Fyrliv Nørre Lyngvig Fyr 1906–1965

1945 — logbog og dagbog fra Nørre Lyngvig Fyr

343 indførsler fra 1945 i Nørre Lyngvig Fyrs logbog, heraf 127 fra fyrmester Ejnar Nedergaards dagbog.

Januar 1945

4. januar 1945

N, sne, koldt. Påbegyndt ”Skipperskolen” med ”kun” 15 elever – 5 faldet fra. Indledt med kaffebord og andagt ved bestyrer Ottesen – meget pænt.

8. januar 1945

Til Skatterådet, Ringkøbing, No St.: Lønangivelse for fyrpersonalet for tiden 1/1 – 31/12 1944, i alt kr. 16.720,69. (Særlig specification vedlagt). E.Nedergaard, fyrmester.

21. januar 1945

Fra fyrdir.: Cirkulære: Personalet skal ikke mere fremskaffe forbrugerkort til indkøb af arbejdstøj. Sinding

25. januar 1945

Vejen lukket af sne for første gang. – 27/1 Stærkt snefog. (Midt i måneden påbegyndte russerne en stor offensiv – indtog ”Warshau” og resten af Polen og trængte ind i Østpreussen og Schlesien). Tyskerne standset al kuleksport – kun to tog på DSB på hverdage, ingen om søndagen – osv.

28. januar 1945

– 29. Kollosalt snefald over hele landet, næsten alle baner stoppet. Sverige ikke oplevet noget lignende i 40 år.

30. januar 1945

På ny snefog og bilstandsning – børnene kun i skole en enkelt dag den sidste uge.

Februar 1945

1. februar 1945

SSE 5, voldsomt regnvejr, heldigvis – må nu kun bruge lidt lys! – Tyskerne tager den smule kul der er i landet. I København med flere steder er der mange steder, hvor man overhovedet ikke har noget at fyre med. Jernbanetrafikken omtrent gået helt i stå – sabotage overalt – fabrikker og virksomheder sprænges også i luften hver dag. Mange mord og clearing mord, 36 i ugen 3/2 – 10/2. Russerne nået Frankfurt an der Oder og Østersøkysten ved Danzig.

8. februar 1945

Til fyrdir.: Indsendt fyrjournal for 1944.

14. februar 1945

Til selskab hos Frydendahls med doktoren + kæreste!

16. februar 1945

Fra fyrdir.: Meddelelser: Punkt 9: Ny satser for benyttelse af eget befordringsmiddel. Punkt 11: På fragtbreve til fyrmagasinet skal være anført: ”København Gb”. Punkt 12: På given foranledning indskærpes det at kassebeholdningen hyppigt afstemmes med kassebogen, og der skal om konstaterede væsentlige uoverensstemmelser, som ikke kan opklares, snarest finde indberetning sted til fyrdirektoratet. Punkt 16: Al brugt blikemballage, der tidligere er blevet bortkastet, skal indsendes til fyrmagasinet på grund af emballagemanglen. Sinding

18. februar 1945

Stadig forholdsvis mildt og godt vejr. Næsten ingen is på fjorden. Nu kører der kun tog hver anden dag! Gods befordres ikke! Tyske flygtninge begynder at strømme op sydfra.

24. februar 1945

SV 2 – 5. På ålestangeri med murerne uden for Haurvig Grunde. Fandt straks et smørhul med mange ål. Straks kom 4 andre ålestangere og lagde sig klods op ad os. Jeg stak 13 pund (heraf 1 på 1 pund og 2 på knap ½ pund). P.Jensen stak en del flere. Måske den bedste ålestangsfangst i år. Stedet lå: Haurvig båke overens med vestgavlen på kirken og (i vest) en forbåke overens med et lejrhjem (hovedindgangen).

27. februar 1945

Afsluttet aftenskolen.

Til overfyrpasser M.S.Brinch pr. Assens: tilbagesendt ansøgning om stillingen som fyrassistent ved Udbyhøj Fyr med påtegning. E.Nedergaard

Marts 1945

7. marts 1945

Sluttet skipperskolen på sømandshjemmet. – Køln faldet.

8. marts 1945

Kl.13 kørt til Esbjerg per lastbil. Skive her om Mor og os og musehullet – afrejsen osv.??

9. marts 1945

Begyndte med søvejsregler kl. 09. Møller eksaminerede – ikke godt – han snakkede, skældte, regerede og gav ingen betænkningstid – gik dog nogenlunde. Fordringerne i øvrigt skrappe. Først vigeregler ved hjælp af en skibsmodel og ”lanterner” på en tavle – lanterne i en bestemt vinkel. Dernæst opremsning af en art. Kl.1330: Navigation – Møller meget roligere og bedre – resultatet godt. – – Om aftenen arbejdet med Kr. Thomsen i deviation- og radiopejlingsopgaver, som han ikke kunne. Englænderne og amerikanerne gået over Rhinen.

10. marts 1945

Kl. 0830: Mødt i Danmarksgades skoles gymnastiksal til skriftlig navigation – stykkerne nogenlunde – 2 radiopejlinger!! Morten Skævben kludret og ikke blevet færdig – antagelig dumpet. Snakket med en styrmand Olsen fra Sønderborg, som havde 8 elever. Købt præmier – blevet fotograferet – og kl. 16 kørt hjem i lastbilen i storm af NW efter en efter omstændighederne meget vellykket og ”smertefri” tur. Lindquist skuffede. – Censor Møller udtalte at det var et godt forberedt hold jeg havde!! – Beviset forelå deri at Svend Skomager hos mig fik rigtig gode karakterer (17) trods sin dumhed, mens hans tvillingbroder Valdemar dumpede hårdt i de samme fag til sætteskippereksamen i Esbjerg! – – Ellers var i Frederikshavn 11 privatister dumpet og i Grenå 3 af 3 fra Hirtshals! – På Bornholm dumpede 24!

11. marts 1945

Overlæge Gøthgen 50 år. Om aftenen til bestyrer Ottosens efter først at have hørt en missionær Risgaard. Talen skidt – ellers rigtig godt.

13. marts 1945

Modtaget eksamensbeviserne: Morten Nielsen dumpet som ventet. Anders Andersen (33 år) fået 15 – Svend A (24 år) 17 – Bækdal (36) 14 – Martin Hansen (33) 13 – Høgfelt (32) 16 – Kristen Høj (33) 19 – Peder Høj (36) 12 – Enevold Jensen (18) 21 – Harald Jensen (27) 16 – Gustav Jørgensen (28) 18 – Niels Jørgensen (27) 20 – Johannes Poulsen (23) 19 – Willy Poulsen (29) 19 – Chr. Thomsen (35) 16. Gennemsnitskarakteren blev ca. 17, mens den i Esbjerg var 13.

16. marts 1945

Om aftenen gav Sømandshjemmet en fest for ”Skipperskolen”. Meget pænt. – Holdt tale og uddelte 4 præmier. Fik en 7-armet lysestage og en flot blomsterkurv + en masse tak.

17. marts 1945

Stor middag hos os om aftenen: slusemesterens, Frydendahls + doktoren og frk. Vestergaard – gik rigtig godt.

19. marts 1945

Til fyrdir.: I henhold til fyrd. skr. af 21/11 f.å. A.nr. 6313 jr. nr.285 a/1944, angående huslejetilskud, indberettes herved at mine huslejeudgifter fra d.1. næste md. formindskes med kr.4.00 pr. md., idet leje af et brændselsskur i Hvide Sande (se min skr. af 15/11 f.å.) bortfalder fra d. 1/4 d.å.. Mine samlede lejeudgifter udgør derefter kr. 61,00 pr. md. E.Nedergaard

Døde Jennys mor, 85 år gammel. Vores mormor.

21. marts 1945

WNW 6 – 4. I Ringkøbing hele dagen til tuberkuloseundersøgelse – fejlede heldigvis ikke noget – muligvis lidt bronchitis. Shellhuset m.m. bombet i København – mange dræbt og såret.

22. marts 1945

– 27. Smukt roligt solskinsvejr – helt sommerligt – ikke fyret i kakkelsovnen!!

26. marts 1945

- – --- – om ålestikkeri. – – – De allierede gået over Rhinen med meget store styrker flere steder i disse dage.

29. marts 1945

Skærtorsdag: til fin middag hos Frydendahl.

30. marts 1945

De allierede nu på sine steder 200 – 230 km øst for Rhinen. Alt synes at være kaos i Tyskland.

31. marts 1945

til apr.4. Rejst til Bork for at gå på jagt – der var intet, overhovedet ingen trækfugle. (Påsken).

April 1945

5. april 1945

Rejst hjem kl. 09 i roligt smukt vejr (!)?? – fordi mit ausweis er udløbet og der er så meget vrøvl med at komme igennem ved æ Gaf (fra en engelsk flyver, der styrtede ned ved æ Tippesande, er vist undsluppet 7 mand – og enkelte soldater er deserteret og trukket i civilt tøj. ”Klaus”, som stadig er hos Søren, har arbejdet udmærket. Dressuren sad fast, og han tog stand for en hare og et par høns. Søren var overmåde flink og rar osv.

6. april 1945

S 1, lidt dis om natten, siden N 1. Fint sneppevejr. Ude i Sofus O. +Th.A. = intet – – slut. Slut. I Nr.Nebel etc. (Ribe Amt) har mange måttet aflevere bøsser, herude blev bøssen taget fra Kr.Frick af nogle tilfældigt forbipasserende tyskere (officerer) – Som for øvrigt passerede mig ved Slusen, da jeg var for hjemgående. Jeg havde bøssen i fuderal, heldigvis!!

11. april 1945

Omrent stille vejr. Stanget ål ved Haurvig grunde. Fået 9½ pund på knapt 3 timer – ingen rigtig store – forbavsende godt efter årstiden. Havfiskeriet så godt som standset. Afsætning umulig. De allierede nået forbi Bremen osv.

14. april 1945

Til kaffe hos den gamle vodbinder, som har været på Galapagosøerne.

19. april 1945

Alle rutebiler beslaglagt af Røde Kors (??) og sendt til Hamburg: – det hedder sig : for at hente danske fanger fra de tyske lejre.

20. april 1945

Al persontrafik indstillet på statsbanerne vest for Storebælt pga. kulmangel og sabotage. – Englænderne 10 – 20 km fra Hamburg, 75 – 100 km fra Berlin.

Rutebilen igen begyndt at køre. Børnene på ny i skole. – Mange biler beslaglagt af tyskerne, som vil forsvare Danmark til sidste tysker (sidste russer? – Herude er der nu næsten kun nogle sorte fyre nede fra Turkestan!). Englænderne og amerikanerne og russerne opnået forening ved Pernau, ca. 60 km sydøst for Berlin.

27. april 1945

Til fyrdir.: Fremsendt medhjælper J.M.Nielsens opsigelse af stillingen pr. 1/7 d.å. med bemærkning, ”at medhjælperen er over 66 år gl. og ikke helt rask”. E.Nedergaard

28. april 1945

Himler tilbudt betingelsesløs kapitulation til englænderne og amerikanerne, men ikke til russerne!! – Berlin omtrent indtaget af russerne. – Hitler siges at ligge syg i Berlin.

30. april 1945

Til fyrdir.: Fremsendt ansøgning fra overfyrpasser M.S.Brinch om stillingen som fyrassistent ved Knudshoved Fyr med påtegning. E.Nedergaard

Maj 1945

1. maj 1945

Kl.10 blev der ringet til Slusen fra Ringkøbing, at krigen var endt. Tyskerne trak sig brt fra byerne, og der var ved at blive dannet en dansk regering. – Senere blev det hele dementeret fra øst og vest. – Om aftenen meddeltes officielt, at Hitler var død, og storadmiral Do¨nitra havde overtaget magten, han vil fortsætte kampen! – meget skuffet!!

2. maj 1945

Berlin erobret af russerne. – Weimar og Lubeck erobret af englænderne. – Jylland afskåret. – Tyskerne overgivet sig i Norditalien og Sydøstrig.

3. maj 1945

NW 1 – 2. På ålestikkeri om eftermiddagen. – Blæste lidt for meget, fik dog godt 8 pund ål. Givet Morten ca.2 pund. – – – Hamburg overgivet til englænderne.

* flyttes). fra fyrdir.: Medhjælper J.M.Nielsens opsigelse pr. 1/7 d.å. taget til efterretning. Anmodning om at fremkomme med forslag til ansættelse af en ny medhjælper til sin tid. R. Fjeldborg

fra fyrdir.: Cirkulære: Ordre om særlig flagning vil fremtidig tilgå direkte fra statsministeriet. Sinding Maj12. Fra fyrdir.: Cirkulære: Telefonisk melding skal nu atter afgives til Marineministeriets efterretningsstation udenfor fyrdirektoratets kontortid, jfr. Instruksen. Ligeledes skal strandingsindberetninger atter sendes direkte til Marineministeriet. Sinding

4. maj 1945

Tysk ordre til at være klar til at evakuere med øjebliks varsel!! Alle kuttere beordret ind i fjorden. Tordenbyger – omsider rigtigt forårsvejr. – Midt i den engelske udsendelse standsede speakeren og meddelte så, at tyskerne i Danmark, Nordtyskland og Holland (ca. 1 million mand) havde overgivet sig fra d.5/5 kl. 08!!! – Alle flag gik til tops, og her var en glæde uden lige overalt.

5. maj 1945

fra fyrdir.: Vær klar til med kort varsel at afrejse til Deres fyr. Fyrdirektoratet

Kongen talte kl.12, og den danske regering trådt i funktion. – Frihedkæmpere overtaget vagttjenesten rundt omkring. – Kampe i flere større byer – ellers alt gået overordentlig godt i det store og hele.

7. maj 1945

fra fyrdir.: Tag snarest midlertidigt ophold i fyrets umiddelbare nærhed for overdragelse, når tyskerne forlader fyret. Udvis forsigtighed. Lad fyr og boliger rengøre. Fyrdirektoratet.

Frygtelig ulykke lige her udenfor, hvor 6 børn blev såret ved en eksplosion af en funden genstand. Krigen ophørt. Tyskerne kapituleret overalt! Endnu ikke officielt.

fra fyrdir.: Etabler snarest fra Deres bopæl vejrobservationstjeneste for lufthavnen. Fyrdir

fra flyvevejr: Ang. afsendelse af vejrtelegrammer. Flyvevejr

8. maj 1945

til fyrdir.: Da fyrets telefon nu på ny skal installeres, tillader jeg mig at henstille, at der foruden de installationer, der var tidligere, yderligere opsættes klokker i assistent- og fyrpasser boliger, således at tlf. kan omstilles til disse, samt at der opsættes en omskifter i fyrmesterens forgang, således at man herfra kan ringe til (tilkalde) assistent og fyrpasser, – kort sagt, en installation som den der f.eks. findes ved Rubjerg Knude Fyr. Som forholdene var tidligere, blev telefonen ikke passet, hvis ikke fyrmesteren selv gjorde det, ligesom det kunne være meget ubehageligt og tidsspildende i mørke og al slags vejr at skulle løbe ud og tilkalde det øvrige personale. E.Nedergaard

10. maj 1945

Kristi Himmelfartsdag. – Tyskerne forladt fyret kl. 0800. tog 2 ture derud. – Vor lejlighed frygtelig slidt og beskidt, men ingen ødelæggelser eller hærværk eller henkastet ammunition. – Assistentlejligheden bedre, fyrpasserlejligheden meget bedre.

11. maj 1945

Påbegyndt rengøring og reparation med 3 kvinder og 3 mænd.

til fyrdir.: Telegram, afs. kl.1940: Tyskerne forladt fyret i går. Oprydning tildels tilendebragt i aften. Rengøring påbegyndt. Fyrmester Nedergaard

fra fyrdir.: Telegram: I følge Marineministeriets bestemmelse kan Lyngvig Fyr straks overtages. Hold fyrdirektoratet underrettet om forholdene. Sign. Fyrdirektoratet

12. maj 1945

fra fyrdir.: Lad foretage rengøring, desinfektion, hvidtning, tapetsering, og nødtørftige ting, reparation af malerarbejde. Sign. Fyrdirektoratet

13. maj 1945

til fyrdir.: Telegram afsendt kl.1035: Send hurtigst 10 kg gulvlak, 3 kg gulvfernis og 3 stk anodebatteri ”Koves B”, 45 volt. Fyrmester Nedergaard

til fyrdir.: Herved indberettes, at tyskerne forlod fyret torsdag morgen, hvorefter jeg straks tog derud. Så vidt det i øjeblikket kan ses, synes selve fyret at være nogenlunde intakt; men alt er naturligvis meget forfaldent og snavset. Skorstenen er faldet ned. Radiofyret ser ikke så værst ud. Batteriet synes at være i orden. Maskinerne har jeg ikke afprøvet. – Modtageren og et urbatteri var anbragt i fyrpasseren lejlighed. – Modtagerantennen er borte. Ringeledningerne fra fyr til boliger er fjernet. Så vidt det kan ses, er det meste af beholdningerne af petroleum, råolie m.m. i behold. Fyrmesterens lejlighed er den mest medtagne, idet der her har været installeret telefoner, ringeapparater og elektrisk lys fra en vindmølle. Gulve, trapper etc. er meget miserable. Loftet i spisestuen kan ikke repareres. Assistentens lejlighed er også medtaget, men her er ingen installationer foretaget. Fyrpasserens lejlighed har kun lidt ringe overlast. Her har der været installeret elektrisk lys ved hjælp af en ledning oppe fra radiofyret. I alt har der været 25 – 30 mand i de tre lejligheder i boligen. Rengøringen blev påbegyndt fredag morgen, men det er meget vanskeligt at opdrive kvindelig arbejdskraft, ligesom maler ikke kan fås. E.Nedergaard, fyrmester

Søndag – overmåde varmt efter årstiden.

15. maj 1945

fra fyrdir.: Opslag: Stillingen som fyrmester af 2.grad ved henholdsvis Fornæs og Borbjerg Fyr. Fristen udløber d. 28.ds. Sinding

fra fyrdir.: Meddelelser: Punkt 6: Ændringer i tjenestemandsloven: §33: Ang. forskud på løn. §34: Angående forskrivninger på løn. Bestemmelserne ang. flyttegodtgørelse er ændret. Nærmere meddelelse følger senere. Punkt 7: Vedrørende ”særlige ydelser”. Timepenge for tågesignal = 68 øre. Satser for time og dagpenge, mistede fridage etc. Sinding

18. maj 1945

fra fyrdir.: Meddelelse om, at samtlige fyrs telefonforhold i en nær fremtid vil blive optaget til samlet behandling. (Se udg. skr. nr.5) A.Skov Knudsen

til fyrdir.: Herved indberettes, at fyrboligerne i morgen lørdag aften er rengjort og desinficeret. Da det for tiden er umuligt at få en maler må tapetsering m.m. udsættes, hvorfor jeg afventer nærmere ordre desangående. – I øvrigt bemærkes at alle skorstene – samt delvis lofter m.m. ovenpå – er fuldstændig ødelagt af løbesod, hvorfor de bør ombygges først, da ellers alt bliver ramponeret igen. Ligeledes er isolationspladerne i et værelse i fyrmesterens lejlighed slået fra og kan formentlig ikke repareres. Endvidere indberettes, at fyrassistent .A.C.F.Sørensen mødte til tjeneste onsdag morgen, og overfyrpasser M.S.Brinch mødte i dag. Sidst nævnte er flyttet ind i sin lejlighed. Da der er gravet en mængde skydehuller på fyrets grund samt en skyttegrav rundt om tårnet, tillader jeg mig at forespørge, om jeg skal lade en arbejdsmand jævne disse huller. Til rengøringen er indkøbt 7½ kg soda, 12 kg blød sæbe og 1.8 kg vaskemidler (”Imi”), hvorfor rationeringsmærker hertil bedes tilsendt. Den 13.ds. rekvirerede jeg pr. telegram bl.a. 3 stk. anodebatterier ”Kover B”, 45 volt, til radiofyrets modtager. Disse batterier bedes snarest tilsendt, da kronometret ellers ikke kan kontrolleres. E.Nedergaard, fyrmester

19. maj 1945

Rengøring m.m. over det hele + desinfektion (humbug).

til fyrdir.: Telegram: Boliger rengjort og desinficeret iaften. E.Nedergaard, fyrmester.

Fra N.P.Nielsen, Ringkøbing: Regning (konto: A.c.3.?): Desinficering af fyrboliger og vagtkamre efter tyskernes fraflytning: kr. 35,00. (Bemærkning i fyrdirs. telegram af 12/5 – 1945).

Fra fru S.Øgendahl, Nr.Lyngvig: Regning: Rengøring af fyretablissementet efter tyskernes fraflytning: 54 timer a kr. 1,20 = kr 64,80 do Fra Dagmar Andersen, Nr.Lyngvig: Regning: do 59 timer a kr. 1,20 = kr. 70,80 do fra Birthe Nørtoft, Nr.Lyngvig: Regning: do 62 timer a kr.1,20 = 74,40 Feriegodtgørelse: 4% af 74,40 = 3,00 i alt = 77,40 do fra Mette Hansen, Nr.Lyngvig: Regning: do 62 timer a kr. 1,20 = 74,40 Feriegodtgørelse: 4% af 74,40 = 3,00 i alt = 77,40 do fra Methea Madsen, Nr.Lyngvig: Regning: do 62 timer a kr.1,20 = 74,40 Feriegodtgørelse: 4% af 74,40 = 3,00 i alt

20. maj 1945

Pinsedag. Meget smukt vejr.

22. maj 1945

fra Kystudkigsvæsenet, Gernersgade 2, Kbhn.K: Angående meldetjeneste. Meldinger afgives til chefen for marinedistrikt ”Jylland Vest”, adresse: Skolegade 54, Esbjerg, tlf. 734, døgnvagt på 391. sign. Pontoppidan (ligger i pengeskabet).

23. maj 1945

til fyrdir.: Herved indberettes, at fyr og radio er rengjort, og fyret prøvetændt, således at der ikke kan udrettes stort mere, før det indsendte fyrgods m.m. modtages tilbage. I fyret mangler et manometer til trykluft + noget værktøj. I radiofyret er kontakturet ude af ”takten”, idet den lange viser er ca. 1½ min forkert, således at udsendelserne begynder omt. på det tidspunkt, da de ifølge uret skulle ophøre. Dieselmotoren har været ude for stærk ophedning (malingen har slået ”blaser”); den komprimerer dårligt, men trækker dog ganske godt. Bør formentlig adskilles og efterses.-- Smøreolien kan ikke udskiftes, da alt er brugt. 10 – 20 Kg smøreolie (diesel) bedes derfor snarest tilsendt. For øvrigt er her forløbig tilstrækkelige beholdninger af petroleum, solarolie og benzin. Ringeledningerne fra fyr til bolig er forsvundet. I morgen rejser fyrassistent Sørensen til Hals for at hente sit gods m.m., og jeg begynder at pakke for umiddelbar flytning. I øvrigt mangler jeg naturligvis fyrjournal, vagtrapport og alle slags papirer. Nøglen til pengeskabet, det nye regulativ for ”særlige” ydelser etc. o.m.a. E.Nedergaard

25. maj 1945

Fint vejr. Flyttet hjem med det hele. Heldigt.

26. maj 1945

Øsregn hele dagen.

27. maj 1945

Søndag – regn. – Tændt fyret om aftenen.

28. maj 1945

fra købmand Frydendahl, Hvide Sande: Regning 10/5: 15 items. (Alt foranstående i henhold til fyrdirektoratets telegram af 12/5 – 1945).

til fyrdir.: Som meddelt pr. telegram blev fyret tændt i går aftes (d.27.) til normal tændingstid. Radiofyrets kontaktur er rettet for den omtalte fejl på 1½ min. Imidlertid viser det sig nu, at klartvejrsudsendelserne falder på et forkert tidspunkt, idet de udsendes fra 44 – 46 og 50 – 52 i stedet for fra 26 – 28 og 32 – 34. Uret er altså 18 min bagefter med udsendelserne. – Kan denne fejl rettes på samme måde som de 1½ min? Da det ikke af de mig tilsendte meddelelser kan ses, hvor stort det faste nattillæg samt medhjælper honoraret for tiden er, bedes dette mig meddelt. E.Nedergaard

fra fyrdir.: Større istandsættelsesarbejder må vente til inspektion har fundet sted. Bemyndigelse til at lade en arbejdsmand tilkaste skyttegrave m.m.. Fyrmagasinet disponerer pt. ikke over rengøringsmidler eller rationeringsmærker til disse. A.SkovK

29. maj 1945

til fyrdir.: Fra Lyngvig Fyr er d.30/5 – 1945 til fyrmagasinet pr.post indsendt til reparation 1 stk. manometer, om aldeles omgående bedes repareret og tilbagesendt, da det hører til fyrlampens luftbeholder, og reserve ikke haves. N.B. Indberetningsskemaer haves ikke. E.Nedergaard

til fyrmagasinet: Fra Lyngvig Fyr er d. 30/5 pr.post indsendt til reparation: 1 stk. manometer, som aldeles omgående bedes repareret og tilbagesendt, da det hører til fyrlampens luftbeholdere og reserve ikke haves. NB: Følgesedler (form.) haves ikke . E.Nedergaard

30. maj 1945

Til slusemesterens sølvbryllup fra 18 – 02. Var rigtig hyggeligt og rart. Talte med en canadisk løjtnant, Forrester, chef for en radiopejlestation, der er oprettet i Hvide Sande.

fra fyrmagasinet: Til Lyngvig Fyr er afsendt pr. bane: 4 sider journal.

Juni 1945

1. juni 1945

Til fyrdir.: I henhold til fyrdir.s skr.af 7/9 – 1942, A.nr.4989 jr.nr. 32d/1942, ang. tilskud til skolebefordring, meddeles herved at fyrassistent A.V.F.Sørensens datter Guldborg født d.19/3 – 1932, på ny er overflyttet til mellemskolen i Ringkøbing og derfor berettiget til et tilskud af 10 kr. per md. E.Nedergaard

Til fyrdir.: Herved indberettes , at fyrassistent, A.C.F.Sørensen i dag er trådt i tjeneste efter at være ankommen hertil med sit indbo d.30. f.m. – Personlig flyttede jeg ind d. 25. f.m. Samtidig meddeles at telefonen ikke er installeret endnu, hvad der bla. a. bevirker at vejrmeldinger ikke kan afgives. Hvad ratioineringsmærker til rengøringsmidler angår, henstiller jeg indtrængende, at sådanne bliver mig tilsendt, således at de købmænd der velvilligst har muliggjort rengøringen af denne ”tyskerstald”, kan blive dækket. – Soda til udkogning af brænderen skal nøvendigvis haves. I denne forbindelse håber jeg, at det af fyringeniøren i udsigt stillede kvantum gulvlak må blive tilsendt, da gulvene er i en meget dårlig forfatning. N.B. Ved Hvide Sande har englænderne opstillet en slags radiopejlestation for flyvemaskiner. E.Nedergaard

Fra L.Carlsen: Regning: Kr. 9,70 (rengøringsmidler).

4. juni 1945

Fra fyrdir.: Kontakturet kan rettes på samme måde som ved sidste fejlretning: Radiofyret stilles til klartvejrssignal. Når der det første klartvejrssignal begynder, drejes den lange viser med hånden frem til 26 minutter over hel time. Uret stilles derefter ved tidssignal på normal måde. Sinding

Fra fyrdir.: Alle udgifter til istandsættelse som følge af den tyske besættelse opføres i en af de blanke rubrikker m/overskrift: 32/00. Sinding

6. juni 1945

+ 6: mere gods.

7. juni 1945

Fra Andreas Frandsen: Regning: Udjævning af tyskernes skydehuller, løbegrave, skydestillinger o.lign. samt beklædning med græstørv og marehalm: 4 dage = 39 timer a 1,90 kr. = 74,10 kr..

Fra Carl Frandsen: Regning: do do : 3½ dag = 34 timer a 1,90 kr. = 64,60 kr.

Fra J.Iversen Nielsen, Nr.Lyngvig: Regning: do do : 22 timer a 1,90 kr. = 41,80 kr. Bortkørsel af tyskernes skrald, latrin m.m.: 5 timer a 4,50 kr. = 22,50 kr. i alt 34,60 kr.

9. juni 1945

Fra fyrmagasinet: Fragtgods – fragtbrev på diverse fyrgods: Banefragt Kr. 15,60, tilbringning kr. 8,00 =15,60 kr. + do: Kr. 4,00 + kr.2,00 = 6,00 kr. i alt kr.29,60.

Fra fyrdir.: Ansøgningsfristen for Bovbjærg Fyr forlænget til d.16. ds. Sinding

11. juni 1945

Til fyrdir.: I henhold til instruks §62 udbedes tilsendt kontant kr. 2200. Kassebeholdningen er ca. 18 kr. E.Nedergaard

Til fyrdir.: Herved indberettes at radiofyrets kontaktur nu skulle være i orden, samt at fyrets telefon blev installeret d.6.ds. Skyttegrave m.m. er jævnet og beplantet undtagen i nærheden af barakken, hvor der er ammunitionsdepot. – I øvrigt henstiller jeg, at et til mig afgivet tilbud om at fjerne den resterende del af spærringen på fyrets grund (pigtrådsspærringen foran oliehuset er fjernet) mod at få pælene, akcepteres som det absolut billigste; tråden er intet værd, og en del af pælene er rådne i jordoverfladen. Da fyrets vagtkammerstol er så ødelagt af tyskerne, at den ikke kan bruges, og det formentlig ikke kan betale sig at reparere den, bedes en ny tilsendt. E.Nedergaard

Til fyrdir.: I henhold til fyrdir.s skr.af 3.f.m., A.nr.2389 jr.138 e/1945, angående ny medhjælper, foreslås fisker og landmand Anders Poulsen, født d.21. Dec. 1918, boende Nr.Lyngvig central, som medhjælper fra 1.n.m. E.Nedergaard

Til fyrdir.: I henhold til instruks §76 indberettes, at der ved det d.9.ds. modtagne fyrgods er konstateret følgende mangler: 1 stk. lanternegardin (6 stk. på kvitteringen, kun modtaget 5; 8 stk. i sin tid indsendt). 2 stk. skaftebørster 1 kg tvist (bomuldsaffald) (4 kg på kvitteringen, kun 3 kg modtaget; 9 kg indsendt). I øvrigt er jeg ikke tilfreds med alt det returnerede gods; således indsendtes i sin tid en ny primus + 1 kobberkasserolle (til udkogning af brændere), nu er der tilsendt fyret et gammelt primuskomfur med 2_ blus !!, hvortil bl.a. pumpestangens knap mangler – samt en stor gammel blikkeddel, hvori der kan koges ca 25 brændere ad gangen! – Endvidere er en del ting ikke tilbagesendt, bl.a. 1 portiere, 1 brændesav og et ringeapparat, som dårligt kan undværes. På behovlisten er meget lidt returneret, bl.a. hverken pudselinned, polerklude, pudsecreme, tripelse, sandpapir, smergellærred, lampepudsere, vindueskoste o.lign. – Det er lidt svært at bringe fyret i orden, når man ikke har noget at virke med. – Endvidere er blyanter, penneskafter, penne, papirbindere m.m. ikke returneret. Flagliner er heller ikke tilbagesendt, så flag kan stadig ikke hejses. 1.8 kg ringeledningstråd savnes også stærkt, da tyskerne som meddelt har fjernet det meste af ringeledningerne. Fyrets beskrivelse kan jeg ikke finde, og den skulle bruges bl.a. til rekvisition af dele til kakkelovne o lign. Sluttelig anmoder jeg endnu en gang om at få pengeskabsnøglen tilsendt, da bl.a. rekvisitions- og indberetningsbøger ligger i skabet. E.Nedergaard

12. juni 1945

Fra en minesprængning hernede faldt et stykke på 5 pund ude i haven (øst for beboelseshuset, minerne lå på 2.?? revle i havet, S.) og flere småstumper i gården! Talte donner til minøren.

15. juni 1945

Fra fyrmagasinet: Angående det manglende lanternegardin. Manglende tvist og skaftebørster vil blive tilsendt. N.Larsen

16. juni 1945

Fra fyrdir.: Behovliste vil snarest være at fremsende. Der rekvireres til 15 måneders forbrug. R. Fjeldborg.

17. juni 1945

Besøg af løjtnant Forrester m.fl.

19. juni 1945

* flyttes Til fyrmagasinet: I anledning af fyrmagasinets skr. af 15.ds. ang. et manglende lanternegardin, attesterer undertegnede herved, at der her ved stationen kun er modtaget 5 (fem) lanternegardiner idet en pakke, hvorpå der udvendig stod skrevet ”4 gardiner”, kun indeholdt 3. sign. E.Nedergaard, fyrmester. sign. A.C.F.Sørensen, fyrass.

20. juni 1945

Fra fyrdir.: Bemyndigelse til at fjerne spærringen mod at få pælene (Jens Iversen). Ny vagtkammerstol vil blive fremsendt fra fyrmagasinet. A.Skov Knudsen

Fra fyrmagasinet: Til Lyngvig Fyr er afsendt pr. post 1 stk. stol m/polstret sæde (vagtkammerstol). Modtaget og ført til indtægt i inventarie- og materialregnskabet. E.Nedergaard

22. juni 1945

Fra J.Iversen Nielsen, Nr. Lyngvig: Regning: Udjævning af tyskernes skydehuller, løbegrave, skydestillinger og lign. samt dækning med græstørv og marehalm: 41 timer a kr. 1,90 = 77,90 kr. Kørsel af opfyldningsmateriale: 5 timer a kr. 4,50 = 22,50 kr. i alt kr. 100,40.

Fra J.Iversen Nielsen, Nr.Lyngvig: Regning: Kørsel for fyret i juni md. 1945 i henhold til kontrakt af 9/11 – 1940 kr. 12,50.

23. juni 1945

I Hvide Sande for sammen med mejeribestyrer Madsen, Åge Bjerre, doktoren m.fl. at snakke om en foredrags- og (eventuel) ungdomsforening. Ville have mig til formand, – umuligt.

25. juni 1945

Fra J.M.Nielsen, Nr. Lyngvig: Regning: Reparation af lofter, vægge, vinduer, plankeværk og taget efter tyskernes installationer: i alt kr. 187,91.

Fra fyrdir.: Inventar og andet gods, der er tilgået fyret under den tyske besættelse og efterladt af tyskerne, skal opbevares og benyttes ved fyrets drift. En fortegnelse herover fremsendes. – Ligeledes en fortegnelse over gods m.m., som under besættelsen er fjernet eller forbrugt af tyskerne. Sinding

26. juni 1945

* ud: Ringkøbing, Løve – apoteket: Regning: kr. 9,85.

Til doktorens efterbryllup.

27. juni 1945

Fra fyrdir.: Udkast til overenskomst med fisker og landmand, Anders Poulsen, om udførelse af medhjælpstjeneste. Overenskomsten skal underskrives og tilbagesendes, hvorefter genparter vil blive tilsendt Dem. Sinding

Fra fyrdir.: Meddelelse om, at der af beredskabsbeholdninger vil blive tilsendt fyret 1500 kg koks, så hurtigt de vanskelige transportforhold tillader det. Angående køb af tørv: Anmodning om indkøbstilladelse skal snarest indsendes til fyrdir. – hvis nødvendigt; men indkøb af tørv må indskrænkes til det mindst mulige. Sinding

28. juni 1945

Fra Ahle Jensen, Ringkøbing: An 1 tang kr.6,00.

29. juni 1945

g.g.bfr. ?? Stadig meget vrøvl med ”frihedskæmperne” alle vegne. De vil dominere og regere, og samtidig ”hugger” de tyskernes efterladenskaber. Mange ulovlige strejker rundt omkring, skønt det nu gælder om at arbejde.

30. juni 1945

Til fyrdir.: Rekvisition af uniformsgenstande (formular nr.75) 1 stk. fyrpasserkasket, 58cm til overfyrpasser M.S.Brinch 20/11 1942, 1945. E.Nedergaard

Til fyrdir.: Såfremt fyrdir. Ikke har noget derimod, vil fyrpersonalets ferier i indeværende år blive lagt således: Fyrmester E.N.Nedergaard: 16/9 – 24/9 og ca. 13/10 – 24/10 (adresse Sdr.Bork) Fyrassistent A.F.Sørensen: 2/7 – 10/7 og ca. 29/9 – 10/10 (adressse J.V.Jensen, Tistrup) Fyrpasser M.S.Brinch: 16/8 – 5/9 (adresse Fanø). E.Nedergaard

Til fyrdir.: I henhold til fyrdir.s skrivelse af 29/10, A.nr.6835 jr.nr.381/1940, henledes opmærksomheden på fyrets kørselskontrakt, idet jeg samtidig henstiller, at der ikke foreløbig sker nogen ændring i dette forhold, da transportforholdene herude for tiden er de dårligste siden krigens begyndelse. E.Nedergaard

Til fyrdir.: I henhold til fyrdirs. skrivelse af 25.d.m., A.nr.3619 jr.nr.452a/1945, fremsendes nedenstående en fortegnelse over det af tyskerne forbrugte og fjernede gods samt over det af dem efterladte gods. Det bemærkes, at ”frihedskæmpere” umiddelbart efter tyskernes bortrejse fjernede så godt som alle tyskernes efterladenskaber. Forbrugsgods (behovlisten) forbrugt eller fjernet af tyskerne: Fortsættes …..

Til fyrdir.: På personalets vegne udbeder jeg mig ordre om, hvorledes personalets flytningsudgifter m.m. skal beregnes, samt hvornår regnskaberne herover skal indsendes. Fyrassistent og overfyrpasser har forholdsvis betydelige beløb tilgode, som de står i stikken for. NB: fyrets beskrivelse bedes tilbagesendt. E.Nedergaard

Til fyrdir.: Da ???sen (Motala) ikke sender tidssignal mere, bedes det meddelt, hvorfra og hvornår der kan fås et pålideligt tidssignal. Sletterhage høres dårligt og stemmer ikke altid med Hanstholm. E.Nedergaard

Juli 1945

1. juli 1945

Til fyrdir.: I henhold til instruks §62 udbedes tilsendt kontant kr.1500. Beholdningen er i øjeblikket 601,85 kr. E.Nedergaard

2. juli 1945

Til fyrdir.: Indsendt: Pengeregnskab for maj, juni med 25 bilag m.m. Maskinrapport for juni md. Månedsrapport ” ” ” Medhjælper – kontrakt (underskrevet af Anders Poulsen).

5. juli 1945

Fra fyrdir.: Opslag: Stillingerne som fyrmester af III. ved Vejrø Fyr og som fyrassistent ved Drogden Fyr pr.1.aug. 1945. Sinding

6. juli 1945

Fra fyrdir.: Bemyndigelse til at genoptage fyrets kørselskontrakt i samme omfang som før fyrets evakuering. Spørgsmålet vil senere blive taget op. Sinding

Til Fyrmagasinet: Til Lyngvig Fyr er afsendt pr. post 24 stk. form. nr.36. Modtaget og optaget i behovlisten.

7. juli 1945

” ” ” ” ” ” ” ” ” 1 ” pakkasse. ” ” i inventarie- og materialregnskabet.

” ” ” ” ” ” ” ” ” 1 ” manometer nr.45343 efter udført reparation. (Det midlertidigt tilsendte manometer ønskes snarest tilbagesendt).

Fra fyrdir.: 2 Genparter af medhjælperkontrakt med Anders Poulsen. (Det ene eksemplar overgivet til A.Poulsen den 11/7 – 1945). Sinding

Fra fyrdir.: Cirkulære til fyr med kystudkigstjeneste: Regler for honorar for kystudkigstjeneste, samt beregning og kontering af disse.

9. juli 1945

Kom maleren omsider – og sommeren.

10. juli 1945

Til fyrdir.: Indsendt ny månedsrapport (ny formular nr.36) over beholdning og forbrug for juni.

Fra fyrdir.: Som tidssignal kan indtil videre benyttes Københavns radio (radioavisen). Radiofyret skal ikke foreløbig udsende radiosignaler. A.Skov Knudsen

13. juli 1945

Til fyrmagasinet: Fra Lyngvig Fyr er d.13/7 – 1945 indsendt pr.post til aflevering nedennævnte regnskabsgods: 2 stk. pakkasser 1 stk. blikdunk 3 stk. do (ikke i regnskab) 1 stk. manometer (udlånt fra fyrmagasinet og altså ikke ført i regnskabet). E.Nedergaaard

Til fyrdir.: Indberetning nr.76 om indsendelsen af ovenstående samt 1 stk. ekstinktør til reparation. E.Nedergaard

15. juli 1945

Fra A.Kusk Christensen, Hvide Sande: Reparation af fyrboligen og lanternerum m.m.: 45 timer a kr. 2.60 = kr. 117,00.

Søndag: SE 5, 31 grader. I vandet 2 gange – i kirke og hørte Kinch. – Om aftenen til Vestergaards fødselsdag.

16. juli 1945

Dagmar meddelt, at Toras Nannas forlovede (politibetjent og frihedskæmper!) nu viser sig at være gift og have 3 børn!! Temmelig forfærdeligt.

19. juli 1945

Meddelelse om, at tillæget til natpengene er forhøjet fra 30% til 35% fra 1/4 d.å. Efterbetalingen skal opføres på en særskilt kvittering, men føres ellers på A.a.4. Sinding

20. juli 1945

Fra fyrdir.: Indberetning om fyrpersonalets rejser og flytninger i forbindelse med genovertagelsen af Lyngvig Fyr skal snarest fremsendes. Osv. Sinding

Blev Far (vores Bedstefar) pludselig syg (kunne ikke komme af med vandet) og indlagt på Varde sygehus.

23. juli 1945

Til fyrdir.: Med fyrdir.s skr. af 20.ds., A.nr.4336 jr.nr.452f, skulle der ifølge skrivelsen følge 4 bilag (finansministeriets cirkulære af 12/5 d.å.). Disse bilag var imidlertid ikke vedlagt, hvorfor de bedes eftersendt. E.Nedergaard

Ombytning af alle pengesedler!!

24. juli 1945

Rejst til Varde med Dagmar og Sigurd. – Far havde yderligere fået en lille hjerneblødning: talte dårligt, men var klar. – J. og børnene rejst til Ålborg!

25. juli 1945

Fra fyrmagasinet: Fra Lyngvig Fyr er modtaget til aflevering nedennævnte regnskabsgods: 2 stk. pakkasser, 1 stk. blikdunk, 3 stk. blikdunk (ikke i regnskabet). N.Larsen Fra fyrdir.: 4 Eksemplarer af finansministeriets cirkulære af 12/5 – 1945. (Bilag til indk. skr. nr.29).

27. juli 1945

Fra fyrdir.: Opslag: Stillingerne som fyrmester II ved Myggenæs og Nolsø pr. 1/9 d.å. Sinding

+ 28. Stærk regn – koldt. Maleren færdig med ”lapperiet”. Alle blåbær plukket, og vi har ingen fået.

30. juli 1945

Til fyrdir.: I henhold til fyrdir.s skr. af 20.ds., A.nr.4336 jr.nr.452f/1945 fremsendes vedlagt indberetning om hver enkelt af fyrpersonalets rejser og flytninger i forbindelse med genovertagelsen af Lyngvig Fyr. (3 bilag med underbilag) E.Nedergaard

Fra fyrdir.: Beretning ønskes indsendt om alle sådanne handlinger af illegal art, der under besættelsen har fundet sted på stationens område. Sinding

August 1945

August 1945 (uden dato)

fra fyrdir.: Fyrets beskrivelse (Fyrdirektoratets eksemplar, skal senere tilbageleveres).

1. august 1945

Til fyrdir.: I henhold til instruks §62 udbedes tilsendt kontant kr.1700. Beholdningen er i øjeblikket 360,76 kr. E.Nedergaard

Til fyrdir.: Herved indberettes, at fiskeskipper Kjertan Poulsen, Hvide Sande pr. Ringkøbing har forespurgt mig, hvorledes han skal forholde sig med overdelen (lanternen med tilbehør m.m.) af en lystønde, som han i sin tid fandt drivende i Nordsøen. Lanternen er mærket: Jolios Pintsch A/G, Berlin. Forholdsordre udbedes. Samtidig anmoder jeg for 3.gang om at få fyrets beskrivelse tilsendt, da jeg nødvendigvis skal bruge den til rekvisition af reservedele til kakkelovne m.m. E.Nedergaard

Til fyrdir.: Fremsendt ansøgning fra fyrassistent A.C.F.Sørensen* med følgende påtegning ”Arbejdsevne: meget god ” Sikkerhed i arbejdsudførelse: god, særlig vedrørende maskinarbejde Kundskaber: gode Evne som arbejdsleder: formentlig god”. *om stillingen som fyrmester II ved Nolsø eller Myggenæs Fyr.

Til fyrdir.: I vinter medens fyret var evakueret, faldt som tidligere meddelt, fyrets skorsten ned af lanternetaget, hvorfor den skal fornyes, så snart der kan skaffes materialer dertil. Imidlertid må smeden have en tegning at arbejde efter, og en sådan findes ikke her ved fyret, men derimod i fyrdirektoratet (se tegningsfortegnelsen af 19/11 – 1943, linie 9). En kopi bedes derfor tilsendt, for at skorstenen kan få de rigtige dimensioner; den gamle skorsten var surret fast på kryds og tværs med hegnstråd, og det kan formentlig ikke være meningen. E.Nedergaard

Til fyrdir.: Indsendt: Pengeregnskab for juli md. med bilag Maskinrapport ” ” ” Kronometerjournal ” ” ” Månedsrapport over beholdning og forbrug.

Til fyrmagasinet: Fra Lyngvig Fyr er d.13/7 indsendt pr.post til aflevering nedennævnte regnskabsgods: 1 stk. ekstinktør ”Tetra”. E.Nedergaard

Til fyrdir.: Indberetning nr. 77 om ovenstående – med bemærkning, at det er den til reparation indsendte ildslukker.

3. august 1945

Vejret blevet bedre. J. og ungerne er kommen hjem.

4. august 1945

NW 2. Om aftenen med kr. Frick nede i rørene. Klaus drev 1 ud som F. skød. Klaus fandt 2 til, men kunne ikke få dem ud. Klaus arbejdede udmærket!

” ” : samme skrivelse: Ordre om etablering af kystudkigstjeneste vil tilgå fra kystudkigsvæsenet. Sinding ?? 1945 Lb.139 fra kystudkigsvæsenet: Ordre til at genetablere kystudkigsstationen. (8 bilag + 2 n?-bilag). Pontoppidan

6. august 1945

Til fyrdir.: Rekvisition nr.49: 1 stk. ekstinktør ”Tetra” 2 (1 kasseret) 20 m flagline 0 1 stk. asbestskærm til 1 fordampningsrør nr. M 578 1 stk. 5 mm føderør 0 til engelsk brænder, 45 cm lang m/studs og omløbermøttrikker i begge ender. - model heraf ( ??? - ??) (evt. forbind. - stk) indsendt til fyrmagasinet. E.Nedergaard

Fra fyrmagasinet: Fra Lyngvig Fyr er modtaget til nedennævnte regnskabsgods: 1 stk. ekstinktør ”Tetra”. N.Larsen

Fra fyrdir.: Cirkulære: Angående sommertidens ophævelse onsdag d.15.ds. kl. 0300. samtlige ure stilles 1 time tilbage. Sinding

7. august 1945

Til fyrdir.: Indberetning nr. 78 om gods, der d.7/8 er indsendt pr. post til reparation: 1 stk. manomester – (utæt) bedes snarest tilbagesendt 1 stk. reduktionsventil (det bedes meddelt hvori fejlen ligger, da de to andre ventiler har det på samme måde). d.7/8 – 1945 E.Nedergaard

Til fyrdir.: I anledning af fyrdir.s cirkulære af 30. f.m. A.nr.4495 jr.nr.451c/1945, indberettes herved, at der her ved stationen intet er at bemærke vedrørende illegalt arbejde. Her på Holmsklit har der i øvrigt været meget lidt illegalt arbejde, f.eks. fik modstandsbevægelsen først udleveret våben andetsteds fra dagen efter kapitulationen. E.Nedergaard

Modtaget ordre om at oprette kystudkig!! – Meget vanskeligt at få fat i en ekstra mand. Efter 3 dages jagt fået A. Lodbjerg?? , Hvide Sande, strandfoged, fhv. gårdejer i Husby (tyskerne eksproprieret og afbrændt hans gård!).

10. august 1945

Til fyrdir.: Herved indberettes, at kystudkig i henhold til ordre fra kystudkigsvæsenet er etableret her ved fyret fra og med i dag, fredag d.10/8 kl.0000. I den anledning udbeder jeg mig yderligere tilsendt kr.700 til udgiftens bestridelse herved. Samtidig forespørges: Af hvilken konto skal medhjælperens feriepenge af kr. 0,50, der skal føres til udgift på konto ”vedrørende søværnet” tages? og skal de udbetales som feriemærker? Ved at meddele, at fyrassistent A.C.F.Sørensen har taget 4 dages ferie for at rejse til Esbjerg i et familieanliggende, forespørges, om hans udkigshonorar skal beregnes fra i dag eller fra den dato, han tiltræder tjenesten igen. E.Nedergaard

Fra fyrdir.: Opslag: Stillingerne som fyrmester II ved Kronborg, Højen og Keldsnor fyr pr. 1.september d.å. Ansøgningsfristen udløber d.24.ds. Sinding

Fra fyrdir.: Meddelelse om, at den af fiskeskipper Kjartan Poulsen, Hvide Sande, indbjergede lystøndelanterne ønskes indsendt til fyrmagasinet. Når lanternen er afsendt, skal meddelelse herom indsendes. Sinding

Fra fyrdir.: Bemyndigelse til at lade smeden levere og opsætte en ny skorsten på lanternetaget i henhold til vedlagte tegning. K.Tønnes Pedersen

Etableret kystidkiggen! E 6, regn. Ude kl.1930 – 2100 og hverken så eller hørte én eneste spove! Dagen før i NE 5 – 6 regn, kom der mange her forbi – antagelig brugt NE-sten til at trække sydpå.

Skulle flaget hejses (stadig ingen flagline), fordi Japan havde kapituleret. Passede dog ikke rigtigt.

11. august 1945

Fra fyrmagasinet: Nærmere oplysning ønskes om det rekvirerede ringeapparat.

14. august 1945

Fra fyrmagasinet: Forespørgsel om 1,5 mm ringeledning kan bruges.

– 15. I Janderup: 8½ time om udturen og 12½ time om hjemrejsen!! Stærk regn. – Far havde det noget bedre.

15. august 1945

Japan endelig kapituleret! V – F dag, alting lukket! Gik på gaden i Ringkøbing i 4 timer.

16. august 1945

Fra fyrdir.: Opslag: 2 Stillinger som fyrassistent ved henholdsvis Hanstholm og Vesborg Fyr pr. 1. september d.å. R.Fjeldborg

18. august 1945

Til fyrmagasinet: Det i fyrets behovliste rekvirerede ringeapparat er et induktionsapparat (kaldeapp.), der selv producerer den fornødne strøm, vistnok af Cornelius Knudsens fabrikat. – Sidste efterår indsendte jeg et sådant, se skr. (kvittering) herfra af 25/9 f.å., nr.51. I anledning af fyrmagasinets skr. af 14. ds., nr.388, angående ringeledning, meddeles, at 1,5 mm ledningstråd ikke ønskes tilsendt. Vi har midlertidigt repareret ringeledningerne med gammel tysk jernledningstråd og vil derfor hellere vente til senere. E.Nedergaard

. Brugte amerikanerne den første atombombe mod Japan. Bomben skal kunne udslette en hel by!! Russerne erklæret Japan krig.

20. august 1945

– 25. Forfærdelig uroligt og regnfuldt vejr – høsten i fare! Isede rødspætter solgt i Esbjerg for 2 øre per pund!!

22. august 1945

Fra fyrdir.: Opslag: Stillingen som fyrkontrollør af III gr.. Udløber 6. september. Sinding

23. august 1945

Til smedemester P.Dahl, Ringkøbing: Ved hermed at fremsende en tegning af skorstenen på fyrtårnets tag, beder jeg Dem snarest at fremskaffe det fornødne pladejern til en ny og derefter lave og opsætte skorstenen på tårnets tag. E.Nedergaard

Fra fyrmagasinet: Til Lyngvig Fyr er afsendt pr.post 1 stk. ekstinktør ”Tetra”. Do : do 1 stk. pakkasse Modtaget og ført til indtægt i inventarie- og materialregnskabet. E.Nedergaard Do do 28 m flagline Modtaget og optaget i behovlisten d.25/8 – 1945 . E.Nedergaard

24. august 1945

Fra Meteorologisk Institut: Anmodning om at genoptage vejrobservationerne.

Til fyrdir.: Under henvisning til fyrdir.s skr. af 10.ds., A.nr.4767 jr.nr.80 – 1945 og skr. herfra af 1.ds. nr.31, indberettes herved, at den omhandlede lystønde m/tilbehør i dag er blevet afsendt som fragtgods i 2 kasser. Kasserne bedes returneret til afsenderen. E.Nedergaard

Til fyrdir.: I henhold til instruk.§62 (og min skr. af 1.ds. nr.38), udbedes tilsendt kontant kr. 700 til udgifters bestridelse ved Lyngvig Fyrs kystudkigsstation. E.Nedergaard

26. august 1945

– 28. Fint, fint kornvejr – alt tjenligt korn indbjerget (kun taget ringe skade).

28. august 1945

Fint vejr, fået min største fiskefangst: 2½ snes skulder i 3 ned – syd for renden.

Fra fyrmagasinet: Til Lyngvig Fyr er afsendt pr. bane: 4 sider ting og sager.

Fra fyrmagasinet: Til Lyngvig fyr er afsendt pr. bane: 30 hl koks (1410 kg), 30 sække. Ovennævnte gods er modtaget og ført til indtægt i inventarie- og materialregnskabet. E.Nedergaard

29. august 1945

National helligdag til minde om faldne frihedskæmpere m.m. Vejret slået om til regn. Om aftenen en kolossal mængde spover og andre fugle omkring fyret: Stille, regn, dis, lyn. NB: Sæberationering ophævet som det første og nu kan igen fås 80% dårlig sæbe , mod hidtil 40%.

31. august 1945

Min cykel punkteret 3.gang i en uge.

Fra fyrdir.: Meddelelse om, at kystudkigvæsenet har godkendt antagelsen af A.Poulsen og A.Lodbjerg som kystudkigsmænd. Sinding

September 1945

September 1945 (uden dato)

!0. Til fyrdir.: Indberetning nr.79: om ovenstående indsendte gods.

1. september 1945

til fyrdir.: I henhold til instruks§62 udbedes tilsendt kontant kr.2000. Kassebeholdningen er i øjblikket minus 82,18 kr. E.Nedergaard

Til fyrdir.: Indsendt: Pengeregnskab m/bilag for aug.md. Maskinrapp. og kronometerjournal ” ” ”. Månedsrapp. o/beh. og forbrug.

Fra fyrdir.: Opslag: 2 Stillinger som fyrassistenter ved Anholt og Hjælm fyr. Udløber d.14.sep.

Til Meteorologisk Institut: Herved meddeles at vejrobservationer i dag er påbegyndt i henhold til Instituttets skr. af 24. f.m. nr.729. I samme skr. meddeler Instituttet imidlertid, at honoraret er ”som tidligere” 120 kr. årlig. Dette kan ikke være rigtigt, da vi tidligere har modtaget 150 kr. årlig. I den anledning tillader jeg mig at forespørge, om det i forvejen latterlig lave honorar yderligere skal nedskæres. E.Nedergaard

4. september 1945

Centralsygehuset, Esbjerg: Lægeattest for overfyrpasser M.S.Brinch, som er indlagt efter et cykleuheld. Sign. O.K.Svenningsen, overkirurg.

5. september 1945

Fra købmand Frydendahl Pedersen, Hvide Sande: 5 ting kr.9,23. Sep5. Fra kystudkigsvæsenet: Stationen skal demobiliseres, når Marinedistriktet meddeler, hvornår sidste indberetning ønskes. Derefter sættes stationen på fredsfod og materialet opbevares på et tørt sted. Pontoppidan

8. september 1945

Til fyrdir.: Under henvisning til vedlagte lægeattest meddeles herved, at overfyrpasser M.S.Brinch under sit ferieophold ved Esbjerg er kommet til skade ved et cykleuheld den 28. f.m. og derfor er sygemeldt fra og med d. 29/8. Hvornår han på ny kan tiltræde tjenesten, foreligger der ikke oplysninger om. Medhjælperen er i tjeneste. E.Nedergaard

Til fyrdir.: I henhold til instr. §76 indberettes herved, at der ved de modtagne årsforsyninger er fundet følgende fejl og mangler: Ifølge Fyrmagasinets kvittering skulle der være 1460 kg koks; men der er kun modtaget 1285 kg, inkl. sække: Dette er så meget mere beklageligt, som der i sin tid blev stillet 1500 kg i udsigt, se fyrdir.s skr. af 27/6 d.å., A.nr.3675 jr.nr. 22b/1945. – Den nuværende beholdning kan sikkert ikke slå til vinteren over. I behovlisten er rekvireret 20 kg cement, men der er modtaget 20 sække. Af skemaer og blanketter o.lign. er modtaget dobbelt portion, men de kan naturligvis altid bruges. Tårntaljeløbere og skræddertaljeløber er rekvireret men ikke tilsendt. E.Nedergaard

Fra D.D.P.A., Ringkøbing: Salgsnota, ordre nr.1474: Esso w. w. 2460 l ( 2000kg) a 33 kr. = kr. 811,80. For modtagelsen kvitteres herved. (indsendt til fyrmagasinet d. 10/9 – 1945). E.Neder

Indsendt kopi af skr. nr.4 til kystudkigsvæsenet.

Fra fyrdir.: Meddelelse om at den fiskeskipper K.Poulsen, Hvide Sande, tilkommende bjergeløn for en lystønde, kr.44,00, er tilstillet ham gennem politimesteren i Ringkøbing. Sinding

Stort spisegilde hos os for første gang, i alt 19 personer – jævnt kedeligt, ligesom de andres!

Fra fyrmagasinet: fra fyrmagasinet er der direkte fra D.D.P.A. tilsendt fyret 200 kg w.wh. Petroleum (2460 l). Modtaget og ført til indtægt i Inventarie- og matrialregnskabet. d. 24/9 – 1945 E.Nedergaard

10. september 1945

Til fyrmagasinet: Fra Lyngvig Fyr er d.11/9 afsendt pr. bane til aflevering nedennævnte regnskabsgods: 35 stk. sække. Lyngvig Fyr d.11/9 – 1945, E.Nedergaard, fyrmester

11. september 1945

Fra fyrmagasinet: Til Lyngvig Fyr er afsendt pr. post: 1 stk. induktions ringeapparat, 1 stk pakkasse. Modtaget og ført til indtægt i inventarie- og materialregnskabet. 13/9 – 1945. E.Nederg

12. september 1945

Fra fyrdir.: Opslag: stillingen som fyrmester II ved Skagen, fyrmester III ved Sejrø og fyrmester III ved Hyllekrog. Udløber d. 26. ds. Sinding

Fra meteorologisk Institut: Meddelelse om honnoraret for observationer til Meteteorologisk Institut nu er 120 kr. årlig, idet kulingstelegrammerne er bortfaldet. Helge Petersen

Fra fyrdir.: Meddelelse om, at der fra 1/11 d.å. tilkommer fyrass. A.C.F.Sørensen 1650 kr. årlig i løntillæg. Regulerings tillæget udgør 2040 kr. Sinding

13. september 1945

Til A.Lodbjerg, Hvide Sande: Fremsendt feriemærkebog på kr. 14,50.

14. september 1945

Til fyrdir.: Da det endnu ikke (er lykkedes) har været muligt at få nogen oplysning om, hvornår overfyrpasser M.S.Brinch på ny kan tiltræde tjeneste (han er så vidt vides stadig indlagt på Esbjerg Sygehus), og da jeg skulle have haft ferie fra i morgen og siden midt i oktober, ligesom ass. skulle have ferie først i oktober, udbeder jeg mig bemyndigelse til at antage en ekstramedhjælper i ferieperioderne. – Der er en mulighed for at få en velegnet mand, en tømrer Villadsen, der tidligere bl.a. været medhjælper ved et elektricitetsværk. Han er delvis indkørt i tjenesten. I øvrigt kan jeg i givet fald hjemkaldes i løbet af et par timer. E.Nedergaard

15. september 1945

Fra fyrmagasinet: Forespørgsel vedrørende ”dobbelt modtagne tryksager”. N.Larsen

Til fyrdir.: Fremsendt ansøgning fra fyrass. A.C.F.Sørensen om stillingen som fyrmester III ved Hyllekrog Fyr, med påtegning do som d. 1/8. E.Nedergaard

Skulle have rejst til Bork i dag på ferie; men Brinch er væltet med cyklen og indlagt på sygehuset. – Ærgerligt nu vejret er ”godt”. Om aftenen til møde hos Dahl Jensen angående foredrags- og ungdomsforening. Blev vedtaget. Jeg skulle bl.a. holde 2 aftener i vinterens løb. Jagten heromkring aflyst af ”nazisten” Fjord Larsen, E.Iversen og Kr.Frick. Lumpent, fordi det har været en overenskomst, at den ene ikke skulle skubbe den anden ud ved at leje jagten.

16. september 1945

Frk. Vestergaard fået skrupler m.h.t. ungdomsforeningen og planerne om den nye centralskole (Missionen). Ungdomsforeningen er derfor opgivet igen.! ??

17. september 1945

Til fyrmagasinet: Som svar på fyrmagasinets skr. af 15.ds. angående 2 dobbelt modtagne tryksager”, skal jeg meddele, at jeg har modtaget 1 pk. pr. post og 1 pakke med årsforsyningen. I den ene pakke indeholdt en blegrød tryksagskvittering. E.Nedergaard

18. september 1945

Fra fyrmagasinet: Forespørgsel om længde og førlighed af de omspurgte 3 taljeløbere, da de indsendte løbere er forbrugt til andet formål. N.Larsen

Om natten ”faldt” 1 krikand; den første i min fyrtid.

19. september 1945

Regn om formiddagen til kl.1330: SW 4. Cyklet ned til H.Lodbjergs, hvor der skulle være mange høns. Efter 1½ time fandt vi nogle stykker, som så fløj ud af terrænet! Da jeg kom hjem lå der et telegram: ”Der tilkommer Dem ingen ferie” – Heureka!

20. september 1945

Til fyrmagasinet: De omspurgte taljeløbere skal have følgende mål: 2 stk. tårntaljeløbere af manila: ca. 170 m lange – diameter 17 mm 1 stk. skræddertaljeløbere af hamp: ca. 16 m lang – diameter 11 mm. E.Nedergaard

Fra fyrdir.: Cirkulære: Indberetning ønskes nu hvor meget dårlig petroleum (uegnet til fyrlampen) der findes ved fyret … osv. Sinding

21. september 1945

fra fyrmagasinet: Anmodning om at sende 1 sæk cement til Bovbjærg Fyr. N.Larsen

Fra fyrdir.: Bemyndigelse til at lade tårnet kalke m.m. udvendig og indvendig. Rum nr.3 (kontoret) gøres helt i orden. Fliser opsættes i fyrass.' køkken m.m. Hegn og stakit repareres. A.Skov Knudsen

Pænt vejr. I Hvide Sande om aftenen til ”englænderfest” hos Gerhardts (slusemeterens). Mr. Forrester og mr. ”Mac” lavet det hele. Fik tomatsaftcocktail – laks med grønt – sandwiches = franskbrød med diverse mærkeligt pålæg (intet kød) – melon – rigtig te – rigtig chokolade – rigtige cigaretter. – – Vellykket og interessant.

Fra fyrmagasinet : Til Lyngvig Fyr er afsendt pr. bane: 350 kg kul, 7 stk. sække. Ovennævnte gods er modtaget og ført til indtægt i inventarie- og materialregnskabet. d.27/9 – 1945. E.Nedergaard

Fra fyrdir.: Bemyndigelse til at lade lanternen skrabe og male indvendig og udvendig, samt i det hele taget lade tårnet kalke og male m.m. Rum 3 (kontoret i tårnet): nyt celotec, tapet og maling m.m. I fyrassistentens køkken opsættes fliser m.m.. Hegn og stakit repareres. Anmodning om at sende 6 poser cement til Hirtshals Fyr og 13 til Lodbjerg Fyr. A.Skov Knudsen

23. september 1945

WSW 5 – 6 regnbyger. Talt med Fjord Larsen om jagten. Kunne ikke blive kompagnon, nok ”få lov” til at skyde snepper og spover i almindelighed, dog ikke når hans familie ville herud. Lovede at ringe når der var snepper.

24. september 1945

Fra fyrmagasinet: Fra Lyngvig Fyr er modtaget til aflevering nedennævnte regnskabsgods: 35 sække. 24/9 – 1945. N.Larsen

Til fyrdir.: I anledning af fyrdir.s cirkulære af 20.ds., A.nr.5919 jr.nr. 23 b/1945, indberettes herved: 1) fyrets beholdning af w.wh. Petroleum er pr. dato 3293 kg. 2)intet af denne petroleum er ubrugelig til fyrlampen. 3)der findes ingen transportbeholdere ved fyret. E.Nedergaard

Til fyrdir.: Hermed fremsendes lægeerklæring for overfyrpasser M.S.Brinch, ifølge hvilken han først skulle kunne træde i tjeneste ca. d.11. Oktober d.å. E.Nedergaard

25. september 1945

Fra fyrdir.: Cirkulære: Reguleringssatser m.m. gældende fra 1.oktober 1945 (med tilbagevirkende kraft fra 1.april 1945). Sinding

Til Bovbjærg Fyr, pr. Bonnet: Fra Lyngvig Fyr er tilsendt pr. bane til aflevering – vedrørende behovlisten: 1 sæk cement. Lyngvig Fyr d.25/9 – 1945. E.Nedergaard

Omtrent stille – varmt. Hos Lodbjerg kl.09 – 12½ efter høns. - - - - - - - om jagten - - - - NB: Kr. Frick sagt, at jeg til enhver tid måtte skyde snepper i hans + en enkelt hare. Dagmar ringede senere , at Far var død ganske pludseligt af et hjerteslag på Varde sygehus, hvor han var bleven indlagt dagen før for at blive opereret.

28. september 1945

Rejst til Janderup til Fars begravelse kl.1400 i fint vejr. Pæn begravelse – spisning i forsamlingshuset – mange talere. – Alle samlet: børn og svigerbørn.

30. september 1945

Ordnet og delvis delt det gamle hjem, som nu er uigenkaldeligt borte. – Lidt underligt. – Havde det dog hyggeligt sammen. – J. blev syg – rejst hjem kl.1900.

Fra Bovbjærg Fyr: Fra Lyngvig Fyr er modtaget til aflevering vedr. behovlisten 1 sæk cement. Bovbjærg Fyr d.30/9 1945. sign. H.M.Lauritsen.

Oktober 1945

1. oktober 1945

Til fyrdir.: I henhold til instuks §62 bedes tilsendt kontant 3.000 kr. beholdningen er i øjeblikket minus 347,12 kr. E.Nedergaard

Til fyrdir.: Indsendt. Pengeregnskab for september md. m/bilag Masinrapport ” ” ” Kronometerjournal ” ” ” Månedsrapport over beholdning og forbrug for september md..

Smukt vejr. J. havde feber, – 39,7 om morgenen – måtte tage mig af det hele – gik kun kl.1645 – 1730 lige nord for huset – – skød 2 små harer i 2 skud. ”Klaus” apporterede – den ene var langt væk – første gang, så det var ganske godt gjort.

2. oktober 1945

Fra fyrdir.: Opslag: Stillingerne som fyrm.II ved Hjælm og som fyrass. ved Skagen, Rubjerg Knude og Romsø.

Fra fyrmagasinet: til Lyngvig Fyr er afsendt pr.post: 1 kg okker og 0,1 kg ovnlak. Modtaget og optaget i behovlisten. Lyngvig Fyr d.21/10 – 1945. A.Friis Sørensen

3. oktober 1945

Til Hirsthals Fyr: Fra Lyngvig Fyr er tilsendt pr. bane til aflevering nedennævnte forbrugsmaterialer vedrørende behovlisten: 6 sække cement. 3/10 E.Nedergaard

Til Lodbjerg Fyr: ” ” ” : 11 sække cement ” ”

Til fyrdir.: Indberetning nr.80 om afsendelsen af ovenstående til Lodbjerg og Hirtshals Fyr samt 1 sæk do til Bovbjærg Fyr d. 25/9 – 1945. Se udgående skr. nr.54.

Til fyrdir.: Rekvisition nr. 50: 12 stk glødenet – rest 4 – til 55 mm autoform 1 stk. 2-polet omskifter, lille til ringeapparat. 3/10 E.Nedergaard

Til fyrdir.: Da min læge har tilrådet mig at tage ferie, tillader jeg mig at andrage om 12 dages tjenestefrihed i indeværende md., evt. mod at jeg selv betaler medhjælpers honorar. I denne forbinelse tillader jeeg mig at bemærke, at jeg i 1944 ikke havde ferie før evakueringen (hvad det øvrige personale havde), og at jeg i 1943 tilbragte min ferie på sygehuset, samt at jeg i foråret ved tilbageflytningen hertil kun brugte 3 dage til at flytte og pakke ud i. Samtidig forespørger fyrassistent A.C.F.Sørensen, om der i år tilkommer ham mere ferie. Han har hidtil haft 13 dage. E.Nedergaard

4. oktober 1945

J. stadig i sengen. En ”arkitekt” Johnsen herude hele dagen og se på sagerne – nu skal der pludselig laves en hel masse. NB: Fyrfatter herude lørdag d.29/9, da jeg ikke var hjemme.

7. oktober 1945

Søndag – fint vejr for en gangs skyld. Først til konfirmation hos Iversens, hvor jeg holdt tale og bl.a. roste folk, fordi de ikke havde kørt for tyskerne (læreren var der!). Om aftenen til konfirmation hos Gerhards.

9. oktober 1945

Fra fyrdir.: Meddelelse angående fyrmesterens evt. tjenestefrihed. Fyrassistent A.C.F.Sørensen tilkommer ikke mere ferie i år.

Fra Lodbjærg Fyr: Fra Lyngvig Fyr er modtaget til aflevering vedr. behovlisten: 11 sække cement. Lodbjærg fyr d.9/10 – 1945. H.Wilster

10. oktober 1945

Til fyrdir.: Da jeg i dag har afsendt fyrets andet og sidste manometer til fyrets luftbeholdere til reparation, anmoder jeg herved om at få det manometer, jeg d.7.august d.å. indsendte til reparation, tilbagesendt aldeles omgående__. E.Nedergaard

Til fyrmagasinet: Fra Lyngvig Fyr er indsendt pr post til aflevering nedennævnte regnskabsgods: 1 stk pakkasse og gods vedrørende behovlisten: 1 stk fremmedbog (udskrevet). Lyngvig Fyr d.10/10 – 1945. E.Nedergaard

Til fyrdir.: Indberetning nr.81 om gods indsendt til fyrmagasinet pr. post til aflevering eller reparation: 1 stk pakkasse til aflevering 1 stk fremmedbog ” ” , udskrevet 1 stk fordampningsrør til reparation, utæt i proppen 1 stk forskruning til manometer, gevind ødelagt 1 stk manometer til reparation, utæt (er repareret for ca 3 mdr. siden). Lyngvig Fyr d. 10/10 1945. E.Nedergaard Ok Hirtshals fyr: Fra Lyngvig Fyr er modtaget til aflevering vedr. behovlisten 6 sække cement. Hirtshals Fyr d.12/10 – 1945. A.Agerskov

12. oktober 1945

Fra fyrmagasinet: Til Lyngvig Fyr er afsendt pr.post: 12 stk. glødenet til 55 mm autoformbrænder. Modtaget og optaget i behovlisten. Lyngvig fyr d. 16/10 – 1945. E.Nedergaard

15. oktober 1945

Fra malermester H.Nørgaard Noe: Regning: 3 sider specificeret, alle lejligheder, i alt kr 1170,35.

16. oktober 1945

Til fyrdir.: Herved indberettes, at overfyrpasser M.S.Brinch trådte i tjeneste fredag d.12. ds., efter at have været sygemeldt siden d.29. aug, i alt 44 dage. Under henvisning til fyrdir.s skr. af 9.ds., A.nr.6681 jr.nr.131 ah/1945, tillader jeg mig samtidig at meddele at jeg tager tjenestefrihed fra fredag d.19.ds. – adr.: S. Bork. Medhjælperen bliver taget i tjeneste på min regning. E.Nedergaard, fyrmester

17. oktober 1945

Fra fyrmagasinet: Fra Lyngvig Fyr er modtaget til aflevering vedr. behovlisten: 1 stk. Fremmedbog (udskrevet). Do do ” ” ” ” ” regnskabsgods: 1 stk. pakkasse. Berg

Til fyrdir.: Som omtalt ved bygningsinspektionen meddeles herved, at overslagene for murer -, snedker -, og malerarbejdet er på henholdsvis 2090 kr, 1315 kr og 5420 kr. Hertil kommer, eventuelt, ny indkørselslåge, hegn og plankeværk m.m. samt en endnu ikke modtaget regning på ca. 1170 kr. for tidligere udført malerarbejde. Samtidig udbeder jeg mig bemyndigelse til at lade fyrvejen, som tyskernes grusjørsel har slidt mange huller i, gøre i stand, samt at lade noget af fyrets plantning, som tyskerne har borthugget beplante igen. E.Nedergaard

18. oktober 1945

Fra fyrmagasinet: Til Lyngvig Fyr er tilbagesendt: 1 stk. repareret manometer. For modtagelse er givet tilståelse. Lyngvig Fyr d.20/10 -1945. A.Friis Sørensen do Fra fyrmagasinet: ” ” ” afsendt pr. post 1 stk. pakkasse. Ovennævnte er modtaget og ført til intægt i inventarie- og materialregnskabet. Lyngvig Fyr d. 20/10 – 1945. A.Friis Sørensen

W 3. Taget tjenestefrihed og rejst til Bork kl.1000. Jagt.

19. oktober 1945

Jagt. Om aftenen til Sørens fødselsdagsgilde – lidt rigeligt af mad og drikke.

20. oktober 1945

Omtrent stille – cyklet til Janderup og pakket sager.

21. oktober 1945

E 3. Cyklet tilbage. På aftentræk ved gl.Å. Intet.

22. oktober 1945

SE 5, regn om formiddagen. På træk, set en del gråænder – Klaus syg!

23. oktober 1945

S 3. Jagt. På harejagt om formiddagen. Søren anskød to, men hunden kunne ikke tage dem. Den er syg og kan simpelthen ikke lugte.

24. oktober 1945

Om natten frygteligt vejr: Kuling regnbyger, torden. I Åenge kl.0730 – 1115, også jagt resten af dagen: kl.1415 cyklet alene vesterud.

25. oktober 1945

S 4 – 6 voldsomme regnbyger. Foredragsforeningen startet. Jagt.

26. oktober 1945

S 4 – 6 voldsomme regnbyger – alting svømmer nu. Ved æ Ilsig kl.1030 – 1130, mange ænder men utilnærmelige.

27. oktober 1945

W 3. Om formiddagen på markjagt – legede med en flok høns – gik skidt. Kl.1420 rejst hjem med halvdelen af mine patroner, som jeg ellers troede ingen steder kunne række!

Fra fyrmagasinet: til Lyngvig fyr er afsendt pr. post: 1 stk. 2-polet omskifter. Modtaget og optaget i behovlisten. Lyngvig fyr d. 30/10 – 1945. E.Nedergaard

29. oktober 1945

Til Jysk telefon A/S, Århus: Da jeg har modtaget et indbetalingskort på kr. 160,05 for samtaler i juni, juli og august d.å., men ingen specifikationer, må jeg anmode om – inden betaling kan ske – at få tilsendt specification over samtalerne, idet udgiften skal afholdes dels af fyrvæsenet, dels af flyvevejrtjenesten, kystudkigsvæsenet og fyrpersonalet. E.Nedergaard

30. oktober 1945

Fra fyrdir.: Meddelelser: 1) Cirkulære ang. forhøjelse af særlige ydelser: Timepenge for tågesignaltjeneste = 72 øre. Time- og dagpenge m.m.m. 2)Cirkulære vedr. nattillæget. Tillæget forhøjes fra 35% til 40% fra 1/8 – 1945. Efterbetalingen opføres på særlig kvitt Cirkulære vedr. flyttegodtgørelse i henhold til vedlagt cirkulære fra finansministeriet af 12/5 – 1945.

SSE 2, let dis. Kl.0430 fanget 1 sneppe på omgangen – aldrig sket før. Kl. 0930 – 1230 nordpå for første gang på rigtig sneppejagt med hund herude. ”Klaus” arbejdet rigtig godt trods fuldstændig manglende erfaring. Skød 1 i Gravesens plantage, 1 i Frandsens og 1 i den ”afhuggede” plantage. – Stødte 2 i havklitten og skød efterhånden 5 skud forbi – – ellers fint, fint. Valgdag: Venstre + 10 og kommunisterne + 15 gået stærkt frem, socialdemokraterne stærkt tilbage (minus 18).

Fra fyrdir.: Meddelelser: 1)Cirkulære ang. særlige ydelser: Timepenge for tågesignaltjeneste = 72 øre. Time og dagpenge m.m.m. 2)Cirkulære vedr. nattillæget. Tillæget forhøjes fra 35% til 40% fra 1/8 – 1945. Efterbetalingen opføres på særskilt kvittering. 6)Cirkulære vedr. flyttegodtgørelse i henhold til vedlagt cirkulære fra Finansministeriet af d.16/5 – 1945.

31. oktober 1945

Omtrent stille, mildt og tåget. – Ude kl.8 – 11 sydpå – skød 1 i Fjords – rejste 2 på én gang i enkens, skød den ene, den anden forsvandt. Fra 1530 på Lodbjergs i S 3, tåge. – Rejste efterhånden 25 – 30 høns, men kunne ikke have med dem at gøre. Skød 1 sneppe i kanten af Sofus'. På andetræk ved fjorden – set 2. (Skulle have været til afskedsfest med mr. Forrester om aftenen (hos Gerhards) havde vagt og gad ikke). Foræret Lodbjergs 2, Mikkelsens 2 og Emilie 1 sneppe).

November 1945

1. november 1945

Til fyrdir.: Indsendt Pengeregnskab m/bilag for okt. md. Maskinrapport ” ” ” Kronometerjournal ” ” ” Månedsrapport ” ” ” .

Til fyrdir.: I henhold til instruks §62 udbeder jeg mig tilsendt kontant kr. 2000. Beholdningen er i øjeblikket ca. 879 kr. E.Nedergaard

Til fyrdir.: Hermed fremsendes en regning på kr.1170,35 fra malermester H.Nørgaard Noe til udbetaling ved fyrdirektoratets foranstaltning. E.Nedergaard

Til fyrdir.: Indberetning nr.82 om gods, der d. 2/11 – 1945 er indsendt til fyrmagasinet pr.post til reparation: 1 stk. fordampningsrør til 55 mm Chance (utæt ved dysen: godset revnet). Bedes snarest tilbagesendt; har nu kun 2 rør til 3 brændere (1 indsendt d.10. f.m.). E.Nedergaard

Til fyrdir.: Rekvisition nr.51: 12 stk lampeglas, 15''' ”Matador” (de modtagne glas dur ikke, springer med det samme). E.Nedergaard

SE 1 senere E 3 – 4. Opsat ny skorsten på lanternetaget Nov.2. ENE 4 – 5 overskyet. – 3 sanglærker faldet. Ude

Fra fyrdir.: Bemyndigelse til at lade fyrvejen reparere samt indkøbe fornødne planter. Oplysning ønskes om den formentlige udgift. A.Skov Knudsen

SE 1, senere E 3,4. Opsat ny skorsten på lanternetaget.

2. november 1945

ENE 4,5 – overtrukket. – 3 sanglærker faldt. – -Ude 0930 – 1130 nordpå. Ikke en sneppe trods mange solsorter. – Faldt over en hare.

3. november 1945

Fra fyrdir.: Telegram: Flag ½ stang. d.d. i anledning af prinsesse Thyra's død.

ESE 5,6 – regn hele dagen. – 2 Stære, 1 vindrossel + 1 lærke faldet. Ude 1530 – 1645. Rejste 8 snepper – skød 2 i Fjords og 2 i fyrets graner.

4. november 1945

Søndag: vagt 06 – 19, ESE 6,5 – regn og tåge. – 1 Skovsneppe + 1 enkeltbekkasin + 5 vindrosler faldt. Gik ud 0810 – i fyrets plantning sad sad 15 – 20 skovsnepper – fantastisk! Skød 3 + 2 udenfor til 0920. Gik ud igen kl.1000 sydpå i klitterne, hvor hunden ikke kunne arbejde med dem, og jeg ikke skyde: 7 forbier i rad! – Skød derefter 4 ensuite – masser af snepper overalt – helt eventyrligt. – – – ikke ude mere, kun 21 patroner tilbage.

5. november 1945

SE 3,2 klart. På hundevagten (00 – 06) kun få fugle. 1 Dobbeltbekkasin + 1 enkeltbekkasin + 2 lærker faldt – snepperne antagelig rejst. Jagt??

6. november 1945

E 1. En del stære faldet ved fyret – mange solsorter. ??

Fra fyrdir.: Flagning d.7.ds. (Sovjetunionens nationaldag). Flagning d.8. ds. ½ stang til kl.1500 og hel stang til solnedgang (Prinsesse Thyras bisættelse). Fyrdirektoratet

7. november 1945

Fra fyrmagasinet: Til Lyngvig Fyr er pr. post efter udført reparation tilbagesendt: 1 stk. manometer, 1 stk. forskruning dertil m/tilbehør. For modtagelsen gives herved tilståelse. E.Nedergaard ” ” ” ” ” ” ” : 1 Stk. pakkasse. Modtaget og optaget i inv. & mat.regnsk. E.Nede ” ” ” ” ” ” ” : 1 stk. manometer. Modtaget og ført til indtægt i ” ” . E.Ned (Som sædvanlig under 3 forskellige numre) SN.

Om natten blæst op af NW – om formiddagen dog kun NW 2½ (heldigt) – fået ca 3½ snes flynder + 1 helt på 2 pund – min største fangst og min første helt!! – – Om eftermiddagen NW 4 – 6.

8. november 1945

Fra fyrmagasinet: til Lyngvig Fyr er afsendt pr. post: 1 stk. fordampningsrør. Modtaget og ført til indtægt i inventarie- & materialregnskabet. Lyngvig Fyr d. 11/11 1945. E.Nedergaard

9. november 1945

Fra fyrmagasinet: Til Lyngvig Fyr er afsendt pr. post efter udført reparation: 1 stk. fordampningsrør 55 mm. For modtagelsen gøres herved tilståelse. Lyngvig Fyr d.11/11 – 1945. E.Nedergaard

Til fyrdir.: Rekvisition nr.52: Stk 1 vingepumpe nr.2 – 0 til fyrpasserens køkken (den gamle helt opslidt) Kg 40 sprit – mestendels til diselmotorens kølevand. E.Nedergaard

Til kystudkigsvæsenet: Hermed meddeles at for aug.md. d.å. til et beløb af kr. 32,50. Samtidig tillader jeg mig at anmode om at telefonforholdene her ved stationen må blive bragt i den stand, hvori de skal være i fremtiden. I den nærmeste fremtid skal der nemlig males m.m. overalt, hvorfor det selvsagt vil være af betydning, at app. og ledninger ikke mere skal ændres eller flyttes. Da stativet på fyrbakken til anbringelse af pejleskiven er råddent og i stykker, udbeder jeg mig bemyndigelse til enten at lade det forny eller fjerne. (Fremsendt gennem Fyrdirektoratet). E.Nedergaard

Til fyrdir.: Som svar på fyrdir.' skr. af 1.ds. B.nr.343, angående fyrvejen m.m. meddeles herved, at udgiften til reparation af fyrvejen + tilkastning af resterende skyttegrave, planering af klitterne, plantning af marehalm + plantning i fyrets ”plantage” kan anslås til ca 900 kr. E.Nedergaard

Til fyrdir.: Ved skrivelse herfra nr.29 af 30/7 d.å. fremsendte jeg fyrpersonalets regnskaber over flytningsudgifter m.m. – jfr. Fyrd.' skr. af 20. s.m., A.nr.4336 jr.nr.452 f/1945. Da vi ikke siden har hørt noget til sagen, bringes den herved i erindring. E.Nedergaard

Til fyrdir.: I anleding af at Hv.Sande Fiskeriforening har forespurgt mig, om jeg i vinter vil kunne afholde fiskeskipperkursus på Hv.S. Sømandshjem, tillader jeg mig at forespørge, om jeg i givet fald kan få tilladelse hertil. Kursuset varer fra 4.jan. til ca. 15.marts. I den tid vil jeg i så fald pr. uge være fraværende fra fyret fra kl 0800 – 1700 mandag til fredag, hvor medhjælperen tager mine vagter. Lørdag og søndag tager jeg selv vagten og varetager naturligvis i øvrigt hele tiden mine fyrmesterpligter. - Alt uden ekstra udgifter for fyrvæsenet. E.Nedergaard

10. november 1945

NE 7 – 6. Stormen anrettet store ødelæggelser på østkysten. Fiedler Jensens bohave gået til søs fra Hjelm (under flytning)!!

11. november 1945

Til fyrdir.: Herved fremsendes skitse over telefonforholdene, som de er nu, samt over hvorledes man kunne ønske sig dem. Som forholdene er nu, skal al telefonering om dagen foregå fra fyrmesterens forgang, der kun er 1.4 x 1.4 m, og som er fyrmesterens eneste udgang. Da vi bl.a. skal sende en halv snes vejrtelegrammer i døgnet, er gangen derfor blokeret en del af tiden. Endvidere er det sådan, at passer fyrmesteren ikke telefonen, er der ingen, der gør det, fordi der ikke er omstillingsklokker, og er der telefon til det øvrige personale, må fyrmesteren i al slags vejr løbe ud for at finde den pågældende. Efter forslaget skulle omstillingsbordet i fyrmesterens forgang bibeholdes, tlf.apparatet her flyttes til fyrassistenten som ensrettet omstillimgsapparat, og apparatet i radiorummet (vi har ikke kystudkig mere) flyttes ind til fyrpasseren, som ligesom fyrmesteren skulle have en bordtelefon med 2 stikkontakter, så telefonen enten kan anbringes i forgangen eller et sted inde i lejligheden. I stedet for de nævnte omstillingsapparater kunne der naturligvis anbringes alarmklokker hos fyrassistent og fyrpasser samt en hos fyrmesteren, der ofte har svært ved at høre telefonen inde fra stuerne; men det ville, så vidt det kan ses, kun betyde en besparelse på nogle få kr. om året. På personalets omstillingsapparat kunne der lægges den klausul, at apparatet i tilfælde af kystudkig skulle kunne anbringes, hvor det af hensyn til tjenesten var mest påkrævet. Samtidig ansøges om at få et ekstra hørerør til tårntelefonen, da det ofte volder besvær at høre København om natten. Udgiften hertil kan formentlig, om ønsket, lægges over på Flyvevejrtjenesten, Lufthavnen, København, Kastrup. E.N.

Søndag: NE 4, lidt regn. – Enkelte stære ved fyret – intet i fyrplantagen – ikke ude. (NB: Forleden fået 25 forladninger til 81 mm fodfolkskanon. Fænghætterne kan bruges – har sendt dem til …. Kuhn, Kolding – fået pakken uåbnet tilbage – snakket godt for bøssemager Korsholm, som omsider lovede at omlade dem. Patroner kan ikke opdrives, og der er sket flere ulykker, fordi jægere har brugt tysk krigsammunition i jagtbøsser).

13. november 1945

ENE 4. Vagt hele dagen – 50års fødselsdag. – Ingen fest. Doktoren + Frydendahls på formiddagsvisit. J. reddet en del tobak til mig hos Kæhler, heldigvis – . Ingen kendte ellers dagen – rigtig god!

14. november 1945

ENE 3. Ingen snepper – om aftenen 1.gang i foredragsforeningen og hørte pastor Christiansen. Ganske godt.

Fra fyrmagasinet: Meddelelse om, at det til fyret fremsendte fordampningsrør pr.8.ds. (hvid blanket !) vedrørende indb. nr.82 af d.1.ds. (???). N.Larsen

15. november 1945

NE 2 – 1 let regn. – Ingenting.

16. november 1945

Skiftende vind, fint vejr. – Ingenting. Køkkenloftet hugget ned.

Fra fyrdir.: Opslag: Stillingen som fyrassistent ved Fornæs Fyr, pr. 1/12 d.å. Udløber d.30.ds. Sinding

17. november 1945

Fra fyrdir.: Tilladelse til fyrmesteren til at lede et fiskeskipperkursus, når det kan ske uden forsømmelse af tjenesten. Sinding

Skiftende vind, tåge. – Ingenting. Frk. Vestergaard herude – skændtes bravt.

18. november 1945

ENE 2, dis. Søndag, ikke ude. – Ingenting. (NB: 16/11 modtaget 10 patroner fra H.W.Hansen, Nykøbingvej, Sakskøbing).

20. november 1945

Murerne færdige med at forny køkkenloftet m.m.

21. november 1945

Talt med fyringeniøren i telefonen og fået bemyndigelse til at lade døren til vagtlokalet og køkkenbord i fyrmesterbolig forny m.m. E.Nedergaard

24. november 1945

Fra fyrdir.: Telegram: Flagning d.25.ds. I anledning af den norske konges regeringsjubilæum. Fyrdirektoratet

26. november 1945

Fra fyrmagasinet: Til Lyngvig Fyr er afsendt pr. bane: 2 stk. blikdunke, 1 stk. pakkasse. ” ” ” ” ” : 1 stk pumpe til vand. Modtaget og ført til indtægt i inventarie & materialregnskabet. Lyngvig Fyr d.4/12 – 1945. E.Nedergaard

Fra fyrmagasinet: 2 pk. Tændstikker og 40 kg sprit. Modtaget og optaget i behovlisten, d. 4/12 – 1945.

27. november 1945

Fra fyrmagasinet: Til Lyngvig Fyr er afsendt pr.post: 1 stk. pakkasse. Modtaget og ført til indtægt i inventarie & materialregnskabet. Lyngvig fyr d. 4/12 – 1945. E Nedergaard ” ” ” ” : 12 stk. lampeglas, 15''' Matador. ” ” optaget i behovlisten. Lyngvig Fyr d. 4/12 – 1945. E.Nedergaard

29. november 1945

Fra Kystudkigsvæsenet: Påtegning på skr. herfra af 9/11 – 45, nr.73, angående telefonforholdene. Bemyndigelse til at lade stativet til pejleskiven reparere. Pontoppidan

December 1945

1. december 1945

Til fyrdir.: Indsendt: Pengeregnskab for november mdr. m/bilag Maskinrapport ” ” ” Kronometerjournal ” ” Månedsrapport o/beholdning og forbrug ” ” Indtægtsfortegnelse for tiden 1/6 – 31/12 1945.

Til fyrdir.: I henhold til instruks §62 udbeder jeg mig tilsendt kontant kr. 2500. Beholdningen er i øjeblikket 1184,61 kr. E.Nedergaard

S 2, lidt støvregn. Rejste 1 sneppe i den huggede plantage: den hoppede foran hunden som en der har unger – kunne ikke få skud. Skød forbi til den ude i klitten – uha! Uha! – ikke flere patroner.

3. december 1945

S 3, regndis. Ingen snepper. (Malerne begyndt).

5. december 1945

Fra fyrdir.: Cirkulære: Betalingen til kystudkigsmænd er fra 1/9 – 1945 ændret med 1,00 kr. pr. døgn til kr.13,50 pr. døgn. I vinterhalvåret (fra 1/10) kr. 13,50 + 0,50 pr. døgn + feriemærker af det hele. Sinding

6. december 1945

Fra Ahle Jensen, Ringkøbing: Regning: kr. 9,76.

7. december 1945

Fra fyrkontrollør Vedel Hansen: Angående den indsendte reduktionsventil. Trykfaldet er minimalt, når ventilen er fuldstændig tæt. – Når ventilkeglen er skruet i og indstillet, må der ikke senere ændres for at ændre trykket; men indstillingen må kun foregå ved hjælp af den udvendige indstillingsskrue. – Efter adskillelse må ventilkeglen slibes af, inden den sættes på plads igen, da man sjælden kan ramme det gamle sæde. (Ligger i vagtkammeret). K.Vedel Hansen

8. december 1945

Fra fyrdir.. Opslag: Stillingen som fyrassistent ved Højen Fyr pr. 1/1 – 1946. Udløber d.20.ds. Sinding

Fra fyrmagasinet: Til Lyngvig Fyr er afsendt pr. post 1 stk pakkasse. Modtaget og ført til indtægt i inventarie- & materialregnskabet. ” ” ” ” ” ” efter udført reparation: 1 stk. reduktionsventil. For modtagelsen gives herved tilståelse. Lyngvig Fyr d.13/12 – 1945. E.Nedergaard, fyrmester.

Fra fyrdir.: Genpart af skr. til A/S Matthissen & Dittmann: Anmodning om at levere 1 stk. magasinovn nr.409 med sten til udmuring, 2 stk. knærør, lige rør samt 1 stk. murbøsning. Regningen bedes tilsendt fyret. ” ” ” : Bemyndigelse til at lade ovennævnte ovn opsætte. Emballage returneres til firmaet. Regningen attesteres og indsendes til fyrdir. Den gamle kakkelovn indsmøres og indsendes ved forsyningslejlighed til fyrmagasinet. Bemyndigelse til at lade radiofyrhuset reparere og male udvendig. En sivebrønd sættes af mursten og forsynes med betondæksel. – Det gamle hul tilfyldes. Ny indkørselslåge (som på vedlagte tegning) opsættes. A.Skov Knudsen

E 4 minus 1. Kr. Frick set og skudt 1 sneppe. Fået 7 store ål + 1 havanna cigar + 20 patroner af Thyge A!!!!

11. december 1945

I Hvide Sande og høre pastor Bennike tale om Sydslesvig.

14. december 1945

Fået tilsendt 25 patroner fra Knud!

17. december 1945

Omsider fået 1 ration rigtig kaffe og the igen efter 3 års forløb – smagte rigtig godt!

19. december 1945

Til fyrdir.: I henhold til instruks §22 indberettes herved, at fyret i aftes kl. ca. 2050 pludselig gik istå og var standset til kl. 2058, hvorefter det gik lidt ujævnt til kl. 2115. – Resten af natten gik det normalt. Årsagen til standsningen har ikke kunnet konstateres, men skyldes formentlig, at lidt støv og snavs trods omhyggelig tildækning er kommet ind i rotationsværket under murernes arbejde med at nedhugge puds m.m. i lanternerummet. E.

20. december 1945

Fint vejr. I Hvide Sande, hvor det blev vedtaget at holde skipperskole, skønt der kun havde meldt sig 9.

21. december 1945

Dis om natten – stille – tæt tåge om dagen. Ude kl.09 – 10 nordpå, ikke set en fugl. – Malerne omsider færdige – Heureka!

22. december 1945

Tæt tåge hele natten. Vagt og travlt i huset. – Sørensen beretter, at Kr. Frick har skudt 4 snepper!!

23. december 1945

Om natten: først diset, senere ESE 4 – 5, 7 grader. Ude kl.10 – 11. Intet. Vagt juleaften og juledag. – Ellers godt.

29. december 1945

Fra fyrdir.: Meddelelse om at der i stedet for den tidligere omtalte ovn vil blive tilsendt en moderne ovn nr.512 B. A.Skov Knudsen

31. december 1945

Til fyrdir.: I henhold til instruks §10 indberettes herved, at fyrpersonalet i 1945 har haft følgende hverv vedrørende andre statsinstitutioner: For Meteorologisk Institut: Vejrobservationer. Herfor er fra instituttet modtaget kr. 60, der er fordelt ligeligt mellem personalet. For Flyvevejrtjenesten, Københavns lufthavn: Vejrtelegrammer. Herfor er fra flyvevejrtjenesten modtaget kr. 740, der fordeler sig sådan: Fyrmester E.N.Nedergaard kr. 310,40 Fyrassistent A.C.F.Sørensen kr. 218,25 Overfyrpasser M.S.Brinch kr. 168,60 Medhjælper A.Poulsen kr. 42,75 For Kystudkigsvæsenet: Udkigstjeneste. Honoraret herfor er udbetalt af fyrets kasse og har udgjort følgende beløb: Fyrm. E.N.N.: kr. 69,00 – fyrass.S.: kr. 51,75 – overfyrp. M.S.Br. kr.32,77 – medhjælper P.: kr. 65,50. For Zoologisk Museum : Iagttagelse o/fuglefald: Intet honorar. E.Nedergaard

Noter 1945

Noter 1945

Indgåede skrivelser i 1945: 83. Udgåede skrivelser i 1945: 80.

Vælg år

år med fyrmesterens dagbog