådens overkommando og stationsofficeren i Esbjerg. Skemaer til indberetning om strandinger udbedes. C.A.Hansen

Til marineministeriet: Skematisk indberetning om de 4 tyske trawleres stranding. C.A.Hanse P.Chr.Dahls beskrivelse af træfningen skal nok komme her - - - ellers i slutningen af 1917. (Som folk oplevede den).

Fra fyrdir.: Oplysning om fyring med tørv og brændsel: Da flere i den kommende vinter er henvist til at fyre med tørv og brænde bliver spørgsmålet om de på fyretablissementerne i brug værende ovne egner sig for nævnte brændselsmaterialier. Spørgsmålet må besvares bekræftende, idet man uden ændring ved ovnene, kun ved ændring i fyringsmåden, kan opnå et tilfredsstillende resultat. I henhold til ovenstående bringes herved nogle vejledende oplysninger i den antydede retning. Medens man ved fyring med koks og kul til stadighed kan fyre med svag lufttilførsel, altså holde brændslet svagt flammende, må man ved fyring med tørv og brænde afblusse dette brændsel, når det er påfyldt, det vil sige sørge for rigelig lufttilførsel (åbne ventiler måske også åben askedør) til brændslet flammer stærkt. Så kan fyrdøren lukkes men ventilerne må stå åbne indtil brændslet ikke mere flammer, men gløder. Når alt brændslet gløder bør man skrue ventilerne helt til. På denne måde holder man på gløderne, der da kan holde ovnen varm i mange timer. Hvis tørv og brænde ikke afblusses, men forbrænder langsomt straks fra indfyringen har fundet sted, vil ovnen og røgkanaler sode og tjære til. Tørv skal helst slås i stykker på størrelsen som en knyttet hånd. Da det navnlig er nødvendigt at holde på gløderne, således at disse ikke gennem risten falder ned i askeskuffen, samt at forhindre for stærk undertræk, er det heldigste at lægge over risten en løs, gennemhullet jernplade. Det er ligeledes at tilråde over risten i komfuret at lægge en lignende jernplade. I øvrigt bør den almindelige regel ved fyring med tørv og brænde være, at hver for sig prøver sig frem for at kunne opnå den størst mulige nyttevirkning med hensyn til brændslets varmeevne. Ved hertil under fyrmesteren eller tilsynsførende at fremsende en rekvistion, kan enhver husstand i fyrvæsenet, hvis brændsel bliver tørv og brænde, få tilsendt 2 jernplader, henholdsvis til en ovn og et komfur. Diameteren til pladen til ovnen og længde og bredde til komfuret opgives. Et gennemsnitsmål der i almindelig kan anvendes er: 170 mm på plade til ovn og 315 x 225 mm til komfur, dog kan plader med andre mål end ovennævnte leveres. H.V.Ravn

fra fyrdir.: Til fyrmesteren ved Lyngvig Fyr: I henhold til finansministeriets skrivelse af 14.ds. folio8251 skal jeg herved beordre Dem til at indeholde i den fyrpasser T.K.Foss tillagte lønning og at føre til indtægt i det Dem underlagte pengeregnskab et beløb af kr 0,31 den 1ste i hver måned, første gang den 1.november d.å. og sidste gang den 1.juli 1952. Den 1.oktober d.å. vil være at indeholde kr 0,62 til dækning af præmierne pr 20/9 og 20/10, til dækning af de præmier som fyrpasseren i 35 år skal betale for en hans hustru i Statsanstalten for Livsforsikring tegnet pligtig enkeforsørgelse (pligtig overlevelsesrente litra DDH nr.55129 stor 18 kr). Præmien forfalder den 20dag i hver måned, sidste gang i juli 1952. H.V.Ravn

Fra fyrbetjentene: Regning på vedligeholdelsesarbejder i 1917: meget detaljeret, malerarbejde, det meste malet to gange, fylder 1¼ journalside.

Fra fyrdir.: Circulære til samtlige fyrskibe og fyr: Det meddeles herved til efterretning og foranstaltning, at Marineministeriet har bestemt, at de under fyrvæsenet sorterende fyr indtil videre og uden hensyn til vejret, skal tændes ½ time efter solnedgang og slukkes ½ time før solopgang – for de færøske fyrs vedkommende dog med undtagelse af de to måneder (20.maj – 20.juli) hvori de er slukkede. Denne ordre træder i kraft straks ved modtagelsen af dette cirkulære og vil ordlydende være at indføre i journalen for indkomne tjenesteskrivelser. Ordren gælder ikke de stedsebrændende fyr og heller ikke de fyr, der for tiden er beordret slukkede. De gasfyr, som har særlig slukningstid om morgenen, bibeholder dog denne slukningstid som hidtil.

Fra fyrdir.: Cirkulære til fyrvæsenets kassebetjente om udbetaling af et supplerende dyrtidstillæg, 120 kr for gifte og 90 kr for ugifte, for 1917 den 15. november d.å. samt om dyrtidstillæg for året 1918, 600 kr for gifte og 400 kr for ugifte. Udbetales med ¼ den første hverdag i månederne januar, april, juli og oktober.

Fra fyrdir.: Kundgørelse for søværnet: Lov om ovennævnte dyrtidstillæg og betalingsmåden m.m.

Til fyrdir.: Fortroligt vedrørende fyrassistent E.M.Hansen og fyrpasser T.K.Foss.C.A.Hansen

Til ministeriet og fyrdirektøren (to breve): Skematisk indberetning om den hollandske skonnert ark ”Ariaantjes” stranding dags dato ved at drive i land for sit anker i storm, efter i forvejen at have lidt havari på sejl og rigning.

Fra N.Kirk, Ringkøbing: Regning til Lyngvig Fyr: an 1 trillebør kr 16,00.

Fra fyrdir.: Meddelelser fra fyrdirektoratet: Cirkulære til landfyr: Orlov er ikke betinget af at den pågældende foretager en rejse under orloven, idet den også kan gives til rekreation i hjemmet. I ansøgningen om orlov må dog angives, om den pågældende helt eller delvis er fraværende fra hjemmet under orloven. For så vidt orlov søges i en særlig bestemt anledning, må denne angives i ansøgningen.

Fra fyrdir.: Skemaer til udfyldning til brug for lønningskommisionen og kvitteringsblanketter for dyrtidstillæg i januar kvartal 1918.

Til fyrdir.: Afsendt udfyldte skemaer til brug for lønningskommisionen. C.A.Hansen

: 1917: Året for Verdens hidtil største søslag, ”Jyllandsslaget”. (der mangler beskrivelserne af hvad der skete på land, da projektilerne hamrede ind, en hest løb ud i fjorden af skræk må stå hos P.Chr.Dahl).