S 4, tåge. S. + J. forkølet. Ene i kirke – tog Anders Thygesens med hjem til kaffe – faldt vist i god jord.
Fortællinger fra fyret
Udvalgte indførsler om krig, forlis, storme, jagt og livet på fyret.
Denne dag på fyret
Historien om livet på et fyr fortalt gennem Nørre Lyngvig Fyrs logbog og fyrmesterens dagbog.
Vælg et år og læs måned for måned. Brug pilene til at gå videre. Tal og grafer
Se indførsler, breve og ord år for år 1906–1965.
På de danske fyr blev der ført regnskab med alt hvad der ankom, alt hvad der forlod fyret og alt hvad der blev brugt. Der blev ført lister over alt hvad der skete, alt arbejde, alle observationer. Meget af det, nok det meste, blev ført på flere lister og skemaer, så det med passende mellemrum kunne indsendes til fyrdirektoratet, meteorologisk institut, kystudkigsvæsenet og andre instanser, samtidig med at fyret havde en kopi. Der blev ført journaler over alle indgåede skrivelser til fyret og alle udgåede skrivelser. De er skrevet med pen og blæk, alle sider er nummererede og der måtte ikke forekomme rettelser.
Journalerne på Lyngvig Fyr er indbundet i sort lærred med rødt skind til titlen, der er skrevet med guld og rammet ind med guld. De blev fundet bag fyrassistentens hønsehus, blev det fortalt, i begyndelsen af 2000 årene. Sammen med dem, sirligt indpakket, hvert år for sig, lå originale indkomne skrivelser. Der er fra alle år fra 1906, hvor fyret stod færdig og til 1965.
Ud over journalerne er de daglige iagttagelser fra fyrmester Ejnar Nedergaards jagtdagbog også dokumenteret. De første optegnelser i fyrmester Ejnar Nedergaards jagtdagbog er fra 1930'erne, hvor han er ansat ved Rubjerg Knude Fyr og senere ved Vejrø Fyr.
Journalerne fra 1906 til 1965 og fyrmesterens jagtdagbog fra 1939 til 1965 ligger til grund for denne fortælling om livet på et dansk fyr.
Om udvalget
Den første indførsel i journalens udgåede skrivelser er fra d.7.september 1906 og er til fyrdirektøren: ”Jeg tillader mig herved at indberette, at jeg er ankommen til fyret i dag”. Underskrevet P.Larsen (Fyrmesteren).
Den første indkomne skrivelse er fra fyrdirektøren, dateret d.3.august 1906, dvs længe før fyrmesteren ankom til fyret, der står: ”At de med skrivelsen vedlagte ordre vil være at ihændegive fyrpasser Foss i oktober måned ved hans ankomst til fyret, og at de forlangte papirer indsendes af fyrmesteren”. Signeret H.V.Ravn (Fyrdirektøren)
Den 31.august er der modtaget 2 pakker fra fyrmagasinet med henholdsvis et ur i messingkapsel og diverse fornødenheder, såsom journaler, fremmedbog, hvidt og gult skrivepapir, trækpapir, karduspapir, penne og penneholdere, blyanter, 2 flag (forskellig størrelse), væger til rapsolielygter, smergellærred, polerskind, blæklineal osv. Fra fyrdirektøren er der samme dato modtaget: A. cirkulærer som endnu er gældende, udsendte fra 1895 til 1906. B. 1 sæt af de for fyrvæsenet gældende lønninger og pensionslove samt bestemmelser og vejledninger vedrørende alderdoms og enkeforsørgelse. C. bemyndigelse til at indkøbe brændsel til fyret.
De efterfølgende skrivelser er indført i journalerne efter at fyrmesteren er ankommen til fyret. Skrivelserne er udvalgt så de giver et indtryk af hvad der foregår (forhåbentlig), det er altså langtfra en fyldig gengivelse af materialet. Udeladt er især kvitteringer (for modtagne- og afsendte varer, betalte regninger m.m.), gentagelser (hver måned, hvert år: rekvisitioner af penge, regnskaber, indberetninger f.eks om at der er afsendt noget til reparation, det sendes til fyrmagasinet og fyrdirektoratet, som så kvitterer for at de har fået det at vide, fyrdirektoratet, og at de har modtaget det, fyrmagasinet, og til fyret når det bliver sendt den anden vej, som så kvitterer for modtagelsen og indfører det i de aktuelle journaler, rekvisitioner af varer til den daglige drift, f.eks glødenet, m.v.). Af og til er dog medtaget lidt af dette.
De første optegnelser i fyrmester Ejnar Nedergaards jagtdagbog er fra 1939, hvor han er ansat ved Vejrø Fyr.
Tal og grafer
Tallene tæller de indførsler, der er skrevet af til fyrliv.dk. Journalerne er gengivet i udvalg (se Om udvalget på forsiden), så graferne viser, hvor meget der er gengivet fra hvert år — ikke nødvendigvis alt, hvad der skete. Fra 1908, 1928, 1929 og 1936 er der ingen optegnelser.
Indførsler pr. år
Logbogen er fyrets tjenstlige journal. Fyrmesterens dagbog begynder i 1933. Klik på et år for at læse det (på mobil: tryk to gange).
Vis tallene som tabel
Breve til og fra fyrdirektoratet pr. år
Logbogsindførsler der begynder med "Til fyrdir." eller "Fra fyrdir.".
Vis tallene som tabel
Ord over tid
Antal indførsler pr. år hvor ordet forekommer — også som del af et længere ord ("tysk" finder også "tyskerne").
Vis tallene som tabel
1961 — logbog og dagbog fra Nørre Lyngvig Fyr
233 indførsler fra 1961 i Nørre Lyngvig Fyrs logbog, heraf 147 fra fyrmester Ejnar Nedergaards dagbog.
Januar 1961
1. januar 1961
Fra Th. Frydendahl Pedersen: Regning på maling og andre materialer til bolig C....kr. 214,39.
2. januar 1961
Til fyrdir.: Som kassetilskud bedes tilsendt 4100 kr. Beholdningen udgør d.d. ca.838 kr.
Til fyrdir.: Indsendt: Kasseregnskab m/bilag for december måned 1960. Fyrjournal for 1960 Telefonrapport for oktober kvartal 1960. Af- og tilgangsliste for 1960. 6 ”skattesedler” (opgørelse over ekstern indtægt m.m.).
S 3, lidt slud. Signe rejst kl.2040.
3. januar 1961
Ivar rejst. Jan7. ENE 2 til 0, + 3 grader, fint vejr. Kl.10 kørt til Kirkehøj – kl. ca.12 på ”pladsen” – stak til ca. kl.1530 – i alt godt 6 pund – mere end de fleste, – snakket 1 time med Søren, – hjemme kl.19 – rigtig godt møjtræt. NB: J. givet Lillian nogle ål.
12. januar 1961
Stille skyfrit om natten – om eftermiddagen SW 5, regn. ”Luftet” Klaus efter solnedgang – rejste da 1 sneppe ved Pouls plantage!!
13. januar 1961
SW 5 til 1, – regn + tåge, fra middag klart. Kl.10 kom fjernsynet og begyndte at opsætte en ”relæstation” på tårnet til udsendelser fra Ringkøbing og Holstebro. Ude kl.1445 – 1630 – Klaus fandt 1 sneppe i Frandsens – lidt for langt ude – fløj nordpå – kunne ikke finde den! – Om aftenen til ”Hjemmeværns-befalingsmøde” på skolen.
14. januar 1961
NW 3 til 2, + 5 grader. Haft hele fyret til eftermiddagskaffe. Fra R.A.H., Ringkøbing: El-regning for oktober kvartal 1960: 3300 kwh a 0,12 kr …......kr. 396,00 + diverse afgifter …...................................................................................................i alt kr. 527,00 Fra fyrdir.: Af- og tilgangsliste for 1960.
16. januar 1961
Til fyrdir.: Indsendt: Fortegnelse over vedligeholdelsesarbejder i 1961.
17. januar 1961
SE 4, til 6, minimum minus 7 grader – meget koldt, fjorden tillagt. NB: Fjernsynet rigget af og rejst af uden så meget som at sige farvel og tak!
19. januar 1961
Fra N.S.Kålund, Hvide Sande: Regning på ringe til pumpe og 1 pumpestang........kr. 7,75.
20. januar 1961
Instruktion i maskinpistolen kl.1530 – 18. Fra kystudkigsvæsenet: Fjernkendingsopgaverne S.159 og L.110 samt løsning på S.158 og L.109. Marinekalender for 1961, nr.135. (Modtaget d.20/1 – afsendt d.26/1 – 1961) Tillige med marinekalender 1960, 135. EN.
25. januar 1961
E 4, minus 6 grader. Skulle have været til bispen i Ribe i præstegårdsspørgsmålet, men Huus havde naturligvis ikke fået det ordnet – heldigvis, for jeg havde det skidt med min hals – sad inde og skrev på maskine.
26. januar 1961
E 2 til 1, – minus 11 grader! – Isen begyndt at vise sig i farvandene.
29. januar 1961
(NB: mente at kunne konstatere, at der havde været nogen i koksene!?).
31. januar 1961
Pænt vejr. For en gangs skyld til møde i foredragsforeneingen: pastor Fink, Rindum holdt et ret godt forerdrag om humanismens fallit, udfra Branners slutspil ”Thermopylæ”. – Snakkede lidt med ham.
Februar 1961
1. februar 1961
Til fyrdir.: Som kassetilskud bedes sendt 3600 kr. Beholdningen udgør d.d. ca. 922 kr. E.Ned
Til fyrdir.: Indsendt: Kasseregnskab m/bilag for januar måned 1961. Behovliste for 1961.
Til fyrdir.: ”Rekvisition af uniformsgenstande”: 1 kasket – nr.56 – P.E.Jørgensen i 1961 1 kasket – nr.57 – N.R.Jørgensen i 1961, sidst udleveret på Hirsholm i oktober 1959. Overtrækstøj: 1 par benklæder – N.R.Jørgensen, brystvidde 118 cm, livvidde 112 cm, højde180 cm, vægt 110 kg. E.Nedergaard, fyrmester
2. februar 1961
Til fyrmagasinet: Indberetning nr.1. Fra Lyngvig Fyr følger hermed til aflevering: 1 par benklæder (overtrækstøj). Lyngvig Fyr d.2/2 – 1961. E.Nedergaard, fyrmester.
4. februar 1961
Omtrent stille, plus 2,5 til minus 2,5 grader. Fanget 1 stor tornskade inden den havde fået slået lokkefuglen ihjel. – Fanget nr.147. Kl.1430 – 16 till ”Decca”-demonstration på Sømandshjemmet, ret interessant.
6. februar 1961
S 6, renbyger + tåge om formiddagen. Kl.0815 kørt til Hvide Sande, gået ombord i Niels Enevoldsens bil sammen med Otto Ottesen + pastor Huus og kørt til Ribe – snakket ca.1 time med biskoppen om præstegårdens problemer – spist middag på hotel ”Dagmar” – hjemme kl.1530. – Om aftenen sprang det op med en kraftig storm (uanmeldt) af SW (9 her – 11 i Ålborg), – en mængde tage blæst af, murværk væltet osv. – men vistnok ingen forlis. (NB: Den vagthavende meteorolog overført til ”anden tjeneste”).
9. februar 1961
I skumringen fløjtede solsorten.
11. februar 1961
SW 4, tåge fra kl.0100. – Hørte trækkende vadefugle!!
13. februar 1961
Fra fyrmagasinet: Følgeseddel nr.6.: Til Lyngvig Fyr følger hermed til aflevering 1 par overtræksbenklæder, afsendt d.13/2 – 1961. Ført til indtægt i NB: I skumringen fløtede solsorten d.15/2 – 1961 (følgesedlen indsendt til fyrdir. d.16/2 – 1961). Fra kystudkigsvæsenet: Fjernkendingsopgaverne S.160 og L.111 samt løsning på S.159 og L.110. (Modtaget d.23/2 – afsendt d.2/3 – 1961)EN. *???Feb.15. Til fyrdir.: Følgeseddel nr.6 fra fyrmagasinet, med påtegning, dateret d.15?????d.15/2 - 1961.E.Nede ????yndigelse til at indkøbe det på behovlisten rekvirerede almindelige gods m.m., samt 1 stk. glarmesterdiamant + 1 stk. kulskuffe + 1 stk. sprithældekande til ”Petromax” og diverse kontorartikler. A.V.Jacobsen
17. februar 1961
Stadig tåge, men roligt mildt vejr: Rødspættefiskeriet begyndt i Hvide Sande, – ret gode fangster – vist aldrig begyndt så tidligt før. – – Omsider afsendt mit store ”værk” (27 maskinskrevne sider) om ”Fiskeriet v/Vestkysten” til Landbobankens 75 års jubilæumsbog til lærer Alfred Kåe (redaktør). – Vældig lettelse at komme af med skidtet, som har kostet mig en masse arbejde – selv om det også på sin vis var interessant. – – (NB: Kåe skriver, at ”det er godt – endda vældig godt lavet”. – – Det havde jeg såmænd hverken troet om det eller ham)!
24. februar 1961
E 4, slud om formiddagen. – Ingen steder. – Kl.1530 – 17 besøg af ”Einar Weilbach” jun. - fik forklaret en hel del om ringmagneter, ny Loran, ”teleskop”- kompasser til stålkuttere m.m. – ”udnævnte” mig til deres agent her på pladsen! – ??
Marts 1961
1. marts 1961
Til fyrdir.: Som kassetilskud bedes tilsendt 4100 kr. Beholdningen udgør d.d. ca. 672 kr. E.N
Til fyrdir.: Indsendt: Pengeregnskab for februar måned m/bilag m.m.
2. marts 1961
SW 3 til 4, – tåge + let regn. Kl. 14 kørt til Ulfborg efter indbydelse fra pensioneret lærer Kåes for at gennemgå mit manuskript. – Ret hyggeligt. – Hjemme kl.1810. – Kl. 1830 kørt til Hvide Sande til auktionsmester Otto og Minna til spisning + L'hombre etc. med Lund (+faktotum) + Anders Dress + Fryds + Høgfeldts: Åd og drak og spillede lige op – hjemme kl.0145.
3. marts 1961
Til fyrdir.: Under henvisning til fyrdir.'s skrivelse af 1.ds. nr.553, jr.nr.3001/61, indberettes herved, at vagttørnen her er fordelt i 3 dages – perioder, således at 2 mand skiftes om vagten, og den 3. har fri. Dagvagten har dagtjeneste kl.09 – 12 og ”andenmanden” kl.0930 – 12. Altså: døgn: Dagvagt + dagtjeneste kl.09 – 12. døgn: Hundevagt + dagtjeneste kl.0930 – 12 + aftenvagt. Døgn: Fridag fra kl.00 til den næstfølgende morgen kl.06 = 30 timer, osv. Dagtjeneste på lørdage er som på andre dage. Alt med det forbehold at fridagen suspenderes når tjenesten kræver at alle mand deltager i dagtjenesten eller andet. E.Nedergaard, fyrmester
4. marts 1961
Til fyrdir.: Følgeseddel nr.10 fra fyrmagasinet på 2 stk. kasketter til fyrpasserne. Ført til indtægt i inventarieregnskabet d.9/3 – 61. Lyngvig Fyr d.9.marts 1961. E.Nedergaard, fyrm
5. marts 1961
Søndag: SW 2, tåge herude. Kl.1345 kørt til Skjern (sat J. af i Tarm) til amtsmøde i ”Dansk Jagtforening”. Landsformand Schack redegjorde for Dansk Jagtforenings forslag til den ny jagtlov: Forbud mod tøndejagt og ”speedbåde” – forårsjagt på gæs (til 1/4) – kort jagttid på knopsvaner – bebeholdelse af vadejagt og forårssneppejagt. Hentede J. hos Mares i Tarm 1930 – hos Svends 2030 – 2215: havde det forholdsvis godt – Svend havde stukket en snes ål på fjorden om eftermiddagen.
6. marts 1961
Fra fyrdir.: B – cirkulære (ligger i regnskabsmappen). Pr. 1.april d.å. ændres alle godsregnskaber m/tilhørende lister m.m. og nye tages i brug. Inventarregnskabet føres fremtidig på grundlag af de af fyret udstedte + de fra fyrmagasinet modtagne følgesedler + udstedte kassationsattester + betalte regninger. Det skal kun indberettes efter særlig ordre. Hvert år pr.1/4 indsendes fortegnelse over det i årets løb modtagne og afleverede regnskabsgods samt afskrift af evt. udfærdigede kassationsattester. Inventargods rekvireres på form. nr.78. Forbrugsregnskabet opdeles i 2 regnskaber: et omhandlende forbrugsgods der skal rekvireres, og et omhandlende forbrugsgods, som fyret herved meddeles stående bemyndigelse til selv efter indtrædende behov og i nødvendigt omfang at måtte anskaffe. Begge regnskaber indsendes hvert år pr. 1.oktober. Formularer og kuverter rekvireres på særlig formular nr.106. P.Fink Jensen
10. marts 1961
J. i Ringkøbing, hvor hun fik at vide at Frydendahl efter festen hos Ottos d.2.ds. var blevet syg og indlagt på Holstebro sygehus, hvor han blev opereret i dag.
11. marts 1961
W 4, pænt vejr. Om formiddagen rettet 2 kompasser. – Ude kl.16 – 1830 – fandt en sneppe i Gravesens – rejste den 4 gange (NB: muligvis 2?) skød den så, men den løb ind i tykningen - ”Klaus” kunne ikke klare den, skønt vi blev ved i over 1 time – – . Kl.20 – 2330 til stort menighedsrådsmøde (17 medlemmer) på Sømandshjemmet angående bygning af præstegaard – kunne ikke slippe for at komme i byggeudvalget – forbistret! – Hjemme vidste J. at Frydendahl er meget dårlig, – blødningen efter operationen kan ikke standses!? – nokså foruroligende.
Til fyrdir.: Følgeseddel fra fyrmagasinet på: 2 sæt ladninger til ildslukker 7 stk. fyrlamper nr.38 2 stk. fremmedbøger Ført til indtægt i forbrugsregnskabet d.11/3 – 61. Lyngvig Fyr d.11.marts 1961. E.Nedergaard, fyrm
12. marts 1961
Søndag: vagt: træt. W 5 til 8, – regn. Andrea mener nu, at Thomas er lidt bedre.
15. marts 1961
WNW 4, – tåge fra kl.14 – 18. Vagt. – Kl. 06 vistnok set 1 sneppe flyve forbi. – Kr. Poul rodet det hele igennem.. – Hovedet revet af den ene lokkefugl?? (NB:16/3 blev en ny lokkefugl taget – nu kun en tilbage).
16. marts 1961
W 5 til 6. – Om eftermiddagen fået den tragiske meddelelse, at Frydendahl var død om morgenen, – han kunne ikke reddes! – Meget, meget trist, for han var min gode og altid hjælpsomme ven, som jeg altid vil savne. – Han blev kun 53 år! – Rent praktisk er det næsten en katastrofe for Andrea, og det berører en mængde i Hvide Sande. Fryd. var jo i færd med at udvide butikken m.m. til ca. det dobbelte, og han havde penge og interesser i næsten alt! –
17. marts 1961
SW 4, klart. Ude nordpå. – Fandt til allersidst 1 i Frandsens vestende – skød forbi – fløj i 3.omgang ud i havbjergene, hvor jeg kom bag på den – faldt. Om eftermiddagen var vi begge i Hvide Sande, – traf Andrea på gaden – gik med hende over i kapellet – fik en god snak med hende.
20. marts 1961
SW 7, regn om formiddagen. – Kunne ikke komme ud! Kl.13 klaret op til W til NW 8 til 9, – regnbyger. Kl.1310 kørt til Hvide Sande til Thomas Frydendahls begravelse – en kolossal masse mennesker – mange taler bagefter på Sømandshjemmet, – varede til godt kl.18. (Påbegyndt min 6-dages ferie).
22. marts 1961
W 4 til 6 til 4, – lidt regn om formiddagen. – Ude kl.10 – 1130 – intet (NB: Det forbistrede højtryk vest for Irland ligger stadig fast og blokerer det hele). Om eftermiddagen i Hvide Sande. – Andrea kom og snakkede, – hun er allerede ved at få sat system i det hele (Lund hjælper).
24. marts 1961
Vejret som 22/3. Kl.1430 kørt til Ringkøbing. – Inviteret Gerhardt til kaffe på Missionshotellet (mens J. var på barselsvisit hos Birgit – datteren). – Kørt ud i skoven og set på Bøgners menage. – (P.E. Pluselig meddelt, at han straks skal indlægges til operation).
25. marts 1961
Til fyrdir.: Herved indberettes at fyrpasser P.E.Jørgensen i går , fredag d.24.ds., uden varsel blev indlagt på på Ringkøbing Amtsygehus for en mindre operation i endetarmen. Det vil formentlig vare nogle dage. Medhjælperen er taget i tjeneste fra og med i dag. …................................. Samtidig henledes opmærksomheden på, at de ny formularer nr.74, 88 og 121 (inventarieregnskabet) endnu ikke er modtaget her. E.Nedergaard, fyrmester
W 4 til 3 til 5. Ude kl.10 – 1130 = absolut intet! – Kunne have taget til Kirkehøj, selvom det blæste lidt for meget; men måtte gå i vagt (P.E.) og tage min aftenvagt derefter.(NB:Sluppet den sidste lokkefugl fri = nr.158).
26. marts 1961
W 7, regn om formiddagen (i kirke); NW 8 til 10, – sludbyger om eftermiddagen = forfærdeligt vejr = ikke ude. – Dermed sluttede denne ”trekantede” forårsferie, der skulle have givet snepper, ål m.m. – – men ikke gav noget som helst af noget som helst. –
27. marts 1961
NW 8, sludbyger(!). – Nr. 106 sandelig på besøg!
Til fyrdir.: Herved indberettes at fyrpersonalets ferier i ferieåret 1961/62 er fastlagt således: Fyrmester E.N.Nedergaard: 16/9 – 27/9 + 19/10 – 28/10 + 28/12 – 30/12 + ca. 27/3 – 30/3. Fyrpasser P.E.Jørgensen: 30/4 – 5/5 + 30/9 – 8/10 + ca. 9/3 – 14/3. Fyrpasser N.R.Jørgensen: 1/4 – 3/4 + 27/4 – 29/4 +13/10 – 18/10 + ca. 12/3 – 20/3. E.Nedergaard,
28. marts 1961
Fra fyrdir.: Opslag: Stillingen som fyrpasser ved Fænø Fyr pr. 1/6 eller 1/7 d.å. P.Fink Jens Fra kystudkigsvæsenet: Fjernkendingsopgaverne S.161 og L.112 samt løsning på S.160 og L.111. (Modtaget d.28/3 – afleveret d.5/4 – 1961) EN.
30. marts 1961
Fra R.A.H.: El-regning for januar kvartal 1961: 3300 kwh a 0,12 kr. = kr. 396,00 + diverse afgifter m.m. i alt kr.527,00.
31. marts 1961
NNW 4, streng frost inde i landet! Kl.11 – 1215 ”snestorm” ganske pludselig og uanmeldt!! – Ved Holstebro kørte ca. 100 biler fast, – det værste vintervejr i år! – Her ret pænt om eftermiddagen – Sigurds alle 5 her kl.15 – 2230. I Hvide Sande gav fiskeriet i marts knap 300.000 kr – mod ifjor ca. 1 million kr. I Torsminde ” ” ” ” 50.000 kr. – ” ” ca. 100.000 kr. (NB: 28/3 rejste Signe + Sue (amerikaner) + Ida fra laboratoriet på påskeferie til Paris).
April 1961
1. april 1961
Til fyrdir.: I fortsættelse af indberetning nr.10 af d.25.f.m. Meddeles herved, at fyrpasser P.E.Jørgensen på ny tiltrådte tjenesten d.29. f.m. efter 4 dages sygdom. E.Nedergaard
Som kassetilskud bedes tilsendt 4800 kr. Beholdningen udgør d.d. ca. 313 kr. E.Nedergaard April til fyrdir.: Indsendt: Pengeregnskab for marts md 1961 m/bilag Telefonrapport ” januar kvartal 1961 Vedligeholdelsesopgørelse for 1960/61 Oversigt over medhjælperens benyttelse i 1961 Inventarregnskab pr. 1/4 – 1961 (1/4 – 58 til 31/3 – 1961). (Vedlagt ”Fortegnelse over modtaget regnskabsgods” + kassationsattest + fyrmagasinets kvittering for 1 sæt overtrækstøj + indberetning nr.1 om 1 par indsendte benklæder d.2/2 – 1961).
2. april 1961
Påskedag: stille, solskin – andre steder sne og frost! – Vagt – ca. 100 turister.
6. april 1961
SW 4, regn + tåge kl.00 – 0230, derefter klart. En del spover, hjejler, ryler m.fl. passeret om natten. Ude kl.06 – 0715: omsider fundet 1 sneppe – skød forbi – rejst den igen ude i klitten, samme resultat. Ude kl.1130 – 12 omkring fyret, fandt 1 i Pouls – faldt. Ude kl.16 – 17 (NB: gav sig til at regne) – intet. – ”Trådte” på 1 gråand, som lå på 11 æg herude på den bare, flade hede!! (5/4 Signe kommen hjem fra Paris).
10. april 1961
ESE 4 til 2. Ville have været på ålestikkeri, men det blæste for meget, – og imidlerid ringede Søren, at Madsen ville tage min båd med til Hvide Sande!? – sanktionerede efterhånden – hentede den i Tyskerhavnen kl.1730, – motoren gik godt efter min reparation. – Anders var tilfældigvis ved fjorden, – trak båden med hestene (landingsrenden blokeret af en masse tang), – lagt til tørre – alt heldigt. (NB: Man er lige begyndt at fange mange rødspætter og enkelte tunger i ned)! –
12. april 1961
Fra fyrdir.: Ordre nr.2279 på indkøb af hegnspæle og andre materialer til vedligeholdelsesarbejder, der udføres af personalet i tjenestetiden ….......anslået kr. 500. E.Christe
14. april 1961
Fra fyrdir.: Meddelelser: Pkt.1.: Personalia. Punkt.7.: Fra 1/4 d.å. udgør tillæget til honorarer etc. 120%. Punkt.8.: Cirkulære vedrørende særlige ydelser. Timepenge for nattjeneste uændret 0.60 & 1,21. Legin
15. april 1961
Fra fyrdir.: Opslag: Stillingerne som fyrmester i 18.lønklasse ved Drogden Fyr og Middelgrund fyr pr.1/8 d.å. Udløber d.29. ds. P.Fink Jensen
18. april 1961
N 2 til 4. Tunger, 23.500 kg, tilført auktionen!! – men rødspætter m.m. koster kun lidt (ned til 30 – 35 øre pr. pund) p.g.a. strejken (transportstrejken). Da jeg kl.1830 kom kørende nede fra båden, stod en buk på P.Lodbergs mark!! (sprang efterhånden nordpå).
19. april 1961
Fra Ahle Jensen, Ringkøbing: Regning: 1 stk. glarmesterdiamant kr.34,85 + 1 stk. emalieret kulskovl. I alt kr. 37,35.
Fra Bollerups Boghandel, Ringkøbing: Kontorartikler …. i alt kr.10,80
20. april 1961
N 4 til 1, + 15,6 grader. Storvask, – vagt, – i Ringkøbing kl.15 – 16 til ”redaktionsmøde” i Landbobanken, hvor jubilæumsbogens forhold tilrettelagdes (ikke særlig flot eller storslået = vestjysk). ”Redaktør” Alfred Kaae fik sit bidrag beskåret!
24. april 1961
Da jeg malede båd, lå en gråand m/8 ællinger lige udenfor!
25. april 1961
Stille, regn til kl.10. – Helikopter her kl.10 – 1130.
27. april 1961
Indsendt forslag til Forsvarsministeriet (Dateret 26/4 – 1961).
28. april 1961
E 4,15 grader. St.Bededag. Kl.09 kørt ind og hentet Signe. – Kl.15 kørt til æ Værn (æ Stjenhus), og lige da vi kom derud, slog vejret om, og det blev hundekoldt og blæsende + lidt støvregn!! = ikke altfor velllykket, – kun få fugle – så dog en del brushaner, men ingen ”kampe” (for tidligt?). – På hjemvejen fik vi bl.a. en 6 punds pighvar af Peder Høj (NB: Over 100 fremmede kuttere i Hvide Sande).
29. april 1961
Fra fyrdir. (nr.1068 jr.nr.3001 + 9258 + 9510/61): Ifølge lov om offentlig sygeforsikring skal medhjælperen fra 1/4 d.å. betale et sygelønsbidrag af 1½ øre pr. præsteret arbejdstime. Føres til indtægt som ”sygelønsbidrag”. Begæring af dagpenge indgives af medhjælperen til sygekassen på særlig blanket (3 stk. vedlagt). Sygelønsbidrag skal ikke fradrages den skattepligtige indkomst. (NB: B – cirkulære). E 4, P.Hansen
Maj 1961
1. maj 1961
til fyrdir.: Som kassetilskud bedes tilsendt 4200 kr. Beholdningen udgør d.d.ca. 667 kr. E.Nede Fra kystudkigsvæsenet: Fjernkendingsopgaverne S.162 og L.113 samt løsning på S.162 og L.112.(Modtaget d.2/5 – afsendt d.9/5 – 1961) EN.
til fyrdir.: Indsendt: Månedsregnskab for april md. m/bilag.
E 4, + 16 grader, fint vejr. (Fjorden blank kl.11 – 12!). S. + jeg tjæret og olieret båden (NB: Et svanepar ser ud til at ville ruge i Pouls hul!). – Kl.2150 kørt S. til toget.
4. maj 1961
fra fyrdir.: B. – cirkulære angående ny arbejdstidsregler, gældende fra 1/4 d.å., som senere vil blive udsendt fra fyrdirektoratet. Månedsnormen sættes til 195 timer. Rådighedstjenesten beregnes som hidtil = 1/3. P.Fink Jensen
fra fyrdir.: B. – cirkulære angående ændringer i tjenestemandsloven af 7/6 – 1958 (lov af 25/3 – 1961). Til §100 (delt tjeneste m.m.). Til §101 (natpenge og helligdagstjeneste m.m.). Nærmere regler for fyrpersonalet vil senere blive udsendt. NB: For landfyrenes rådighedsthedstjeneste ydes ikke søn- og helligdags godtgørelse! P.Fink Jens
fra fyrdir.: Opslag: Stillingen som fyrmester ved Dueodde Fyr pr.1.august d.å. udløber d.18.ds. P.Fink Jensen
6. maj 1961
W 6. Kl.0530 gik et par agerhøns på fyrpladsen! (NB: I april solgt på auktionen for 2.088.000 kr. = godt dobbelt så meget som ifjor). NB: Staten ønsker at købe ca. 350 ha heromkring.
8. maj 1961
W 5. Landmændene etableret leveringsstrejke for første gang, for at tvinge arbejderne og regeringen til at tage hensyn til landbrugets stadig dårligere forhold (alle har i foråret fået betydelige løntillæg, mens landbruget stadig bliver ”sorteper” og desuden generes af ulovlige strejker m.m.
11. maj 1961
NNW 4, pænt vejr (Kr. Himmelfartsdag). Regeringen bøjet sig og bevilget henved 500 millioner kr til Landbruget, som d.d. afblæste leveringsstoppet, så der igen kan fås mælk etc. – – Over 100 i tårnet = 50 kr.
12. maj 1961
fra fyrdir.: B. – cirkulære om fremgangsmåden ved folkeafstemning tirsdag d.30.maj d.å.. Indenrigsministeriets cirkulære af 26/4 – 1961 vedlagt. P.Fink Jensen
14. maj 1961
Søndag: N 4, pænt vejr. Transportarbejderne forkastet et forbedret mæglingsforslag. – Folketinget arbejdet hele døgnet og ”ophøjet” mæglingsforslaget til lov – så nu får de arbejdere, der har strejket og lavet en masse uro og spektakel en fordel i forhold til de grupper, der vedtog det oprindelige forslag = ”klog” måde at skabe tilfredshed og ro på arbejdsmarkedet!! – Timelønningerne forhøjet med 50 – 150 øre!, så nu får inflationen ordentlig vind i sejlene igen – – .
15. maj 1961
fra Th.Frydendahl Pedersen, Hvide Sande: Regning for diverse materialer til fyret i alt 333,94.
17. maj 1961
NNW 1 til 3, – overskyet til kl.15. – Kl.14 til domsforhandling og domsafsigelse i Ringkøbing i ”Føniks”–”Jette” sagen: Hele skylden for kollisionen lagt på ”Jette”. (Havde en noget længere diskussion med dommer Christiansen om Regel 25, hvis fortolkning ikke er helt holdbar). Appelleret til Landsretten, som pålagde ”Føniks” en tredeiedel af skylden!!
18. maj 1961
fra fyrdir.: B. – cirkulære i fortsættelse af B. – cirkulære af 4.ds. angående tjenestetidsregler samt søn- og helligdagsgodtgørelse. Indtil til ny regler bliver udsendt, gælder de gamle tjenestetidsbestemmelser – bortset fra det månedlige timetal (195 timer). Men fra 1.april d.å. kan der udbetales fuldt vederlag for søn- og helligdagstjeneste ved landfyrene. Vederlaget udgør p.t. for tiden kl.06 – 18 ….... 0,95 kr. pr. time kl.18 – 21 ….... 0,60 kr. ” ” Satserne reguleres med henholdsvis 3 øre og 2 øre for hver portion, hvormed time- og dagpenge reguleres, dog således, at satsen for tjeneste i tiden kl.18 – 21 i forbindelse med natpenge for samme tidsrum ikke kan overstige natpengesatsen for tiden kl.21 – 06. P.Fink Jensen
19. maj 1961
fra fyrdir.: Meddelelser: Punkt.1: Personalia. Punkt.8: Opslag: En stilling som fyrpasser ved Romsø Fyr pr. 1/7 eller 1/8 d.å. Punkt.10: Timelønnen for medhjælpere er forhøjet med 5 øre til kr.4,83. Legin
20. maj 1961
fra fyrdir.: Opslag: Stillingerne som fyrmester ved Tranekær og Blåvands Huk Fyr pr.1.august d.å. udløber d. 3.juni. P.Fink Jensen
NNE 3 til 5, – regnbyger. Kl.16 kom Birte + Viggo + fru Mare + Viggos Mor med Signe (de havde kørt om natten – i Tarm kl. ca. 04). Tarmerne kørte kl.ca.18. (NB: Nedfiskeriet efter tunger meget dårligt de sidste 2 uger = vejret for uroligt! Trawlfiskerne får stadig en del – – . I Esbjerg er det helt skidt: over 200 erhvervsfiskere har forladt fiskeriet, så mange kuttere kan ikke få mandskab!).
22. maj 1961
W 3 til 4, – overskyet, 12 grader. Kl.13 kørt til ”æ Stjenhus” (Signe ville se ”Bussekokke”) – så ikke en eneste; for sent? – S. + jeg på ålestikkeri med 1 lyster i Svends båd – blæste for meget, koldt – ålene lå meget spredt – fik dog ca 2 pund (Signe desværre kun 2 stk.). – Hos Svends kl.19 – 21.
23. maj 1961
NW 4, 12 grader. S. rejst kl.1105 for at køre med de andre fra Tarm.
26. maj 1961
NW 2 til 4. Nedfiskerne omsider fået et ”skod” (med masser af ”flyvekrabber”). Tungerne nu ca. 4 timer ude, så sæsonen må nu betegnes som ringe. ”Fies Mads” derfor sejlet hjem, – hentede min båd heroppe, – så det kom jeg behagelig let om ved! – Meget venligt af honom!
27. maj 1961
NW 5 til 3, + 12 grader. Kl.17 kørt til Grønhøj kro (nord for Karup), – her truffet en kommuneingeniør familie Krusenstjerne Hofstrøm, Odense, som vi havde meget udbytte af at være sammen med. – Kl.20 kom lederen, boghandler P.B.Petersen, Grenå, med ”lodsen” (Hedeselskabets fhv. direktør, Basse) (NB: der var tilmeldt 15 deltagere, men kom kun os 4!!). – Derefter kørt i min vogn gennem Kongenshus hede for at se urfuglespil – så kun én spille! Og den blev hurtig forstyrret. Skønt vi var rundt om hele det vældige areal – bl.a. på et ”forbudt område”, som Basse sagde var ufejlbarlig! – Derefter drukket kaffe på Kongenshus kro, som er meget tiltalende m.m. – Basse fortalte historier og lidt om arealets tilblivelse – ret hyggeligt. – – Derefter ”sovet” i ca 3 timer på Grønhøj kro, – startet kl.0330 på den samme tur, hvorpå der – ved solopgang med garanti skulle ses adskillige spillende fugle, – vi så siger og skriver een, som tog tilløb dertil, men så begyndte det at regne (langstrakt byge), – og så var det bal forbi. – Vi kørte så med Hafstrøms til Hjerl Hede og vandrede en lang tur ud til flynder sø m.m. – så en fiskeørn + mange skallesmækkere, lappedykkere og nogle ænder – det regnede det meste af tiden, men ellers dejligt vejr. – Beså ”den gamle by”, inklusiv Lodbjergs åsbyggede redskabshus, som er blevet flyttet til Hjerl Hede etc., – kørte tilbage til Grønhøj kro – skiltes fra vore ny ”venner” – spiste til middag – og kørte hjem = en rigtig god, men anstrengende tur. Minus: regnen og for lidt urfuglespil.
31. maj 1961
fra Henry Madsen, Hvide Sande: Regning: 40 stk. hegnspæle a 5,50 kr …..........220,00 kr. Tremer til ristværket på omgangen 476” eg a 0,05 kr. …............................................... 23,80 kr. + diverse + arbejde i alt ....................................................................................................275,80 kr. *Fyrjournalen mangler for hele august!!
Juni 1961
1. juni 1961
Til fyrdir.: Som kassetilskud bedes tilsendt 4700 kr. Beholdningen udgør d.d. ca. 302 kr.
Til fyrdir.: Indsendt: Månedsregnskab for maj md. m/bilag.
Roligt, lunt og fugtigt vejr, – 17 grader. Fru Foldkær død, 61 år – J.' gode hjælper (kogekone m.m.)
2. juni 1961
Om natten : stille, lunt. Da jeg slukkede (kl.04) lavede storspoverne meget spektakel lige ovre i Fjords klit. Kunne ikke se dem – gik ned af trappen – og så var det rent galt lige her udenfor – to spover flaksede lavt henover marken og skældte ud – pludselig dukkede en ræv op i kanten af heden han hoppede op efter spoverne – og forsvandt så i plantagen – spoverne ligeså. Samtidig kom en harekilling (våd som en druknet mus) cyklende lige forbi mig, skønt jeg stod frit fremme!
6. juni 1961
Roligt, varmt (+ 27 grader) – lille tordenregnbyge. – Om aftenen hos Gerhardts sammen med Mr. Forrester (den kanadiske løjtnant, som ledede St. i Hvide Sande efter kapitulationen – nu farmer i nærheden af Winnipeg) – rigtig godt.
Fra kystudkigsvæsenet: Danmarks skibsliste 1961, nr.188. Den fra 1958, nr.66 bedes indsendt Fjernkendingsopgaverne S.163 og L.114. Og løsninger på S.162 og L.113. (Modtaget d.10/6 – afsendt d.16/6 – 1961 inkl. skibslisten 1958) EN.
9. juni 1961
Fra fyrdir.: Opslag: Stillingerne som fyrmester ved Bovbjerg Fyr og Hesselø Fyr pr.1.aug.d.å. udløber den 23 ds. P.Fink Jensen
10. juni 1961
W 2, 17 grader. Hovedrengøring i hjørnestuen. Visit af Vejr-Crone + kontrollør Jacobsen.
12. juni 1961
Fra fyrdir.: Meddelelser: Punkt.1: Personalia. Punkt.4: Cirkulære vedrørende lønninger: For perioden 1/4 – 61 til 31/3 – 63 ydes 40 portioner overenskomsttillæg.
Fra fyrdir.: Meddelelser: Normeringslov for 1961/62. Honorarene er forhøjet med 5% (1/4 – 61 til 31/4 – 63). Bestillingstillæg ” ” ” ” ” Kystudkigshonorarene ” ” ” ”. Den overordnede med 73,50 kr. + 120% Andre fyrtjenestemænd 57,75 kr. + 120%. Lov ændringer i lov om lønninger og pensioner til Statens tjenestemænd. Legin
18. juni 1961
W 5 til 6, – 14 grader. Søndag: Kl.1230 kørt til Gudum til Historisk Samfunds møde i Gudums store, flotte ny centralskole. Pensioneret lærer Søndergaard Jacobsen fortalte om ”Degne for 200 år siden” – rigtig godt. Derefter kaffe – og så i kirken, hvor provst Olesen fortalte om kirkens og klosterets historie – godt og kort (sagde det til ham). – Kørte derfra til Nr. Nissum og langs med fjorden til Humlum, videre over Struer, Holstebro osv. (kikkede ind på ”Brogaard”, men ingen hjemme. – Hjemme kl.2100 – god tur.
20. juni 1961
Fra fyrdir.: Opslaget af stillingen som fyrmestdaer ved Hesselø Fyr annuleres. P.Fink Je
27. juni 1961
N til NW 4 til 5, – regn fra kl.15 (11 mm). – Kl.20 – 2230 hos Røjkjær Frich og snakket og set på en grund ved fjorden, nedenfor Chr. Mose Enevoldsen – forlangte ”kun” 10.000 kr.!!
28. juni 1961
W 7 til 5, – 16 grader. Ivar afsluttet sit job på fiskeauktionen.
29. juni 1961
Vejret omsider slået om til sommer. – For så vidt en mærkedag, da jeg modtog Landbobankens jubilæumsbog, ”Fra vor del af landet”, hvori jeg har skrevet afsnittet om fiskeriet (34 sider), – ret pænt udført = godt papir og tryk.
Fra fyrdir.: Opslag: Fyrmesterstillingen ved Hjælm Fyr nedlægges på grund af automatisering. En ny stilling som 2.fyrmester ved Hals Barre Fyr opslås ledig pr. 1.aug.d.å. Stillingen som fyrmester opslås igen pr. 1/8 d.å. Emil P.Hansen Fra kystudkigsvæsenet: Fjernkendingsopgaverne S.164 og L.115 samt løsning på S.163 L.114. (Modtaget d.5/7 – afsendt d.11/7 – 1961) EN.
30. juni 1961
Fra R.A.H., Ringkøbing: El-regning for april kvartal 1961: 2200 kwh a 0,11 kr. = 244,00 kr. + diverse afgifter m.m., i alt kr. 373,00.
Juli 1961
1. juli 1961
Til fyrdir.: Som kassetilskud bedes tilsendt 5000 kr.. Beholdningen udgør d.d. ca. 421 kr.
Til fyrdir.: Indsendt: Pengeregnskab for juli md. m/bilag.
Omtrent stille, – 24 grader. Signe ankommen kl.1020. – Vagt. – Kl.18 til Landbobankens jubilæumsmiddag på hotel Ringkøbing = 4 retter + 4 slags vine + masser af taler + kaffe m/sprit ad libitum – varmt + megen snak (ævl) – dog ret interessant at have været med til. – Hjemme kl.0115.
2. juli 1961
N 2 til 4, – 21 grader. Kl.18 omslag til lidt havgus = 14 grader. – Folk flygtet i massevis.
4. juli 1961
W 5, senere N 6 til 8, – 10,2 mm regn om natten, 64 mm regn om dagen! forfærdeligt ”sommervejr”!
6. juli 1961
NW 6, lette regnbyger – 14 grader. Turisterne flygter rædselsslagne mod øst!
7. juli 1961
W 4, 16 grader. – Modtaget 1.000 kr for kapitlet i ”Fra vor del af Landet” – pænt.
10. juli 1961
WNW 6 til 5, – 15,5 grader. Inger + Viggo m/Birte på lynvisit om aftenen, mens jeg ”sov”! NB: Om formiddagen var fredningsudvalget herude til endelig afgørelse med grundejerne, som alle skal købes ud. Sommerhusejerne kan derefter få lov til at leje deres egne huse! – Talte lidt med Jørgen A., som bl.a. sagde, at Statsministeriet havde bestemt, at arealet skal totalfredes, altså ingen jagt! Skal antagelig administreres af klitdirektøren.
11. juli 1961
Pænt vejr. Om aftenen lynvisit af Bjerregaards, som er meget kede af, at de skal væk.
13. juli 1961
Fra fyrdir.: Meddelelser: A5 – 1961. Punkt. 1 – 7: Personalia. Punkt. 9: Cirkulære vedrørende særlige ydelser: Fra 1.juli d.å. gælder følgende satser: Timepenge for nattjeneste: kl.18 – 21 ….............................. 0,70 kr. kl.21 – 06 …..............................1,40 kr. Godtgørelse for søn- og helligdagstjeneste: kl. 06 – 18 …...........................1.10 kr. pr.time 18 – 21 …...........................0,70 kr. pr. time (Halvdelen for hver påbegyndt halve time). Legin
15. juli 1961
SW 4, regnbyger. – Ville have sat tønden ud – umuligt, desværre. – Kl.20 – 2330 besøg af Rørbæks, som var forvivlet over, at fredningen tager deres hus fra dem.
16. juli 1961
Søndag: Vagt: Skiftende vind, kraftige tordenbyger (18 mm) kl.12 – 17. Alligevel min største turistdag = 168 kr.!!, bl.a. fordi Signe stod ved lågen og tog ”entre”. Kl.15 – 1730 besøg af Tora, Chr. + Niels m/2 piger – det hele nokså voldsomt!
18. juli 1961
NW 3 til 8, – 16 grader. Fra ca. middag til kl.1845 ventet på Signes amerikanske venner dr. Harvey m/Sue. – Meget tiltalende mennesker – tilbragte aftenen med en tur i fyret etc., vejret desværre køligt, gråt og blæsende.
19. juli 1961
NW 4, støvregn og regn hele dagen – umuligt vejr for turister og vore gæster! – Vagt, naturligvis = stadig uheldige. – Harveys kun en lille tur i Ringkøbing.
20. juli 1961
Fra fyrdir.: Opslag: Stillingen som fyrmester ved Hanstholm fyr pr.1.oktober d.å. udløber d.3/8 d.å. P.Fink Jensen
Vejret lidt bedre. Harveys + Signe kørt til Mors (kl.1230 – 2230). – Kl. 15 kom Gerda og Hakon, – blev til kl.1930 – tog så i friluftsteatret med J. – Kl.20 kom Svend og Anna – blev til kl.24. – Alt afviklet nogenlunde tilfredstillende.
21. juli 1961
NW 4 til 3, – lidt støvregn. Kl.10 – 1230 vist Harveys Hvide Sande (auktionen + havmolen + Mamrelund) – mrs. Harvey i meget dårligt humør hele dagen, nokså kedeligt (hvorfor?). Kørt kl.ca 18 til Horsens – uden så meget som at have set solen én gang!!
22. juli 1961
NW 5 til6. – Kl.20 kom Birthe Ernst direkte fra Hjørring – og ”Lång Mogens” sad og ævlede om fredningen kl.2030 – 2130. En del solskin om eftermiddagen for en gangs skyld 17,5 grader. – Forløb ret fredeligt.
23. juli 1961
NW 6. Søndag – Birthe E. kørt kl.17. – Kl. 20 – 24 haft Rørbæks (6) til kaffe.
24. juli 1961
NW 5 til 4 = stadig umuligt at sætte tønden ud!!
26. juli 1961
26. Om natten SW 6, regn til kl.12, regnbyger. Kl. 09 hentet 6 pund fine ål hos Kr. Mose Iversen. Kl.10: S. + J. + Ida Henningsen (fra S. laboratorium) kørt til Varde. – J.+ S. returneret kl.2130.
27. juli 1961
W 6 til 7, – regnbyger. – Sidste chance for udsætning af tønden med Signe = umuligt.! Kørt til Svends kl.14 – derfra kl.17 tilKirkehøj. Snakket lidt med Søren. – Da vi ville se til tønden, viste det sig, at den lige var kørt væk af Svend Bernhart!! – Måtte så køre hen til ham, – han undskyldte og lovede at køre den tilbage – men – – – ?? Mærkeligt tilfælde, at vi netop var der; ellers havde de sat nyt beslag på den og sat den ud på Haurvig Grund!
28. juli 1961
W 6 til 7, – regnbyger. Vagt. – Signe rejst kl.2040 til København for derfra at bile med Harveys til Stockholm til en stor biokemikongres.
30. juli 1961
NW 3. Søndag. Kl.0915 kørt til Kirkehøj, hvorfra Søren og jeg slæbte tønden ud og med nogen besvær og sandelig fik den sat nogenlunde ned! Kl.1530 drukket kaffe hos Søren + Julle + Karen, senere kom flere fra Sørens familie. – Kørt hjem kl.17, godt træt.
31. juli 1961
W 2, – fint vejr for en gangs skyld! – Vagt – kl. 1030 kom Fyrfatter m/frue minsandten (jeg troede, de havde fået nok af det) – hvad de så ville her efter?? – slap af med dem kl.1140. Fra kystudkigsvæsenet: Fjernkendingsopgaverne S.165 og L.116 samt løsning på S.164 og L.115. (modtaget d.25/7 – afsendt d.31/7 – 1961) EN.
August 1961
1. august 1961
Vejret som i går. Kl.1630 kom Ester (Auning) og hendes mand Jørgen Høfding (trafikdirektør i Odense), – aldrig været her før – kunne ikke kende dem, – m/campingvogn m.m. – meget beskedne! – fik kaffe – ville køre, – tilbød dem tørrepladsen – drak aftenkaffe i campingvognen – meget hyggeligt. – Spovejagten indledt: her kom et par flokke v/ slukning, men ellers var det den helt store fiasko, så godt som ingen blev skudt, hverken i Bork eller Stauning etc. (Juli gav 100,1 mm, 36 mm over normalen) = vejrmæssigt en elendig måned. Fiskeriet: Juli gav i Hvide Sande 756.000 kr, i fjor 776.000 kr ” Torsminde 201.000 kr ” 108.000 kr
2. august 1961
WNW 4, 16 grader. E.+ H. til morgenkaffe kl.09 – 1130. Ville have været til tønden; men Søren sagde, at der var intet som helst. – Startet kl.1445 kørte over Hvide Sande, Nymindegab kro (kaffe) St. Mjøl, Sdr. Bork kirke, Blåbjerg – hjemme ca. kl.21. Drak kaffe hos os = en god og behagelig tur.
3. august 1961
WNW 4 til 5, – enkelte regnbyger. Vagt. – E. + H. kørt kl.13 – takket meget for opholdet, formentlig oprigtigt, – for vi har haft det rart sammen.
5. august 1961
SW 4, voldsom regn om aftenen (15 mm) – måtte køre over til Rørbæks, hvor vi var inviteret til kaffe!!
7. august 1961
Pænt vejr. – Lynvisit af ”arkitekt” Christensen og kone – min gamle ven fra Svendborg tiden, som jeg ikke har haft forbindelse med i ca. 30 år.
9. august 1961
SW 7. Grenå-kutter, A 476, ”Her er vi” strandet kl. 06 ca. 1 sm syd herfor (sprang læk, så den måtte sættes på land). – NB: Thomas Frydendahls fødselsdag – sendt J. ned med en buket blomster – vist velkommen.
11. august 1961
NW 1 til 3. – Kl. 14 kørt til Kirkehøj – sejlet til min åleplads – blæste for meget = 3 ål, – sejlet til tønden – den ene kæde sprang(!), – måtte opgive – lå ved kanten og så ingenting. – Kl. 19 kom Søren og Stur Jens. Søren og jeg gik op i ”Krogen” – kom 2 spover forinden og satte sig – forsøgte at gå til dem – fik ingen. Siden kom en flok, – skød 1, – i skumringen kom 4 og satte sig – Søren skød 1 (jeg skød ikke) – St.J. fik 1 – Arnfred fik 4 i ”æ Smadder”. Slæbt tilbage af Søren = fin, fin tur. (NB: Anna Bork ligger i Tarm og skal opereres for Struma).
15. august 1961
SW til NW 4 til 1 til 5, – regnbyger til kl.1200. – Andejagten gået ind – vist rigtig god i Stauning – men elendig på æ Værn.
22. august 1961
NW 6. Kl.1530 kørt til Kirkehøj, hvor Søren sagde, at jagten var helt elendig, han ville ikke med ud, – sejlede med Stur Jens til Grønholt – kom efterhånden 3 enkelte spover for langt ude – efter solnedgang 1, jeg så den for sent = skød udenom – derefter 1, der faldt – og tilsidst, vanskelig at se endnu 1, der faldt i de høje tætte ”pækker” – fandt den dog omsider! (NB: så ikke een and!!). – Ude ved pynten (tønden) kom flere gode flokke, og der var ingen jægere, som det ellers vrimler med!! – Kl.22 kigget ind til Svends, Anna hjemkommen, men endnu sløj og snakker ikke helt godt. (Fin tur, særlig på baggrund af, at jeg faktisk ikke troede, at jeg kunne skyde mere).
24. august 1961
W 4, stærk regn kl.11 – 14. Marquard P. herude kl.1030 – 19; nu skal der indrettes bad i de andre boliger!! – og fyret skal automatiseres inden længe, sagde Fyrfatter forleden.
27. august 1961
W 4 til 5, – solskin = fint kornvejr for første gang i år (meget korn ved at rådne på markerne). – Søndag – vagt. Ivar herude og assisterede.
30. august 1961
SE til SW 3 til 4 til 2, – 23 grader. – Sengetøj ude. August gav ”kun” 101 mm (+ 9 mm), trods al regnen. *Fyrjournalen mangler for hele august!!
September 1961
1. september 1961
Til fyrdir.: Som kassetilskud bedes sendt kr. 5200. Beholdningen udgør d.d. ca. kr.747.
Til fyrdir.: Indsendt: Pengeregnskab for august md. m/bilag.
Fra Carl Johnsen, urmager, Ringkøbing: Regning:Vægur i vagthuset repareret …...kr.12,00.
2. september 1961
Omtrent stille – 21 grader. Kl. 07 set en 10 – 15 agerhønsekyllinger ”lege” ude ved kiosken – så temmelig små ud – antagelig er første kuld gået til – .
4. september 1961
Vejret som i går, – 19 grader. Rettet kompas om formiddagen. – Kl. 14 kørt til Kirkehøj – skiftet tændrør m.m., – og så gik”Penta, som den plejede (det skal altså være det rigtige tændrør).– Forsøgte lidt ålestik, duede ikke, fik 4 små – sejlet til tønden, sat ny kæde på, skulle nu være i orden – på træk i ”æ Smadder” – kun Stur Jens og jeg (+ senere 2 andre)!! – Kom enkelte flokke af krikker langt ude – uhyggelig masse myg m.m. – men ellers rar sejltur m.m. – ikke engang særlig træt – .
7. september 1961
Til fyrdir.: Som svar på telefonisk forespørgsel kan jeg meddele, at det omspurgte vrag af fiskekutteren A.476, ”Her er vi”, af Grenå ikke ligger farligt for sejladsen (jfr. indberetning nr.18 af d. 9. f.m., pkt.13), idet det ligger helt inde i strandkanten. Maskine og inventar er taget ud, og skroget vil formentlig ved første pålandsstorm blive slået i stykker og kastet helt op på stranden. E.Nedergaard, fyrmester
11. september 1961
Vagt, – skulle have været til ”Vesterled” – J. taget med Bøgners derned.
12. september 1961
Fra fyrdir.: Opslag: Stillingen som fyrmester ved Svaneke Fyr pr. 1.oktober d.å. udløber d.26. ds. P.Fink Jensen
13. september 1961
SW til S 3 til 5. Kl.1330 kørt til Mumpetvej – kl.1430 – 1730 stærk regn, men ikke én and viste sig på ”Æ Saand” eller lå inde. – Kl.1630 kørt til Søren, som ingen krikker havde fået (trækket holdt hurtigt op), – sejlet med Stur Jens (+ Søren + P.Enggaard) til pynten – på træk ved det gl. Pladder – fin vandstand, – og så kom der ikke en and!!! På hjemturen kunne Jens ikke få motoren til at gå! – det regnede og blæste, – vi måtte ro det halve af vejen!! = 3 dobbelt 1.kl. vandgang.
14. september 1961
Til fyrdir.: Herved indberettes at fyrpasser Niels Regner Jørgensen har været sygemeldt fra i går kl.12 til i dag kl. 12 som følge af et mavetilfælde. Medhjælperen har været i tjeneste i 13 timer.E
W 2 til 4, – kun lidt regn. – Ingen besøg til J., men mange breve og telefoner.
19. september 1961
SE 3, 21 grader. – Kørt til Kirkehøj kl.1520 og installeret os (”Toget” finet særdeles godt). – Sejlet med Stuer Jens til æ Smadder – så intet. Søren (også til eftermiddagenskaffe) + Stur. Jens + Hans af Ole Fie's til aftenkaffe.
20. september 1961
E 4, 22 grader (?). Om formiddagen på æ gl. Værn – kravlede efter nogle krikker – så da 3 gæs gå i en lavning øst for – omgik dem, men kom et bøsseskud for østlig, – de fløj ud i æ Saand og forsvandt. – Ærgerlig over mit vanheld gik jeg ud ad den nærmeste dæmning, – opdagede dem i tide ved enden af denne – kravlede derud og nåede at skyde 1 – mægtig stolt. Søren til eftermiddagskaffe – kørt til Svends (Anna stadig noget medtaget af operationen), – kl.1830 kørt til æ gl. Værn – på træk lige nedenfor vejen – så efterhånden 5 enlige – fik 1 – temmelig umuligt: luften ”blo”. – Søren og Stuer J. ingen. Svends til aftenkaffe.
Fra fyrdir. (nr.2556, jr.nr.3203/61): I anledning af det pr.1/4 d.å. aflagte inventerieregnskab anmodes De om at forsyne nedenstående bemærkninger med besvarelse og derefter tilbagesende sagen. Pag.3. 1 stk. lineal kan udgå af regnskabet Pag.4. Udgiftsbilag mangler for et par overtræksbenklæder. Pag.7. Alle opførte poster overføres til forbrugsregnskab. Pag.8. Følgende poster overføres til forbrugsregnskab: 1 stk. trådstrammer 1 ” jernblok 1 ” trækasse tilværktøj 1 ” skydelære 1 ” høle m/skaft 1 ” slibemaskine 1 ” stempel 1 ” patentdåse 1 ” sneskraber 2 ” fokusapparater 1 ” retlod Følgende kan udgå af regnskabet: 3 stk . Emailleskilte, 1 stk. skriveunderlag. A.V.Jakobsen ? Tilbagesendt med følgende bemærkninger: Til omstående bemærkes ad pag.3: Linealen er slettet i regnskabet ad pag.4: Fyrmagasinets kvittering, dateret 4/4 – 60, for bl.a. et par overtræksbenklæder, samt følgeseddel nr.1., udgående skrivelse nr.4., af 2/2 d.å., til et par overtræksbenklæder, var vedlagt det pr. 1/4 d.å. indsendte inventarieregnskab. ad pag.7: Alle opførte poster er overført til forbrugsregnskabet. ad pag.8: De ” ” ” ” ” ” og 3 stk. emailleskilte og 1 stk. skriveunderlag slettet i regnskabet. Lyngvig Fyr d.3/10 – 1961. E.Nedergaard, fyrmester
22. september 1961
Stille, tåge om morgenen – overskyet. Ved æ Saandsi – set 1 krik. Kl.1115 kørt J. til toget i Nr.Nebel. – Kl.1630 sat 50 kroge ved Renden. – På træk i æ Smadder med Søren og St.J. – så et par krikker. – Gæssene ”snakkede” og fløj omkring, men kom ikke ned.
23. september 1961
S 1 til 3, vekslende skydække. Kl.0730 drejet krogene: de andres 200 gav 5 levende ål + 3 døde, mine 50 kroge: 1 stor levende + 2 døde. – Kl.0845 sejlet til ”Hjørnet” og stukket 8 ål – blæste så for meget, – en flok knortegæs fløj rundt i nærheden. Kl.ca. 1530 sejlet til tønden – så en flok brunnakker + 3 knopsvaner ellers intet. På træk i ”æ Krog” (sammen med St.J.) ved hjørnet af æ Flægbusk – skød 1 + 1 krik + 1 brunnakke – skød så forbi til en stor and (alle enlige). Fuldnåneskin, men gæssene kom ikke – St.J. fik 1 brunnakke.
24. september 1961
E 3 til 1. Søndag: (NB: St.J. på morgentræk efter gæs – fik 1 krik, gæssene trak dog). Morgenkaffe hos Søren – frokost hos Svends – fin middag hos Søren (rejemad + ung, stegt agerhøne + rødvin + sherry!), – sejlet til æ Flægbusk – på træk som i går – så 1 krik – alle fik ingen. Lige som vi var kommen hjem, kom en kraftig (uanmeldt) tordenbyge.
25. september 1961
Meddelelser: A6 – 1961. Personalia Pkt.9: Nedsættelse af dagpenge finder nu sted efter 28 dage mod før 25 dage. Pkt.10: Fyrdirektoratets kontortid er ændret således: Mandag til fredag: kl.0830 – 1630. Lørdage kl.0830 – 1200. Pkt.11. Cirkulære vedrørende uniformstilskud. Sign. Legin
29. september 1961
Stærk torden om natten – regn om morgenen – klaret op ca. kl.09 – omtrent stille – sejlet på ålestikkeri – begyndte straks at regne igen, efterhånden voldsomt – sejlet tilbage i et fantastisk regnvejr (+blæst), som varede til kl.1130. – Spist stegt ål hos Svends. – På træk ved æ vandplask, nu der var kommen frisk vand – og så ikke én and!! – ny afbrænder! – Vandret tilbage i stille, stjerneklart vejr. – Sigurd kørt kl.2030 – uden at have skudt bøssen af! (Var kommet til Bork dagen før). NB: Signe meddelt at J. har været nokså dårlig, men Gøthgen givet hende noget, der har hjulpet – kedeligt, for hvad er det for noget?! Fra kystudkigsvæsenet: Fjernkendingsopgaverne S.167 og L.118 samt løsning på S.166 og L.117. (Modtaget d.28/9 – afsendt d. 5/10 – 1961) EN.
30. september 1961
Fra R.A.H., Ringkøbing: El-regning for juli kvartal 1961: 2100 kwh a 0,11 kr. = kr. 231,0 + diverse afgifter m.m. = i alt kr. 362,00.
J. meddeler i dag, at det nu går bedre – heldigvis – . Kl. 1730 sejlet til æ Flægbusk i Sørens jolle (E 5 til 6 til 8) – så en flok ænder på 2 – 3 bøsseskuds afstand. St.J. fik skam 2 gråmænd ude ved østkanten.
Oktober 1961
1. oktober 1961
Søndag (regn – til tider stærk – hele dagen). Morgenkaffe hos Søren, – frokost hos Svends, – pakket og gjort iorden – var knap færdig, da Johs. Sørensen m/familie kom uventet ca. kl.1530 – drak kaffe hos dem – snakkede med Johs., som uopfordret lovede mig ”Toget” igen til næste år – meget rart – kørt hjem kl.17 til et tomt hus og en masse skriverier. Alt i alt en særdeles god ferie, selv om udbyttet ikke var stort. Søren gæstfri og gavmild og St.Jens hjælpsom og hyggelig. Efter sigende masser af ænder m.m. i fjorden, fin vandstand etc., men de ville ikke trække. – Unægtelig heller ikke én dags ”rigtigt andevejr”.
2. oktober 1961
Til fyrdir.: Som kassetilskud bedes tilsendt 4800 kr. Beholdningen udgør d.d. ca. 1033 kr.
Til fyrdir.: Indsendt: Pengeregnskab for september md. m/bilag. Telefonrapport for juli kvartal 1961.
Pænt vejr – vagt. Masser af arbejde. Undersøgte dog fyrbakken m.m. uden at se spor af harer! – Antagelig sygdom i dem: fundet 1 skrog ved tyskerhuset og et ved ”Hytten”, og en dag i min ferie, kom en skolepige fra Århus med en syg hare, hun havde fanget – døde straks efter.
4. oktober 1961
Pænt vejr, varmt. I Søretten kl.1430 – 16 angående bjergeløn for ”Chango”, L334 , der d.31/7 fik motorstop under udsejling af Hvide Sande havn og blev kastet op på søndre mole; men blev bjerget af FN 78 ”Elsebeth”. – Wolle Jørgen gav kaffe bagefter.
6. oktober 1961
Til fyrdir.: Indsendt: Forbrugsregnskaber (2) pr. 30/9 – 1961. Rekvisition af formularer m.m.
E 4, tordenbyger om natten. 10 Fugle faldt. Ude kl.17 – 1730 , fandt 1 sneppe – faldt. – Faldt senere over 1 hare ved Rørbæks hus – faldt.
7. oktober 1961
Fra fyrdir.: Opslag: Stillingen som fyrmester ved Anholt Fyr pr.1.november d.å. Udløber d.21.ds. P.Fink Jensen
8. oktober 1961
ESE 5 til 3, – regn hele dagen. Søndag, Vagt. – Snakket noget med en overgartner fra Barritsø og en lærer fra Sdr. Felding om fugle – de sagde, at der ved Blåvand fyr var faldet ca. 40 fugle sidste nat – her 4! Ivar herude.
9. oktober 1961
Fra fyrdir.: B. - cirkulære angående regler for indkøb af gasolie, petroleum og benzin. Sign. A.Skov Knudsen
10. oktober 1961
S 5, vekslende skydække, 17 grader. Kl.1415 kørt til Svends – 1610 vesterud. – Ænderne havde været flere steder, lige fra æ Stuer Bank til Grisholdt – blev her, men ingen ville ned – så dog efterhånden 9 (5 enkelte + 4 krikker) = det bedste træk i år! Faldt skud over det meste af æ Værn. – Skød skidt – fik dog 1 krik. (Nu i behold: 1 hare, 1 gås, 1 brunnakke, 1 krik og 1 sneppe – ingen ål).
13. oktober 1961
NW 4 til 0. Ville have været til Ringkøbing kl.14, men kl.13 kom 2 ingeniører fra telegrafforvaltningen + 1 fra Jysk Telefon + Kayser angående opsætning af automattelefon.
14. oktober 1961
NW 3, vekslende skydække, 15 grader. Signe kommen kl.1030.
15. oktober 1961
W 4. Sigurds været her fra kl.17 – 23.
16. oktober 1961
SW 4 til 3 til 5, – regn til kl.1430. Faktisk opgivet Signes ønskede ålestikkeri – dog kørt til Kirkehøj, ankommen kl.1420 – så ikke godt ud, men Signe ville ud – sejlet til ”Stedet” – fandt ålene med det samme – kunne kun stikke i 1 1/4 time, – fik 7 – 8 pund – helt fantastisk, så Si var mægtig stolt! – Sejlet med St.Jens på træk ved æ Vandplask (masser af jægere over det hele) – så 2 forvildede ænder!! – Ikke meget skyderi trods fine trækforhold. – Derefter hos Svends til kl.2100. (NB: Faldt i et hul ved æ St.Bank og forstuvede min højre hånds langemand).
17. oktober 1961
Fra fyrdir.: Ordre nr.4135 (kontrol-kopi), dateret 17/10 – 61. (installatør Kålund, Hvide Sande). Installation i forbindelse med opsætning af automattelefon. Anslået kr. 500 – konto 2102. Sign. Gredahl
19. oktober 1961
SE 4 til 3, – pænt vejr. ”Makværket været her kl.10 – 14 + Kaalund + P.Jensen + Henry + Kayser (installation af automattelefon påbegyndt). Indretning af badeværelser og nyt køkkeninventar i bolig B og C. Bilagt 5 tegninger: Nr.5596, 7124, 7125, 7126 og 7128. (Afleveret af konstruktør Marquart Petersen, d.19/10 – 61).
21. oktober 1961
Fra Sv.G.Olesen, Hvide Sande: Regning: Leveret 5 m3 ler fra Hee til fyrvejen. 5 m3 a kr.17,00 ….............................................kr. 85,00.
22. oktober 1961
Ferien begyndt, men æ Gaf' Kror er fuldt belagt i denne uge! – En skuffelse – ville have boet der. – Kl. 1345 fået besøg a vore venner fra ”Kongenshus Hede” i sommer, Ingeniør Krusenstjerne Hafstrøms med 3 børn (ligget i telt ved Ho!!) – givet dem kaffe m.m. – Kl. 1530 kørt til Kirkehøj – overhovedet intet træk – taget alene til æ gl.Værn – fin vandstand – så ikke én and – hos Svends kl.19 – 21.
23. oktober 1961
SE 4 til 7, – regn til kl.17. Ville have været til æ Værn; men Lodbjerg ringede kl.1530 og inviterede. – På træk der i ca. stille (!!), – regnbyger. – Kom en del ænder: 6 krik (2 + 4) og ca. 5 grå, men skidt for mig, – skød 2 krik i 1 skud, – lod 2 grå passere, fordi jeg ville have dem nærmere – dumt. Lodbjerg skød 5 – 6 gange, men fik ingen. Kaffe hos Lodbjergs – frk. Hansen her kl.19 – 2230.
24. oktober 1961
SSE 2 til 7, – regn. Undersøgt fyrets plantage – enkelte vindrosler m.fl. – ellers intet set. Ringet til Kærs Hotel, nr.Nebel – også optaget!! – Hjemmeværnet! Kørt til æ Værn kl.16 (lidt for sent) – på træk ved æ Stjenhus – fint, fint ”andevejr” – så 1, for langt ude – masser af jægere!!
25. oktober 1961
Fra kystudkigsvæsenet: Et eksemplar af ”Flags og all Nations”. Fjernkendingsopgaverne S.168 og L.119. Løsning på S.167 og L.118. (Modtaget d.30/10 – afsendt d.6/11 – 1961).EN.
S 4 til 6, – regn, tordenbyger. Intet i fyrets, – kørt til Kirkehøj kl.1230 – maset med ”Penta” til kl.15, – sejlet en tur – gik godt, men ålestik umuligt. Kl.1645 sejlet med St.J. til Grisholt – sad i ”Krogen” – kom ikke een ”rigtig” and. St.J. skudt 3 omtrent hvor jeg var igår!! – – Kørt hjem, mens der trak en voldsom tordenbyge hen over Klitten. Lynet slog ned i fyrets transformatortårn og ødelagde transformatoren! Fyret uden strøm til kl.2140.
26. oktober 1961
SSW 4, regnbyger. – Kl. 1015 kom Kr.Kryger og optog en 7 – 8 minutters udsendelse med mig om lidt af hvert herude. Drak kaffe – til kl.1245 – tiltalende. Kl.1515 kørt til æ Gafs Kror og installeret i nr.12. – På træk øst for J.L.s hus i S 2, vekslende skydække – så 1 gås og 3 ænder, – skød – ramte 1 – kunne ikke finde den – ak. (NB: Radiobilen holdt ved Tipperlågen for at optage ”gåsesnak” – jeg havde sagt at gæssene kom på den tid – men gæssene kom antaglig for østlig).
Til fyrdir.: Herved indberettes, at strømmen i aftes, onsdag d.25.ds., var afbrudt ved tændingstid på grund af lynnedslag i transformatoren, hvorfor fyret blev tændt ved nødlampen, der brændte til kl. 2155, da strømforsyningen atter var i orden. P.Jørgensen, fyrpasser
Fra fyrdir.: Skema i 2 eksemplarer til oplysning om stationens telefonforhold. Det ene indsendes til fyrdirektoratet. Ovennævnte skema ønskes indsendt snarest muligt. Arne Dahl Jensen
31. oktober 1961
SW,W 6 til 8 til 7, – regnbyger. Om formiddagen i Hvide Sande, – drukket kaffe hos Andrea, set hendes store fine lejlighed efter ombygningen og snakket ”Thomas” m.m. – Kl.13, lige som vi skulle spise, kom Herman H.H.Bub fra ”Vogelwarte Helgoland”, med lokkefugle m.m., blev til kl.1530 – noget ”træet” og barnlig? – rigtig tysker – gjort hele krigen med i Sydrusland. – Kl. 1545 kørt til ”Laden” – på træk i æ Stuer Fenn – sammen med en usandsynlig masse jægere – kom en del ænder, men skidt, blev naturligvis ”skudt op”, så de , trods vejret, fløj højt og forvildede omkring. Fik 1 brunnakke. Oktober gav 127 mm regn! Auktionen i Hvide Sande: 428.400 kr. (ifjor 704.700 kr.) Torsminde: 80.100 kr. (ifjor 91.700 kr.).
November 1961
1. november 1961
Til fyrdir.: Som kassetilskud bedes sendt 4300 kr. Beholdningen udgør d.d. ca. 425 kr. E.N
Til fyrdir.: Indsendt: Pengeregnskab for november md. m/bilag.
Om natten: SE til S til WSW 3 til 5, – regndis kl.23 – 04. Opsamlet ca.42 sjæggere + 17 drosler + 1 kvækerfinke som lå spredt over et stort område, så der er sikkert faldet mange flere. – Nokså meget skyderi rundt omkring. – Kl. 16 undersøgt fyrets, – fandt kun 1 – faldt. I løbet af dagen trak mange tusinde sjæggere sydpå. (NB: Mit højre bagben ”strejker” nu det meste af tiden – antagelig årebetændelse, der nu bryder op igen efter 22 års forløb. – Mærkede det første gang d.10.apr. (Grisholdt-tur) men fra d.27. har det været jævnt skidt).
3. november 1961
W 6 til 8, – voldsomme regnbyger. I Ringkøbing om formiddagen – kl. 14 kørt til Mumpetvej, – regnede til kl.1645 (sad i bilen), men der kom ingen ænder ind!! På træk ved æ gl. ”Blomsterhaw'” – så en flok gæs flyve ud lidt længere østpå, – styrtede deroverad – kom ingen, før sent, – pludselig passerede 3 gæs lavt forbi – sprang op og nåede at double de 2, – samtidig kom en voldsom regnbyge – kunne hverken høre eller se – fandt kun den ene skønt, de begge faldt på engen og jeg ledte længe, – skimtede dog et par ænder senere. Da jeg kom tilbage var brugsuddeleren fra Nr.Bork + 2 andre kørt fast på vejen – listede mig forbi og kørte dem til æ Vestermark. (NB: Vist nok første gang jeg har doubleret gæs – stor begivenhed).
6. november 1961
SEE 3 til 4 til 3. Ude nordpå kl.10 – 1115. – Så 2 harer + sortmejser & fuglekonger ellers intet. – NB: Aldrig ”ålevejr” på mine fridage.
8. november 1961
E til SSE 2 til 3 til 5, – regn + tåge om natten – regn omtrent hele dagen. Ude kl.16 – 1640, fandt 1 sneppe i fyrets – faldt. – Kr. Pouls hund væltet ruserne og bidt lokkefuglene ihjel kl.1310!! – Garanterede at det ikke skulle ske mere – lod det blive derved.
9. november 1961
SW 4, regn om morgenen. Kl. 1230 kom Bub ”Vogelwarte” + en pensioneret lærer, Klingenborg, – fortsatte heldigvis efter 20 minutter (Bub havde en alpeviol med til J.!). – Kl.1530 kom Ellen og Gustav i deres splinternye Anglia, – en dag før aftalt, fordi Ellens ben er så dårlige, at hun må hjem snarest – nokså kedeligt. Kl.1630 kom pastor Huus og afleverede kandidatlister, – fik kaffe – kl.20 kom Anders Thygesen + efterhånden Aagaard (!), Røjkjær Frick, Kr.Luk, + senere 4 missionsfolk. Opstillede fællesliste til menighedsrådsvalget, og dermed er jeg heldigvis sluppet helskindet ud af præstegårdsbyggeriet m.m. – Lidt meget.
11. november 1961
W 2, ca.0 grader, tåge kl.09 – 12. – Ellen og Gustav forsøgte at køre kl.0845, ligesom tågen begyndte – ikke rart for dem – ellers har besøget her vist været meget vellykket. – Ude nordpå kl.0930 – 1020, – fandt 1 sneppe i Asmuses' – faldt. Kl.1020 hentet Signe ved vejen – hjemme på weekend.
12. november 1961
Søndag: NE 1 til 5, – 8 grader. Kl.13 kørt til Kirkehøj (S. + jeg), – blæste nu 4, men S. ville ud, – stukket fra ca. kl.1430 – 16 og fik, trods søgangen, en 6 – 7 pund ål, deraf en på 400 g! (taget godt 4 pund med hjem). – Snakket lidt med Svend, som også lå derude, – snakket med Søren kl.17 – 1720; han havde også fået en gås – St. J. mindtst 5 i alt – og de fleste 1 a 2 i stormdagene. – Ænderne trækker stadig godt på æ Værn, men kan ikke skydes!! Arnfred brugt 20 og 16 skud og ingen fået. Hjemme ca. kl.1830 (NB: haft Jens Toft m/tilbehør med til Hvide Sande). – Kørt S. til toget kl.2218. – S. vist haft en god weekend = min fødselsdag!
13. november 1961
ENE 7, – 8 grader. – Vagt. – Kl.1130 fundet 1 sneppe i Vestkanten – snød mig. Kl. 15 1 sneppe ved Tyskerhuset (måske den samme) – skød forbi! – Bøgner ringet: han havde skudt 4 om formiddagen! ca. 20 i alt i nov.. – Hans Lodbjerg ringet og inviteret på andetræk; kunne jo ikke. – Ellers meget rolig fødselsdag.
15. november 1961
NE til NW 1 til 1 til 3, – letskyet. Ude kl.0930 – 11. kun set et par solsorter. Kl..17 kørt til Ringkøbing og derfra til Korsholms (min gymnasiumvenindes forældre) i Lem, hvortil vi var inviteret på aftensmad (rigtig godt og hyggeligt) – derfra til Højmark Forsamlingshus, hvor jeg optrådte for ca. 70 tilhørere(!) – gik vist helt godt, men meget varmt.
18. november 1961
Fra fyrdir.: Meddelelser: Personalia. Pkt.12: Et eksemplar af ”Lov om ændringer i lov om lønninger og pensioner m.v. til Statens tjenestemænd”. Legin
19. november 1961
Søndag: Stille og skyfrit, minus 3 til plus 6 grader. Kl. 12 kom Aton m/Klaus og Mille (han er nu overgartner hos planteskoleejer Geisler Nielsen i Løsning) og blev til kl.1930. – Rigtig rart, men noget anstrengende for os begge. Fra kystudkigsvæsenet: Fjernkendingsopgaverne S.169 og L.120 samt løsning på S.168 og L.119. (Modtaget d.28/11 – afsendt d.2/12 – 1961) EN.
21. november 1961
S 1 til 3 til 0. – Noget i tvivl (profeterne lovet vind op til 6), men kørte kl.1015 til Kirkehøj – snakket lidt med Søren, som skulle til 65 års fødselsdag, – kun enkelte ænder og beskedne ålefangster. – Kl.1145 – 1445 stukket på mit gamle sted – fik 11 a 12 pund – mange store = stor rekord. – – Kom efterhånden 5 andre ålestikkere og ”hjalp” mig – ikke så godt, for nu bliver der nok opstukken. På træk i æ ”Pækker” (+15 andre jægere) – alt tilfrossen, men for lidt vand – gråænderne kom i hvertfald ikke. NB: Stille og fuldmåneskin!
22. november 1961
Til fyrdir.: I anledning af fyrdir.' skrivelse af 20.ds., nr.3101, jr.nr.3003/1961, meddeles herved at Jysk Telefon A/S for ca. 3 md. siden begyndte at installere automattelefon på etablissementet; men selve automaten (”centralen”) er endnu ikke kommen, skønt der to gange er fastsat en dato herfor. – Som følge heraf har jeg ikke hidtil kunnet udfylde skemaet af 26.oktober d.å. Dette skema indsendes hermed, som stationens telefonforhold skulle blive i den nærmeste fremtid. E.Nedergaard, fyrmester
23. november 1961
Til fyrdir.: Hermed fremsendes tilbud på henholdsvis snedker (7437,30 kr.) og murerarbejdet (3613,20 kr.). Installatørens tilbud er endnu ikke fremkommet. E.Nedergaard
25. november 1961
WSW 5 til 6, – regnbyger (11,4 mm) + 9 grader, – skrapt vejr. Kl.12 – 13 Besøg af chefen for ”Nautisk Prøvekammer” – – Hvad han egentlig ville, ved jeg ikke – han snakkede meget!! – men vi havde en masse fællesbekendte – og han fortalte en del om kompasser, som jeg ikke var rigtig klar over og heller ikke blev det – lidt for ”rodet”, men ganske interessant – – (NB: han betegnede fyrdirektør Legind, som han havde gået på skole sammen med, som ”en fis i en flaske”!).
28. november 1961
SE 2, minus 2 til plus 3. Bøgners inviteret os ud i ”skovslottet” for 1. gang – ulasiggørligt.
30. november 1961
Fra fyrdir.: B – cirkulære: Ny overenskomst om aflønning af medhjælpere (kystudkigsmænd), gældende fra 1/4 – 1961: 1.Timelønnen er p.t. 3,59 kr. + dyrtidstillæg 2,12 kr. = 5,71 kr. 2.En arbejdsuge sættes til 45 timer. – For alle timer over 45 timer betales 50% overtidsbetaling, p.t. 8,04 = kr. 3.Medhjælperen tilkommer natpenge samt søn- og helligdagsgodtgørelse. Feriegodtgørelse beregnes af samtlige efterbetalinger. P.Fink Jensen * flyttes
December 1961
1. december 1961
Til fyrdir.: Som kassetilskud bedes tilsendt 6600 kr. Beholdningen udgør d.d. ca. 320 kr. E.N
Til fyrdir.: Indsendt: Pengeregnskab for november md. m/bilag.
3. december 1961
Søndag: W 6 til 2, – regnbyger. (J. fået sit ”hovede”). Kl. 1430 kørt alene til Kirkehøj og hentet ca. 5 pund små ål, – snakket med Søren en ½ time – brunnakkerne trækker noget igen ved laden – enkelte gråænder hist og her – St.J. ingen fået. – På træk på æ gl.Værn – så måske skyggen af en krikand. – – Hos Svends kl.18 – 20½: de havde ventet os længe! – Svends ben helt elendige, så nu vil han forsøge at få jorden m.m. solgt. – Han har det svært. Kørt hjem i en fantastisk hagl-sne- og sludbyge.
4. december 1961
Fra fyrdir.: Rettelse til det foranstående cirkulære: ”Efterbetaling af overtid 3,74 kr. pr. time” skal være 3,21 pr.time. (flyttes til efter Dec.1) Emil P.Hansen
W 6, – sludbyger om formiddagen. Vagt. Kl.19 kom min ”snak” med Kr. Kryger i lokalradioen – gik pænt igennem = 75 kr.
Fra Anders Poulsen, Nr.Lyngvig: Regning: Efterbetaling af forhøjet timebetaling i tiden 1/4 – 30/11 – 1961 i henhold til cirkulære af 30/11 – 1961, nr.3202: 373 timer a 0,88 kr. …................................................................... 328,24 kr. Efterbetaling af timepenge for nattjeneste i henhold til do for tiden 1/4 – 30/6: 36 timer a 1,21 kr. + 12 timer a 0,60 kr. kr. …............. .................50,76 kr. Efterbetaling af søn- og helligdage i henhold til do for tiden 1/7 – 30/11: 12 timer a 0.95 kr. + 3 timer a 0,60 kr. …..........................................13,20 kr. 117 timer a 1,40 kr. + 35 timer a 0,70 kr. 188,30 kr. i alt 580,50 kr.
10. december 1961
Søndag. Vagt. SE 2, dis plus 4 grader. – Ude i fyrets kl.1130 – 1215. – I nordsiden lettede Klaus en sneppe, som kom lige hen til mig; idet jeg skød den, kom ”Lille Morten” cyklende langs hegnet henimod mig – skød ham med 2 skud, selv om jeg faktisk var ked af det; men Kr. Poul gik herude, og ”L.M” egnede sig ikke til vinterforhold og formering. – – Rejste så 1 sneppe i vestkanten – uden at få den at se! – og senere 1 (den samme?) ved tyskerhuset = 2 forbiere.
11. december 1961
Fra fyrdir.: A – cirkulære: Fyrjournalen for 1961 skal først indsendes, når de ny tjenestetidsregler er trådt i kraft og alle eventuelle efteropgørelser har fundet sted. Emil P. Hansen
12. december 1961
Fra fyrdir.: Som vederlag for klimatologiske meldinger i 1961 må udbetales kr. 525,00. P.F Fra kystudkigsvæsenet: Fjernkendingsopgaverne S.170 og L.121 samt løsning på S.169 og L.120. (Modtaget d.23/12 – afsendt d.2/1 – 1962) EN.
18. december 1961
W 2 til 4, – plus 6 grader. Ude kl.0930 11: regnede ikke med noget som helst – snakkede med Chr. Mose, som havde rejst 2 i Mejstrups have – ingen fået. – – Ved den lille plantage rejste Klaus uventet 1 sneppe ude i klitten, – den fløj lige i hovedet på mig – men alligevel kunne jeg ikke få hold!! – Ellers intet. (NB: En lille flok (ca. 20) Sjaggere trak mod nord!).
21. december 1961
Fra fyrdir.: Ordre nr.3869 på murer- og kloakarbejdet i forbindelse med installation af bad og wc i bolig B og C. Overslag kr. 4000. Ordre nr.3868 på tømrer- og snedkerarbejde do do overslag kr. 2500 Ordre nr.4225 på do i forbindelse med ombygning af køkkenerne i bolig B og C. Overslag kr. 5000.
23. december 1961
E 1, minus 11 grader. Kl.0925 hentet Signe i Ringkøbing.
24. december 1961
W 3 til 5, – sludbyger, plus 4 grader (profeterne naturligvis lovet frost i mindst 3 dage). I kirke. God juleaften! = min sidste juleaftensfridag her på ”Slottet”.
27. december 1961
S 0 til 4, – tåge til kl.12, minus 5 grader. Ude (+ S.) kl.10 – 1130. Så et glimt af en sneppe i Asmus', – fandt den omsider i heden mellem plantagerne – faldt. – Sjaggere trak i en strøm sydpå. S. + jeg i Kirkehøj og huggede hyttefadet ud af isen og tømt det for 8 pund ål (taget motoren m.m. med hjem), – snakket lidt med Søren – ingen gråænder skudt for nylig.
28. december 1961
Fra fyrdir.: Meddelelse om at kystudkigsvæsenet nedlægges pr. 31. decmber – 1961. Lyngvig kystudkigsstation underlægges Kattegats marinedistrikt (KGM). S.H.Pedersen
SSE 3, – minus 5 grader. Om formiddagen rettet kompas. Inviteret over til lektor Andersens i Tarm. – Kørte kl.14 – føret noget glat – været der til ca. kl.21 – rigtig hyggeligt.
29. december 1961
S 3 til 6 til 4, – minus 2 grader (minus 17 i Karup). Ude kl.10 – 1130 fandt skam 1 sneppe i Gravesens – og skød forbi! – kunne der efter ikke finde den. – Enkelte sjaggere. Om eftermiddagen inviteret ud til ”skovejer” Bøgner og set hans ny, store ”Skovslot”, ”stuen” (hestesko) alene 13 m lang! B. skudt 45 snepper i efteråret. – Kørt hjem i snevejr og glat føre.
30. december 1961
S,SW 3,6,5 – slud, regn plus 2 grader. Ude 10 – 1130. Fandt 1 sneppe i Pouls – fløj hen i østerenden – kom pænt ud i hovedet på mig – skød forbi, – fandt 1 til i Asmus' østende – ”hoppede” for hunden – kom omsider – faldt. Kl.1415 kørt til Bork i tvivlsomt føre, – de havde ventet os de andre dage = misforståelse, – ellers rigtig hyggeligt – de er i fuld gang med at sælge jorden!
31. december 1961
Roligt pænt vejr – plus 4(!). på ny tiltrådt vagt. – Haft skoleinspektørens (4) til eftermiddagenskaffe. – Gik vist rigtig godt – J. tilfreds. – – Dermed sluttede denne sæson, som – alt taget i betragtning – er en af de bedste, jeg længe har haft. Hvide Sande i 1961: 5.332.000 kg = 10.752.000 kr (1960: 11.457.000 kr.) Torsminde i 1961: 1.576.000 kg = 2.526.000 kr. (1960: 2.857.000 kr.) * flyttes
Noter 1961
Noter 1961
Indkomne skrivelser i 1961: 48 Udgåede skrivelser i 1961: 27