Fortællinger fra fyret
Udvalgte indførsler om krig, forlis, storme, jagt og livet på fyret.
Denne dag på fyret
Historien om livet på et fyr fortalt gennem Nørre Lyngvig Fyrs logbog og fyrmesterens dagbog.
Vælg et år og læs måned for måned. Brug pilene til at gå videre. Tal og grafer
Se indførsler, breve og ord år for år 1906–1965.
På de danske fyr blev der ført regnskab med alt hvad der ankom, alt hvad der forlod fyret og alt hvad der blev brugt. Der blev ført lister over alt hvad der skete, alt arbejde, alle observationer. Meget af det, nok det meste, blev ført på flere lister og skemaer, så det med passende mellemrum kunne indsendes til fyrdirektoratet, meteorologisk institut, kystudkigsvæsenet og andre instanser, samtidig med at fyret havde en kopi. Der blev ført journaler over alle indgåede skrivelser til fyret og alle udgåede skrivelser. De er skrevet med pen og blæk, alle sider er nummererede og der måtte ikke forekomme rettelser.
Journalerne på Lyngvig Fyr er indbundet i sort lærred med rødt skind til titlen, der er skrevet med guld og rammet ind med guld. De blev fundet bag fyrassistentens hønsehus, blev det fortalt, i begyndelsen af 2000 årene. Sammen med dem, sirligt indpakket, hvert år for sig, lå originale indkomne skrivelser. Der er fra alle år fra 1906, hvor fyret stod færdig og til 1965.
Ud over journalerne er de daglige iagttagelser fra fyrmester Ejnar Nedergaards jagtdagbog også dokumenteret. De første optegnelser i fyrmester Ejnar Nedergaards jagtdagbog er fra 1930'erne, hvor han er ansat ved Rubjerg Knude Fyr og senere ved Vejrø Fyr.
Journalerne fra 1906 til 1965 og fyrmesterens jagtdagbog fra 1939 til 1965 ligger til grund for denne fortælling om livet på et dansk fyr.
Om udvalget
Den første indførsel i journalens udgåede skrivelser er fra d.7.september 1906 og er til fyrdirektøren: ”Jeg tillader mig herved at indberette, at jeg er ankommen til fyret i dag”. Underskrevet P.Larsen (Fyrmesteren).
Den første indkomne skrivelse er fra fyrdirektøren, dateret d.3.august 1906, dvs længe før fyrmesteren ankom til fyret, der står: ”At de med skrivelsen vedlagte ordre vil være at ihændegive fyrpasser Foss i oktober måned ved hans ankomst til fyret, og at de forlangte papirer indsendes af fyrmesteren”. Signeret H.V.Ravn (Fyrdirektøren)
Den 31.august er der modtaget 2 pakker fra fyrmagasinet med henholdsvis et ur i messingkapsel og diverse fornødenheder, såsom journaler, fremmedbog, hvidt og gult skrivepapir, trækpapir, karduspapir, penne og penneholdere, blyanter, 2 flag (forskellig størrelse), væger til rapsolielygter, smergellærred, polerskind, blæklineal osv. Fra fyrdirektøren er der samme dato modtaget: A. cirkulærer som endnu er gældende, udsendte fra 1895 til 1906. B. 1 sæt af de for fyrvæsenet gældende lønninger og pensionslove samt bestemmelser og vejledninger vedrørende alderdoms og enkeforsørgelse. C. bemyndigelse til at indkøbe brændsel til fyret.
De efterfølgende skrivelser er indført i journalerne efter at fyrmesteren er ankommen til fyret. Skrivelserne er udvalgt så de giver et indtryk af hvad der foregår (forhåbentlig), det er altså langtfra en fyldig gengivelse af materialet. Udeladt er især kvitteringer (for modtagne- og afsendte varer, betalte regninger m.m.), gentagelser (hver måned, hvert år: rekvisitioner af penge, regnskaber, indberetninger f.eks om at der er afsendt noget til reparation, det sendes til fyrmagasinet og fyrdirektoratet, som så kvitterer for at de har fået det at vide, fyrdirektoratet, og at de har modtaget det, fyrmagasinet, og til fyret når det bliver sendt den anden vej, som så kvitterer for modtagelsen og indfører det i de aktuelle journaler, rekvisitioner af varer til den daglige drift, f.eks glødenet, m.v.). Af og til er dog medtaget lidt af dette.
De første optegnelser i fyrmester Ejnar Nedergaards jagtdagbog er fra 1939, hvor han er ansat ved Vejrø Fyr.
Tal og grafer
Tallene tæller de indførsler, der er skrevet af til fyrliv.dk. Journalerne er gengivet i udvalg (se Om udvalget på forsiden), så graferne viser, hvor meget der er gengivet fra hvert år — ikke nødvendigvis alt, hvad der skete. Fra 1908, 1928, 1929 og 1936 er der ingen optegnelser.
Indførsler pr. år
Logbogen er fyrets tjenstlige journal. Fyrmesterens dagbog begynder i 1933. Klik på et år for at læse det (på mobil: tryk to gange).
Vis tallene som tabel
Breve til og fra fyrdirektoratet pr. år
Logbogsindførsler der begynder med "Til fyrdir." eller "Fra fyrdir.".
Vis tallene som tabel
Ord over tid
Antal indførsler pr. år hvor ordet forekommer — også som del af et længere ord ("tysk" finder også "tyskerne").
Vis tallene som tabel
1936 — logbog og dagbog fra Nørre Lyngvig Fyr
Ingen optegnelser i 1936.