Fyrliv Nørre Lyngvig Fyr 1906–1965

1944 — logbog og dagbog fra Nørre Lyngvig Fyr

282 indførsler fra 1944 i Nørre Lyngvig Fyrs logbog, heraf 107 fra fyrmester Ejnar Nedergaards dagbog.

Januar 1944

1. januar 1944

Til fyrdir.: I henhold til instruks §62 udbedes tilsendt kontant 2000 kr. Kassebeholdningen er i øjeblikket 22,75 kr. A.Friis Sørensen

Til fyrdir.: Herved indberettes, at radiosederen har været i funktion til følgende tider og de første 10 minutter i hver time. Den 1/12 fra kl. 2000 til kl. 2310 og den 2/12 fra kl.0000 til kl. 0810. Udsendelsen god. A.Friis Sørensen

Til fyrdir.: Herved indberettes, at fyrmester E.N.Nedergaard er udskrevet fra sygehuset; men er endnu noget svag, så fyrmesteren ikke kan tiltræde tjeneste foreløbig. A.Friis Sørensen

Til fyrdir.: Hermed fremsendes regningen kr.111,20 fra tømrermester J.M.Nielsen, Nr.Lyngvig til eventuel godkendelse. Grunden til regningens sene fremkomst er, at det har været vanskelig at fremskaffe materialer til tårn?? A.Friis Sørensen

Til fyrdir.: Herved indberettes i henhold til instruks §10 at fyrpersonalet i 1943 har haft følgende hverv ved andre institutioner inden for statstjenesten: For meteteorologisk Institut: ”vejrobservationer”. Herfor er modtaget kr. 150, der er fordelt ligeligt mellem fyrpersonalet. 2) For flyvevejrtjenesten, Københavns Lufthavn: Her for er modtagaet kr. 379, der er fordelt således: Fyrmester E.N.Nedergaard 102,86 kr. Fyrassistent A.C.F.Sørensen 124,82 kr. Overfyrpasser M.S.Brinch 102,82 kr. Medhjælper J.M.Nielsen 48,50 kr. A.Friis Sørensen

Til fyrdir.: I henhold til instruks§31 indberettes herved at fyrpersonalet i 1943 har haft følgende sygedage: Fyrassistent A.C.F.Sørensen ingen Fyrmester E.N.Nedergaard fra og med 27/8 til og med 28/8 = 2 døgn ” ” ” 26/9 ” 3/10 = 8 ” ” ” ” 12/10 ” 20/10 = 8 ” ” ” ” 11/11 ” 31/12 = 51 ” Overfyrpasser M.S.Brinch ” 28/5 ” 19/8 = 84 ” A.Friis

2. januar 1944

Til fyrdir.: Indsendt: Fyrjournal for 1943 Pengeregnskab for december 1943 m/bilag Maskinrapport ” ” Kronometerrapport ” ” Månedsrapport ” ” over beholdning og forbrug Skema over 40 % tilskud for 1943 Af- og tilgangsliste for 1943 Fortegnelse over indtægter ved fyrv. (medhjælperen) Liste over fremmedbesøg i 1943 Indberetning vedrørende andre hverv. A.Friis Sørensen

4. januar 1944

Fra skatterådet v/Lauridsen, No St.: Modtaget lønningslister for lønangivelse til Ringkøbing skattekreds. A.Friis Sørensen

6. januar 1944

Til skatterådet, L.Lauridsen, No St.: Lønangivelse: Fyrets personale i alt 18028 kr. fordelt som vist på vedlagte 4 lønningslister. A.Friis Sørensen

7. januar 1944

Fra fyrmagasinet: Fra Lyngvig Fyr er modtaget til aflevering nedennævnte regnskabsgods: 1 stk. pakkasse, 1 stk. flaske (alm.). sign. Berg

Fra fyrdir.: Cirkulære: Alle tjenestemænd der hidtil har fået udleveret arbejdstøj af Fyr- og Vagervæsenet, skal snarest henvende sig til den kommune, hvor de er bosat og indregistreret, og få udleveret forbrugerkort som afleveres til den foresatte, som snarest skal indsende forbrugerkortene i anbefalet brev til fyrdirektoratet. Sign. Sinding

10. januar 1944

Til fyrdir.: Til fyrassistent A.C.F.Sørensen. I anledning af at De på grund af fyrmester E.N.Nedergaards sygdom har fungeret som 2.grads fyrmester siden 11.november 1943 tilkommer der Dem et funktionsvederlag, som udgør 22,50 kr. månedlig, for dele af en måned med 1/30 pr.dag. Beløbet opføres i pengeregnskabet under konto A.a.2c med henvisning til denne skrivelse på specifikation som konto A.a i blank rubrik, overskriften A.a.2c funktionsvederlag, ferie og sygedage medregnes ikke. Sinding

11. januar 1944

Fra fyrmagasinet: Til Lyngvig Fyr er afsendt pr. post: 1 stk. pakkasse, 1 stk. flaske. Modtaget og ført til indtægt i inventarie- og materialregnskabet. ” ” ” ” : ” ” ” ” ” ” ” : 1 stk. ekstinktørladning. Modtaget og optaget i behovlisten. ” ” ” ” : ” ” ” ” ” ” ” : 5 stk. anmeldelser om ulykkestilfælde. Modtaget og optaget i behovlisten. ” ” ” ” : ” ” ” ” ” ” ” : 1 stk. autosprøjte. For modtageelsen er givet tilståelse. A.Friis Sørensen

12. januar 1944

Til fyrdir.: Hermed indsendes følgende forbrugerkort for arbejdstøj i henhold til fyrdir.s skr. af 7/1 – 44 A.nr.97, jr.nr.262c/1944. A.Friis Sørensen Fyrmester E.N.Nedergaard A. nr. 048176 Fyrassisten A.C.F.Sørensen A. nr. 048173 Overfyrpasser M.S.Brinch A. nr. 048175. A.Friis Sørensen

Til fyrdir.: Ved en beklagelig fejltagelse er de pr. 1.januar 1944 indsendte skrivelser, fået fortløbende numre fra 1943, bedes rettet til: Skrivelse nr. 77 til nr.1 ” ” 78 ” ” 2 ” ” 79 ” ” 3 ” ” 80 ” ” 4 ” ” 81 ” ” 5 ” ” 82 ” ” 6 ” ” 83 ” ” 7. Undskyld fejltagelsen. A.Friis Sørensen

14. januar 1944

Fra fyrdir.: Til fyrmesteren ved Lyngvig Fyr. Det meddeles Dem herved, at De i den nærmeste fremtid vil modtage: 1000 kg Alfa – solarolie, der indgår i fyrets alm. behov og optages i inventarie- og matrielregnskabet. Sinding

17. januar 1944

Til vognmand Georg Pedersen, Søndervig: Vedlagte regning bedes omskrevet, kvitteret og tilbagesendt. E.Nedergaard

Til fyrdir.: I henhold til instruks §31 indberettes at der ikke er nogen væsentlig bedring i fyrmester E.N.Nedergaards tilstand, så det kan endnu ikke siges, hvornår fyrmesteren vil kunne tiltræde tjeneste. A.Friis Sørensen

19. januar 1944

Fra fyrdir.: Fortroligt, cirkulære angående eventuel beslaglæggelse af lokaliteter m/v ved fyret. Sinding

Fra tømrer J.M.Nielsen : Regning: Vagtkammeret isættelse og indkitning af ruder Kr. 10,95 Ny låge i fyrmesterens hønsegård Kr. 26,75 Ny udgangslem til omgangen Kr. 76,50 i alt kr. 111,20

20. januar 1944

Fra fyrdir.: Regning fra tømrer M.J.Nielsen på kr. 111,50, forsynet med påtegning for udbetaling. H.Rye

24. januar 1944

Til fyrdir.: Herved tillader jeg mig at meddele, at jeg fra og med i går, d.23.ds., på ny har tiltrådt tjeneste efter at have været sygemeldt fra og med d.11.november f.å. Desværre er mit tilfælde af nyresten særlig vanskeligt og ondartet, så det er ikke lykkedes lægerne at få stenen fjernet, trods mit lange sygehus ophold. Jeg er derfor stadig udsat for at få anfald. Samtidig indberettes at fyrets telefon i forgårs, lørdag d.23.ds. Var afbrudt fra kl. ca. 0800 til kl.1530 på grund af ledningsbrud. E.Nedergaard

Forsøgsvis begyndt at tage tjeneste igen. I øvrigt har vinteren været usædvanlig mild og regnfuld. Stort torskefiskeri i Hvide Sande i hele efteråret – fjordfiskeriet elendigt. – Tyskerne går stærkt tilbage på østfronten, Polens gamle grænse overskredet i syd. I Italien går det meget langsomt tilbage. – – Sidst i november kom der ca. 400 tyskere til Hvide Sande, hvor de smed lærerpersonalet ud med 1½ dags varsel, og desuden tog de flere af de ny fiskervillaer. – Her truedes der med tvungen indkvartering af danske arbejdere. – Blåvand Fyr blev evakueret til jul! – Først i nytåret blev Kaj Munk myrdet af ?? sørgeligt og urimeligt! – I Hvide Sande blev en fiskepakker, Ejnar Hekkenfeldt fra Nr. Bork, dræbt ved et drikkegilde af fiskeskipper Lars Larsen, søndag morgen d.16/1. – Præsten holdt en meget skarp begravelsestale. Talte med Søren d. 22/1. Han har 9 tyskere indkvarteret. Andejagten 1943 – – uklart, se dagbogen. Herude er der kun skudt nogle få harer og Kr. Frich har har fået 15 snepper – trods forbudet.

25. januar 1944

Fra D.D.P.A., Ringkøbing: Følgeseddel nr.# 09544: Leveret pr. R.bil 121 til Lyngvig fyr 7 1/1 jerntønde – 1000 kg Esso – solarolie (kvitteret af E.Nedergaard). (Indsendt til fyrmagasinet d.26/1).

29. januar 1944

Fået et anfald om formiddagen (formentlig fordi jeg bar W.C.spanden ud). – Måtte have morfin, som J. for første gang gav mig! Nedbør i januar 103 mm mod normalt 52.

30. januar 1944

fra fyrdir.: Til- og afgangsliste for 1943. sign. H.Rye

Februar 1944

1. februar 1944

til fyrdir.: I henhold til instruks §62 udbedes tilsendt kontant kr. 1700. Beholdningen er i øjeblikket 242,61 kr. E.Nedergaard

Til fyrdir.: Indsendt: Pengeregnskab for januar m/bilag Maskinrapport ” ” Kronomesterrapport ” ” Månedsrapport over beholdning og forbrug for januar Behovliste. E.Nedergaard

3. februar 1944

Fra fyrmagasinet: Til Lyngvig Fyr er afsendt direkte fra D.D.P.A. d.25/1 – 1944 pr.bil 1000 kg Petroleum Alfa. Ovennævnte petroleum er modtaget og ført til indtægt i inventarie- og materialregnskabet. E.Nedergaard

4. februar 1944

Fra J.Iversen Nielsen: Regning: Leveret og påkørt fyrets vej 5 læs grus a kr. 8,00 = 40,00 kr.

9. februar 1944

J. rejst til Ringkøbing og havde så om aftenen 38,3 og lå i sengen med feber d. 10. og 11.

12. februar 1944

Fra fyrdir.: Fortroligt. Forholdsordre i tilfælde af beslaglæggelse af lokaliteter m.v. (se indk. skr. nr.7 /1944). Sinding

13. februar 1944

Til fyrdir.: Herved tillader jeg mig at indberette at dieselmotorens kølekappe i dag slog en revne; men at fyrassistent Sørensen har påsat en lap, der synes at være vandtæt. I går (d.12.) blev batteriet opladt af fyrassistent Sørensen. Dieselmotoren gik da i henved 6 timer, så kølevandet (1 del sprit til 3 dele vand), maskine, hus etc. var stærkt opvarmet. Natten til i dag blev der efter ordre fra den tyske værnemagt sendt med radiofyret fra 2200 – 0400. Kl.0800 ville fyrassistent Sørensen, der havde vagten, på ny oplade batteriet. Kort efter skete uheldet, og det viste sig da, at afgangsrøret var stoppet af en isprop, hvad der er uforståeligt, da det kun havde frosset lidt om natten, og vejret var roligt. Revnen er 6½ cm lang og findes i det hjørne der vender henimod kølevandspumpen. Revnen er tættet med en gummiplade fastspændt med en jern plade. Efter påsætningen kørte dieselmotoren i ca. 4 timer, uden at der var noget at bemærke. E.Nedergaard

Roligt fint vejr med lidt frost om natten. Sørensen sprængt dieselmotorens kølekappe.

14. februar 1944

Fra fyrdir.: Liste over tegningerne i fyrets tegningsmappe. Det skal kontrolleres om tegningerne findes i mappen. Eventuelle manglende tegninger skal omgående rekvireres. Sinding

16. februar 1944

Fået et anfald om formiddagen – klaret den uden morfin.

18. februar 1944

Som d.16. Tilløb til anfald stadig – i sengen det meste af tiden.

Fra fyrdir.: Da det ikke ses, at oversigten over de af fyrpersonalet udførte vedligeholdelsesarbejder i 1943 er modtaget her, skal en sådan omgående indsendes. Sinding

Fra fyrmagasinet: Til Lyngvig Fyr er afsendt pr. post 4 kg linolie. Modtaget og optaget i behovlisten. E.Nedergaard

22. februar 1944

Til fyrdir.: Nedenfor fremsendes en genpart af ”indberetning om de af fyrpersonalet i 1943 udførte vedligeholdelsesarbejder” jfr. Fyrdir.s skr.af 18.ds., A.Nr.999 jr.nr. 226A/1944. Originalen blev indsendt først i oktober f.å. Som udgående skr.nr.57, dateret 5/10 – 1943. E.Nede

25. februar 1944

Fra fyrdir.: Meddelelser. Punkt.7: Cirkulære til statstjenestemænd ang. betaling for de skæve helligdage i 1942/1943 og 1943/1944. Ved landfyr med stadig vagt udbetales erstatning for henholdsvis 8 og 9 helligdage. Udgiften afholdes af konto A.a.4, og på ”specifikationen” opføres beløbet i en af de blanke rubrikker, der gives overskriften ”A.a.4. Fridagsgodtgørelse”. Punkt.9. Cirkulære ang. udfyldning af ”månedsrapporter” (formular nr.36). Tilgang af brændsel, olie etc. skal noteres i den måned, hvori det er modtaget, uden hensyn til om varen er optaget i inventarie-og materialregnskabet for samme måned. Sinding

26. februar 1944

Fået et kraftigt anfald om natten – .

29. februar 1944

Til fyrdir.: I henhold til fyrdir.s skr. af 14,ds., A nr.910 jr.nr. 226A/1944 angående fyrets beholdning af tegninger indberettes herved, at der i fyrets tegningsmappe mangler to tegninger, der er opført på den omhandlede liste, nemlig: nr. 1015: ”årstal” og nr. 4837: ”opstilling af reservelampe”, som bedes tilsendt. Derimod er der 2 tegninger i mappen som ikke findes på listen, nemlig: nr.3712: ”arrangement af redutionsventiler” og nr.40: ”karakterskema for radiofyr”. E.N.

Minus 7 om natten, smukt solskinsvejr om dagen, usædvanlig fint roligt vejr i februar.

Marts 1944

1. marts 1944

Til fyrdir.: Ved herved at fremsende vedligeholdelseslisten for 1944 tillader jeg mig at bemærke, at der på listen kun er anført det allermest nødvendige. Derudover kan anføres, at bl.a. malingen m.m. i tårnet er meget medtaget, ligesom malingen udvendig på radio- og oliehus. Indkørselsporten og plankeværket ved gården m.m. er faldefærdigt. Alle skorstene er dårlige, så løbesoden nogle steder slår igennem og ødelægger gibsdækket m.m. Endvidere er fyrpasserens hønsehus og -gård i dårlig forfatning. Det tilføjes, at det måske er umuligt at skaffe arbejdskraft til noget som helst. E.Nedergaard

Til fyrdir.: Da jeg på grund af min sygdom stadig har 6 dages ferie tilgode, tillader jeg mig herved at meddele, at jeg – såfremt fyrdir. Ikke har noget derimod – i løbet af indeværende md. Tager denne ferie for at lade mig indlægge på sygehus til videre undersøgelse og røntgenfotografering. E.Nedergaard

Til fyrdir.: Herved indberettes at radiofyret i februar md. efter ordre fra den tyske værnemagt har været i gang 2 gange, se maskinrapporten. Fyret har ikke været tændt. E.Nedergaard

Til fyrdir.: I henhold til instruks§62 udbedes tilsendt kontant 2000 kr. Kassebeholdningen er i øjeblikket 548,01 kr. E.Nedergaard

Til fyrdir.: Indsendt: Pengeregnskab for februar md. Maskinrapport ” ” ” Kronometerrapport ” ” ” Månedsrapport over beholdning og forbrug ” ” ” Vedligeholdelsesliste for 1944. E.Nedergaard

Blæst og sne!

2. marts 1944

Fra fyrmagasinet: Til Lyngvig Fyr er afsendt d.2/3 – 1944 pr. bane: 2 stk. pakkasser, modtaget og optaget i inventarie- og materialregnskabet, 10/3. E.Nedergaard

Fra fyrmagasinet: Til Lyngvig Fyr er d.2/3 – 1944 afsendt pr.bane: 1 td marmoraffald. Modtaget og optaget i behovlisten d.10/3. E.Nedergaard

4. marts 1944

Til fyrdir.: Indsendt: 3 stk. erklæringer vedrørende beregning af tilgodehavende for manglende særlige fridage i finansårene 1942/1943 og 1943/1944.

10. marts 1944

Til fyrdir.: Herved indberettes at en tysk lastbil w # 82973, i morges kl. 0745 kørte fyrets indgangsport ned. – Da porten i forvejen var faldefærdig og nu er gået i flere stykker, kan den formentlig ikke repares. Såfremt der skal anbringes en ny, tillader jeg mig at henstille, at der kun bliver anbragt en solid indkørselslåge med tilstrækkelig vidde til at lade store lastbiler og flyttevogne passere, hvad der hidtil ikke har kunnet lade sig gøre. E.Nedergaard

11. marts 1944

Fra Ringkøbing planteskole: Regning: An. 500 hvidgran a 8 øre 40,00 kr. 50 sitkagran a 16 øre 8,00 ” Fragt 1,00 ” i alt 49,00 kr.

Mindre anfald. NB: Tyskerne går stadig tilbage i Rusland. Den 18/3 havde de omtrent nået Bugfloden. ??

19. marts 1944

Besatte tyskerne deres forbundsfælle Ungarns territorium og begyndte at indrette det efter tysk mønster. Rumænien muligvis også besat nogle dage senere.

20. marts 1944

Fra fyrdir.: Cirkulære angående indkøb af indenlandsk brændsel i 1944/1945. Bemyndigelse til snarest muligt at bestille fyrets årsforbrug. Skemaer til kvalitetserklæring, som skal afkræves leverandøren, vedlagt. Indberetning om eventuelle bestillinger indsendes snarest. Sinding

Til murermester A.K.Christensen: Tilbud udbedes i 3 eksemplarer på det anførste murerarbejde. – I givet fald skal der leveres et par td. kalk.

22. marts 1944

Fra fyrdir.: Cirkulære. Reservedele til Bosch dieseludstyr må ikke kasseres, men skal indsendes til fyrmagasinet til eventuel reparation. Det gælder for brændstofpumper eller dele til brændstofpumper, brændstof ventiler eller dele til ventilerne samt for dyser med ventiler. Sinding

Fra fyrdir.: Tilbud indsendes på vedligeholdelsesarbejder, hvortil der skal anvendes håndværkere. Andre nødvendige arbejder må også medtages, undtagen indkørselsport og reparationer for løbesod. H.Rye

27. marts 1944

til fyrdir.: Herved indberettes i henhold til fyrdir.s skr. af 20.ds. A.nr.1675 jr.nr.220/1944 angående brændselsforsyning at jeg hos firmaet I.A.Jensen, Ringkøbing, har bestilt ca. 3 tons (en bilfuld) tørv og mere kan fyrets brændselsrum ikke rumme. E.Nedergaard

Til fyrdir.: Herved tillader jeg mig at meddele, at jeg i afvigte uge har haft den i skr. herfra af 1.ds., nr.18, omtalte ferie, og at resultatet af undersøgelsen på Ringkøbing sygehus er blevet at overlægen har henvist mig til specialistbehandling i København, da tilfældet er særlig kompliceret, og han mener, at man i København råder over særlig operationsteknik. E.Nedergaard

28. marts 1944

Til fyrdir.: Ansøgning om sygeorlov fra fyrmester E.N.Nedergaard.

Til fyrdir.: Rekvisition nr.48. Stk. 5 form. nr. 45a: ”kvittering for børnetillæg” 1 ” 5 ” nr. 12: ”aflevering af regnskabgods” 3 ” 10 konvolutter, blå, adresse: fyrdirektoratet 4 Ark 15 skrivepapir, alm. 0 ” 5 konceptpapir, gult 2

30. marts 1944

Fra fyrdir.: Meddelelser: Punkt.4: Reguleringstillæg, midlertidigt tillæg og børnetillæg udbetales fra 1/4 i overenstemmelse med medfølgende liste, der for reguleringstillægets vedkommende har tilbagevirkende kraft fra 1/11 – 1943. De siden 1/4 – 1941 foretagne forhøjelser af reguleringstillæget + børnetillæg kan ikke medregnes til de beløb, hvorpå der kan gives forkrivning eller lån mod do. Punkt.5: Regler for efterbetalingen af reguleringstillæg: Opføres i pengeregnskabet i en af de blanke rubrikker, og opføres ikke i specifikationen over konto A.a. Punkt.6: Ny regler for beregning af aspirantløn. Punkt.7: Fra 1/11 – 1943 er tillæget til natpengene forhøjet fra 25% til 30%. Beløbet opføres i pengeregnskabet på den sædvanlige konto A.a.4. Punkt.9: Cirkulære ang. ændring i tjenestetidsreglerne af 7/3 – 1935: afsnit I. tjenestetid: I punkt 3, 3.linie tilføjes efter 52 fridage”og af de i afsnit II, punkt.2 omhandlede særlige fridage”. Afsnit II. ugentlig fridag: I punkt.1 tilføjes som nyt stykke: ”For de måneder i hvilke der forekommer en helligdag uden for søndag, forhøjes antallet af fridage tilsvarende”. Punkt.14: Cirkulære vedrørende ændrede satser for ”nedsatte dagpenge med nattillæg”. Punkt.16: Cirkulære vedrørende sommertid. Den 3.april kl.0200 stilles samtlige ure frem til kl.0300. Denne tidsregning gælder indtil videre. Tidspunkterne for sommertidens begyndelse og ophør skal angives i journalerne. Punkt.17: Cirkulære for landfyr: Indberetninger om strandinger skal stadig indsendes i 2 eksemplarer, stilet til henholdsvis Marineminnisteriet og Fyrdirektoratet, men sendes begge til fyrdirektoratet. Sinding

Fra fyrdir.: Cirkulære: Tavle (vedlagt) over forskellige vigtige internationale signaler. Ved observation af disse signaler skal der fra fyret gøres underretning til de myndigheder (nærmeste lodsstation eller politimyndighed), som skal drage omsorg for den ønskede assistance. Telefonudgifter hertil betales af fyrvæsenet, medens eventuelle andre udgifter i forbindelse med den ønskede assistance må søges dækket hos pågældende skib. Signaltavlen ophænges på et synligt sted. Sinding

31. marts 1944

Fra fyrdir.: Bekendtgørelse om stedtillæg til Statens tjenestemænd med tjenestested i byer og kommuner etc.”.

Til fyrdir.:I henhold til fyrdir.s skr. af 26/8 – 33, A.nr. 3178, indberettes herved at det i nævnte skr. bevilgede beløb på indtil 120 kr. vil vejvedligeholdelse m.m. i finansåret 1943/1944 af fyrvejen med: 9 læs grus a kr. 8,00 kr. 72,00 2 læs klæg a kr. 7,50 kr. 15,00 2 m3 ler kr. 32,00 i alt kr. 119,00 E.Nedergaard

Til fyrdir.: I henhold til fyrdir.s skr. af 7/9 – 42, A.nr.4989 jr. nr.32d/1942, angående tilskud til skolebefordring tillader jeg mig herved at meddele at min datter Signe fyldte 14 år d.13/2 d.å., og da skoleåret udløber d.31. ds., er tilskuddet dermed bortfaldet, selvom hun fortsætter i mellemskolen. I øjeblikket er der således ingen børn her ved fyret, der modtager tilskud. E.N edergaard

Til fyrdir.: Herved indberettes, at fyrpersonalets ferier i finansåret 1944/1945 foreløbig er fastlagt som nedenfor anført, idet det bemærkes, at min sygdom muligvis kan gribe forstyrrende ind heri: fyrmester E.N.Nedergaard i september og oktober fyrassistent A.C.F.Sørensen 2/6 – 10/6 og 2/7 – 13/7 overfyrpasser M.S.Brinch 14/7 – 24/7 og 16/8 – 25/8. E.Nedergaard

Køligt vejr med stærk nattefrost – minus 36 grader i Nordsverige.

April 1944

1. april 1944

Til fyrdir.: Indsendt: Pengeregnskab for marts m/bilag Maskinrapport ” ” Kronometerjournal ” ” Månedsrapport over beholdning og forbrug ” ” Inventarie & materialregnskab for 1943/1944. Afskrift af regninger på konto A.c.3 ” ” Oversigt over medhjælperens benyttelse ” ” ” ” timepenge for tågetjeneste ” ”.

Til fyrdir.: I henhold til instruks §62 udbedes tilsendt kontant kr. 2100. Beholdningen er i øjeblikket minus 279,86 kr. E.Nedergaard

Herved indberettes at fyret i marts efter ordre fra den tyske værnemagt har været tændt d.11. fra 0400 til 0630. Radiofyret har været i funktion nogle gange, se maskinrapporten. E.Nedergaard

Jorden hvid af et tykt lag sne om morgenen.

3. april 1944

Fra fyrmagasinet: til Lyngvig Fyr er d.3/4 afsendt pr. post: 15 ark skrivepapir 5 ” konceptpapir, dobbelt 5 stk. form. nr. 45a 5 ” ” ” 121 10 ” konvolutter. Modtaget og optaget i behovlisten d.11/4 – 1944. E.Nedergaard

6. april 1944

Skærtorsdag: Minus 3 om natten – fint solskin.

8. april 1944

Til fyrdir.: Telefonopringning angående vejsag, men kontoret lukket.

Fra fyrmagasinet: Diverse rekvirerede skemaer, skrivepapir og konvolutter.

Smukt vejr. Sat kartofler + sået ærter og gulerødder. Kl.0930 kollideret med Poul Sti, som frækt sagde, at han havde fået lov af Værnemagten til at køre på fyrets grund. – Lovede at melde ham og lod ham i øvrigt snakke. – Låste nordlågen – og så kunne han alligevel ikke få Værnemagten til at lukke den op igen.

14. april 1944

Til fyrdir.: Idet jeg takker for den mig i Fyrdirektoratets skr. af 4.ds., A.nr.2040, jr.nr. 110c/1944, tilstående tjenestefrihed, tillader jeg mig at meddele, at jeg såfremt forholdene tillader det – afrejser herfra onsdag d.19.ds. Jeg er indforstået med at jeg skal afgive normal sygemelding, når jeg bliver indlagt på et hospital. E.Nedergaard

18. april 1944

Til N.Poulsen, Ringkøbing: Indbetalt på postkonto nr.114.59: kr. 49,00 til dækning af regning pr. 30/3 d.å. E.Nedergaard

20. april 1944

Til fyrdir.: Hermed indberettes, at medhjælperen J.M.Nielsen, er tiltrådt tjeneste under fyrmester E.N.Nedergaards tjenestefrihed og sygdom. A.Friis Sørensen

Indlagt på Haslev sygehus.

21. april 1944

Fra fyrdir.: Til fyrmesteren ved Lyngvig fyr. Undersstøttelse som hjælp til afholdelse af de med specialistbehandling forbundne udgifter. Når behandlingen er tilendebragt indsendes regningen til fyrdirektoratet. Sinding

22. april 1944

Grundig undersøgelse og fotografering. Cystoskopiering, da Gøthgen troede at han kunne få fat i stenen. Det mislykkedes. Men undersøgelsen viste, at stenen ikke sad fast, og at der ikke var en forsnævring.

26. april 1944

Til fyrdir. og Marineministeriet: Indsendt indberetning om fiskekutter Katrine nr. RI 107 af Ringkøbing. Forlis v/Hvide Sande havn. A.Friis Sørensen

28. april 1944

Til fyrdir.: I henhold til fyrdir.s skr. af 22/3 d.å.B.nr.68 fremsendes hermed tilbudslister på det absolut nødvendige arbejde. Da tømrerarbejdet for en stor del består mindre reparationer, var det kun muligt at få et timelønstilbud. A.Friis Sørensen

Rejst hjem – fik et anfald og havde en temmelig streng tur særlig i rutebilen. NW 8, støvstorm.

29. april 1944

Fra fyrmagasinet: Til Lyngvig Fyr er afsendt direkte fra D.D.P.A. d.25.jan. 1944: 7 stk. petroleumstønder af jern. Modtaget og ført til indtægt i inventaire- og materialregnskabet, d.29/4 – 1944. NB: I forrige finansårs regnskab. E.Nedergaard

Fra fyrmagasinet: Arkivkasse kan ikke skaffes, men om ønsket en mindre kasse: 75 x 45 x 35 cm. Svar udbedes. N.Larsen

Begyndt igen derhjemme med anfald, men ellers mægtig glad for at være nået heldig hjem både på den ene og den anden måde.

Til fyrdir.: I henhold til fyrdir.s skr. af 7/9 – 42, A.nr.4989 jr.nr.32 d/1942, ang. tilskud tilskolebefordring, indberettes herved, at fyrassistent A.C.F.Sørensens datter Guldborg, født d.19/3 1932, fra d.12.ds. er optaget i mellemskolen i Ringkøbing og således berettiget til et tilskud på 10 kr. pr. md. E.Nedergaard

30. april 1944

Til fyrdir.: Herved tillader jeg mig at indberette, at jeg – som meddelt i skr. herfra d.14.ds., nr.32 – 19. ds. afrejste til Haslev til nærmere undersøgelse hos overlæge, dr. Gøthgen, der tildels er specialist i nyresygdomme og desuden er min personlige ven, hvor hos hans kone er røntgenspecialist. Resultatet af undersøgelserne blev, at de af overlægen i Ringkøbing fremsatte formodninger ikke holder stik, men at der stadig er en stor mulighed for, at mit tilfælde kan helbredes uden operation. Overlæge Gøthgen rådede mig derfor til foreløbig at se tiden an, da en operation altid er forbunden med en vis risiko. I går fredag d.28.ds. rejste jeg derfor hjem igen og trådte i tjeneste med det samme. E.Nedergaard

Fyrdir.: Telegram: Flag i dag til solnedgang i anledning af Hds.Kgl.Højhed kronprincessens nedkomst: en datter. Fyrdirektoratet

Maj 1944

1. maj 1944

til fyrdir.: Herved indberettes at radiofyret i april md. d.å efter ordre fra D.W. har været i virksomhed fra d.15. kl. 2000 til d.16. kl. 1520. Fyret har ikke været tændt. E.Nedergaard

til fyrdir.: I henhold til instruks §62 udbedes tilsendt kontant 1800 kr. beholdningen er i øjeblikket 240,04 kr. E.Nedergaard

til fyrdir.: Indsendt: Pengeregnskab for april md. M/bilag Maskinrapport ” ” ” Månedsrapport over beholdning og forbrug ” ” ”.

til fyrforvalteren: I anl. af skr. af 29. f.m., nr.204, ang. en event. arkivkasse tillader jeg mig at meddele at jeg i mangel af bedre gerne vil have 2 kasser af de opgivne dimensioner. E.N.

2. maj 1944

til Fyrdirektoratet og Marineministeriet: Indberetning om fiskekutter A. 341, ”Ellen Marie” af Hals' forlis ved indsejlingen til Hvide Sande d.2/5 kl.1855. 1 mand druknet.

til fyrdir.: Telegram afsendt kl. 2130: Fiskekutter Ellen Marie af Hals totalforlist i dag ved Hvide Sande. Fyrmester Nedergaard

Kæntrede en Halskutter ”Inger Marie” ved Hvide Sande. 1 Mand druknede. I krigen er for tiden stilstand. – Med voldsom spænding afventer man den forestående ”invasion” fra vest.

3. maj 1944

NWN 7,9, først regn senere regnbyger, forfærdeligt vejr. – I øvrigt til stadighed koldt og blæsende, så man endnu må fyre kraftig hele tiden. Lettere anfald omtrent hver dag.

4. maj 1944

fra fyrdir.: Bemyndigelse til at lade murermester A.Kusk Christensen, tømrermester J.M.Nielsen samt malermester H.Nørgaard Noe udføre de på tilbudslisten anførte arbejder. Bemyndigelse til at indkøbe fornødne planter til plantagen. H.Rye

5. maj 1944

St. Bededag: NE 5, sne til kl. 1000, plus 0,5 grader. Snestorm i Sverige.

11. maj 1944

fra fyrmagasinet: Meddelelse om at antennetråd først kan ventes leveret om 3 – 4 måneder.

12. maj 1944

Solskin, varmt. Sengetøj ude. Arbejdet en del uden gener.

13. maj 1944

Vejret som i går. Køkken m.m. kalket. Ved havnen for første gang siden i fjor i oktober. Mine årer forsvundne.

14. maj 1944

NNW 5,7 – uha (sommeren varet tre dage; fyrer stadig). Fra 17/5 kl. 10 – 19/5 kl. 15 omtrent uafbrudt regn = 31 mm. NB 5/5: Tora's Valde sat fast (af tyskerne).

16. maj 1944

fra fyrdir.: Cirkulære til 3.mands fyr m/stadig vagt. Meddelelse om, at da de ved fyrene sidst førte tjenestemandslister for langt det overvejende antal fyrs vekommende udviser betydelige besparelser i tjenestetid, vil der ved sådanne fyr ikke kunne antages assistanc af medhjælperen som følge af de ændrede tjenestetidsregler (se medd. af 30/3 – 44, nr.2, punkt.9) eller i denne anledning ydes betaling for ”mistede fridage”. Hvor tjenestetiden overskrides, forholdes som anført i fyrdir.s skr. 13/4 – 36, a.nr.865 jr. nr.60/1936. Sinding

19. maj 1944

til fyrdir.: Da vagt og arbejdsforholdene her ved fyret stadig er de samme som foregående år, tillader jeg mig at anmode om tiladelse til i lighed med tidligere (se f.eks. fyrd's skr. af 574 f.å., A.nr.2246 jr.nr. 131 ai/1943) at antage medhjælperen til delvis ferieafløsning, således at det tjenstgørende personale kan få et ugentligt fridøgn, når de i ferieperioderne går to-mandsvagt. Altså benytte medhjælperen i i alt 18 døgn. E.Nedergaard

til fyrdir.: På egne og personalets vegne tillader jeg mig herved at andrage om, at der på fyrets telefon må blive opsat et ”ekstra hørerør” (koster 4 kr. årlig), da det ved samtaler over lange afstande ofte er meget vanskeligt at høre, hvad der bliver sagt, at der må blive tegnet abonnement på ”taleret til købstad” (800 samtaler koster 20 kr. årlig). Som forholdene er, koster en enkelt samtale med Ringkøbing 20 øre, og da der ikke heromkring findes forretninger af nogen art eller håndværkere (undt. en tømrer) osv., er vi så godt som altid henvist til at benytte Ringkøbing, hvortil det overvejende antal samtaler finder sted. Nedergaard

til fyrdir.: Herved udbeder jeg mig bemyndigelse til at lade udkørselslågen på nordsiden af fyrets grund forny, såfremt de fornødne materialer, 0.25 alen 2” x 3½” planker, kan fremskaffes. Årsagen til at lågen beklageligvis ikke har været på vedligeholdelseslisten, er at den ikke har været brugt i mange år, hvorfor jeg mente, at det var unødvendigt at bruge kostbare materialer til dens fornyelse. Imidlertid begyndte en mand, der kører grus for tyskerne, uden videre at køre herigennem, og da jeg påtalte det, sagde han, at han var ligeglad med fyrvæsenet m.m. han havde tilladelse fra værnemagten, og hvis han eventuelt fik en bøde for overtrædelse af loven om mark- og vejret, – hvad jeg stillede ham i udsigt – ville værnemagten også betale den osv. Da indkørselen ikke kan spærres, eftersom porten som bekendt er faldet ned, lukkede jeg ovennævnte låge med kæde og lås. – Manden henvendte sig så til værnemagten, som imidlertid ikke har taget sig af sagen endnu. – Manden må køre udenom. I mellemtiden har lågen været åbnet og lukket nogle gange og er derved gået fuldstændig i pindebrænde. Jeg vil derfor gerne have den fornyet, således at vejen kan spærres, hvis ønskeligt. E.Nedergaard

24. maj 1944

fra fyrdir.: Bemyndigelse til at antage medhjælperen til tjeneste i i alt 18 døgn under fyrpersonalets ferier. Sinding

fra fyrdir.: Cirkulære ang. foranstaltninger i forbindelse med eftersøgning af militær personer fra lande, der befinder sig i krig med Tyskland herunder særlig flyvere fra nedskudte eller nødlandede flyvemaskiner. Dansk personel i offentlig tjeneste har ikke pligt til at foretage sig noget i så henseende. Anmodning fra tysk side om hjælp til eftersøgning afvises så vidt muligt – med mindre humanitære grunde taler for at anmodningen imødekommes. Hvis sådanne personer melder sig, afgives melding til nærmeste danske politimyndighed. Kan forbindelse med det danske politi ikke opnås, søges ved melding direkte til Fyrdirektøren (Søfartskontoret) nærmere forholdsordre. Kommer værnemagten tilstede overleveres vedkommende til den, idet samtidig melding afgives til Marineministeriet. I alle tilfælde afgives rapport om det passerede til Marineministeriet. Vedlagt en afskrift af justitsministeriets cirkulære til politimyndighederne af 31/3 d.å. NB: Hvis vedkommendes nærværelse her i landet må antages at skyldes planmæssige operationer, skal intet foretages. Sinding

25. maj 1944

fra fyrdir.: Meddelelser: Punkt.7: Uddrag af normeringslovanordning for 1944/1945. Punkt.8: Brugte buefilblade skal indsendes til fyrmagasinet. Sække skal altid omgående tilbagesendes. Sinding

26. maj 1944

fra fyrdir.: Indtil videre må der stadig ydes 10 kr. i tilskud ved anskaffelsen af uniformskasket. Sinding

fra fyrdir.: Bemyndigelse til at lade udkørselslågen på nordsiden af fyrets grund forny. H.Ry

fra fyrmagasinet: Til Lyngvig Fyr er afsendt fra fyrmagasinet d.26/5 – 1944 pr. bane: 2 sider materialer.

28. maj 1944

Pinsedag: stille solskin, plus 19 grader. Ideelt pinsevejr.

29. maj 1944

( Fandt mine årer i Centralens pram).

31. maj 1944

fra fyrdir.: Da nikkeltvist og netbærere ikke mere kan fremskaffes, skal den største omhu udvises med sådanne dele, der kun må udskiftes, når det er absolut nødvendigt. Udskiftede dele heraf vil indtil videre være at indsende til fyrmagasinet til aflevering.

Juni 1944

1. juni 1944

Til fyrdir.: I henhold til instruks §62 udbedes tilsendt kontant kr. 1400. Beholdningen er i øjeblikket 572,74 kr. E.Nedergaard

Til fyrdir.: I anledning af den udsendte evakueringsplan m.m. tillader jeg mig at forespørge om, hvorledes jeg skal forholde mig i tilfælde af, et) at de danske myndigheder giver ordre til øjeblikkelig evakuering. to) at denne ordre fås fra værnemagten. Ang. eventuel beslagtagning af lokaler m.v. er jeg naturligvis indforstået med bestemmelserne i de fortrolige cirkulærer desangående. Det bemærkes, at telefonforholdene nu er overordentlig vanskelige. Det vil derfor sikkert være ganske umuligt at indhente telefonisk eller telefrafisk forholdordre i givet fald. E.Nedergaard

Til fyrdir.: Indsendt: Pengeregnskab for maj md. m/bilag Maskinrapport ” ” ”1 stk. tændrør (kasseret) Kronometerrapport ” ” ” Rapport over beholdnig og forbrug ” ” ”

4. juni 1944

Søndag: fantastisk regnvejr hele dagen. Rom indtaget af de allierede.

6. juni 1944

Påbegyndte de Allierede den længe ventede ”invasion” i Frankrig mellem le Havre og Cherbourg. Begyndelsen synes at gå godt for dem; men de har også herredømmet til søs og i luften, 600 fartøjer og 11000 flyvere sat ind. Mægtig spændende! Her er folk invasions- og evakueringstossede.

9. juni 1944

Fra fyrdir.: Svar på forespørgsel af 1.ds., nr.48, angående beordret øjeblikkelig evakuering (se bestemmelserne i nedennævnte fortrolige cirkulære). I tilfælde af invation må De handle efter bedste skøn. Sinding

Fra fyrdir.: Fortroligt cirkulære. Forholdsordre ved beordret evakuering m.m. (se ovenfor). Sign. Sinding (i pengeskabet)

10. juni 1944

Anfald om formiddagen, – tjæret båden om eftermiddagen!

Til fyrdir.: I henhold til instruks §76 indberettes herved, at på den i går med årsforsyningerne modtagne slibemaskine var slibestenen knækket midtover, da den blev pakket ud. – Maskinen har nr. 161/125 T (125 x 25 mm). Endvidere mangler 20 stk. formular nr.45a, ”kvittering for børnetillæg”. E.Nedergaard

11. juni 1944

” ” ” ” ” , – hos Iversens ” ” !

12. juni 1944

Fra fyrdir.: Cikulære. Defekte akkumulator-celler kan ikke indsendes til reparation før førsst i august. Sinding

14. juni 1944

kom stenen pluselig uden større besvær. Den glædeligste begivenhed i mange år. En næsten uforståelig lettelse. Stenen aflang (6,1 mm) med skarpe spidser i enderne.

Til fyrmagasinet: fra Lyngvig Fyr er d.19/6 indsendt pr. bane til aflevering: 9 stk. pakkasser 6 stk. flasker alm. 2 dunke

” ” : ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” : nedennævnte forbrugsmateriale vedrørende behovlisten: 1 stk. tændrør (kasseret) 2 kg brugt ”tvist” 8 stk. dunke (ikke i regnskab). Lyngvig Fyr, d.19/6. E.Nedergaard, fyrmester.

Til fyrdir.: Indberetning nr.57. Om indsendelsen af ovenævnte gods.

16. juni 1944

Stadig køligt og regnfuldt vejr. – Invasionen går vist temmelig planmæssigt. – Russerne angriber Finland.

18. juni 1944

Blev Lodbjergs ældste søn pludselig gift af nødvendige årsager, skønt han stadig tjener som karl. Strengt for Lodbjergs.

19. juni 1944

Fra fyrdir.: Meddelelse om, at fyrforvalteren er beordret til at sende fyret en slibesten til slibemaskine 161/125 T. (Genpart). Til efterretning under henvisning til skr. af 10.ds., nr.49. Sin

Fra fyrdir.: Meddelelse om at Jysk Telefon er anmodet om at installere et ekstra hørerør på fyrets telefon. Abonnement på ”taleret til købstad” kan man derimod af principielle grunde ikke give. Sinding NB: Indsendt til fyrdirektoratet. E.Nedergaard

20. juni 1944

Pænt vejr. I Hvide Sande og rettet kompas på 3 kuttere for første gang siden september i fjor.

24. juni 1944

Holdt et lille gilde for personalet + Iversens.

26. juni 1944

Stille om aftenen – satte 2 ned.

27. juni 1944

SE 2 – 4, plus 23 – torden. Hentet garnene kl. 05 – kun 6 flynder – fik revet et stort hul i det ene garn. Dårlig begyndelse. Faldt Cherbourg, den store franske krigshavn.

29. juni 1944

SW 6 ? ? ?

30. juni 1944

SE 3. Rettet kompas på”Frem” (N.Frich) i Nr. Lyngvig havn. – Fiskeriforbudet fra England ophævet efter 3 ugers forløb. ?? - se Fars fiskeriartikel. Om mandagen udbrød generalstrejke i København i protest mod tyskernes foranstaltninger (man forlanger også schalburgkorpset = hjemmetyskerne som laver modsabotage o.lign. ophævet). Al forbindelse med Sjælland afbrudt. Tyskerne lukket for vand, gas og lys. – Mange dræbt og såret (3 – 400 ?).

Juli 1944

1. juli 1944

Til fyrdir.: I henhold til instruks §62 udbedes tilsendt kontant 1500 kr. beholdningen er i øjeblikket 518,44 kr. E.Nedergaard

Til fyrdir.: Indsendt: Pengeregnskab for juni md. m/bilag Maskinregnskab ” ” ” Kronometerrapport ” ” ” Månedsrapport over beholdning og forbrug ” ” ”.

Til fyrdir.: Hermed insendes til eventuel godkendelse en regning på kr. 101,70 fra malermeter H.Nørgaard Noe for malerarbejde i henhold til approberet tilbud, se fyrdr.'s skr. af 4.maj d.å. B.nr. 144. E.Nedergaard

Til fyrdir.: Herved indberettes, at fyret efter ordre fra den tyske værnemagt i juni md. har været tændt d.28. fra kl.0000 – 0415. Radiofyret har ikke været i virksomhed. E.Nedergaard

Til Marineministeriet: Undertegnede fyrmester ved Lyngvig Fyr E.N.Nedergaard, tillader mig herved at takke det høje ministerium for det mig ved fyrdirektoratets skr. af 21/4 d.å. A. nr.2384 jr.nr.102 d/1944, givne tilsagn om en understøttelse som hjælp til afholdelsen af udgifterne ved en specialistbehandling – og samtidig at meddele, at specialistundersøgelsen gav til resultat, at de af overlægen i Ringkøbing fremsatte formodninger og hypoteser slet ikke holdt stik, hvorfor operation måtte frarådes. Nu er nyrestenen kommen ud af naturlig vej, hvorfor der ikke bliver brug for ovennævnte understøttelse. Allerærbødigst E.Nedergaard

3. juli 1944

Fra Jysk telefon A/S: Meddelelse om, at abonnementtallet er steget til 10, hvorfor grundtaksten forhøjes fra 68 kr. til 72 kr. årlig. Fra 1/7 er der indført svarpligt hele døgnet, også søn-og helligdage, mod ekstra betaling. Sign. Wallmann NB: Indsendt til fyrdir. E.Nedergaard

SE 3, plus 26. Vejret slået om fra meget fugtigt til rigtig sommer. – Fiskerne ”strejket” efter ordre.

4. juli 1944

SE 4, plus 28. Arbejdet ved at komme i gang igen i København. Trafikken over Esbjerg standset!?

5. juli 1944

SE 4, plus 28. Alt normalt igen. – Tyskerne på hastigt tilbagetog på østfronten.

7. juli 1944

SE 4, plus ca. 20. Fisket 10 fisk i 3 ned (fået en kolossal mængde paj, uha) og fået 15 pund stikkelsbær af Tora – selv plukket 21 pund i vores have. Om eftermiddagen kom omsider de bebudede fra vejrtjenesten, 8 dage forsinket. En meteorologassistent A.Duegaard blev her hos os for at indøve os i den ny stærkt udvidede vejrtjeneste.

Fra fyrmagasinet: Til Lyngvig Fyr er afsendt d.28/6 – 44 pr. bane: 2 stk. overtrækstrøjer 2 stk. overtræksbenklæder. Modtaget – tilført inventarie – og materiallregnskabet. E.Nedergaard

Fra fyrmagasinet: Til Lyngvig Fyr er d.28/6 afsendt pr. bane: 6,2 kg antennetråd. 20 stk. mærkater. Modtaget og optaget i behovlisten. Lyngvig Fyr d.7/7 – 1944. E.Nedergaard

10. juli 1944

Fra fyrdir.: Regning fra malermester H.Nørgaard Noe forsynet med attest til udbetaling. Tø

12. juli 1944

Rejste Duegaard i WNW 6, regnbyger plus 13!

13. juli 1944

J. & jeg dårlige (Roskilde?) ” ” .

19. juli 1944

Til fyrdir.: Herved indberettes at en hel del lastbiler, der kører grus for værnemagten i går uden videre begyndte at køre igennem fyrets grund. Jeg låste da udkørselslågen bl.a. fordi passagen langs mit haveplankeværk fra indkørslen til ”fyrpladsen”, hvor der på SW siden af vejen er sat pigtrådsspærring er så smal, at der her let kan ske ulykker for børn og cyklister, der kommer rundt hjørnet ved pladsen. Fra Hvide Sande kom der imidlertid i dag en ”Todt”? Officer, som ønskede lågen åbnet straks af ”krigsmæssige” grunde. Vejen over heden var for dårlig. Jeg henviste ham til fyrdirektoratet; men det kunne der ikke ventes på. – Resultatet blev, at han lovede, at vejen skulle blive tilbageleveret i sin nuværende stand, og at kørslen skulle ske forsigtigt. Lågen blev så åbnet. Arbejdet sorterer under firmaet Krankelborg fra Holstebro, og der skal køres mindst 600 m3 grus. E.Nedergaard

20. juli 1944

– 23. Inger Larsen på besøg – blev hentet af sin familie.

21. juli 1944

Fra fyrmagasinet: Fra Lyngvig Fyr er modtaget til aflevering nedennævnte forbrugsmaterialer til aflevering vedr. behovlisten: 1 stk. tændrør 2 kg brugt ”tvist” 8 dunke. Fyrmagasinet d.21/7 -1944, N.Larsen

Blev der begået et bombeattentat mod Hitler, som ved et mirakel slap uskadt. 3 Generaler dræbtes. På østfronten går ruserne voldsomt frem.

29. juli 1944

Kom Hans Bertram pludselig om aftenen, som vi alle skulle til Borris næste dag.

31. juli 1944

Varmt og smukt vejr. Så Sigurds gård om formiddagen.

August 1944

1. august 1944

Til fyrdir.: I henhold til instruks §62 udbedes tilsendt kontant 1500 kr. Beholdningen er i øjeblikket kr. 495,12. E.Nedergaard

Til fyrdir.: Herved indberettes, at flyvevejrtjenesten, Københavns Lufthavn, Kastrup, i juli md. betydeligt har udvidet den herværende observationsstation, der passes af fyrpersonalet. Der er ophængt et kvægsølvbarometer samt opstillet en barograf, og ved tørrepladsen er anbragt en såkaldt temometerhytte. Samtidig tillader jeg mig at meddele at jeg tager ferie i 3 dage fra lørdag d.5.ds. til mandag d.7.ds. Adresse: S. Bork, tlf. nr.1. E.Nedergaard

Til fyrdir.: Indsendt: Pengeregnskab for juli md. m/bilag Maskinrapport ” ” ” Kronometerrapport ” ” ” Månedsrapport over beholdning og forbrug ” ” ” Skrivelse fra Jysk Telefon A/S angående forhøjelsen af abonnementsprisen.

Stille om morgenen, senere dis N 3 – 4. Faldt en del skud ude i klitten. Fjord fortalte, at der blev skudt 3 ænder og en enkelt regnspove! Edvard Smed skudt 4 spover inden jagten gik ind!!

3. august 1944

Meget varmt. Edvard Smed og Chr.Røjkjær blev taget af tyskerne; men slap med en advarsel. – E.S. blev så gal, at han straks solgte bøssen + 400 patroner. Rejst til Bork om aftenen. Temmelig skrap biltur (rutebil) – 1½ time forsinket.

4. august 1944

Til fyrdir.: Herved indberettes at radiofyret har været i funktion den 3/8 kl.1800 til den 4/8 kl. 0130 efter periode 13. Da udsendelsen skulle begynde, ville tegngiverne ikke starte, ved nærmere undersøgelse viste fejlen sig at ligge i urkontakt D, som svigtede. Efter afpudsning af kontakten virkede det hele nomalt igen. Men udsendelsen kl.1800 til kl til 1810 og kl.1820 til 1830 gik tabt. Dette meddelte jeg den herværende tyske vagtfører. A.Friis Sørensen

Meget varmt. Skriv efter dagbogen – vist stort stykke.

11. august 1944

SW 5. I Ringkøbing. I butikker m.m. for første gang i et år. Til tandlæge og læge. Cyklet hjem i skrap modvind.

15. august 1944

Fra fyrdir.: Meddelelse om, at medhjælperen ikke kan oppebære betaling under eventuel sygdom. Medfølgende genpart skal forsynes med medhjælperens påtegning og tilbagesendes. Sign. R.Fjeldborg. (Genparten tilbagesendt i underskreven stand d. 24/8 -1944) EN. - FM.

Englænderne og amerikanerne + franken gået i land ved Toulon.

16. august 1944

Varmt og fint. Plukket de sidste blåbær, plus 24 grader.

17. august 1944

Reuter meddeler, at amerikanerne har nået Paris forstæder.

til fyrdir.: Indberetning nr.58 fra Lyngvig Fyr om gods, der d.18/8 – 44 er indsendt til fyrmagasinet pr.post til reparation: 1 stk manometer til luftbeholder i tårn – utæt – bedes snarest tilbagesendt, da reserve ikke haves. d.17/8 E Nedergaard

18. august 1944

Fra fyrdir.: Meddelelser: 7): Opslag: Stillingen som fyrmester I ved Due-Odde Fyr pr. 1/11 d.å. og stillingen som fyrmester II ved Tranekær Fyr pr. 1/10 d.å. 9): Cirkulære til akkumulator – fyr: Tømte glasballoner skal omgående indsendes til fyrmagasinet. Sinding

23. august 1944

fra D.D.P.A., København K: Meddelelse om at solarolie, der leveres i den nærmeste fremtid, har et meget lavt flammepunkt, således at brand- og eksplosionsfaren omtrent er den samme som benzin.

SE 3 plus 28. I Ringkøbing hos tandlæge – cyklet hjem. Rumænien kapituleret og gået sammen med de allierede.

24. august 1944

E 3 plus 28, op til 32 grader andre steder.

Til fyrdir.: Herved indberettes at værnemagten i øjeblikket er i færd med at underminere tårnet. Indvendig fra omtrent nede ved bunden af tårnet, bliver der boret 4 huller, 3 i sydvest og 1 i nordøstsiden. Hullerne er ca 25 x 25 cm i kvadrat (tegning) og 110 cm dybe; de skal fyldes med sprængstof. Samtidig meddeles, at oliehuset nu er bleven fuldstændig afspærret, således at vi kun kan få adgang dertil gennem den tyske barak, og da denne foranstaltning skyldes ordre fra højere tyske myndigheder, har jeg ikke kunnet få den ændret. E.Nedergaard

Til fyrdir.: Det indberettes herved at overfyrpasser. M.S.Brinch – bl.a. af hensyn til medhjælperens ferie – har forlagt resten af sin ferie fra slutningen af denne måned til 4/9 – 15/9, begge dage inklusive. Såfremt forholdene tillader det, tager jeg ferie fra og med d.17/9 til og med d.28/9. I Meddelelser fra fyrdirektoratet nr.3 af 4/5 1940, pkt.4. ang. kontante kassetilskud, bemærkes det, at man kan træffe aftale med det lokale postkontor om, i hvilke pengesedler beløbet ønskes udbetalt. – I de sidste par år har jeg imidlertid så godt som altid fået kassetilskudet udbetalt i hundredekronesedler, skønt jeg 3 gange har bedt postkkontoret i Ringkøbing om at sende ca 500 kr. i små sedler. I går modtog jeg 1500 kr. i 2 500 kr sedler og 5 100 kr. sedler. Da de er mig umuligt at få pengene vekslet her i næheden, må jeg anmode om bemyndigelse til i fremtiden om nødvendigt at foretage en tjenesterejse til Hvide Sande eller Ringkøbing for at få beholdningen vekslet. E.Ned

25. august 1944

W 4 plus 20.

26. august 1944

NW 1 – 2 plus 22. Fået 8 skuller i to ned – ingen ål. En gråand ved bådpladsen.

28. august 1944

Fået ordre til at evakuere fyret i løbet af 8 dage p.g.a. at tyskerne har lagt sprængstof under fyret – en uhyggelig historie !! – sikken et rod! og lejlighed er ikke til at opdrive ak! ak!

30. august 1944

Fået masser af regn, tildels kuling.

September 1944

1. september 1944

Til fyrdir.: Herved indberettes, at radiofyret i august md. efter ordre fra værnemagten har været i gang som anført i maskinrapporten. Fyret har ikke været tændt. E.Nedergaard

Til fyrdir.: Indsendt: Pengeregnskab for august md. m/bilag Maskinrapport ” ” ” Kronometerrapport ” ” ” rapport over beholdning og forbrug ” ” ”.

Fra fyrmagasinet: Til Lyngvig Fyr er afsendt pr. post 1 stk. pakkasse. Modtaget og ført til indtægt i inventarie- & materialregnskabet. Modtaget efter udført reparation tilbagesendt fra fyrmagasinet, 1 stk. manometer. For modtagelsen kvitteres. Lyngvig Fyr d.4/9 – 1944. E.Nedergaard

2. september 1944

Amerikanerne overskredet Belgiens grænse ved Sedan. Finland anmodet om våbenstilstandsbetingelser!

5. september 1944

Fra fyrdir.: Opslag: Stillingen som fyrmester II ved Romsø og Hammerodde Fyr pr. 1/10 og 1/11 d.å. Sinding

Fra fyrmagasinet: Til Lyngvig Fyr er afsendt pr.bane: 10 stk. pakkasser og 20 stk. sække. Modtaget og ført til indtægt i inventarie- og materialregnskabet. Lyngvig Fyr d.7/9 – 1944. E.Nedergaard

Til kystudkigsvæsenet: Herved meddeles at stationen skal evakueres i løbet af 8 – 10 dage. Om ønskes kan kystudkigskassen m/materialer etc. opmagasineres sammen med mit indbo på Mejstrups Hotel, Nr.Lyngvig. E.Nedergaard

7. september 1944

Fra tømrer J.M.Nielsen, Nr.Lyngvig: Regning: Aug.24.: An en karm til udgangslemmen ved omgangen i tårnet: Materialer: 4o 2”x 7” Pitch Pine 1o 2½ x 10” ” ” Arbejde fra bænk: 8 timer. Opstilling af karmen, lemmen tilpasset og beslået: 4 timer. I alt 12 timer a kr. 2,00 = 24,00 Kr + 11,50 for materialer = 35,50 kr.

Fra tømrer J.M.Nielsen, Nr.Lyngvig: Regning: Jun.14: An et dobbelt led, lavet og anbragt ved nordvestlige hjørne af grunden: Materialer: 250 2” x 4” planker 24,80 kr. Arbejde 13 timer a kr.2,00 26,00 kr. I alt 50,80 kr.

Fyrdir.: D.D.P.A. vil snarest afhente 1000 kg w. wh. petroleum og indsende det til fyrmagasinet, hvortil afleveringsblanket indsendes. D.D.P.A. påtager sig endvidere forsendelsen af beredskabsbeholdningen til Udbyhøj Fyr. Fra fyrmagasinet vil den underskrevne udlånskvittering blive tilbagesendt, når petroleumen er modtaget. Sinding

Fra fyrdir.: Cirkulære: Det forhøjede antal fridage ”skæve helligdage” indgår i fyrets arbejdsplan i overensstemmelse med tjenestetidsreglerne af 7/3 – 1936, afsnit II punkt 3. Sinding

8. september 1944

Til fyrdir.: Hermed fremsendes 2 regninger fra tømrer J.M.Nielsen, Nr.Lyngvig, på henholdsvis kr. 50,80 og kr. 35,50 til eventuel godkendelse og udbetaling ved fyrdirektoratets foranstaltning. E.Nedergaard

Til fyrdir.: Herved indberettes at overfypasser M.S.Brinch flytter til Tvinsberg, hvor han har fået en lejlighed – og at jeg antagelig får en lejlighed i Hvide Sande. E.Nedergaard

Fra Joh.Sørensen, smedemester, Ringkøbing: Regning: An prop til petroleumstønde repareret kr. 4,50.

Fra J.A.Jensen: Regning: An 2 kg grøn maling kr. 11,00 1 ” rød ” ” 6,25 1 ds. ovnlak ” 0,95 1 fl. terpentin ” 1,35 1 stk. pensel ” 1,20 1 ds. ovnlak ” 1,00 1 kg ”Glisto” ” 6,20 i alt kr. 27,95

Hos tandlæge i storm og regn. – De allierede vistnok nået frem til Siegfred-linien. I Vesttyskland.

9. september 1944

Til fyrmagasinet: Fra Lyngvig fyr er indsendt pr. bane v/D.D.P.A. til aflevering nedennævnte regnskabsgods: 1000 kg w. wh. petroleum og 1stk. petroleumstønde af jern (afleveret til D.D.P.A. i Ringkøbing). Lyngvig Fyr, d. 9/9 – 1944. E.Nedergaard

Til fyrdir.: Indberetning nr.59 om ovenstående.

Fra D.D.P.A.: Kreditnota: 1 1/1 jerntønde returneret. Sign. Stengaard Christensen (Indsendt til fyrmagasinet d. 9/9 – 44) .

10. september 1944

Fået masser af regn + kuling (henved 100 mm). Efter en ringen og et renderi fået løfte om en lejlighed i Hvide Sande, foran en masse andre.

11. september 1944

Vejret omsider slået om til det bedre, efter at vi i ca. 10 dage havde fået ca. 105 mm regn. Man venter nu invasion i Danmark! Jernbanesabotagen breder sig stærkt osv. osv. – Ikke hyggeligt!

14. september 1944

Fra murermester A.Kusk Christensen: Regning: Beboelsesbygning kalket 1 gang udvendig kr. 95,00 SW gavlen kalket 2 gange + soklen tjæret ” 40,00 Udhuset og hønsehuset kalket udvendig 1 gang ” 45,00 Soklen tjæret ” 20,00 Skorstene repareret og fuget: check ? ? 12 timer a kr. 2,65 ” 31,80 2 td. kalk a kr. 16,00 ” 32,00 Kalk læsket : 6 timer a kr. 2,65 ” 15,90 Fragt Kommet til at slette noget check! i alt kr. 285,70

SE 4, klart. Endnu ingen besked om evakueringen, som skal ske i morgen.

15. september 1944

Evakueringen udsat. Besked kan ikke fås fra de højere tyske myndigheder!!

Til fyrdir.: Hermed fremsendes en regning på kr. 285,70 fra murerm. A.K.Christensen, Hvide Sande, pr. Ringkøbing, til evt. godkendelse og udbetaling ved fyrdirektoratets foranstaltning – se i øvrigt fyrdir.'s skr. af 4/5 d.å. B.nr.144. På grund af forholdene er tårnet ikke blevet kalket.E

19. september 1944

Stormede tyskerne alle danske politistationer og ca. 2000 danske politimænd blev sat fast og senere deporteret til Tyskland. Nu er der ingen dansk lov og ret i landet. Hyggeligt!! ?? – Ministerbygningerne også besat. Alle danske myndigheder sat ud af spillet.

20. september 1944

Til fyrdir.: I henhold til fyrdir's skr. af 7/9 – 42, A.nr.4980 jr.nr.32 d/1942, ang. tilskud til skolebefordring tillader jeg mig at indberette at min datter, Kirsten, født d. 3/6 1933, fra og med d.8.ds. er optaget i Ringkøbing skole, hvorfor der for september md. er udbetalt kr.5,00 i tilskud.E

21. september 1944

Fra fyrdir.: Opslag: Stillingerne som fyrmester III ved Vejrø og som fyrmester II ved Anholdt Fyr pr. 1/10 og 1/11. Sinding

22. september 1944

Fra fyrdir.: 2 regninger fra tømrer J.M.Nielsen på kr. 50,80 og kr. 35,50 med påtegning til udbetaling. A.Skov Knudsen

Til fyrdir.: Herved indberettes, at de forlangte 3 tilbud fra flytteforretninger (vognmænd) som fyrpersonalet skulle fremskaffe i forbindelse med evakueringen af fyret ikke kan fremskaffes Tilstanden er nu sådan at de, der nok ville køre, ingen gummi har, og de har gummi, har som regel fået denne udleveret af værnemagten, som de derfor skal køre for, og hvor de kan opnå en urimelig stor fortjeneste. – De enkelte vognmænd, der endnu er disponible, er så overbelastede, at de absolut ikke vil have mere. Som eksempel på forholdene kan nævnes, at en betydelig del af befolkningen herude ikke kan få vinterbrændsel, fordi det er umuligt at få det kørt. – Vi skal derfor være meget heldige, hvis det overhovedet skal lykkes at få godset kørt den dag evakueringen skal foregå, særlig i dette tilfælde, hvor dagen ikke er bekendt i forvejen. Under disse omstændigheder henstilles det, at fyrpersonalet får tilladelse til at foretage flytningen efter regning under iagttagelse af bedst mulig økonomi. Samtidig fremsendes en pengerekvisition på 1300 kr. beløbet ønskes naturligvis ikke tilsendt, såfremt evakueringen sker før d.1. Oktober. E.Nedergaard

Til fyrdir.: I henhold til instruks §62 udbedes tilsendt kr.1300. Beholdningen er i øjeblikket ca. 304 kr. E.Nedergaard

24. september 1944

til 30.sept. Meget uroligt og regnfuldt vejr – og vi går stadig og venter og venter. Temmelig strengt! Nogen stilstand ved fronterne. De allierede slået tilbage ved Nejmegen ? Arnheim i Midtholland. Check.

25. september 1944

Til fyrmagasinet: Fra Lyngvig Fyr er den …....1944 indsendt pr. bane til aflevering nedennævnte regnskabsgods: ca. 3½ journalside.

Til fyrmagasinet: Fra Lyngvig Fyr er den …....1944 indsendt pr. bane til aflevering nedennævnte forbrugsmateriale vedrørende behovlisten: ca. 4 journalsider.

Til fyrdir.: Indberetninger nr.60 – 75 om forannæævnte gods, der den ….....1944 er indsendt til fyrmagasinet per bane til aflevering.

Til fyrmagasinet: Fra Lyngvig Fyr er den …....1944 indsendt pr. bane til aflevering nedennævnte forbrugsmaterialer vedr. behovlisten: 4 kg brugt smøreolie ” ” tvist 1 stk ovnrist ikke i regnskab 50 m rotationsline, kasseret ” ” ” 2 stk. kobberrør ” ” ” . Lyngvig Fyr d. 25/9 – 1944. E.Nedergaard

26. september 1944

Til fyrdir.: Hermed fremsendes på ny en regning fra murerm. A.K.Christnsen på kr. 286,70 til udbetaling vid fyrdirektoratets kasse, da jeg på grund af, at fyret efter ordre skulle have været evakueret d.15.ds., ikke har tilstrækkelig kassebeholdning. Regningen er ved fyrdir.'s skr. af 22.ds., B.nr.248, tilbagesendt hertil til udbetaling, skønt jeg i skr. herfra af d.15.ds, nr.70, har anmodet om, at den måtte blive betalt af fyrdirektoratet. E.Nedergaard

27. september 1944

Fra fyrdir.: Tilladelse for fyrpersonalet til at lade flytningerne udføre efter regning under iagttagelse af den bedst mulige økonomi – eftersom det på grund af forholdene er umuligt at fremskaffe tilbud. Sinding

Fra fyrdir.: Cirkulære angående sommertidens ophør mandag d.2.oktober kl. 0300, da alle ure stilles 1 time tilbage. Sinding

28. september 1944

Til fyrdir.: Fra fyrdir.'s kassererkontor har jeg d.d. modtaget efter indsendt pengerekvisition til bestridelse af udgifter ved Lyngvig Fyr kr.1300, hvorfor herved kvitteres. E.Nedergaard

Oktober 1944

1. oktober 1944

Pænt vejr heldigvis. Signe konfirmeret i Ringkøbing kirke – kaffe hos maskinmester Larsen – hjemme kl. 13. – Fik en bil hjem, fordi jeg er fyrmester! ”almindelige mennesker” må ikke køre uden for bygrænsen. – En rigtig god dag trods pakkasser og det hele.

2. oktober 1944

Til fyrdir.: Herved meddeles, at den del af fyrets materialer m.m., der skulle indsendes til fyrmagasinet, var klar til afsendelse lørdag d. 23. f.m.. Samme dag blev den lastbil, der skal afhente banegods bestilt; men først i dag er godset blevet afhentet. E.Nedergaard

NW 4. I dag skydes der harer over det hele – selv ude i klitterne – trods tyskernes forbud! Og her sidder jeg på mine pakkasser!

4. oktober 1944

Fra fyrdir.: Fyrpersonalet beordres til – snarest efter overleveringen af fyretablissementet til tyskerne d.10.ds. – at fraflytte fyret med husstand og bohave. Sinding

5. oktober 1944

Til Jysk telefon A/S: På grund af fyrets evakuering afbestilles herved fyrets telefon, Sdr.Lyngvig 12, fra d.11.ds. til hvilken tid – eller snarest derefter – . Telefonapparaterne m.m. bør fjernes. E.Nedergaard

Fra fyrdir.: Opslag: Stillingerne som fyrassistent ved Kronborg og Skjoldnæs Fyr pr. 1/11 Si

6. oktober 1944

Fra fyrmagasinet: Fra Lyngvig Fyr er modtaget til aflevering nedenævnte regnskabsgods: 1000 kg w. wh. petroleum og 1 stk. petroleumstønde af jern. Fyrmagasinet d.6/10, V.Berg

8. oktober 1944

Til fyrassistent ved Tvinsberg Fyr: Det meddeles herved at overfyrpasser M.S.Brinch i de sidste to år har haft følgende sygedage: fra og med d.28/5 til og med d. 19/8 – 1943, i alt 84 døgn. Overfyrpasseren har 9 feriedage tilgode i indeværende år. E.Nedergaard

Til fyrassistent ved Udbyhøj Fyr: Det meddeles herved at fyrassistent A.C.F.Sørensen ingen sygedage har haft i de sidste 3 år. For indeværende år har han 2 feriedage tilgode. E.Nedergaard

Omsider fået besked om at vi skal flytte snarest efter d.10.

9. oktober 1944

Fra fyrdir.: Til overfyrpasser M.S.Brinch: Oplysning om flytningsudgifter m.m.m. I anledning af fyrets evakuering. Til fyassistent A.C.F.Sørensen Do Do do Til fyrmester E.N.Nedergaard do do do. Sinding

Fra Jysk TelefonA/S: Telefonen vil efter anmodning blive lukket efter d.11.ds. og telefonanlægget nedtaget. T.Hansen

Overleveret fyret til fuldmægtig Hansen.

10. oktober 1944

Overleveret fyret til oberløjtnant Tetzner.

11. oktober 1944

Flyttet ca. 3/5 af indboet til Mejstrup og derefter flyttet med resten til Hvide Sande i ”Musehullet”. (Teodor Jensen flyttet det hele for 122,50 kr.).

12. oktober 1944

Til ”efterbryllup” hos Frydendahl.

Grøn udlånskvittering på 3200 l petroleum og 8 stk.petroleumstønder. (Overført til Udbyhøj Fyr i september 1944). Sign. Fyr- & Vagermagasinerne.

14. oktober 1944

Regn og blæst (SE). Rejst til Bork kl. 1245 med ”Klaus”. På andetræk med Svend – intet.

15. oktober 1944

Stærke regnbyger. I åenge til træk med Klaus. NB: Mit jagttegn + værnkort + ausweis til Værnet er forsvundet hos tyskerne i Nymindegab, hvortil de skulle indsendes for at få ausweis fornyet.

16. oktober 1944

E 3, tåge. Kørt til æ Fahl kl.1000 – stoppet af tyskerne – skarpskydning – kørt hjem.

19. oktober 1944

Omtrent stille – smukt vejr. Kørt til Nr. Bjålum for at hente mit ausweis hos Jes; men han havde det ikke – kun de andres fra Hvide Sande!! Ikke på jagt – heller ingen chancer. Gået en tur om eftermiddagen for at øve hunden på bekkasiner. – Holdt ikke. – Voldsom snue. Om aftenen stort fødselsdagsgilde.

20. oktober 1944

Fra fyrdir.: Meddelelser: Punkt 6. Det midlertidige løntillæg er forhøjet fra 1/11 d.å. at regne. Ny liste vedlagt over de forskellige tillæg. Punkt7. Ved fremsendelse af regninger over vedligeholdelsesarbejder, der udføres efter tilbud, skal den genpart af tilbudet, der er overgivet den pågældende håndværker, vedlægges regningen og indsendes til fyrdirektoratet. Da tilbudene altid skal være specificerede, behøver regningen ikke at være det. Punkt10. Opslag. Stillingerne som fyrassistent ved Drogden og Hirsholm fyr pr. 1/12 d.å. Sinding

27. oktober 1944

SE 3, dis køligt. Gået med ”Klaus” e. B. ?? – intet resultat. 24/10 også prøvet – samme resultat og – bange for bøssen.

29. oktober 1944

Søndag: Formiddag hentet honning hos ”faster”. E 2. På træk vesterude, stille dejligt vejr – intet egentlig træk – fik 1 brunnakke.

31. oktober 1944

Stille fint vejr. Gik med Klaus hele formiddagen og fik intet ud af det.

November 1944

1. november 1944

NW 5, regn hele formiddagen. Jagten på æ Værn forbudt af tyskerne.

2. november 1944

Rejst hjem.

3. november 1944

Til fyrdir.: Indsendt. Flytningsregnskabet samt regnskab over telefonudgifter v/ Lyngvig Fyr.

Kl.1930 til møde angående aftenskole og skipperskole.

6. november 1944

SW 5. Rejst til Bork 0720.

8. november 1944

Stille fint vejr trods meget lavt barometer. Gik hele formiddagen efter harer – ingen. Kl.1330 cyklet til æ Fahl og stukket ca. 40 ål. Kollosalt aftentræk på æ Værn – et helt eventyr – men de kom rigtig skidt i det stille vejr – 1 brunnakke.

11. november 1944

Rejst hjem for at holde fødselsdag.

16. november 1944

NE 4. Rejst til Bork.

18. november 1944

SE 4, regn om formiddagen. I Nymindegab i kommandaturen og fik – mærkværdigt nok – mit forlagte jagttegn m.m. Om eftermiddagen blev min gode ven, Ivar Fjord, begravet – døde d.12/11 af en nyresygdom kun 44 år gammel.

21. november 1944

NW 4,6. Om eftermiddagen ved æ Ilsig + Åenge. Intet på skud; men Klaus vist, at han alligevel dur som andehund: han for rundt efter en anskudt and, dog uden resultat.

23. november 1944

I Åenge om formiddagen med Klaus, som præsterede at finde en (den?) anskudt and i en grøft. Hurra – Hurra!

24. november 1944

Stille mildt vejr med meget lavt barometerstand. Ved æ Ilsig om formiddagen, hvor Klaus pænt apporterede den gråand, der ikke kunne flyve. Skød derefter en lille brunnakke, som Klaus apporterede fuldstændig korrekt.

25. november 1944

Stille smukt vejr. Cyklet til Janderup (Fars fødselsdag (min bedstefar)).

27. november 1944

Stille smukt vejr, let nattefrost, is på vandet. Ved æ Ilsig om formiddagen – intet. Stanget ca. 60 ål på fjorden 14 – 1630. Gik til æ Lo, hvor Søren vest for løb omtrent i armene på en tysk hestepatruille! Foretog en hurtig ”afsætningsbevægelse” og tog hjem i stille klart måneskin og let frost.

29. november 1944

Helt stille, smukt vejr. Fandt fra i går ???? På træk samme sted – så ved månen til kl. 1930 – en del høje træk over S. + enkelte gode tilbud til ham, som han forspildte. Jeg havde kun 1 godt. Dermed sluttede min dejlige jagtferie, som jeg har nydt på en helt særlig måde ovenpå min sygdom, evakueringen etc. – Uheldig har jeg været – undtagen med gråænderne – ikke en eneste gang rigtigt trækvejr, medens det vældige træk foregik – de virkelig gode chancer fik jeg ikke del i. Kolossal mænde ænder på æ Værn en tid, takket være tyskernes forbud – hele engen oprodet. Til slut usædvanlig mange gråænder. Vandstanden i Åenge for høj: man kunne ingen skyde i rørkanten – vejret mildt og fantastisk regnfuldt, så ænderne behøvede ikke at rejse. Det var i hvertfald heldigt for mig, jagtligt set.

30. november 1944

Rejst hjem og holdt aftenskole om aftenen. – Kun få var mødt, så jeg var ikke tilfreds (kun en halv snes mødt).

December 1944

1. december 1944

Til fyrdir.: Hermed fremsendes 2 telefonregninger for Lyngvig Fyr på henholdsvis kr. 9,40 og kr.21,00. Førstnævnte beløb (statstelefon) er betalt af mig med kr. 9,40. Af sidst nævnte beløb (Jysk telefon) skal fyrpersonalet for personlige samtaler (jfr. specificationen) betale kr. 6,50. hvorefter jeg har tilgode kr. 2,90. E.Nedergaard

3. december 1944

Frydendahls og doktorens?? til kaffe og L'hombre.

5. december 1944

I Nr.Lyngvig og vendt prammen, samt konstateret at min lille lyster var forsvundet fra Fjords udhus.

11. december 1944

E 7 – 8, sne?? – hundekoldt. I Ringkøbing per ”Kysten” (rutebåd) 5/4 time forsinket.

12. december 1944

Til fyrdir.: I henhold til fyrdir.s skrivelse af 21. f.m., A.ne.6313 jr.nr.285a/1944, fremsendes hermed 4 bilag som dokumentation for mine lejeudgifter. E.Nedergaard

13. december 1944

Stille smukt vejr. Stanget ca. 45 ål (ca. 5½ pund) i Tyskerhavnen. – – Alle kuttere ude, men fangsterne stadig meget små, kun få kuller.

23. december 1944

Til fyrdir.: Hermed fremsendes telefonregninger for oktober md. for Lyngvig Fyr. Af beløbet kr. 12,10, skal fyrpersonalet betale kr.1,00, som er vedlagt i frimærker. E.Nedergaard

24. december 1944

God juleaften.

Noter 1944

Noter 1944

Indgåede skrivelser i 1944: 58. Udgåede skrivelser i 1944: 112.

Vælg år

år med fyrmesterens dagbog