Fra fyrdir.: Da renterne af deres kaution ikke udredes af konto II Bd, anmodes de om at opføre denne udgift i pengeregnskabets blanke rubrik. Ravn
Fortællinger fra fyret
Udvalgte indførsler om krig, forlis, storme, jagt og livet på fyret.
Denne dag på fyret
Historien om livet på et fyr fortalt gennem Nørre Lyngvig Fyrs logbog og fyrmesterens dagbog.
Vælg et år og læs måned for måned. Brug pilene til at gå videre. Tal og grafer
Se indførsler, breve og ord år for år 1906–1965.
På de danske fyr blev der ført regnskab med alt hvad der ankom, alt hvad der forlod fyret og alt hvad der blev brugt. Der blev ført lister over alt hvad der skete, alt arbejde, alle observationer. Meget af det, nok det meste, blev ført på flere lister og skemaer, så det med passende mellemrum kunne indsendes til fyrdirektoratet, meteorologisk institut, kystudkigsvæsenet og andre instanser, samtidig med at fyret havde en kopi. Der blev ført journaler over alle indgåede skrivelser til fyret og alle udgåede skrivelser. De er skrevet med pen og blæk, alle sider er nummererede og der måtte ikke forekomme rettelser.
Journalerne på Lyngvig Fyr er indbundet i sort lærred med rødt skind til titlen, der er skrevet med guld og rammet ind med guld. De blev fundet bag fyrassistentens hønsehus, blev det fortalt, i begyndelsen af 2000 årene. Sammen med dem, sirligt indpakket, hvert år for sig, lå originale indkomne skrivelser. Der er fra alle år fra 1906, hvor fyret stod færdig og til 1965.
Ud over journalerne er de daglige iagttagelser fra fyrmester Ejnar Nedergaards jagtdagbog også dokumenteret. De første optegnelser i fyrmester Ejnar Nedergaards jagtdagbog er fra 1930'erne, hvor han er ansat ved Rubjerg Knude Fyr og senere ved Vejrø Fyr.
Journalerne fra 1906 til 1965 og fyrmesterens jagtdagbog fra 1939 til 1965 ligger til grund for denne fortælling om livet på et dansk fyr.
Om udvalget
Den første indførsel i journalens udgåede skrivelser er fra d.7.september 1906 og er til fyrdirektøren: ”Jeg tillader mig herved at indberette, at jeg er ankommen til fyret i dag”. Underskrevet P.Larsen (Fyrmesteren).
Den første indkomne skrivelse er fra fyrdirektøren, dateret d.3.august 1906, dvs længe før fyrmesteren ankom til fyret, der står: ”At de med skrivelsen vedlagte ordre vil være at ihændegive fyrpasser Foss i oktober måned ved hans ankomst til fyret, og at de forlangte papirer indsendes af fyrmesteren”. Signeret H.V.Ravn (Fyrdirektøren)
Den 31.august er der modtaget 2 pakker fra fyrmagasinet med henholdsvis et ur i messingkapsel og diverse fornødenheder, såsom journaler, fremmedbog, hvidt og gult skrivepapir, trækpapir, karduspapir, penne og penneholdere, blyanter, 2 flag (forskellig størrelse), væger til rapsolielygter, smergellærred, polerskind, blæklineal osv. Fra fyrdirektøren er der samme dato modtaget: A. cirkulærer som endnu er gældende, udsendte fra 1895 til 1906. B. 1 sæt af de for fyrvæsenet gældende lønninger og pensionslove samt bestemmelser og vejledninger vedrørende alderdoms og enkeforsørgelse. C. bemyndigelse til at indkøbe brændsel til fyret.
De efterfølgende skrivelser er indført i journalerne efter at fyrmesteren er ankommen til fyret. Skrivelserne er udvalgt så de giver et indtryk af hvad der foregår (forhåbentlig), det er altså langtfra en fyldig gengivelse af materialet. Udeladt er især kvitteringer (for modtagne- og afsendte varer, betalte regninger m.m.), gentagelser (hver måned, hvert år: rekvisitioner af penge, regnskaber, indberetninger f.eks om at der er afsendt noget til reparation, det sendes til fyrmagasinet og fyrdirektoratet, som så kvitterer for at de har fået det at vide, fyrdirektoratet, og at de har modtaget det, fyrmagasinet, og til fyret når det bliver sendt den anden vej, som så kvitterer for modtagelsen og indfører det i de aktuelle journaler, rekvisitioner af varer til den daglige drift, f.eks glødenet, m.v.). Af og til er dog medtaget lidt af dette.
De første optegnelser i fyrmester Ejnar Nedergaards jagtdagbog er fra 1939, hvor han er ansat ved Vejrø Fyr.
Tal og grafer
Tallene tæller de indførsler, der er skrevet af til fyrliv.dk. Journalerne er gengivet i udvalg (se Om udvalget på forsiden), så graferne viser, hvor meget der er gengivet fra hvert år — ikke nødvendigvis alt, hvad der skete. Fra 1908, 1928, 1929 og 1936 er der ingen optegnelser.
Indførsler pr. år
Logbogen er fyrets tjenstlige journal. Fyrmesterens dagbog begynder i 1933. Klik på et år for at læse det (på mobil: tryk to gange).
Vis tallene som tabel
Breve til og fra fyrdirektoratet pr. år
Logbogsindførsler der begynder med "Til fyrdir." eller "Fra fyrdir.".
Vis tallene som tabel
Ord over tid
Antal indførsler pr. år hvor ordet forekommer — også som del af et længere ord ("tysk" finder også "tyskerne").
Vis tallene som tabel
1909 — logbog og dagbog fra Nørre Lyngvig Fyr
53 indførsler fra 1909 i Nørre Lyngvig Fyrs logbog.
Januar 1909
16. januar 1909
18. januar 1909
Fra Meteorologisk Institut: Hr. fyrmester! I anledning af en stranding udbedes observeret vind og vejr d.1.januar iår kl 8 aften og midnat (mellem kl. 0, 1 og 2) samt vejrliget i den mellemliggende tid. Jeg benytter denne lejlighed til at henlede Deres opmærksomhed på vedlagte regler 1.stykke, de to sidste linier. Jantzen
19. januar 1909
Til Meteorologisk Institut: Som svar på Deres ærede spørgsmål af 18 ds nr 15, a tillader jeg mig herved at meddele at vind og vejr d.1.januar var kl 8 aften syd 3 – tåge og kl 12 midnat syd 5 – tåge. I den mellemliggende tid samme vindretning og tåge med tiltagende kuling. P.Larsen
29. januar 1909
Fra fyrdir.: I anledning af 250 årsdagen for stormen på København d.10 – 11 februar 1659 har marineministeriet, til højtideligholdelse af dagen, bestemt, at: torsdagen den 11.februar er fridag for marinens etablissementer, og at fyrets flag skal vaje fra kl 8 fm til solnedgang. Hvilket hermed meddeles Dem til efterretning og videre foranstaltning. Ravn
Februar 1909
9. februar 1909
Fra fyrdir.: Cirkulære: Til samtlige regnskabsførere ved fyrvæsenet. I anledning af at det metriske system for mål og vægt agtes indført ved fyrvæsenet fra d.1.april d.å. at regne, vil der blive udfærdiget nye skemaer til material- og inventarieregnskab m.v. - Til brug ved udarbejdelsen af disse skemaer skal jeg herved beordre samtlige regnskabsførere under fyrvæsenet til den 1ste april d.å. eller snarest muligt derefter derefter at indsende hertil et sæt skemaer til material- og inventarieregnskabet, hvori rubrikken ”I behold d.1. april 1909” er udfyldt. Den deri opførte beholdning skal være nøjagtig den samme, hvormed material- og inventarieregnskabet for 1908 – 1909 afsluttes. Indsendelsen af dette regnskab og det nævnte sæt skemaer bør finde sted samtidig. De regnskabsførere, der har beholdning af måleredskaber (pottemål, skæppemål, tommestokke, båndmål etc) ville snarest have at indberette hertil beholdningen af måleredskaber, der ikke vil kunne anvendes efter indførelsen af det metriske system, for at der derefter kan tages bestemelse om en eventuel ombytning. Derimod vil der ikke foreløbig blive tale om ombytning af vejelodder, da det er let at omsætte det nuværende system for vægt til det metriske. Til vejledning medfølger et aftryk af lov af 4.maj 1907 om indførelse af det metriske system for mål og vægt. Endvidere medfølger kgl. anordning af 7.december s.å. angående forkortede betegnelser for metriske mål og vægt, hvis bestemmelser vil være at iagttage. Ved de forsyninger, der afsendes fra fyrmagasinet i henhold til rekvisitionerne af 1.marts d.å., vil mål og vægt blive angivet på kvitteringsblanketterne såvel efter det nugældende som efter det metriske system, men forinden modtagelsen af de nye regnskabsskemaer må der intet indføres i regnskaberne efter det metriske system. Samtidig med udsendelsen af de nye regnskabsskemaer vil regnskabsførerne få nærmere ordre vedrørende indførelsen i disse af beholdningerne d.1.april 1909 med mål og vægt omsat til det metriske system. Ravn
10. februar 1909
Fra fyrdir.: Ved rekvisition af penne anmodes De om at vedføje, hvilken sort De ønsker. Der vil kun blive udleveret mellemfine penne, og valget må træffes mellem én af nedenstående 3 sorter, nemlig: elastikpen (nr.27 Perry & Co.) nikolajpen (J.Chr.Petersen) universalpen (D.Leonhardt & Co.) Ravn
16. februar 1909
Til fyrdir.: I henhold til fyrdirektørens skrivelse af 21.dec.f.å. nr.4833 tillader jeg mig herved at indberette, at jeg har prøvet tre stykker af de glødenet som sidst er sendt her til fyret, og at disse har været i brug henholdsvis i 193, 140 og 364 timer. På de to første glødenet blev der entræffes lodret revne, da de havde været benyttet i 5 nætter og denne blev da tilsidst så stor, at de måtte kasseres. Det tredje glødenet har derimod holdt hele tiden, men var i dag så tyndt at det ikke kunne benyttes længere. Efter varigheden af disse tre net anser jeg dem for at være bedre end de som tidligere er sendt fyret. P.Larsen
24. februar 1909
Fra fra bygningsingeniøren: På onsdag d.3.marts kommer jeg til Lyngvig Fyr, til hvilken tid De anmodes om at have udfærdiget en fortegnelse over de årlige vedligeholdelsesarbejder. E.Blytmann
Marts 1909
1. marts 1909
Til fyrdir.: Indsendt rekvisitionslisten for de efterfølgende 15 måneder. P.Larsen
4. marts 1909
Til fyrdir.: Ifølge aftale med bygningsingeniøren tillader jeg mig herved at meddele, at Knud Kirk Nielsen, Nr.Lyngvig, forlanger 40 øre i timeløn for udførelse af vedligeholdelsesarbejder ved fyret. P.Larsen
9. marts 1909
Til fyrdir.: Da bundristen i assistent Petersens kogekakkelsovn er gået itu, og er helt ubrugelig på grund af at den er opbrændt, tillader jeg mig herved at udbede mig bemyndigelse til at indkøbe en ny. P.Larsen
17. marts 1909
Fra bygningsingeniøren: Foranlediget ved Deres skrivelse af 9.ds. bemyndiges De herved til at købe en bundrist til assistentens kakkelovn. E.Blytmann
April 1909
5. april 1909
Til fyrdir.: Indsendt material- og inventarieregnskabet for 1907 – 1908. P.Larsen
18. april 1909
Til fyrdir.: Da den rensemasse som jeg modtog d.5.marts d.å. fra fyrmagasinet og som blev nedlagt i renserne d.8. i samme måned ikke har vist sig at være god, men efter den forholdsvis korte tid begynder glødenettene allerede nu at blive gule og uholdbare, tillader jeg mig herved at udbede mig tilsendt sammen med forårsforsyningen 100 pund klorkalk. Beholdningen er 0. P.Larsen
Til fyrdir.: Jeg tillader mig herved at udbede mig bemyndigelse til at indkøbe en ny ristekurv til fyrets kakkelovn. Den gamle er sidste nat gået itu og er ubrugelig. P.Larsen
21. april 1909
Fra fyrdir.: I anledning af Deres skrivelse af 18.ds, nr.27, meddeles Dem herved den deri søgte bemyndigelse til at indkøbe en ny ristekurv til fyrets kakkelovn. Ravn
26. april 1909
Til fyrdir.: Fyrmesteren ansøger om orlov fra d.1. til d.5.maj for at rejse til Præstbro.P.Larse
27. april 1909
Fra fyrdir.: Rejsetilladelse for fyrmesteren fra 1. - 5. maj, for at rejse til Præstbro. Ravn
Maj 1909
15. maj 1909
fra fyrdir.: Ved fremtidig rekvisition af chlorcalcium til rensemasse anmodes De om at opgive det kvantum, som medgår til fyldning af renserne, for at forsendelsen kan blive tilpasset i overensstemmelse hermed. Ravn
22. maj 1909
fra føreren af ”C.F.Grove”: Medelelse om at en jernbanevogn er afgået fra Lemvig til Ringkøbing med gods til fyret. Buhl, styrmand
28. maj 1909
Fra fyrdir.: At der tilkommer fyrpasser Foss alderstillæg 120 kr årlig fra 1.juli d.å., som udbetales med 1/12 månedlig forud. Ravn
Juni 1909
7. juni 1909
Fra bygningsingeniøren: Angående de vedligeholdelsesarbejder der skal udføres ved fyret i indeværende år. Theodor Veden
13. juni 1909
Til fyrdir.: Fyrpasser Foss ansøger om orlov fra d.17. til d.24. Juni for at rejse til Købrnhavn i anledning af sin søsters død. P.Larsen
14. juni 1909
Fra fyrdir.: Rejsetilladelse for fyrpasseren i nogle dage i anledning af hans søsters begravelse d.18.ds. Ravn
16. juni 1909
Til fyrdir.: I henhold til bygningsingeniørens skr. af 7.ds. nr.119 tillader jeg mig herved, at vedlægge et tilbud på malerarbejdet fra M.Barbesgaard. Da Christol til strygning af tagene ikke kan fås her eller i Ringkøbing udbedes tilsendt 100 pund. P.Larsen
19. juni 1909
Fra fyrdirektoratets bygningsafdeling: At malerarbejdet er overdraget maler M.Barbesgaard og at 100 pund christol vil blive sendt til fyret. Theodor Veden
21. juni 1909
Til fiskeriinspektionen i Lemvig, telegram: En damptrawler ca ¾ mil vest for fyret.P.Larsen
Juli 1909
1. juli 1909
Til fyrdir.: Da fornyelse af en rist i vadsken samt en zinkplade foran mit komfur ikke er blandt de vedligeholdelsesarbejder, som i henhold til bygningsinspektørens skr. af 7. f.m. nr.119 må udføres i år ved fyret, tillader jeg mig herved at forespørge om det ikke er mulig at få disse to dele fornyede i sommer, da jeg ikke længere selv kan repare disse. Ved bygningsinspektionen i foråret var, som jeg viste Inspektøren, risten i vasken så meget itu, at jeg i længere tid havde benyttet en træprop i midten, og den er siden gået mere itu. Zinkpladen har jeg repareret med søm, men da den er revnet flere steder er den ikke til at gøre i stand længere. P.Larsen
3. juli 1909
Fra fyrdir.: I anledning af Deres skrivelse af 1.ds, nr.51, meddeles Dem herved tilladelse til at lade en rist i vadsken og en zinkplade foran Deres komfur forny og at afholde udgiften herved af fyrets kasse under henvisning til denne særlige bemyndigelse. Ravn
17. juli 1909
Fra fyrdir.: Cirkulære: Til samtlige regnskabsførere ved fyrvæsenet. Under henvisning til cirkulære herfra af 9/2 d.å., nr.543, meddeles, at nye regnskabsskemaer for fyr og fyrskibe til material- og inventarieregnskaber ikke, som først påtænkt, ville blive indførte fra indeværende, men først fra det det kommende finansårs begyndelse. Material- og inventarieregnskaber for indeværende finansår ville være at aflægge på de hidtil benyttede skemaer, hvori de fornødne rettelser ville være at foretage i anledning af indførelsen af det metriske system fra den 1.april d.å. at regne. Foruden regnskabsskemaerne ville øvrige trykte skemaer, hvori mål og vægt angives, være at rette til metersystemet; dette gælder dog ikke de skemaer, som benyttes ved fyr og fyrskibe til materialbeholdnings-opgørelse og rekvisition, idet der vil blive udsendt nye skemaer hertil inden 1.marts n.å., og de hidtil benyttede skemaer går derefter ud af brug. Hvis beholdningen af de nugældende regnskabsskemaer er utilstrækkelig for indeværende finansårs behov, må der rekvireres, men kun så mange som absolut behøves, da beholdningen er lille. Regnskaberne for indeværende år ville snarest være at anlægge og føre til dato efter det metriske system. Til vejledning ved anlæggelsen af regnskaberne medfølger til fyr og fyrskibe et sæt gennemrettede regnskabsskemaer, som skal forblive ved dette cirkulære som bilag og ikke må tages i brug til regnskabsaflæggelsen, ligesom der heller ikke må tilføres disse skemaer rettelser eller tilføjelser. Iøvigt skal de med ovennævnte cirkulære udsendte to bilag (Lov af 4.maj 1907 og Kgl. Anordning af 7.december s.å.) i forbindelse med medfølgende ”Metertabeller” være rettesnor ved omsætning fra det hidtil gældende system for mål og vægt til metersystemet. I materialregnskaber skal vægtstørrelser angives i kilogram og gram. Når t.eks. 1 kilogram og 10 gram skal angives, skrives 1,010 kg, hvorimod 1 kilogram og 100 gram skrives 1,100 kg osv. På tilsvarende måde skal længdemål angives i meter og millimeter, f.eks. 1 meter og 10 millimeter skrives 1,010 m, men 1 meter og 100 millimeter: 1,100 m. ovennævnte regler vil fremtidig blive fulgte på fyrmagasinet ved udstedelse af kvitteringsblanketter etc. I inventarieregnskaber, hvor angivelse af længdemål forekommer, t.eks. ved flagliner, tallieløbere, rotationsliner etc, afrundes til hele meter ved omsætningen, således at t.eks. en flagline på 15 favne omsættes til 28 meter, en tallieløber på 40 favne til 75 meter, en rotationsline på 60 fod til 19 meter osv. I fyrskibenes takkelage-regnskab skal omsætningen af længder ske efter en særlig tabel, som benyttes på Orlogsværftet, og hvoraf et aftryk medfølger til fyrskibene. Som tidligere meddelt skal de nugældende vejelodder indtil videre benyttes. Efter hver vejning foretages en omsætning af den udfundne vægt i pund og kvint til kilogram og gram. Til hjælp ved denne omsætning kan, om fornødent, tabellen side 30 i fornævnte ”Metertabeller” benyttes. Da det er ønskeligt, at vægtstørrelser benyttes i størst mulig udstrækning frem for rummål, er der i de til fyr og fyrskibe medfølgende regnskabsskemaer givet anvisning på at omsætte i vægt: favne brænde, tdr. koks, tdr. kul, potter spiritus vini, m.v., forsåvidt sådanne materialer hidtil har været opført i regnskab i rummål. Anvendelse af rummål efter metersystemet vil derefter kun undtagelsesvis forekomme ved landfyrene, og disses mulige beholdning af sådanne mål vil derfor ikke blive ombyttet, hvorimod fyrskibene af hensyn til det gældende bespisnings-reglement vil få de fornødne rummål tilsendt. De fyr og fyrskibe m.fl. der nu ere forsynede med tommestokke eller båndmål, som ikke angiver metermål, kan indsende beholdningen heraf til fyrmagasinet til ombytning, ledsaget af gul reparationsblanket; samtidig med indsendelsen gøres indberetning hertil. H.V.Ravn
August 1909
2. august 1909
Jeg tillader mig herved at forespørge om udgiften for de vedligeholdelsesarbejder som i henhold til bygningsingeniørens skr. af 7.juni d.å. skal udføres ved fyret i år i timebetaling og som omfatter murer, tømrer og tjærearbejdet må betales fuldt ud. Udgiften for samtlige arbejder vil blive omkring ved 100 kr. P. Larsen
4. august 1909
Fra fyrdir.: I henhold til Deres forespørgsel i skrivelse af 2. d.m., nr.58 – må vedligeholdelsesarbejderne når disse ere udførte – i betragtning af den samlede mindre sum – udbetales fuldt ud. Alt under henvisning til denne bemyndigelse. Theodor Veden (evt et billede af dette ulæselige brev) SN
8. august 1909
Til fyrdir.: Da der til strygning af udhustagene medgår en del mere Christol end som jeg havde beregnet, så at de 100 pund, som jeg rekvirerede ikke slår til. Tillader jeg mig herved at udbede mig tilsendt 100 pund Christol til. P.Larsen
23. august 1909
Fra fyrmagasinet: Modtaget til fyret 50 kg christoltjære.
September 1909
6. september 1909
Til fyrdir.: Jeg tillader mig herved at udbede mig fyrdirektørens tilladelse til at anvende lidt af den sum kr 120, som er bevilget til fyrets vejs vedligeholdelse, til plantning på fyrets jord, når vejen holdes i god stand foruden. Da det viser sig at en del af de bjergfyr og gran som blev plantet i efteråret 1906 vokser, har jeg lyst til at forsøge med nogle flere, og måske de kunne plantes på en bedre måde end de første. P.Larsen
13. september 1909
Fra fyrdir.: At der tilkommer fyrmesteren alderstillæg for 12 års tjenestetid a 630 kr fra 1.november d.å. at regne. P.F.V. P.Christensen
29. september 1909
Fra fyrdir.: At der må anvendes et beløb til plantning af gran og fyr. Alt indenfor det beløb til vejens vedligeholdelse. Theodor Veden
Fra fyrdir.: Cikulære: For at komme til klarhed over hvilke fyretablissementer fyrdirektoratet kan komme i direkte telefonsamtale med, uden hensyn til om vedkommende telefon er tjenstlig eller privat, skal jeg herved anmode dem om at tilstille mig en kortfattet redegørelse over, hvorledes det dem underlagte fyr er stillet med hensyn til telefonforbindelser. Det ønskes således oplyst: Om der ved fyret, signalstationer indbefattet, (ved små fyr i fyrpasserens bolig eller andet for ham tilgængeligt sted) haves et eller flere telefonapparater, i bekræftenede fald, hvem der ejer og vedligeholder hvert enkelt af disse, i hvilke lokaler telefonapparaterne ere anbragte, hvorfra der svares på opringning samt om telefonerne ere anbragte således, at den vagthavende fyrbetjent til enhver tid har uhindret adgang til brugen af telefonapparaterne. Såfremt der haves telefon ønskes endvidere oplyst: om der ved denne kan opnås direkte forbindelse med fyrdirektortets telefon (hær og flåde nr.228), og i bekræftende fald, hvad fyrdirektoratet ved opringning skal forlange for at få direkte g ser intet at bemærketelefonforbindelse med fyret. for ledningerne (inkl. pælene) ønskes oplyst: hvortil de fører hvor omskifning foregår om ledninger er fælles for flere af de tilstedeværende telefoner, og da for hvilke af disse, samt hvem der ejer og vedligeholder hver ledning især. Telefonanlæg, som ere installerede kun som signaler på selve fyretablissementet – fra boliger til tårn eller maskinrum etc – skal ikke medoptages i besvarelsen af denne forespørgsel. H.V.Ravn
Oktober 1909
3. oktober 1909
Til fyrdir.: I henhold til fyrdirs. skr. af 29.f.m. nr.3565 tillader jeg mig herved at meddele, at der her ved fyret haves et telefonapparat (statstelefon). Årsafgiften udredes af fyrets kasse. Apparatet er anbragt i kontoret i fyrmesterboligen. På opringning svares der på centralen i Nr.Lyngvig, og telefonen kan til enhver tid benyttes af den vagthavende fyrbetjent. Fra fyrdirektoratets telefon vil der kunne opnås direkte forbindelse, når der forlanges Lyngvig Fyr, Nr. Lyngvig. Ledningerne fører fra fyrmesterboligen til centralen hos Chr.Fjord, Nr.Lyngvig, hvor omskiftningen foregår. Ledningen vedligeholdes af telegrafvæsenet. P.Larsen
7. oktober 1909
Fra fyrdir.: Da jeg er bleven opmærksom på, at der ikke er givet fyret nogen stående bemyndigelse til afholdelse af udgifter til skorstensrensning og at De i pengeregnskabet henviser til den bemyndigelse, der er givet Nordre Rønner Fyr ved skrivelse af 12/7 1890, nr1552, skal jeg meddele, at denne bemyndigelse ikke uden videre kan overføres til Lyngvig Fyr. Jeg ser intet at bemærke til den ydede betaling af 2 kr, og når jeg får meddelelse fra Dem om, hvor mange gange der årlig foretages skorstensrensning ved fyret, vil der blive givet en stående bemyndigelse til skorstensrensning. Ravn
Til fyrdir.: I anledning af fyrdirektørens skr. af 7.d.m. nr.3709, tillader jeg mig herved at meddele at skorstensrensning har været foretaget her ved fyret en gang årlig de sidste to år, men da vi har begyndt at bruge en del tørv i stedet for koks, vil det være nødvendig at rense skorstenene mindst to gange årlig. P.Larsen
9. oktober 1909
Fra fyrdir.: At føreren af ”G.F.Grove” fra 1.nov. d.å. at regne benævnes fyrinspektør, og konvoluttter med påtrykt fyrinspektøren vil blive fyret tilsendt. Ravn
Fra fyrdir.: Cirkulære: I tilslutning til cirkulære herfra af 10/1 1907, A.nr.89, meddeles dem herved til efterretning, at flaget foruden på de i cikullæret under A2 nævnte dage tillige skal hejses på følgende dage: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Dagmars fødselsdag d.23.maj og Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Helenas fødselsdag d.1.jun. Ravn
14. oktober 1909
Fra fyrdir.: I henhold til Deres skrivelse af 10.ds, nr73, meddeles Dem herved en stående bemyndigelse til at lade fyretablisssementets skorstene rense 2 gange årlig mod en betaling af 2 kr hver gang. Udgiften afholdes af fyrets kasse og opføres i pengeregnskabet under konto II B.d. og med henvisning til denne skrivelse. Ravn
November 1909
14. november 1909
Fra den danske fiskeriinspektion for Nordsøen og Skagerak: Da det vil være til hjælp og af interesse for fiskeriinspektionen at få underretning om, hvorvidt der fra fyrene er set trawlere, som formodes at være på det danske søterritorium, altså indenfor 3 sømil fra land, tillader jeg mig herved at anmode Dem om at være inspektionen behjælpelig hermed og at indsende meddelelse til fiskeriinspektionen, såsnart De finder anledning. Da ministeriet har forlangt, at inspektionen skal holde sig underrettet om forholdene med trawlere på kysten hele året rundt, bedes de også sende meddelelse for den tid af året, da inspektionsskibet ikke er ude. Det skal dog tilføjes, at der nødig må sendes melding, hvis De ikke er temmelig sikker på, at trawleren er indenfor de 3 sømil af land, og at de fiske med trawl (gå med ringe fart, stoppe og hale trawl hjem osv) for en tid f.eks. ½ a 1/1 dag, da der rimeligvis vil blive sendt et inspektionsskib til kysten på den angivelse. Det kan jo tænkes at en damper af vandvare eller idet den søger efter fisk kan komme lidt for nær, og da snarest fjerner sig igen; men har den fundet god fisk på terretoriet, undlader den næppe at blive der eller at komme igen. Fra den 15de marts til midten af juli og fra midten af oktober til slutningen af november er postadressen: Esbjerg. Resten af året er postadressen: Brevpostkontoret, København. Såvel telegrafiske som porto til skriftlige meddelelser til inspektionen vil snarest efter sådanne blive refunderet dem. Ingo Rørbye
21. november 1909
Til fyrdir.: jeg tillader mig herved at meddele at af de 11 stk glødenæt, som jeg modtog fra fyrmagasinet i går var de 6 stk gået itu under forsendelsen. Grunden dertil antager jeg er, at paphylstrene er for korte, så at bærestifterne når 4 – 6 cm udenom disse, og stifterne ikke har været tilstrækkelig fastgjort til hylstrene. Da glødenættene alle er gået itu ved den øverste ende, så der kun er et par stykker som måske kan bruges en kort tid, vil jeg gerne udbede mig meddelelse om hvorvidt jeg skal tilbagesende dem eller ikke. P.Larsen
23. november 1909
Fra fyrdir.: I anledning af Deres skrivelse af 21.ds. nr80 meddeles Dem, at De skal opbruge beholdningen af de til fyret fornylig tilsendte glødenet og derefter rekvirere en ny sending tilsendt. Ravn
25. november 1909
Fra fyrdir.: Cirkulære: Ved flere lejligheder er der blevet signaleret til fyr med internationale signalflag, uden at fyrpersonalet har kunnet aflæse signalerne, fordi der ikke ved fyrene fandtes en signalbog. Marineministeriet har, i erkendelse af det nyttige i, at det ved fyrene er muligt at læse sådanne signaler, bestemt, at der, med nogle nærmere fastsatte undtagelser, skal sendes et eksemplar af ”International Signalbog” (officiel udgave 1901) til hvert af de fyr, hvorved der er stadig vagt, og som ikke allerede, fordi de tidligere er signalstationer eller issignalstationer, er i besiddelse af en sådan signalbog. Det skal tilføjes, at det ved denne foranstaltning ikke er tilsigtet at sætte fyrstationerne i stand til at udveksle signaler med skibe, men kun at gøre dem muligt at forstå, hvad der fra skibe på søen måtte blive signaleret, for derigennem eventuelt at kunne yde hjælp e.l., vil de omhandlede fyr hverken blive forsynede med flag eller standere henhørende til det internationale signalsystem. I henhold hertil har fyrmagasinet fået ordre til at tilsende fyret en ”International Signalbog”. Det pålægges den overordnede fyrbetjent straks at sætte sig godt ind i brugen af bogen i det nævnte øjemed, samt instruere det øvrige personale. H.V.Ravn
December 1909
4. december 1909
Fra fyrdir. Telegram: Prinsesse Marie død. Flagning på halv stang. Solopgang til solnedgang d.5. dennes. Fyrdirektøren
Fra fyrmagasinet: Afsendt kvittering for signalbog. P.Larsen
18. december 1909
Fra fyrdir.: På Esbjerg jernbanestation henligger: 9 tromler calciumcarbid, bestemt til Skallingen Fyr. Da dette fyr nu er nedlagt, har jeg beordret fyrmesteren til at afsende nævnte carbid til Lyngvig Fyr. Fra fyrmagasinet vil De få tilsendt kvitteringsblanket. Ravn
22. december 1909
Fra fyrdir.: At de 9 tromler carbid ikke vil blive tilsendt fyret, da det er indsendt fra Skallingens fyr til fyrmagasinet. Ravn
Noter 1909
Noter 1909
[Blandt brevene til Lyngvig Fyr fra år 1909 ligger to skemaer: Iflg. Instruksen §75, formular nr. 77a. materialregnskab med generalekstrakt for Lyngvig Fyr i finansåret .. (i alt 10 sider foliostørrelse, delvis udfyldt for 1909) og ifl. Instruksen §75, formular nr. 71. inventarie-regnskab for Lyngvig Fyr i finansåret .. (i alt 8 sider foliostørrelse, delvis udfyldt for 1909)]. I 1909 indleder Arnold Shønberg sine eksperimenter med atonale kompositioner. Selma Lagerløf er den første kvinde og den første svensker der får nobelprisen. Afsnit II om far, skal nok være her.