Til fyrdir. Afsendt fyrjournalen for 1906. P:Larsen Jan1. Til fyrdir.: Assistent Beyer har i de sidste to måneder været en del svagelig af skadelighed i ryggen samt gigt i hovedet, så at han jævnlig har haft besvær med at udføre sin tjeneste, hvorfor fyrpasseren og mig har taget en del af for ham. Han har ligget syg to dage i den sidste måned og søgt lægehjælp, men efter hvad jeg kan forstå er hans helbred nedbrudt så der gives vel ingen råd for sygdommen. Da han har udtalt sig om at han i en nær fremtid vil søge sin afsked hvis han ikke bliver bedre, vil jeg gerne bede fyrdirektøren om der ikke kunne være mulighed for at fyrpasser Mortensen ved Nordre Rønne Fyr kunne blive ansat her som assistent, hvis pladsen skulle blive ledig. Jeg kan på det bedste anbefale ham som en i alle måder flink, dygtig, og pålidelig mand, og derforuden er hele hans familie rare mennesker at være sammen med ved et fyr, så jeg ville være fyrdirektøren meget taknemmelig om han kunne komme hertil når engang der skal ansættes en anden assistent. P.Larsen
Fortællinger fra fyret
Udvalgte indførsler om krig, forlis, storme, jagt og livet på fyret.
Denne dag på fyret
Historien om livet på et fyr fortalt gennem Nørre Lyngvig Fyrs logbog og fyrmesterens dagbog.
Vælg et år og læs måned for måned. Brug pilene til at gå videre. Tal og grafer
Se indførsler, breve og ord år for år 1906–1965.
På de danske fyr blev der ført regnskab med alt hvad der ankom, alt hvad der forlod fyret og alt hvad der blev brugt. Der blev ført lister over alt hvad der skete, alt arbejde, alle observationer. Meget af det, nok det meste, blev ført på flere lister og skemaer, så det med passende mellemrum kunne indsendes til fyrdirektoratet, meteorologisk institut, kystudkigsvæsenet og andre instanser, samtidig med at fyret havde en kopi. Der blev ført journaler over alle indgåede skrivelser til fyret og alle udgåede skrivelser. De er skrevet med pen og blæk, alle sider er nummererede og der måtte ikke forekomme rettelser.
Journalerne på Lyngvig Fyr er indbundet i sort lærred med rødt skind til titlen, der er skrevet med guld og rammet ind med guld. De blev fundet bag fyrassistentens hønsehus, blev det fortalt, i begyndelsen af 2000 årene. Sammen med dem, sirligt indpakket, hvert år for sig, lå originale indkomne skrivelser. Der er fra alle år fra 1906, hvor fyret stod færdig og til 1965.
Ud over journalerne er de daglige iagttagelser fra fyrmester Ejnar Nedergaards jagtdagbog også dokumenteret. De første optegnelser i fyrmester Ejnar Nedergaards jagtdagbog er fra 1930'erne, hvor han er ansat ved Rubjerg Knude Fyr og senere ved Vejrø Fyr.
Journalerne fra 1906 til 1965 og fyrmesterens jagtdagbog fra 1939 til 1965 ligger til grund for denne fortælling om livet på et dansk fyr.
Om udvalget
Den første indførsel i journalens udgåede skrivelser er fra d.7.september 1906 og er til fyrdirektøren: ”Jeg tillader mig herved at indberette, at jeg er ankommen til fyret i dag”. Underskrevet P.Larsen (Fyrmesteren).
Den første indkomne skrivelse er fra fyrdirektøren, dateret d.3.august 1906, dvs længe før fyrmesteren ankom til fyret, der står: ”At de med skrivelsen vedlagte ordre vil være at ihændegive fyrpasser Foss i oktober måned ved hans ankomst til fyret, og at de forlangte papirer indsendes af fyrmesteren”. Signeret H.V.Ravn (Fyrdirektøren)
Den 31.august er der modtaget 2 pakker fra fyrmagasinet med henholdsvis et ur i messingkapsel og diverse fornødenheder, såsom journaler, fremmedbog, hvidt og gult skrivepapir, trækpapir, karduspapir, penne og penneholdere, blyanter, 2 flag (forskellig størrelse), væger til rapsolielygter, smergellærred, polerskind, blæklineal osv. Fra fyrdirektøren er der samme dato modtaget: A. cirkulærer som endnu er gældende, udsendte fra 1895 til 1906. B. 1 sæt af de for fyrvæsenet gældende lønninger og pensionslove samt bestemmelser og vejledninger vedrørende alderdoms og enkeforsørgelse. C. bemyndigelse til at indkøbe brændsel til fyret.
De efterfølgende skrivelser er indført i journalerne efter at fyrmesteren er ankommen til fyret. Skrivelserne er udvalgt så de giver et indtryk af hvad der foregår (forhåbentlig), det er altså langtfra en fyldig gengivelse af materialet. Udeladt er især kvitteringer (for modtagne- og afsendte varer, betalte regninger m.m.), gentagelser (hver måned, hvert år: rekvisitioner af penge, regnskaber, indberetninger f.eks om at der er afsendt noget til reparation, det sendes til fyrmagasinet og fyrdirektoratet, som så kvitterer for at de har fået det at vide, fyrdirektoratet, og at de har modtaget det, fyrmagasinet, og til fyret når det bliver sendt den anden vej, som så kvitterer for modtagelsen og indfører det i de aktuelle journaler, rekvisitioner af varer til den daglige drift, f.eks glødenet, m.v.). Af og til er dog medtaget lidt af dette.
De første optegnelser i fyrmester Ejnar Nedergaards jagtdagbog er fra 1939, hvor han er ansat ved Vejrø Fyr.
Tal og grafer
Tallene tæller de indførsler, der er skrevet af til fyrliv.dk. Journalerne er gengivet i udvalg (se Om udvalget på forsiden), så graferne viser, hvor meget der er gengivet fra hvert år — ikke nødvendigvis alt, hvad der skete. Fra 1908, 1928, 1929 og 1936 er der ingen optegnelser.
Indførsler pr. år
Logbogen er fyrets tjenstlige journal. Fyrmesterens dagbog begynder i 1933. Klik på et år for at læse det (på mobil: tryk to gange).
Vis tallene som tabel
Breve til og fra fyrdirektoratet pr. år
Logbogsindførsler der begynder med "Til fyrdir." eller "Fra fyrdir.".
Vis tallene som tabel
Ord over tid
Antal indførsler pr. år hvor ordet forekommer — også som del af et længere ord ("tysk" finder også "tyskerne").
Vis tallene som tabel
1907 — logbog og dagbog fra Nørre Lyngvig Fyr
76 indførsler fra 1907 i Nørre Lyngvig Fyrs logbog.
Januar 1907
1. januar 1907
Til fyrdir. Indsendt 2 bedømmelsesskemaer. P.Larsen
Til snedkermester Andreasen: Da der af Dem er indsendt en regning til fyrdirektoratet hvorpå er opført opsætning af lister og tilhøvling af vinduer i assistentens lejlighed her ved fyret vil jeg gerne bede Dem om at give mig en erklæring om hvem der har givet ordre om udførelse af disse arbejder, da arkitekt Petersen ikke har foranlediget dem udført og jeg ikke heller. P.Larsen
Til fyrdir. I henhold til instruks §73 tillader jeg mig herved at udbede mig tilsendt kontant 500 kr til udgifters bestridelse ved Lyngvig Fyr. Kassebeholdningen er for øjeblikket 186,95 kr. P.Larsen
2. januar 1907
Til fyrdir. Afsendt pengeregnskabet for december måned med 9 stk bilag for udgifter i samme tid. P.Larsen
5. januar 1907
Til fyrdir. I anledning af fyrdirektørens skrivelse af 29. f.m. nr.4394 tillader jeg mig herved at vedlægge et brev fra snedkermester Andreasen, da jeg er ganske uvidende om det udførte arbejde i assistentens lejlighed. Angående den rude som er indsat i døren til vagtkammeret, da forstod jeg ikke bygningskonstruktøren bedre da jeg talte med ham derom, end at der intet var i vejen for at få en rude i døren, når det kunne undgås at den ikke blev slået itu, og jeg bad da snedkeren om at udføre arbejdet. Skulle jeg have misforstået arkitekt Petersen da beder jeg undskylde, da det på ingen måde har været min mening at lade noget udføre uden tilladelse. P.Larsen
7. januar 1907
Til forvalteren ved fyrmagasinet: Fra fyrmagasinet er der efter modtagen blanket dateret d.18.dec. udlevering nr.730 afsendt per bane hertil 17 pund hampetrosse (= 2 styreliner) som endnu ikke er ankommen hertil. Jeg har ladet forhøre på jernbanestationen i Ringkøbing, men dertil er ovennævnte gods ikke kommen. P.Larsen
8. januar 1907
Til arkitekt Petersen: Jeg har fra snedkermester Andreasen, Ringkøbing, modtaget en regning over et grubelåg, som jeg igen har retourneret til ham, da jeg mener at det udførte arbejde som snedkeren lavede efter anmodning af assistentens hustru, ikke er vedkommende fyret eller mig. Vægtavlen og pudseskamlen til lanternen udvendig har Andreasen udbedt sig tilsendt for at disse dele kunne blive malet, og jeg har derfor afsendt dem med posten i dag. Samtidig lod han mig vide at skrivebord, skab og stiger snart vil være færdig til afsendelse her til fyret. P.Larsen
9. januar 1907
Fra fyrdir.: De beordres herved til i begyndelsen af januar måned hvert år at indsende hertil for det forløbne kalenderår, første gang for året 1906, en opgørelse af calcium carbid forbruget, udvisende det samlede forbrug for hver måned og summen heraf for hele året. Ravn
10. januar 1907
Til fyrdir.: I anledning af fyrdirektørens skrivelse af 9.januar d.å. nr.71 tillder jeg mig herved at indberette at calciumcarbid forbruget i 1906 har været: oktober måned 180 pund november ” 1375 pund december ” 1745 pund I alt 3300 pund P.Larsen
14. januar 1907
Fra fyrdir.: Angående udbetaling af en regning på et grubelåg. Ravn
Til fyrdir. Jeg tillader mig herved at forespørge om hvor meget petroleum der må udleveres assistenten og fyrpasseren til privat brug i tidsrummet fra 1.oktober 1906 til 31.marts 1907, da jeg ikke er klar over om der tilstås hver af dem mere end indtil halvdelen af 300 pund. P.Larsen
15. januar 1907
Fra fyrdir.:Angående det private olieforbrug. ?? synes der var et brev om hvor meget?? Ravn
18. januar 1907
Til snedkermester Andreasen: Afsendt 3 kr for 1 grubelåg. P.Larsen
19. januar 1907
Fra arkitekt Petersen: Angående afslibning og oliering af terrazzogulvene i tårnet. A.V.Petersen ---- også om ruden i vagtkammeret
22. januar 1907
Til arkitekt Petersen: I anledning af Deres skrivelse af 19.d.m. vedlægges hermed den ønskede erklæring. Angående ruden i vagtkammerdøren da beklager jeg at have misforstået Dem, men den forandring som er foretaget med døren har vist sig at være meget heldig for at holde lanterneruderne fri for dug og is, da døren på ingen måde må åbnes mere end højst nødvendig når der er varme i vagtkammeret. P.Larsen
25. januar 1907
fra fyrdir.: Jeg skal herved beordre Dem til for det Dem underlagte fyrs vedkommende at indberette hertil snarest på medfølgende skema, hvilke af de i instruksens §11 omtalte hverv, der for tiden udføres ved fyret, herunder også sådanne, som udføres for fyrvæsenet mod ekstrabetaling. Hvor flere hverv haves, ville de være at opføre på samme skema i rækkefølge. Indtrædende forandringer ville være at indberette. Ravn
Fra tømmermester Julius Larsen og snedkermester Chr. Hulberg, Classensgade 25, KBH, er modtaget 1 stk teaktræs gelænder til Lyngvig fyranlæg (arkitekt A.Petersen) kr 18,50. At ovenstående er rigtig modtaget attesteres: Lyngvig Fyr d.4/1 1907 P.Larsen, fyrmester.
30. januar 1907
Til fyrdir. Indsendt skema angående hverv som udføres af fyrpersonalet, uvedkommende fyrtjenesten. P.Larsen
Februar 1907
1. februar 1907
fra fyrdir.: Vedlagte kontaktudkast, skal jeg anmode Dem om at gennemse og derefter tilbagesende det, eventuelt med de bemærkninger De måtte finde anledning til at fremføre. Ravn
3. februar 1907
Til fyrdir.: I henhold til fyrdirektørens skrivelse af 1.d.m. nr.278 tilbagesendes hermed udkast til kontrakten angående transporten til og fra fyret. Jeg finder ingen grund til at fremføre nogen bemærkning, men bringer herved fyrdirektøren min bedste tak for den hjælp der vil blive ydet os ved transporten af vores fornødenheder. Den dag i hver uge, som transporten skal foregå ønsker jeg helst bliver om lørdagen. Samtidig tillader jeg mig at vedlægge et fra sognefogeden i Klegod modtaget skema til ansættelse til ejendomsskyld som han i henhold til vedlagte brev ønsker udfyldt. P.Larsen
6. februar 1907
fra fyrdir.: Hoslagt tilbagesendes det med Deres skrivelse af 3.ds nr.20 fremsendte ejendomsskyldsskema i udfyldt stand. Skemaet vil være at afgive til sognefogeden i Klegod. Ravn
7. februar 1907
Fra snedkermester Andreasen, Ringkøbing: Modtaget til fyret: 1 stk vagtkammerbord, 1 stk arkivskab, 2 stiger til lanternen, 1 stige til bygninger, 1 stk pudseskammel til lanternen udvendig.
13. februar 1907
Fra fyrdir. Hermed sendes dem en genpart af en mellem mig og Jens Vejlgaard af Nørre Lyngvig oprettet fra 1.april d.å. gældende kontrakt vedrørende transporter for Lyngvig Fyr. I henhold til Deres skrivelse af 3.ds nr.20 har jeg meddelt Jens Vejlgaard, at den ugentlige transport til fyret, jfr. kontraktens §1, skal ske om lørdagen; endvidere har jeg tilstillet ham en kopi af kontrakten. Deres opmærksomhed henledes på, at jeg har nedsat vægten for fuldt læs fra 3000 pd til 2000 pd. P.Christensen
29. februar 1907
Fra marineministeriet: At der ved revisionen af det aflagte material- og inventarieregnskab for Lyngvig Fyr for tiden fra d.25.okt.1906 til d.31. mar. 1907 intet er fundet at bemærke, og ved de månedlige pengeregnskaber er aflagt rigtighed for tiden fra 1.sep. 1906 til 31.mar 1907. P.M.V.Olsen
Marts 1907
2. marts 1907
Fra fyrdir.: Rejsetilladelse for fyrpasser Foss fra d.5. til d.13.mar. for at rejse til København. Ravn
6. marts 1907
Fra bygningsingeniøren: At bygningsinspektionen vil komme til fyret i løbet af måneden hvorfor vedligeholdelseslisterne snarest må gøres færdige, samt at der kun må optages de aller nødvendigste arbejder i år. E.Blytmann
14. marts 1907
Fra fyrdir.: At der fra fyrvæsenets side intet er til hinder for at personalet ved fyret påtager sig at tage observationer af temperatur og nedbør for meteorologisk institut. Ravn
16. marts 1907
Fra fyrdir.: At forårsforsyningen ikke kan ventes så tidlig som påregnet. Den vil blive sendt pr bane fra Lemvig. Rensemasse vil blive forudsendt. Ravn
Fra fyrdir.: At ministeriet har beordret premiereløjtnant M.E.Malthe – Bruun til at overtage posten som fører at fyrinspektionsskibet ”C.F.Grove” d.1.april d.å. Samme dag fratræder kaptain C.V.E.Carstensen denne post. 1908
Fra fyrdir.: Cirkulære: At adskillige fyrassistenter har utilstrækkelig kendskab til regnskabsførelse, den tjenstlige korrespondance etc., og at det pålægges alle overordnede fyrbetjente at efterkomme ordren i cirkulære af 22.sep.1898 nr.2553. Samtidig tilføres at det findes heldigst, hvor forholdene tillader det, at den omhandlede del af fyrtjenesten udføres i vagtkammeret i forbindelse med vagttjenesten. Tillige meddeles at der i vagtkammeret bør forefindes afskrifter af gældende cirkulærer, der henviser til bestemmelser i de gældende instruktioner og reglementer, samt af stående bemyndigelser eller særlige ordrer, der vedkommer tjenesten ved fyret, således at den fyrsaaistent der i den overordnede fyrbetjents forfald skal overtage fyret kan have stadig og let adgang til at holde sig bekendt med sådanne bestemmelser, som han kan få brug for i nævnte tilfælde. Ravn
18. marts 1907
Til fyrdir. I henhold til kontrakten om transport til Lyngvig Fyr §1 tillader jeg mig herved at udbede mig fyrdirektørens tilladelse til fra 1.april d.å., at lade Jens Vejlgaard udføre den ugentlige transport om fredagen i stedet for lørdag, da det med hensyn til til postkøreren fra Ringkøbing vil være heldigere fordi han om lørdagen har særlig meget at besørge, hvilket jeg ikke tog i betragtning, da jeg i min skrivelse af 3.februar d.å. nr.20 udbad mig transporten udført om lørdagen. P.Larsen
19. marts 1907
Fra fyrdir.: Angående den ugentlige transport til fyret i henhold til kontrakten §1. Ravn
20. marts 1907
Til fyrinspektionskontoret.: Jeg tillader mig herved at fremsende to fragtbreve over det til fyret sendte gods, da jeg ser at at vægtangivelserne på disse er fejlagtige idet antallet af pund er bleven noteret som kilogram, hvilket også var meddelt fragtmanden Jens Vejlgaard af jernbanepersonalet i Ringkøbing, da han i går hentede godset. P.Larsen
Fra fyrmagasinet: Modtaget til fyret, årsforbruget: 64 forskellige items.
April 1907
2. april 1907
Fra arkitekt Petersen: At arkitekt Petersen kan ventes til fyret fredag d.5.april for at besigtige fyranlægget. A.V.Petersen
8. april 1907
Fra ”C.F.Grove”: Angående gods, afsendt fra Lemvig med jernbanen. 1908 Buhl, styrmand
10. april 1907
Til fyrdir.: Indsendt inventarieregnskabet og materialregnskabet for 1906 – 07 . P.Larsen
Til fyrdir.: Da assistent Beyer i dag i fyrpasserens påhør, har erklæret over for mig, at han på grund af tiltagende svaghed ikke længere er i stand til at kunne gå ud på tårnomgangen på nattevagten, og foretage de observationer som i henhold til fyrdirektørens skrivelse skal foretages af fyrene, og han er i det hele taget så svækket, at han kun med den største besværlighed kan udføre sin tjeneste, vil jeg gerne spørge fyrdirektøren, hvorledes jeg har at forholde mig med hensyn til assistentens tjeneste, som både er ham selv og mig til besværlighed. Assistenten nærer frygt for, at han hvis han søger sin afsked ikke vil erholde pension. Jeg har indtil fyrdirektørens ordre foreligger fritaget ham for nattevagt og dagtjenste. P.Larsen
11. april 1907
Fra fyrdir.: I anledning af Deres skrivelse af 10.ds nr.36 meddeles Dem herved til efterretning for den pågældende, at fyrassistent Beyer, når han afskediges nu, kan opnå henimod 500 kr årlig i pension. Når han ansøger om afsked skal ansøgningen skrives på ??empelpapir til takst 65 øre og vedlægges lægeattest for at han, på grund af svagelighed, er uskikket til sin tjeneste under fyrvæsenet. Dersom assistenten ikke kan kan tilvejebringe sådan lægeattest, vil jeg på stedet nærmere undersøge sagen. Ravn
13. april 1907
Fra arkitekt Petersen: Angående indberetning til fyrdirektøren om de ved afsyningen udsatte reparationsarbejder. A.V.Petersen
15. april 1907
Til fyrdir.: I henhold til fyrdirektørens skrivelse af d.11. d.m. nr.1191 tillader jeg mig herved at indberette at assistent Beyer har meddelt mig, at han ikke ser sig i stand til at kunne tilvejebringe nogen lægeattest for at han er uskikket til sin tjeneste under fyrvæsenet. Assistenten tager del i dagtjenesten, men for at den øvrige tjeneste kan udføres på betrykkende måde, har jeg fritaget ham for nattevagt og tilsyn om dagen. P.Larsen
20. april 1907
Til fyrdir.: Undertegnede fyrassistent Georg Christian Nissen Beyer tillader sig underdanigst at ansøge det høje ministerium om afsked med pension på grund af svageligt helbred. En smertefuld ischias samt en nervøs søvnløshed med påfølgende svimmelhed forhindrer mig i at forrette mit tjenestlige arbejde på tilfredsstillende måde, og de sygdomme som har plaget mig i flere år trods megen anvendt lægehjælp ikke hidtil har ladet sig kunne bekæmpe beder jeg underdanist om afsked og takker det høje ministerium for udvist overbærenhed og velvilje i de forløbne 15 år jeg har haft den ære at stå i fyrvæsnets tjeneste. Underdanigst G.C.N.Beyer, fyrassistent Ansøgningen fremsendes med anbefaling. P.Larsen
23. april 1907
Til fyrdir.: Idet jeg hoslagt tillader mig at indsende min afskedsbegæring i håb om at fyrdirektørens velvillige støtte, tillader jeg som forklarende årsag at tilføje, at mit helbred er så priodisk nedbrudt, at jeg inden kort tid ville være nødsaget til at søge til et andet fyr, enten til et med faststående linse eller hvor linsen er så lille at net og lampeskiftning og daglig vedligeholdelse må foretages udefra. Jeg kan dog ikke være bekendt yderligere at lægge beslag på direktørens store velvillie ved på ny at fremkomme med en ansøgning om forflyttelse, som på tjenstlig set og for mit vedkommnde tillige i pekuniær henseende ville være en stor ulykke. Den nervøse søvnløshed, hvoraf jeg lider, har nemlig fremkaldt en svimmelhed, som forhindrer mig i at foretage nogen som helst arbejde i linsen, medens den roterer. Ydermere er min gamle lidelse ischias på ny brudt frem og jeg er dermed meget ofte ude af stand til at røre mig. Der er da kun den vej åben at forlade den etat som i 15 år har givet mig hjem og dagligt brød. Jeg vil til min sidste stund mindes de gode dage jeg har haft og tillige med bitter vemod erindre, at jeg ikke altid har påskønnet direktørens godhed og overbærenhed imod mig. Endnu en gang påkalder jeg mig den for så aldrig mere at falde Dem til byrde. Jeg beder som en særlig gunstbevisning om orlov fra d.1.maj og om min pension må blive beregnet efter min gennemsnitlige indtægt i de sidst forløbne 5 år. Jeg ville derved kunne opnå større pension. Grunden til den ønskede orlov er for nogenlunde at genvinde helbredet til efteråret, må jeg i forsommeren undergå en operation, og tilbestridelse af de dertil og til flytning vil medgå en hel sommers løn, og da den endelige løsning af min arvesag stadig henstår i uvished, har jeg kun pensionen at holde mig til. Ærbødigst G.Beyer, assistent Ansøgningen fremsendes med anbefaling. P.Larsen
29. april 1907
Til fyrdir.: Jeg tillader mig herved at indberette at rotationværket er kommen i uorden, så vi de sidste to nætter har drejet linseapparatet rundt med håndemagt. I går adskilte og undersøgte vi, samt hvad der dermed stå i forbindelse uden at få det bragt i orden. Værket alene kan nok gå men når det bliver sat i forbindelse med linseapparatet standser det straks. Kviksølv i gryden mangler det ikke og lejer og tappen på på akslen er også i orden. Tilbage er kun at nedtage gryden og undersøge den, men da assistent Beyer i disse dage tildels er uarbejdsdygtig pga svaghed tør jeg ikke med den assistance jeg har påtage mig det arbejde, men beder direktøren om at sende en mand hertil for at vi kan få fejlen rettet. Hvis assistent Hansen bliver sendt, vil jeg gerne bede om at få trådene til ringeledningen fra tårn til bygninger lagt ind i tårnet, da disse stadig med stormvejr slynger sig uklar og bringer forstyrrelse i ringningen. P.Larsen
Maj 1907
2. maj 1907
fra fyrdir.: De anmodes om at indhændige fyrassistent Beyer hoslagte 2 skrivelser, hvorefter der meddeles ham afsked af fyrvæsenets tjeneste fra d.1.jul. d.å. at regne på grund af svagelighed og med pension i henhold til lov nr.144 af 9.mar. 1906 §8. de anmodes om at indberette hertil, hvornår fyrassistent Beyer forlader fyret. Ravn
8. maj 1907
Til fyrdir.: I henhold til fyrdirektørens skrivelse af 2.d.m. Tillader jeg mig at meddele at jeg agter at hæve den mig tildelte pension ved finanshovedkassen i København. Ærbødist G.Beyer
12. maj 1907
til fyrdir.: I henhold til fyrdirektørens skrivelse af 2.d.m. nr.1466 tillader jeg mig herved at meddele at fyrassistent Beyer har forladt fyret i dag, med alt hans indbo. P.Larsen
23. maj 1907
fra Fyrdir.: Herved meddeles Dem en stående bemyndigelse, gældende fra 1.april d.å., til efterhånden som det, efter Deres eget skøn, gøres fornødent, at lade sådanne arbejder udføre ved fyrets vej, som må foretages, for at vejen kan holdes i god farbar stand, såsom udjævnning af hjulspor og huller, vandafledning, påføring af grus etc etc. Der må hertil anvendes indtil 120 kr i hvert finansår. Udgifterne afholdes i årets løb og ville være at opføre i fyrets pengeregnskab under henvisning til denne bemyndigelse. Bilagene til pengeregnskabet vedrørende udbetalt arbejdsløn skulle affattes således, at det af dem i store træk fremgår, hvori det udførte vejarbejde består. Ravn
24. maj 1907
til fyrdir.: Da lynafledereren ikke blev anbragt på gasværket sidste efterår pga at lynledningen var for kort, vil jeg gerne spørge fyrdirektøren om det ikke var heldigst at dette arbejde blev udført nu, da assistent Hansen er ved fyret. Hvis arbejdet skal udføres vil jeg gerne udbede mig 50 fod lynledning og 2 stk opstandere. P.Larsen
27. maj 1907
fra fyrdir.: I anledning af Deres skrivelse af 24.ds nr.57 meddeles, at det rekvirerede lynafledermateriel til gasværket vil blive leveret snarest og opsætningen vil være at foretage medens fyrassistent Hansen er ved fyret. En skitse med mål af opstanderne vil snarest være at fremsende hertil. Ravn
fra fyrdir.: Det meddeles Dem herved til efterretning, at fyrpasser ved Lodbjerg Fyr, G.A.Petersen, er ansat som fyrassistent og beordret til tjeneste som sådan ved Lyngvig Fyr fra d.1.juli at regne. Der tilkommer ham: lønning 900 kr årlig og koholdsgodtgørelse 100 kr årlig, hvilke beløb vil være at udbetale ved fyrets kasse med 1/12 månedlig forud, endvidere tjenestebolig og fri belysningsolie in natura. Hoslagte enkeforsørgelsesskema vil den pågældende have at udfyde d.1.juli, hvorefter det tilbagesendes hertil. Skemaet vedlægges ikke attester, idet sådanne indhentes af finansministeriet. Angående indeholdelse i lønningen vil De senere få ordre. To vejledninger til brug ved udfyldningen af enkeforsørgelsesskemaet vedlægges. Endvidere vedlægges et regulativ samt pensionsloven af 24.februar 1858, der vil være at indhændige den pågældende. Den ny fyrassistent vil ankomme til fyret snarest efter 1.juni og vil da være at anvise bolig mv. Vedlagte reglement for landfyr vil være at indhændige den ny fyrassistent. Ravn
28. maj 1907
til fyrdir.: I anledning af fyrdirektørens skr. af 27. d.m. nr.1702 tillader jeg mig at meddele at fhv. fyrassistent Beyers adresse er Odensegade nr.16 2.sal, København Ø. P.Larsen
til fyrdir.: Hermed den ønskede skitse og mål til de rekvirerede dele til lynledningen. P.Lars
31. maj 1907
fra finansministeriets revision til fyrmesteren: Da Deres lønning for finansåret 1906 – 07 ved Nordre Rønner og Lyngvig Fyr er ført til udgift med for lidt, kr 0,04 og koholdsgodtgørelsen ligeledes med kr 0,04 vil kr 0,08 være at føre til udgift i næste regnskab. Ikke læse
fra fyrdir.: Vedlagte ordre vil være at indhændige fyrpasser Gustav Adolf Petersen, når han kommer til fyret for at overtage stillingen som fyrassistent, efter at De har gjort Dem bekendt med indholdet. De forlangte papirer indsendes hertil gennem Dem. P.S. Det bemærkes, at den pågældende , der er helbefaren af sørullen, formentlig endnu ikke har fået sit afskedspas og derfor skal tilbageholdes ved eventuel indkaldelse. Ravn
Juni 1907
1. juni 1907
Til G.Beyer: Afsendt kr 108,34 som lønning for assistent Beyer for juni måned. P.Larsen
15. juni 1907
Angående assistent Petersens midlertidige løntillæg for 1907- 8. Ravn
19. juni 1907
Fra fyrdir.: Det meddeles Dem herved til efterretning, at det er blevet bestemt, at Lyngvig Fyr, i lighed med de fleste andre fyr, fremtidig skal anstille meteorologiske observationer (vejriagttagelser) efter nærmere anvisning fra meteorologisk institut. De fornødne lister m.m. ville blive tilstillede fyret fra instituttet. Ravn
Fra fyrdir.: I henhold til vor samtale har jeg forhørt mig om, på hvilke betingelser fyret kan blive optaget som statstelefon-abonnent. Forinden jeg tager endelig bestemmelse i sagen, skal jeg anmode dem om ved stats-landtelefonstationen i Nørre Lyngvig at få at vide, i hvor stor udstrækning De har ret til gratis samtale for den årlige abonnementssum af 65 kr, samt om telefonmeddelelser til landtelefonstationen om søulykker gennem denne kan komme til redningsvæsenets kundskab. Ravn
21. juni 1907
Til fyrdir.: I anledning af fyrdirektørens skr. af 19.d.m. nr.1979 tillader jeg mig herved at meddele, at jeg for en årlig abonnementssum af 65 kr har ret til gratis samtale indenfor linien Varde Herning og Holstedbro, samt linien langs kysten i samme afstand. På landstelefonstationen her i NørreLyngvig er ophængt redningstelefon og meddelelse herfra fyret om søulykker kan på den måde hurtig blive bragt til redningsvæsenets kundskab. P.Larsen
Til fyrdir.: Ifølge aftale med bygningsingeniøren og senere med fyrdirektøren har jeg ladet siderne af fyrklitten tildække med græstørv på de steder, hvor jeg fandt det var nødvendig for at dæmpe sandflugten. Arbejdet hvori er indbefattet nedgravning af rørledningen fra gasværksbrønden og op til gasværket er udført efter 20 øre pr kvadratalen og hele beløbet vil udgøre 100 kr, hvilken sum jeg udbeder mig bemyndigelse til at udbetale fuldt ud, da manden, Tarben Christensen, som har udført arbejdet, for tiden trænger hårdt til penge. P.Larsen
24. juni 1907
Fra fyrdir.: I henhold til Deres skrivelse af 21.ds.nr.68 bemyndiges De herved til at udbetale Torben Christensen hele hans tilgodehavende for udført arbejde for fyret. Samtidig meddeles at jeg d.d. har anmodet telegrafdirektoratet om, at fyret må blive optaget som statstelefonabonnent med forbindelse til stats-landtelefonstationen i Nørre Lyngvig. H.V.Ravn
Juli 1907
27. juli 1907
Fra fyrdir.s bygningsafdeling: Regningen på pumpen betales herfra. Da denne pumpe erstatter den der forhen har stået ved gasværket opføres den ikke_ i beskrivelsen. Den fjernede pumpe, som nu er anbragt ved Deres have – optages i inventarieregnskabet – og fra dette regnskab gøres der udgift?????? til at pumpen udgår og anbringes ved Deres have. Så først optages den i beskrivelsen med benærkning om hvor den er anbragt. Når jeg kommer til fyret i efteråret – forelæg da denne skrivelse for mig og jeg ordner så det fornødne med inventarieregnskabet m.m. A.U.Veden
August 1907
1. august 1907
Til marineministeriet og fyrdir.: Tremastet skonneret ”Lumparland”. Skibsfører Emil Holmstrøm. Fra London til Helsingfors med filtolie og beg, strandet ved Haurvig, Holmslands Klit, ca.3 mil syd for fyret kl.1 om eftermiddagen. Årsag til strandingen var lækage. Vinden NV, storm. Lyngvig og Blåvands Huk fyr observeret den foregående nat. Besætningen gik fra borde i skibets 2 både, der kæntrede ca 100 alen fra land. 2.Styrmand og 3 jungmænd blev trukne i land ved raketliner, medens skibsføreren, 1.styrmand, kokken og 1 jungmand druknede. Skibet var på ca. 400 tons. Besætningen 8 mand. Skibet total vrag, sønderslået og ilanddreven. P.Larsen
14. august 1907
Til fyrdir.:I anledning af fyrdirs skr. af 12.d.m. nr.2540 angående bilagene 5,6 og7 til pengeregnskabet for forrige måned, tillader jeg mig herved at forespørge om der til udgifter, som anført på de 3 bilag fremtidig skal benyttes trykte blanketter, formular nr.53, da jeg ikke rigtig er klar over den mig givne ordre. Bilag nr.5 var udgift for indkøbt tændstikker til fyret, og bilag nr.6 var hele udgiftsummen for udført snedkerarbejde, og bemyndigelse til udbetalingen var anført på selve regningen. Det tredje bilag henhører under den stående bemyndigelse til vedligeholdelse af fyrets vej, og på dette arbejde er der ikke givet noget tilbud, da det udføres i årets løb efterhånden som jeg finder det nødvendigt. P.Larsen
22. august 1907
Fra fyrdir.: Angående assistentens lønningsafdrag stort kr 3.74 månedlig som pligtig enkeforsørgelse. Ravn
Oktober 1907
1. oktober 1907
Til Fyrdir.: Jeg har en del tomt returgods, som jeg gerne vil have indsendt, og hvis ikke fyrinspektionsskibet kommer til Kolding i år vil jeg gerne udbede mig fyrdirektørens tilladelse til at indsende godset som fragtgods med jernbanen. P.Larsen
4. oktober 1907
Fra Fyrdir.: Telegrafdirektoratet har under 3.ds tilskrevet mig følgende: Ved at meddele hr. Fyrdirektørens skrivelse af 24.juni d.å. under 9.f.m. er oprettet en statstelefonforbindelse mellem Lyngvig Fyr og stats-landtelefonstationen i Nørre Lyngvig, skal man tillade sig at anmode om, at årsafgiften for samme af fyret må blive forud indbetalt til telegrafstationen i Ringkøbing med 21 kr 67 øre for resten af indeværende år og fremtidigt i begyndelsen af hvert års januar måned med den fulde årsafgift af 65 kr. Det tilføjes, at den omhandlede telefonforbindelse bl.a. vil kunne benyttes til fri samtaleudveksling indenfor det for landtelefonstationen i Nørre Lyngvig til enhver tid fastsatte fri samtaleområde. Dette meddeles Dem herved til efterretning. Den omhandlede udgift vil være at opføre i fyrets pengeregnskab under konto II b.d., med henvisning til denne skrivelse. H.V.Ravn
12. oktober 1907
Fra fyrdir.: Hoslagt tilstilles Dem 2 genparter af skøde med tilhørende kort samt 1 genpart af deklaration om vej, hvilke dokumenter vil være at føre til indtægt i fyrets inventarie regnskab, hvorefter de opbevares ved fyret. Ravn
November 1907
28. november 1907
Fra fyrdir.: Fra vandbygningsvæsenets ingeniørkontor i Lemvig har jeg modtaget en skrivelse med anmodning om, at fyrpersonalet ved Lyngvig Fyr må udføre en daglig vandstandsobservation i havet ud for fjorden. Det meddeles Dem herved, at der fra fyrvæsenets side intet er til hinder for, at fyrpersonalet udfører de omhandlede observationer således, at fyrmesteren har ansvaret for deres udførelse, fører lister og meddeler resultaterne til vandbygningsvæsenet samt kvitterer for honoraret. Dette udgør ialt 210 kr årligt, der fordeles således at fyrmesteren får 100 kr og assistenten og fyrpasseren hver 55 kr. Det vil være at indberette, fra hvilket tidspunkt hvervet overtages og hvorledes honoraret udbetales af vandbygningsvæsenet. Når hvervet ophører, vil dette ligeledes være at indberette jvf instruksens §11. Et skema til indberetningen vedlægges. H.V.Ravn
December 1907
1. december 1907
Til fyrdir.: Da assistenten og jeg i efteråret har plantet en del lætræer, frugtbuske m.m. i vore haver som vi håber vil vokse såfremt der var lidt tæt hegn, som kunne yde planterne læ, vil jeg gerne spørge fyrdirektøren om tilladelse til at afbenytte de ituslåede linsekasser, hvoraf en del af brædderne er gode, til at opslå som hegn om haverne. For at kunne benytte disse brædder er det nødvendig af få nogle lægter til at hefte disse på, hvorfor jeg såfremt tilladelse gives til at afbenytte brædderne udbede bemyndigelse til at indkøbe 7 tylter ? 12' 2”x1½” fyrlægter samt 2 pk trådsøm. Arbejdet kan vi selv udføre når blot disse materialer kan fås. P.Larsen
7. december 1907
Fra bygningsingeniøren: Den i Deres indberetning af 1.d.m. nr.107 omtalte beholdning af pakkasser fra linseapparatet må de benytte til omtalte hegn. Samtidig bemyndiges De til, at indkjøbe de til hegnet nødvendige lægter og søm for fyrets regning. Udgiften herved føres på sædvanlig måde under henvisning til denne skrivelse. Er omtalte pakkasser i regnskabet? I så fald lader de dem udgå under henvisning til denne skrivelse. Eventuelt ved anmodning hertil om at få tilsendt et udgiftsbilag. Dette bilag udfyldes af Dem og indsendes hertil til underskrift. Theodor Veden
17. december 1907
Fra Fyrdir.:Angående flaghejsning d.19.d.m. I anledning af Kong Oscar d.2. af Sveriges bisættelse. Ravn
19. december 1907
Fra fyrdir.: Det meddeles Dem herved til efterretning og bekendtgørelse for det Dem underlagte personale, at marineministeriet under 9.ds har bestemt, at besøgende, som ønske at se fyretablissementet, herfor skal erlægge betaling til den fyrbetjent, der viser dem om, nemlig: For en enkelt person 25 øre For 2 a 3 personer, der følges ad 40 øre For 4 a 5 personer, der følges ad 50 øre Mere end 5 besøgende må ikke samtidig tages ind i fyrbygningen eller ind i maskinrummet. Som følge heraf afløses de hidtil gældende ”Regler for fremmedbesøg ved fyrene” af de med følgende ”Almindelige regler for fremmedbesøg ved fyrene”, hvoraf der skal findes eksemplarer ophængte på dertil passende steder, såvel i fyrbygningen som i maskinlokaler. Den erlagte betaling tilkommer den fyrbetjent, som har omvist; er denne en underordnet fyrbetjent, skal han inden næste dags middag skriftlig opgive den overordnede fyrbetjent, hvormange besøgende han dagen forud har omvist, samt den derfor indkasserede betaling. De beordres til, fra d.1.januar 1908, at føre nøjagtigt regnskab over de besøgendes antal og den derfor indkasserede betaling, således at det af regnskabet fremgår, hvorledes betalingen er falden på hver enkelt fyrbetjent. Ved slutningen af hvert kalenderår indsendes regnskabet for det forløbne år hertil, altså første gang i januar 1909. Personer, der af marineministeriet eller af fyrdirektoratet gives tilladelse til at bese fyretablissementet, skulle ikke erlægge betaling. H.V.Ravn
Noter 1907
Noter 1907
Chr. Tarbensen Christensen skriver i sin bog ”De nærer sig af vrag ...” om dette forlis under overskriften, Uvisheden: I mange tilfælde måtte skibe kæmpe i timevis med deres skæbne. De kunne være observeret fra land af indtil flere redningsstationers mandskaber, de kunne have rejst nødflag, men alligevel gik det galt, når nattemørket sænkede sig. Alle var præget af uvisheden om det hensigtmæssige i, at skibet blev på havet eller forsøgtes landsat og i påkommende tilfælde da, hvor længe folkene kunne eller turde blive ombord, indtil der nåede hjælp frem efter grundstødningen. Skal – skal ikke situationen var yderst aktuel for kaptajnen på den tremastede skonnert ”Lumparland” i sejlskibets sidste timer, der endte med, at skibet blev slået til vrag ved Haurvig den 31.juli 1907. Beretningen om skibet er endvidere et eksempel på det store organisations- og redningsapparat, der blev sat i værk, når et skib var i nød. ”Lumparland” observeredes første gang ved middagstid den 31.juli fra redningsstation Tuskjær. Raketapparaterne blev kørt til havet, og skibet fulgtes sydover. Ved 14-tiden kom der meddelelse om, at skibet, der førte nødflag, var set ret vest af Thorsminde, hvor raketapparatet derfor blev kørt til stranden. Også her holdt skibet sig fri af land. Snart efter var det Vedersø redningsmandskabs tur til at tage del i beredskabet, men også det kørte hjem, da redningsfolkene i Søndervig rykkede ud kl. 1630 med raketapparat og båd. En time efter måtte mandskabet i Sdr.Lyngvig afsted for at tage imod skibet. De fulgte det til Hvide Sande, hvorefter redningsstationerne Haurvig og Bjerregaard blev alarmeret. Da morgenen kom, viste det sig imidlertid, at skibet atter var søgt nordover og befandt sig i Haurvig- stationens område. Her krydsede det endnu en gang op og ned langs kysten, fulgt af redningsmandskab og – materiel på land. Pludselig holdt det direkte mod land, og 2 skibsbåde blev blev sat ud fra fartøjet. De drev rask sydover, men kæntrede ved Skodbjerge. Tre mand klamrede sig til kølen på den mindste af bådene. Da den var nået inden for revlen, afskød redningsmandskabet en raket, som lagde linen i læ af folkene på båden. Næste raket lagde linen over kølen, hvorefter folk og båd kunne trækkes forsigtigt til land. På kølen af den anden båd var der kun en af de tidligere 5 søfolk tilbage. Der blev afskudt en raket, og manden fik fat i linen, men ville ikke slippe det mere sikre tag i båden, førend den var tæt på brændingen. Her slap han båden og blev halet lykkeligt i land. Skibets kaptajn, styrmand, kok og jungmand omkom. Skibet stod en times tid på revlen, inden det blev slået i stykker. Havde folkene valgt at blive ombord, kunne de have været reddet i redningsstol eller med redningsbåd. Citat slut. Timelønnen for en arbejdsmand var dengang ? (daglønnen vist 3 kr se 1906) Dette år er det første, hvor der af og til forekommer maskinskrevne breve fra fyrdirektoratet til fyret, korresbondancen var normalt håndskrevet. I 1907: Kvinder får stemmeret i Norge. Pablo Picasso maler et af sine hovedværker: Les Demoiselles d´Avignon. Det første om far skal komme her – han var 11 år den sommer.